Gå videre til hovedindholdet

Er der censur forslag på vej i EU?

EU-kommissionens er tilsyneladende igang med et forslag, der kan få konsekvenser for den virtuelle ytringsfrihed. Det gemmer sig bag ord som ACTA, harmonisering på europæisk plan kaldet ”virtuel Schengen”

I disse dage deltager jeg i EBLIDAs (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations) årlige konference. Fra Danmarks Biblioteksforening deltager vores vores formand og vores medlem af EBLIDAs bestyrelse Lene Byrialsen. En del af generalforsamlingen gik med en strategidiskussion om hvordan bibliotekerne forsat kan sikre fri og lige adgang til information i en digitaliseret verden. Både at skabe den ”rigtige” forretningsmodel, så bibliotekerne får råd og at sikre at det digitale materiale faktisk også er til rådighed og ikke bestemt af om forlag og ophavsrettighedshavere vil stille det til rådighed. Nu er det sådan, at de kan fjerne adgangen til deres materialer fordi bibliotekerne typisk betaler for licens til en samlet ”pakke”, men indholdet kan ændre sig over tid. Bibliotekerne har derfor ikke længere kontrol over hvad de stiller til rådighed.

I februar 2011 diskuterede Rådet for Den Europæiske Union's ”Law Enforcement Work Party” (LEWP), et forum for samarbejde om spørgsmål som bekæmpelse af terrorisme, told og bedrageri, et foruroligende forslag om at skabe en "Great Firewall of Europe" ved at blokere "ulovlig" webmateriale ved i EU med den hensigt "at foreslå konkrete foranstaltninger til at skabe et fælles sikkert europæisk cyberspace."

Det kan jo lyde harmløst, men ifølge forslaget vil det ”sikre europæisk cyberspace” indeholde en "virtuel Schengen-grænsen" og "virtuelle access points", hvor " Internet Service udbydere skal blokere ulovligt indhold på grundlag af EU's sorte liste".

Det som EU-kommissionens overvejer man tilsyneladende en harmonisering på europæisk plan kaldet ”virtuel Schengen” – som kan få vitale konsekvenser for ytringsfriheden, da den ”virtuelle Schengen” grænse kommer til at regulere adgangen til websteder uden for EU. Man overvejer at etablere et system, hvor man kan blokere for adgangen til ulovligt (illicit) materiale. Det betyder at vi i Danmark får samme regler for internetformidling som andre lande. Man kan f.eks. forestille sig at EU kan kræve at man ikke må give adgang til Nazistisk propaganda på nettet fordi det er ulovligt i Tyskland, og at adgangen til serveren derfor skal lukkes. Der er i EU's medlems stater store forskelle på, hvad man betragter som ulovligt. Med fælles regler for adgang til udenlandske websteder, vil det blive de lande med de mest restriktive regler, som vil kunne bestemme over, hvad det er lovligt at formidle. Specielt i en Dansk kontekst, hvor vi generelt har en liberal holdning, vil dette måtte opfattes som alvorlige indgreb in informationsfriheden. Prøv selv at google ”virtuel Schengen”.

Et sådant forslag lugter fælt af censur og bør tænde advarselslamperne hos alle, der mener at informations- og ytringsfrihed er en grundlæggende rettighed.

Lad os kæmpe for åbenhed de tiltag som åbenbart er under forberedelse i EU's korridorer – lad os få en åben debat om, hvordan vi forhindrer censur og sikre ytringsfriheden – også i den virtuelle verden.

Kommentarer

  1. Tak for din advarsel imod 'virtuel Schengen' - jeg får kuldegysninger!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte