-og hva´ så lige med public service forpligtelsen?
Som den første kommune i landet kan Ringsted om få år præsentere et bibliotek, som drives af private investorer. Sådan lød overskriften for nylig i Politiken.
Lige siden har sagen fyldt godt i medierne, også her i agurketiden!
Forslaget kommer fra en rapport udarbejdet af rådgivningsfirmaet Cowi, og det rummer mange
spændende overvejelser, der kan placere biblioteket midt i oplevelsesøkonomien.
Der er dog temmelig mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med projektet i Ringsted. Generelt
virker det underbudgetteret. f.eks. virker det en kende urealistisk, at det skulle være muligt at
skabe et attraktivt nyt bibliotek for 35 mio. kr.
Og så er der hele finansieringen. I forhold til dette at drive offentligt bibliotek med FRI og lige adgang
til alle medier, kan tanken let komme under pres. Cowi skriver, at "biblioteket forudsættes
opført og drevet af en privat ejer og operatør, af hvem Ringsted Kommune køber ydelser til opfyldelse af sin public serviceforpligtelse på feltet. En sådan model forudsætter politisk godkendelse og accept af de statslige tilsynsmyndigheder."
Så det store spørgsmål er reelt, om man på samme tid kan privatisere biblioteket og sikre public service forpligtelsen? Det er ofte sådan, at hvis man først privatiserer, så følger der meget hurtigt brugerbetaling efter. I forhold til at sikre fri og lige adgang til alle medier og skabe større uddannelsesmæssig lighed, vil
det have grimme konsekvenser for standarden i Danmark at indføre betaling på bibliotekerne. Det har da også været drøftet først på sommeren.
Barfoed ønsker brugerbetaling
Finansordfører Lars Barfoed (K) har været ude med forslag om brugerbetaling på en række offentlige
kerneydelser, bl.a. for lægebesøg og lån på biblioteket. Enkelte lokale venstrepolitikere har bakket
op, ikke som en finansiering, blot som adfærdsregulerende middel! - Jeg kan så undre mig over hvad de vil opnå. At folk låner mindre på biblioteket? Men det er vel i samfundets interesse, at folk tilegner sig viden via biblioteket?
Bibliotekerne ryster iflg. medierne ved udsigten til, at det skal koste penge at gå på biblioteket, men uden større grund. Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti bakker op. - Alle skal kunne få ny viden uden det koster noget. Vi er et videnssamfund, og hvis vi skal kunne klare os, må vi have noget mellem
ørerne, siger kulturordfører Troels Christensen (V). - DF mener, at brugerbetaling vil opdele
befolkningen i et A- og et B-hold. Det skal ikke være pengepungen, der bestemmer, om man kan
få åndelig føde eller ej, siger Karin Nødgaard. Brian Mikkelsen, konservativ kulturminister, hilser
debatten velkommen, men støtter ikke sin partifælles forslag. - Personligt er jeg ikke tilhænger af
brugerbetaling på biblioteker, siger ministeren.
Lad os holde dem fast på det!
Michel Steen-Hansen
Som den første kommune i landet kan Ringsted om få år præsentere et bibliotek, som drives af private investorer. Sådan lød overskriften for nylig i Politiken.
Lige siden har sagen fyldt godt i medierne, også her i agurketiden!
Forslaget kommer fra en rapport udarbejdet af rådgivningsfirmaet Cowi, og det rummer mange
spændende overvejelser, der kan placere biblioteket midt i oplevelsesøkonomien.
Der er dog temmelig mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med projektet i Ringsted. Generelt
virker det underbudgetteret. f.eks. virker det en kende urealistisk, at det skulle være muligt at
skabe et attraktivt nyt bibliotek for 35 mio. kr.
Og så er der hele finansieringen. I forhold til dette at drive offentligt bibliotek med FRI og lige adgang
til alle medier, kan tanken let komme under pres. Cowi skriver, at "biblioteket forudsættes
opført og drevet af en privat ejer og operatør, af hvem Ringsted Kommune køber ydelser til opfyldelse af sin public serviceforpligtelse på feltet. En sådan model forudsætter politisk godkendelse og accept af de statslige tilsynsmyndigheder."
Så det store spørgsmål er reelt, om man på samme tid kan privatisere biblioteket og sikre public service forpligtelsen? Det er ofte sådan, at hvis man først privatiserer, så følger der meget hurtigt brugerbetaling efter. I forhold til at sikre fri og lige adgang til alle medier og skabe større uddannelsesmæssig lighed, vil
det have grimme konsekvenser for standarden i Danmark at indføre betaling på bibliotekerne. Det har da også været drøftet først på sommeren.
Barfoed ønsker brugerbetaling
Finansordfører Lars Barfoed (K) har været ude med forslag om brugerbetaling på en række offentlige
kerneydelser, bl.a. for lægebesøg og lån på biblioteket. Enkelte lokale venstrepolitikere har bakket
op, ikke som en finansiering, blot som adfærdsregulerende middel! - Jeg kan så undre mig over hvad de vil opnå. At folk låner mindre på biblioteket? Men det er vel i samfundets interesse, at folk tilegner sig viden via biblioteket?
Bibliotekerne ryster iflg. medierne ved udsigten til, at det skal koste penge at gå på biblioteket, men uden større grund. Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti bakker op. - Alle skal kunne få ny viden uden det koster noget. Vi er et videnssamfund, og hvis vi skal kunne klare os, må vi have noget mellem
ørerne, siger kulturordfører Troels Christensen (V). - DF mener, at brugerbetaling vil opdele
befolkningen i et A- og et B-hold. Det skal ikke være pengepungen, der bestemmer, om man kan
få åndelig føde eller ej, siger Karin Nødgaard. Brian Mikkelsen, konservativ kulturminister, hilser
debatten velkommen, men støtter ikke sin partifælles forslag. - Personligt er jeg ikke tilhænger af
brugerbetaling på biblioteker, siger ministeren.
Lad os holde dem fast på det!
Michel Steen-Hansen
Kommentarer
Send en kommentar