Igen i sommer har medierne været fulde af bekymringer for bibliotekernes og ikke mindst bøgernes fremtid. Nogle har ment at bogen og læsekunsten kun står til at redde, hvis bibliotekerne lader være at bruge for mange ressourcer på andre medier end bøger, og samtidig holder igen med at købe nye, svenske krimier. Andre synes at der står alt for mange, kedelige bøger og fylder op på bibliotekernes hylder, og de vil hellere give plads til nogle hyggelige sofaer midt i udlånet. Aktuelt er der nu offentliggjort tal, der viser en generel nedgang i antallet af udlån af bøger på bibliotekerne på landsplan, men sådan er det altså ikke alle steder, konstaterer bibliotekschefen i Slagelse, Michel Steen-Hansen: - Når vi på Slagelse Bibliotekerne ser på udlånstallene for 2007 og sammenligner med året før, er det svært at være pessimistisk. Alene udlånet af bøger er steget med over 30.000, en stigning på 5,7 %, mens udlånet af DVD-film steg med 13,7 %. Bag den ganske pæne udlånsstigning ligger flere ...
-en blog om kultur, politik og bibliotek