Gå videre til hovedindholdet

Danmarks Biblioteker på Folkemødet 2018 #DKbib #FMdk

I år arrangerer Danmarks Biblioteker tre spændende debatter, som rammer lige ned i diskussionen om, hvad biblioteket skal være i fremtiden. Måske vi ses?

HUSK at følg med på vores Facebook!

Sidste år spurgte vi på folkemøde "Hvad er demokrati?" 

I år fortsætter vi debatten om bibliotekernes rolle for fremtidens velfærdssamfund.

Et talkshow om ensomhed og fællesskaber

Fre. 15. juni 13:30-14:15
Lokationen er A28 – Den Sociale Scene 

Vi har som mennesker brug for at mødes og noget at mødes om. Selvom der i dag er uanede muligheder for at deltage og mødes i fællesskaber af alle mulige slag, er der paradoksalt nok rigtig mange mennesker, der føler sig ensomme. Ensomhed er en samfundsudfordering, hvor der ikke fines en simpel løsning. I 2016 tog fire folkebiblioteker udfordringen op og udviklede metoder med udgangspunkt i bibliotekets kulturelle kerne og faglighed til at skabe fællesskaber for ensomme ældre. I talkshowet kan du blandt andre høre Kirsten, bibliotekar i Slagelse, fortælle om sin erfaring med at skabe ældrefællesskaber, og du kan møde Gerda på 82 og høre hende fortælle om, hvad hun har fået ud af at deltage i bibliotekets ældrefællesskab. På den baggrund inviterer vi til et talkshow, hvor vi breder perspektivet ud og ser på ensomhed fra andre vinkler og i dialog med andre kulturinstitutioner.

Deltagere:
  • Gerda Seistrup, pensionist
    (foto: Lars Skaaning)
  • Kirsten Kildegaard Rasmussen, bibliotekar, Slagelses Bibliotekerne
  • Mikkel Bogh, direktør, Statens Museum for Kunst (Foto: Thomas Boberg)
  • Pia Henriette Friis, formand, Bibliotekschefforeningen
  • Talkshowsvært: Mia Ben-Ami, Bibtuben
  

Kulturpolitik i ghettoen

Fre. 15. juni 14:15-15:00
Lokationen er A28 – Den Sociale Scene

Regeringen lancerede i marts 2018 et ‘ghettoudspil’, der ”en gang for alle skal gøre op med parallelsamfund”. Udspillet indeholder 22 initiativer, men ingen af dem er kulturpolitiske på trods af, at parallelsamfund defineres som et kulturelt problem. Udfordringerne i landets udsatte boligområder kan ikke alene løses ved at rive gamle boliger ned og uddele dobbeltstraffe, men kræver en flerstrenget indsats, hvor nogle af løsningerne stadig er ukendte. Måske kan kulturinstitutionerne gøre en reel og forebyggende forskel? 
Hvem er bedre til at svare på det spørgsmål? Vi giver tre stemmer fra virkeligheden ordet. 

Deltagere:
  • Hamide Kara, integrationsbibliotekar, Køge Bibliotekerne
  • Ahmad Mahmoud, forfatter 
  • Aida Ammary, projektchef, Mino Danmark
  • Moderator: Kent Skov Andreasen, Bibliotekschef, Odense Centralbibliotek

Med på en lytter på tilskuerrækkerne er Steen Bording (S), formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og Jane Jegind (V), By- og Kulturrådmand i Odense Kommune. De vil efter debatten blive interviewet om, hvad de tager med sig hjem og måske gør anderledes i deres kommune. Interviewsne kan efterfølgende ses på Danmarks Bibliotekers facebookside.
   

Skal den kommende generation læse bøger?

Lør. 16. juni 14.30-15:30
Lokationen er G4 – Policy Group/JP

Danskernes læsevaner ændres og vi læser anderledes. Undersøgelser viser også at børn og unge læser mindre skønlitteratur i deres fritid, hvilket til dels kan forklares med udbredelsen af digitale medier og devices. Der indbydes derfor til debat om hvad denne udvikling betyder for borgerne og samfundet. En debat, der samler undervisning og kultur, og som skal søge at skabe et konstruktivt bidrag til, hvordan skoler, forældre, biblioteker og andre aktører kan få flere børn til at læse.

Deltagere:
  • Mette Bock, kulturminister
  • Mette With Hagensen, formand, Skoler og Forældre
  • Dorte Andreas, næstformand, Skolelederforeningen
  • Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening
  • Leon Sebbelin, formand for KL Kultur, Erhverv- og Planudvalg
  • Tine Segel, formand, Bibliotekarforbundet
  • Stine Reinholdt Hansen, Ph.d., Læremiddel.dk
  • Moderator: Sigge Winther Nielsen, DR2 Deadline

Og en hel masse andet, men følg os på facebook.com/DanmarksBiblioteker/ 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe