torsdag den 28. januar 2016

Velfærd er ikke en kommunal opgave #VI2016

Aarhus Kommune starter forfra hedder det i et udspil som i dag bliver præsenteret på Velfærdens Innovationsdag ”KOMMUNE FORFRA – Aarhus gentænker velfærden” 

Velfærd er ikke en kommunal opgave, lyder det provokerende i indledningen, for udgangspunktet er, at fremtidens velfærd kan ikke kun løftes af det offentlige. Velfærd er vores allesammens opgave – som mennesker der står i relation til hinanden. Det synes jeg er en yderst interessant tænkning og ser frem til at følge den proces.

Se debatoplægget KOMMUNE FORFRA
http://reader.livedition.dk/aarhuskommune/560/

På Velfærdens Innovationsdag har biblioteket også fået et helt spor med
Folkebibliotek som velfærdsaktør? #VI2016 som Danmarks Biblioteksforening og Frivilligrådet står bag.

onsdag den 27. januar 2016

Folkebibliotek som velfærdsaktør? #VI2016

Sådan spørger vi på  Velfærdens Innovationsdag 2016 som arrangeres af Mandag Morgen 28. januar.

Jeg skal lave indlæg og har undtagelsesvis begrænset mit til at lave en PowerPoint slide. Min baggrund som historiker fornægter sig ikke, men netop her er der den pointe, at folkebibliotekerne løbende har tilpasset sig samfundsudviklingen og borgernes behov. Du kan se den her, men den kræver nok et par ord med på vejen, så kig forbi.

Du kan også se mit 6 minutters oplæg her, hvor jeg er startet med at slå fast at alle jo ved at biblioteket er en bogsamling......men så viser hvilken rolle biblioteket spiller for hele samfundsudviklingen.... kig selv med https://www.periscope.tv/w/1BdxYzgbdELKX (Det er en pericope så det er håndholdt dogme film ;-)

Inspirationen er hentet i "Folkebibliotekerne i Videnssamfundet" og hos Jakob Heide






Vi ser mange eksempler på, at bibliotekerne hjælper lokalt engagement og nye fællesskaber i gang, spiller en rolle for inklusion af udsatte grupper og bringer flere aktører sammen om at løse velfærdsudfordringer. Det er derfor fokus for sessionen på Velfærdens Innovationsdag d. 28. jan, hvor Tænketanken Fremtidens Biblioteker sammen med Frivilligrådet og Danmarks Biblioteksforening er værter. Hør eksempler, forskningsblik på den samfundsmæssige værdi af det sociale folkebibliotek og debat om potentialer og udfordringer.


Velfærdens Innovationsdag 2016 Vores session er Kl. 14.45 | under Eftermiddagens sessioner hvor man kan få svar på...

Hvad betyder det, at velfærden gentænkes? Hvordan kan du blive bedre til at sprede og kopiere gode velfærdsløsninger? Er fremtidens bibliotek en central velfærdsaktør? Og hvad har god velfærdsledelse med tro, håb og kærlighed at gøre? Få nogle af svarene på eftermiddagens sessioner, og tag del i debatten.

Kom og besøg os på



fredag den 22. januar 2016

The Danish libraries, the Association, the think tank and The Economic Value

Today we have visitors from a Turkey.  Therefore, we have made a presentation of the Danish Library Association and our special organization's structure. We will also present the Danish think tank Future Libraries and their study Economic Value of Public Libraries 

Danish Library Association
Danish Library Association has a special association structure of library professionals as well as local politicians on the Council. The President is always politicians and local politicians always constitute the majority.

I think this mix of politicians and library professionals Works in a constructive way. Because the professionals inspire the politicians and the politicians give a good insight into how we need to prioritize. And other times it functions inversely.

So I hope we also in the future will be able to get this symbiosis to function and that local politicians want to put as much thought into the matter and will work in our Board, like they do today.

See the presentation


Se also:  Open libraries - without staff ............. all the ...

Libraries of the Future – Knowledge, debate and Network


The Danish Think Tank has the ambition to:

• Produce knowledge, analysis and cross-disciplinary activities about the future role of the libraries

• Generate professional, public and political debate and awareness of the role of libraries now and in the future

A bottom-up initiative
The Danish libraries face many challenges such as digitalization and changes in expectations and demands on both physical and digital services; lack of public awareness of library services, changes in library user behavior, lack of political awareness and changes in the role of the librarian. The Think Tank was initiated by the Danish Library Association (DB).

The Think Tank is a two-year project, started October 2012, and co-financed by the participating libraries, library organizations and central library players


The Economic Value of Public Libraries

The Danish Think Tank Libraries of the Future & Copenhagen Economics has conducted the first study on the economic impact of the Danish public library. The Danish public libraries provide multiple services to the Danish public today, which overall seems to be well received by the public. However, the contributions are often measured in terms of library use (e.g. how many books
were borrowed) and user satisfaction surveys, which are far from adequate when we want to discuss the role libraries play in modern society. This study digs deeper and provide the first assessment of the economic value of the public libraries in Denmark.

Read more

UK version

fredag den 15. januar 2016

Flere besøger museer end biografer - tilsammen næsten lige så mange som kommer på biblioteker

Der er flere der går på museum end i biografen, konkluderer Berlingske​ i dag og skriver at væksten hos muserne gjorde, at man i 2014 overhalede biograferne, som den mest populære kulturelle - udgående - aktivitet.

Det gør det på baggrund af at Danmarks Statistik netop har offentliggjort at at der i 2014 blev "der solgt 14,5 millioner billetter fra de danske museer, registrerer Danmarks Statistik. Og så har den kølige danske sommer i 2015 måske givet tallet endnu et spark opad - i hvert fald rapporterer flere danske museer om rekordbesøg i 2015."

Jeg synes det er dejligt at der er så mange der går på museum, for det tror jeg på gør os alle sammen klogere, og det er klart at det er en styrke at vi ikke skal betale entre på de store statslige museer og at vi kan tage ungerne med gratis på alle museer. I den forbindelse bør man nok også lige nævne at der årligt er 36 mio besøg på bibliotekerne, hvilket altså betyder de er langt over dobbelt så populære som muserne, hvis man skal blive i Berlingskes retorik, men det har de nok overset. I sådanne opgørelser bør man så også understrege at man ikke blot kan måle kulturs værdi på hvor populær den er eller hvor mange der besøger de forskellige institutioner.

Jeg synes dog grundlæggende, der er grund til at glæde sig over at danskerne er så flittige kulturbrugere fordi det styrker ikke blot det enkelte menneske, men hele samfundet. Det skal vi også huske I en tid, hvor der som Berlingske også skriver  "tales meget om nedskæringer på kulturen, gør Danmarks Statistik i øvrigt op, at de samlede offentlige bevillinger til kulturen i 2015 var 23,7 milliarder kroner. Heraf kommer 55 procent fra staten og 45 procent fra kommunerne, og så går 20 procent til idrætten, 19 procent til TV og Radio, hvor DR sidder på langt det meste, og 16 procent til bibliotekerne, for nu at nævne de tre tungeste poster.

Beløbet svarer til 4.180 kroner fra hver enkelt dansker til kulturen - som altså her også omfatter idrætten. Til sammenligning bruger en dansk husstand i gennemsnit 24.800 kroner til varer og tjenester indenfor fritid og kultur, opgør Danmarks Statistik."

Læs hele artiklen



mandag den 11. januar 2016

Aldrig har vi haft adgang til så meget information, bliver vi kloge af det?

Et af vor egen kulturs kendetegn er, at vi ophober informationer i en hidtil uset mængde, mens vi samtidig er kommet i underskud med vores evne til at sanse det væsentlige. Vores evne til at sanse det dybere er skadet, og derfor er vi gået fra visdom til informationer. Vi har aldrig rådet over så mange informationer som nu, men hvad skete der med visdommen?
Sådan skrev MIKKEL WOLD, SOGNEPRÆST i Politiken lørdag.


Det er en væsentlig udfordring for det moderne menneske, og jeg tror vi som individer har behov sanselighed og redskaber til at færdes mellem alle informationerne for at kunne udvikle evnen til at omdanne dem til viden. Måske han tænkte på kirken som svaret, jeg kommer til at tænke på biblioteket, som jeg mener kan spille en væsentlig rolle i som funktion, og give mennesket rum for refleksion og fordybelse. Biblioteket som en æstetisk kulturinstitution der også kan være sanselig eller...?

I den forbindelse har den kloge præst også et væsentlig input. "At elske visdommen, som Platon taler om, er ikke det samme som at skrabe informationer sammen."

Hvis et bibliotek blot var en bogsamling, var opgaven simpelhen at give adgang. Men adgangen til information er ikke det samme som viden, der skal erkendelse og læring til at omskabe. Derfor er opgaven mere kompleks end som så.

En daglig udfordring for de mange informationsspecialister der arbejder ude i bibliotekerne i deres møde med borgerne. Altså de medarbejdere som er ansat på et bibliotek, og som traditionelt kaldtes bibliotekarer men hvor der i dag er en mangfoldighed af faggrupper, og hvor nutidens"bibliotekarer" ikke længere uddannes på biblioteksskolen, men på Det Informationsvidenskabelige Akademi"

Den kloge sognepræst anfører at "Svaret på det spørgsmål er, at der er indtrådt en forkærlighed for en form for økonomisk tænkning i ordets videste forstand. Velkommen til homo oeconomicus’ tidsalder. En tidsalder, hvor man elsker det numeriske, og hvor man forudsætter anvendbarhed i de undersøgelser, der foretages.

Dermed ignorerer man den historie, som lærer os, at ægte erkendelse netop ikke henter sin berettigelse i, om man lige kan se, om den kan bruges. Erkendelse er jo målet i sig selv. Abraham Flexner, en af grundlæggerne af Institute for Advanced Studies i Princeton, gjorde opmærksom på netop dette forhold i et essay fra 1937, hvor han minder om, at det netop er den teoretiske forskning, som blev anset for overflødig eller unyttig, fordi den ikke rettede sig mod et praktisk formål, der senere viste sig at få fundamental betydning for menneskeheden. Lige fra telekommunikationen til elektriciteten.

Homo oeconomicus’ tænkemåde dominerer ikke bare videnskaben, men hele vores tænkemåde. Som den italienske litteraturprofessor Nuccio Ordine har gjort opmærksom på det i en vidunderlig bog om »det unyttiges nødvendighed«, tænker vores samfund så målorienteret, at »en hammer anses for mere værdifuld end symfonien, en kniv vigtigere end digtet, en skruetrækker vigtigere end maleriet, fordi det er lettere at se nytten af værktøjet end af musikken, litteraturen eller kunsten«.

Tænk blot på, hvor ofte ordet værktøj og redskab anvendes i vores sprog. Vi ønsker ikke livsgrundlag, men redskaber til at takle tilværelsens kriser....På denne måde mindskes evnen til at sanse det væsentlige. Så glemmer vi, at om det væsentlige i livet gælder det, at det ikke nødvendigvis kan ’bruges’ til noget, det kan bare ikke undværes.

Det er et problem for os alle, når vores sansning af det vigtige i vores liv underlægges en så åndsforladt tilgang som den her beskrevne. På den måde mister vi sansning af det væsentlige. Vi kan ikke nøjes med informationer og kompetencer."


Det er i den udfordring biblioteket er svaret for mange borgere og derfor det er den langt mest besøgte kulturinstitution. Men det er også her i bibliotekets største udfordring findes, for den funktion kan ikke måles og gøres op i økonomi, og det er måske derfor biblioteket er den kulturinstitution der er skåret mest i budgetterne i de seneste år.