mandag den 5. maj 2014

EU er (også) kulturpolitik

EU er (også) kulturpolitik skriver tidsskriftet Søndag Aften og slår fast at EU, som på så mange andre områder også har afgørende betydning for kulturpolitikken.

Søndag Aften giver derfor i anledning af EU valget en kort introduktion til de vigtigste diskussioner og skaber et godt overblik - du kan læse hele artiklen her.

Grundlaget for EU’s kulturpolitik blev etableret med Maastrichttraktaten i 1993. I nuværende traktats § 151 står bl.a.
"Fællesskabet skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats på følgende områder:- forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie- bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning- ikke-kommercielle udvekslinger- kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor."
Den nuværende europæiske "kulturpolitik" er samlet i “Et Kreativt Europa” og der er tale om en samlet bevilling på i alt 1,5 mia. Euro for perioden 2014-2020.

På biblioteksdebat har vi tidligere forholdt os kritisk til “Et Kreativt Europa”  Læs:
Creative Europe“ - Culture is more than economic growth and job creation
Culture cannot just be defined by its contribution to economic growth and job creation. The concept of a creativity‐driven Europe only partially addresses the objectives of the EU strategy set out in ‘Europe 2020’.


Hvor meget skal Europæisk Kulturpolitik påvirke ophavsretten i Danmark?  
Lige nu er det diskussionen om ophavsretten, der fylder mest i biblioteksverdenen, hvor EU-kommissionen planlægger en revision af de nuværende ophavsretsregler og har netop gennemført en offentlig høring, som vi har deltaget i. Og som Søndag aften meget rigtigt skriver, så er det lige nu ret uklart hvordan EU-kommissionen vælger at bruge de mange inputs, ligesom de fastslår at "danske ophavsretsorganisationer advokerer for at fastholde de nuværende regler og ligeledes de nuværende muligheder for nationale undtagelser."

I Danmark har vii Biblioteksparaplyen, som overbygning for alle biblioteksorganisationerne, i den beskæftiger vi os en del med de internationaleforhold og herunder særligt ophavsret. Vi har  lavet et fælles høringssvar til den omfattende EU høring.
Se Biblioteksparaplyen svar  "EU Copyright Consultation"
I bibliotekernes Europæiske organisation EBLIDA har vi også lavet et høringssvar til samme EU høring.
Se EBLIDA svar på "EU copyright rules"  
Den opmærksomme læser af de to høringsvar vil nok bemærke, at der i det danske svar bliver lagt vægt på aftalelicens (Extended collective licensing). Aftalelicens er en særlig nordisk konstruktion for kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder, der tillader en repræsentativ organisation, som forvalter ophavsrettigheder på vegne af ophavsmænd og andre rettighedshavere (normalt Copydan) at indgå licensaftaler, som også
omfatter værker, hvis ophavsmænd ikke er medlemmer af organisationen. Det lægges der ikke vægt på i det Europæiske svar, hvilket tydeliggør en forskel på den Europæiske og den Danske (Nordiske) opfattelse af, hvordan der skal lovgives og hvordan man med forhandlinger og aftaler, kan smidiggøre systemerne.

Den smidighed vil vi gerne holde fast på nationalt plan, selvom vi også gerne vil have fælles og gennemskuelige copyrightlovgivning på Europæisk plan. En ikke hel nem balance, som vi  i skrivende stund ikke ved hvor ender.

Sluttelige skriver tidsskriftet Søndag Aften om et emne som er afgørende for hvordan vi udvikler mulighederne for at give borgerne adgang til e-bøger i det danske biblioteker og hvor EU har afgørende betydning, nemlig hvordan det indre marked påvirker bibliotekspengene i Danmark og muligheden for at udvikle støtte til forfattere, og deres digitale bøger.


Om det skriver den ansvarshavende redaktør: Tom Ahlberg




Vi venter altså med spænding på hvordan denne gordiske knude løses op, men afventer i skrivende stund stadig det kulturministerielle udspil. Danmarks Biblioteksforening er med i udvalget, men den komplekse problemstilling afgøres i sidste ende af juridiske spidsfindigheder i EU og politiske tolkninger.

Dette understreger blot pointen, at EU i den grad også er kulturpolitik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar