tirsdag den 26. oktober 2010

Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?

Folketinget holder den 26. okt. høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.

I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.

Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
(du kan se hele høringen på folketingets TV her - jeg gik på 10.05)




I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet”. Det er der kommet en rapport ud af i 2009.

Den 27. oktober 2010 har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.

Politisk er man altså klar over at biblioteker kan spille rollen som indgangen til samfundet, mon det så også fører til at man vil prioritere denne indgang når det kommer til de nødvendige bevillinger?

I en tid hvor der skæres kraftigt i kulturbudgetterne kan man være i tvivl om politikerne erkender bibliotekernes betydning for udviklingen af vidensamfundet og deres rolle i det enkelte menneskes liv.

Partnerskabet
Mit emne i folketinget er partnerskabet mellem biblioteker og andre. Det at skabe udviklinger i partnerskab, kan jo været et incitament i økonomiske nedgangstider, men det kan altså også være et mål i sig selv, da de forskellige parter har forskellige kompetencer de kan bidrage med og sålede opnå en synergi i at udvikle i fællesskab.

I et partnerskab skal der være tale om ‘win-win’-situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for biblioteket.

I sidste ende handler det om at skabe en bedre service for borgerne, for ad den vej at skabe et bedre grundlag for udviklingen af vidensamfundet. Altså at skabe samfundsnytte.

Bibliotekerne er attraktive partnere
For det første er folkebibliotekerne attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet.

Derudover er der bibliotekets faciliteter:
Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider, samt det at 3/4 af befolkningen kommer der jævnligt.

  • Der er nu 499 betjeningssteder
    (en halvering siden 1980)
  • I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2009
    (En stigning på 5% fra 2008 til 2009 og den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)
  • I 2009 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer
    (Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån på 52 mio. bøger. Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7%)
  • Digitale udlån 7.294.916
    (Der blev i 2008 downloadet 3.481.464 filer og i 2009 steget til 7.294.916 i alt. En stigning på over100 % fra 2008 til 2009.)

For det andet spiller det en væsentlig rolle for den aktuelle interesse for partnerskaber, at disse kan være med til at tilføre folkebibliotekerne flere ressourcer og nye kompetencer.
Folkebibliotekerne står overfor at skulle løse stadig flere opgaver, uden at hverken indholdet i eller omfanget af disse står klart, eller at midlerne til at løse dem forøges.

For det tredje er partnerskaber med til at styrke og øge folkebibliotekernes lokale, nationale og internationale netværk. Deltagelsen i netværk er en forudsætning for – og et middel til – innovation i det postindustrielle samfund.

For det fjerde medfører den teknologiske udvikling, at folkebibliotekets betydning ikke længere er bundet til bibliotekets materialer. Tilgængeligheden er i dag en ganske anden end tidligere, og folkebibliotekets legitimitet bliver derfor i højere grad afhængig af, hvad det ellers kan bidrage med, og hvilke relationer det har til brugerne og det omgivende (lokal)samfund.
Partnerskaber er i denne forbindelse en måde, hvorpå relationerne til både brugere og lokalsamfund kan styrkes.

Selvom bibliotekerne ikke altid er så gode til at fortælle om deres formaliserede partnerskaber og deres attraktioner, så er der masser af eksempler og dem kan du se i mine PP

torsdag den 14. oktober 2010

Kulturen truet af trecifret millionbesparelse

I dag skriver Børsen om at kulturen truet er af trecifret millionbesparelse

De har lavet en fremskrivning af, hvis landets øvrige kommuner sparer det samme på kulturen som Københavns og Århus Kommuner målt pr. indbygger, så forsvinder der ca. 225 mio. kommunale kulturkroner næste år. Sådanne fremskrivninger skal man nok passe lidt på med, men....

Så galt håber vi nu ikke det går, selvom det flere steder ser ud til at der bliver skåret i kulturbudgetterne.

Børsen skriver "Bibliotekerne er den suverænt tungeste post på kommunernes kulturbudgetter, og Danmarks Biblioteksforening hilser derfor ikke besparelserne velkomne." Det er nu nok en underdrivelse, vi er faktisk bekymrede ikke kun på vegne af bibliotekerne, men hele samfundet, for et samfund uden råd til kultur er for alvor et truet samfund.

Børsen referer da også dele af min bekymring

»Budgetreduktionerne begynder nu for alvor at gøre ondt på bibliotekerne, og det er paradoksalt med disse fortsatte besparelser, når der stadig ses en stigning i udlån og besøgstal. Samtidig er der et politisk ønske om øget digitalisering på bibliotekerne, og det er jo på ingen måde omkostningsfrit,« siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening.

http://borsen.dk/arkiv/FOBO/donr?donr[]=3135525

onsdag den 13. oktober 2010

Hvis ikke kulturarven digitaliseres, eksisterer den ikke

Folketingets Kulturudvalg afholder den 13. oktober høring om digitaliseringen af kulturarven. Det handler ikke kun om adgang til historiske dokumenter, men også om borgernes adgang til viden og information. Noget som spiller en afgørende rolle for udviklingen af fremtidens vidensamfund, hvis Danmark fortsat skal være på forkant. Bibliotekerne kan spille en nøglerolle i denne adgang.

De spørger - Digitalisering af den danske kulturarv - skal det danske samfund overlade det til Google?

Jeg skal holde et indlæg under overskriften:
Digitaliseringens betydning for borgernes adgang og brug gennem folkebibliotekerne

  • Hvilken rolle skal folkebibliotekerne spille i vidensamfundet, herunder udvikling af et digitalt bibliotek til danskerne, jf. rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”?
  • Hvilke nye perspektiver giver digitalisering folkebibliotekernes brugere?


Kulturministeriet offentliggjorde i april 2009 en rapport om Digitalisering af Kulturarven, som anslog finansieringsbehovet for digitaliseringen af materialer på de statslige kulturinstitutioner til mellem 300-500 mio. kr. Folketinget har bevilget 21 mio. kr. til dette arbejde. Så der er lang vej igen før vi har en digital adgang til vores fælles kulturskatte.

Danmark har derfor en stor udfordring i at give adgang til vores fælles kulturarv. Mange har den opfattelse, at man ved at søge på Google får adgang til alle oplysninger. Sådan er det imidlertid ikke, for stort set ingen bøger på dansk er digitaliseret. Både studerende og forskere finder ikke den danske litteratur, med mindre de fysisk opsøger biblioteket, og sådan tænker de kommende generationer ikke. F.eks. ses det at over 80 % af alle de videnskabelige tidsskrifter der bliver udlånt fra forskningsbibliotekerne er digitale.

Specielt de unge vil ikke kun have en henvisning til hvor de kan bestille en fysisk bog, de vil have materialet digitalt. Altså må bogen ikke være mere end et klik væk, når man søger, og så er det ikke godt nok, at bibliotekerne kan sørge for at bøgerne bliver bragt til det lokale bibliotek i løbet af et par dage.

Bibliotekerne er den mest besøgte kultur- og vidensinstitution og opfattes af mange som indgangen til samfundet. Derfor er det så nødvendigt, at bibliotekerne også kan give adgang til den digitale viden.

Det er en af de udfordringer som vidensamfundet står over for, men her og nu er en væsentlig udfordring, at der ikke er digitaliseret særlig meget af den danske kulturarv, f.eks. ikke alle de bøger som er udkommet før den digitale tidsalder, ja faktisk kniber det stadig med danske bøger i digital udgave.

Kan samfundet leve med at kulturarven pludselig opleves som ikke eksisterende af den kommende generation, fordi det ikke er tilgængeligt på nettet? Nej vel!
Derfor må der gøres en ekstraordinær indsats, for at få digitaliseret kulturarven, og bibliotekerne er en nødvendig medspiller. Det er nemlig her borgerne kommer – det er her adgangen til kulturarven skal være.

torsdag den 7. oktober 2010

Danish library association and the danish digital library

In The Danish Library Association we are always happy to have guests from around the world. This week we had a visit from Estonian Librarians Association and the National Library in Ljubljana.

On this occasion I made a short presentation on Danish Library Association and The Danish Digital Library.

fredag den 1. oktober 2010

Når det offentlige laver digitale løsninger

I de danske biblioteksorganisationer har vi drøftet hvilken rolle bibliotekerne skal spille i den forsatte udvikling af Det Digitale Danmark.

Anledningen er, at vi i vores paraplyorganisation og i Danmarks Biblioteksforenings Digitaliseringsudvalg ville lave et fælles høringssvar til KL’s digitaliseringsstrategi 2010-15.

Vores svar tager udgangspunkt i at de danske biblioteker gerne vil bakke op om KL’s digitaliseringsstrategi 2010-15 og gerne aktivt vil medvirke til at udmønte strategien. Vi har også lavet en særlig blog, hvor de forskellige organisationer og biblioteker kunne komme med input.

Overordnet set mener vi, at der skal bygges på åbne standarder, så det offentlige kan operere så omkostningsneutralt for borgeren som muligt.

Vores høringssvar har følgende anbefalinger:

• Der bør opstilles modeller, der sikrer at alle kommuner og biblioteker kan deltage i Danskernes Digitale Bibliotek

• Der skal skabes en sammenhæng mellem Danskernes Digitale Bibliotek og Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEFF)

• Der er vigtigt at indtænke digitalisering af kulturarven for at sikre fri og lige adgang for alle

• Der skal skabes en ny model for adgangen til digitale materialer, så som licensbelagte databaser, e-bøger, netlydbøger, film, musik m.m. for at sikre fri og lige adgang til information

• Der skal skabes samarbejdsmodeller mellem udgivere/forlag og biblioteker

• Bibliotekerne kan spille en aktiv rolle som den fælles lokale indgang til den offentlige sektor, når stadig flere løsninger bliver digitale.

• Bibliotekerne kan sikre, at visionen om digitaliseringen af det offentlige Danmark bliver realiseret gennem massiv læringsindsats målrettet de IT svage borgere, hvis de fornødne midler til undervisning er til stede


I strategien skriver KL:

Det digitale folkebibliotek
”Borgerne vil i stigende grad efterspørge digitale ydelser på bibliotekerne i form af e-bøger, netmusik, artikler, databaser osv., hvor formidlingen sker over internettet. Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet har anbefalet, at der etableres et digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.

KL støtter anbefalingen om det fælles digitale bibliotek. Inden kommunerne går sammen om store fælles digitale initiativer på biblioteksområdet, må indholdet af denne anbefaling konkretiseres. KL og Kulturministeriet påbegynder derfor nu en proces, der skal afklare de nærmere rammer i form af økonomi, organisering og styring af det digitale bibliotek. Samtidig er det nødvendigt at klarlægge kravene til den fremtidige digitale infrastruktur på biblioteksområdet, som det digitale bibliotek skal være en del af. På baggrund af dette vil denne strategi blive opdateret med eventuelle fælleskommunale initiativer.”

Bibliotekernes bemærkninger
I foråret udkom rapporten ”Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og KL’s strategi ligger i god forlængelse af denne.

Kultur- og fritidsområdet i kommunerne er under forandring. De digitale muligheder for at hente bøger, musik, film, tidsskrifter og lignende fra nettet udfordrer de traditionelle biblioteker med fysiske bøger og skaber nye muligheder for at borgerne kan tilegne sig viden.

Bibliotek.dk sikrer i dag muligheden for fremskaffelse af fysiske materialer fra alle danske folke- og forskningsbiblioteker - for alle borgere uanset hvor i landet man bor.

Strategien lægger op til et samarbejde mellem KL og Kulturministeriet om ”Det digitale folkebibliotek”, hvor der ses på de økonomiske, organisatoriske og styringsmæssige rammer.

• Det er vigtigt, at der opstilles modeller, der sikrer, at alle såvel folke- som skolebiblioteker kan deltage i det, som rapporten kalder Danskernes Digitale Bibliotek, så der ikke skabes ulighed i borgerens muligheder på grund af den enkelte kommunes eller skoles økonomi.

• Der skal skabes en sammenhæng mellem Danskernes Digitale Bibliotek og Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEFF) herunder privates adgang til digitale ressourcer der finder f.eks. via bibliotek.dk, men ikke kan få adgang fordi de ikke er tilknyttet en institution med licens under DEFF. Med stadig flere elektroniske bøger og stadig færre trykte, risikerer denne udvikling at føre til en indskrænkning af danskernes adgang til bøger via bibliotekssystemet.

• I en digitaliseringsstrategi er det vigtigt at indtænke digitalisering af kulturarven, og borgernes adgang til denne. Og her bør Danskernes Digitale Bibliotek være den fælles indgang til museer, arkiver og biblioteker.

Generelt kan bibliotekerne bidrage til gennemførelsen af digitaliseringsstrategien med målrettede læringstilbud indenfor området til brugere og personale.

Kommunerne kan/bør anvende eksisterende videns- og informationsinstitutioner, så som de kommunale biblioteker, til at understøtte borgernes anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og det generelle niveau for informationskompetence.

Fælles digitale tilbud til borgerne
En basispakke, gældende for såvel folke- som skolebiblioteker, indeholdende fælles nationale licenser til baser og digitale materialer kunne være en måde at sikre lige adgang til de samme informationskilder for alle, uanset hvilken kommune man bor i. Det handler om at skabe et fælles digitalt tilbud til borgerne, så de ligesom med det fysiske bibliotekstilbud, har mulighed for at bruge biblioteket og deres materialer. "Forretningsmodellen" kunne være inspireret af Danbib-licensen.

• Hvis bibliotekerne fortsat skal leve op til biblioteksloven om fri og lige adgang til alt information, må der tænkes en ny model for adgangen til digitale materialer, så som licensbelagte databaser, e-bøger, netlydbøger, film, musik m.m.

• Der må desuden udtænkes samarbejdsmodeller mellem udgivere/forlag og biblioteker, der gør det attraktivt for udgivere at eksponere værker på bibliotekerne (i fysiske rum og virtuelle rum). Det kræver at man opbygger forpligtende samarbejder, som kan udvikle de fælles digitale tilbud, der samtidig sikrer mulighed for at man fortsat kan udvikle på de eksisterende tilbud lokalt.

Den digitale forvaltning og borgernes mulighed for brug
Formålet med KL’s og kommunernes strategi på området er, at digitalisering af adgangen til det offentlige skal være omdrejningspunkt for både effektiviseringer og udvikling af den offentlige service. Strategien skal udfoldes i de næste 5 år.

Regeringen, regionerne og kommunerne er i gang med at lægge op til eDag3. Den lanceres den 1. november 2010 og har som overskrift ”Nem adgang til det offentlige på nettet”.
Det nye digitale Danmark består af selvbetjeningsløsninger, ét login til løsningerne og én digital dokumentboks til hver borger. Dermed opnår man et af de store mål: én indgang for borgeren til det offentlige, i det mindste på nettet.

• Bibliotekerne kan spille en aktiv rolle som den fælles lokale indgang til den offentlige sektor. Både i forhold til den vejledningsopgave, der vil være i kommunerne i forhold aftalen om Objektiv Sagsbehandling, samt i at gøre borgerne selvhjulpne i forhold til den digitale selvbetjening.


Det skal være lettere at være borger
Man skal kunne betjene sig selv på tidspunkter, der passer en. Man skal kunne sende sikker post fra sin dokumentboks og skal ikke vente i telefonen. Det personlige fremmøde bliver meget mindre nødvendigt og der er penge at spare for staten, regionerne og kommunerne.

Forudsætningen for, at det hele lykkes er dog, at borgerne har de fornødne IT-kompetencer, når de nye selvbetjeningsløsninger tages i brug, hvilket de efter al sandsynlighed ikke har endnu. Teknologisk Institut undersøgte i efteråret 2007 niveauet og konkluderede, at 40 % af danskerne er digitale analfabeter.

Desuden fremkom det tankevækkende faktum, at selvom mange borgere faktisk bruger IT-systemer og er øvede i dem, så mangler de alligevel IT-færdigheder, så snart de bevæger sig udenfor deres normale arbejdsområde.

Der er simpelthen brug for en institution, som har borgerens tillid, som har medarbejdere der kan introducere borgeren til den digitale verden og som, ikke mindst, har lang åbningstid.

Her spiller biblioteket en helt central rolle. Hen ved 2/3 af borgerne kommer på biblioteket i løbet af et år. Her stiller de alle mulige spørgsmål, også til digitale løsninger. Bibliotekerne er ofte indgangen til den livslange læring og hele den folkeoplysende verden, og derved en vigtig komponent i at fjerne den digitale analfabetisme.

• Bibliotekerne kan sikre, at visionen om digitaliseringen af det offentlige Danmark ikke bliver skrækscenariet om medborgerskabet der forsvandt. Over 90 % af landets biblioteker tilbyder i dag IT-kurser, og brugerne tager imod dem med kyshånd. Begrundelsen er den simple, at det er nødvendigt, hvis man skal have en chance i dag

Effektivisering kræver investering
En forudsætning for succes er, at der bliver investeret i opbygningen af en digital infrastruktur. Med en sådan investering opnås en rationaliseringsgevinst, som blandt andet skal anvendes til at kompetenceudvikle personale og deres nye roller i et stadigt mere digitaliseret samfund. Et op- og velkvalificeret personale er en forudsætning for, at alle borgerne kan sikres de bedst mulige forudsætninger for at kunne begå sig og benytte de digitale muligheder mest optimalt.

Hvis den digitale satsning skal give rationaliseringsgevinster og samtidig forbedre servicen for borgerne, så er det helt afgørende at bibliotekerne tænkes med i visionen. Bibliotekerne har allerede givet håndslag på at ville løfte opgaven, men det kræver at de aktivt indtænkes i strategien og at der er økonomiske midler til at løfte den store læringsopgave.


Venlig hilsen

Michel Steen-Hansen
Direktør Danmarks Biblioteksforening

på vegne af
Biblioteksparaplyen
• Bibliotekarforbundet
• Bibliotekschefforeningen
• Danmarks Biblioteksforening
• Danmarks Forskningsbiblioteksforening
• Danmarks Skolebibliotekarer
• HK Kommunal, Biblioteksudvalget
• HK/STAT. TR-kollegiet for De Statslige Biblioteker og Arkiver
• Kommunernes Skolebiblioteksforening

podcast som formidlingsform af tilbud

Der eksperimenteres rigtig meget med forskellige formidlingsformer ude i bibliotekerne.

I Randers har man eksperimenteret med en del lyd og videoindslag, som er rigtig spændende.

Et af de mere velfungerende og som ser ud til at være sat i fast drift er podcast.

F.eks. om
Borgerservice i bogbussen
Play Now

Skal man have hjælp til f.eks. at udfylde en blanket for at få tilskud til et par briller, så er det Borgerservice, der kan hjælpe. De er en del af Randers Kommune, og i et par kampagneuger bliver der sat fokus på området, når borgeren dukker op i bogbussen. Her kan man nemlig møde medarbejdere fra borgerservice, der i kampagneugerne står ekstraordinært til rådighed. Medvirkende: Hanne Kristensen (borgerservicemedarbejder), Irene Villumsen og Susanne Madsen (bibliotekarer) Interviewer: Mads Frederiksen Tilrettelæggelse: Mads Frederiksen

Det er blot et eksempel og de har lavet mange flere. se dem selv på
http://feeds.feedburner.com/randersbib