onsdag den 15. juni 2016

Mit folkemøde #FMdk

Et festligt øjeblik i 2014, hvor bibliteksdebats
forfatter har taget hår på.
Jeg har været med på folkemødet på Bornholm i de fem år det har eksisteret. Når jeg ser tilbage på den spæde start til den politiske festival det er i dag, er jeg imponeret og synes det udvikler sig fantastisk og at debatterne mange steder løfter sig som en ramme om den demokratiske samtale,  vi alle har brug for hvis vi skal styrke vores demokrati. Specielt der hvor politikere, meningsdannere og folket møder hinanden unplugt - altså helt uden at blive vredet gennem en mediemaskine der er på evigt jagt efter den"gode historie" og tror den skabes gennem konflikt. Folkemødet har udviklet sig til at blive den demokratiske samtale om at skabe løsninger til fælles bedste, og hvor man også som tilskuer bliver klogere. Det er ikke så ofte man oplever det med mediernes debatter, hvor deltagerne er castet til at være uenige.  






Se alle Bibzonens events her

Igen i år er jeg med i flere forskellige typer debatter, hvilket jeg glæder mig til som en lille dreng, der venter på juleaften. Det er fedt at blive ramt af den der politiske festivalstemning, at deltage i samtaler på fælles primisser. Bibliotekerne er massivt til stede på Folkemødet i år. Både i Bibzonen og Bornholms Biblioteker som sammen med Folkeuniversitet laver rigtig mange debatter. Et tema for os er også netop debatten og bibliotekernes rolle som facilitator for den demokratiske samtale.

Det sætter vi bl.a. fokus på i debat med Kulturminister Bertel Haarder



Jeg er qua mit job som direktør i Danmarks Biblioteksforening naturligt nok involveret i en del af biblioteksdebatterne, men for mig bliver det endnu mere intenst når jeg bevæger mig ud af fagligheder og krydseklinger med andre fagligheder. Noget af det som faktisk er styrken ved folkemødet, hvor politikere og fagfolk mødes og udfordre hinanden. (hvilket jo ikke er så fremmed for mig, da det netop er hele grundstrukturen i Danmarks Biblioteksforening, men det er jo en ganske anden historie)

En debat jeg ser særligt frem til er når Kulturen i Rosengade indbyder til: debat om kulturens rolle i samfundet, hvor jeg skal modererer. 


Hvad kan Kultur Gøre for By og Borger?

Arrangør:
Rosengade - Kunst & Kultur Live. Organisationen Danske Museer. Teatrenes Interesseorganisation.
Dag:
17. juni 11:30 - 12:15

Resumé:
Kunne man forestille sig at kulturinstitutioner i fremtiden helt automatisk spiller tæt sammen med f.eks. sundheds- og socialsektor og uddannelsessektor? Og er det kommuner, stat eller nogle helt andre, der skal vise vejen? Hvordan kommer vi videre med udviklingen?
Beskrivelse:
Kunne man forestille sig at kulturinstitutioner i fremtiden helt automatisk spiller tæt sammen med f.eks. sundheds- og socialsektor og uddannelsessektor? Og er det kommuner, stat eller nogle helt andre, der skal vise vejen? Hvordan kommer vi videre med udviklingen? Deltag i dialog med to politikere og to kulturaktører om at finde en fælles vej, og med inspiration fra nogle der bygger broer mellem sektorer.
Deltagere:
Jane Jegind, By- og Kulturrådmand, Odense Kommune og KL. Flemming Møller Mortensen, Sundhedsordfører mv, Socialdemokraterne. Gitta Malling, Formand, Teatrenes Interesseorganisation. Frank Allan Rasmussen, Formand, Organisationen Danske Museer. Allan Klie, Teaterchef, Københavns Musikteater. Bjarne Bruun Jensen, Forskningschef for sundhedsfremme, Steno Diabetes Center. Michel Steen-Hansen, Direktør, Danmarks biblioteksforening.

Eller når Folkeuniversitetet indbyder til denne

Hvordan kan man følge med i politik, når man er ordblind?

Arrangør:
Folkeuniversitetet.
Dag:
16. juni 17:30 - 18:30

Sted:
F13 Folkeuniversitetet - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek

Resumé:
Ordblinde er Danmarks største handicapgruppe. Det er en særlig demokratisk udfordring at de ordblinde er afskåret fra de sædvanlige kanaler til at kunne følge med i den politiske debat. Mød formanden for Ordblindeforeningens afdeling på Bornholm og få en snak om problemerne.
Beskrivelse:
Ordblinde er Danmarks største handicapgruppe. Det er en særlig demokratisk udfordring at de ordblinde er afskåret fra de sædvanlige kanaler til at kunne følge med i den politiske debat. Mød formanden for Ordblindeforeningens afdeling på Bornholm og få en snak om problemerne.
Deltagere:
Tom West, kredsformand, Ordblindeforeningen. Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening. Maria Fromseier Kjærgaard, kommunalbestyrelsesmedlem (S), Bornholms Regionskommune. Chris Bjerknæs, Dansk Folkeparti.

Hvad kan tweens og unge bruge biblioteket til?

Arrangør:
Folkeuniversitetet. Biblo dk.
Dag:
17. juni 15:00 - 16:00

Sted:
F13 Folkeuniversitetet - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek

Resumé:
I anledning af lanceringen af hjemmesiden "Biblo" går direktøren for Danmarks Biblioteksforening i clinch med en gruppe skoleelever om, hvad der kan gøre bibliotekerne mere attraktive for denne brugergruppe.
Beskrivelse:
I anledning af lanceringen af hjemmesiden "Biblo" går direktøren for Danmarks Biblioteksforening i clinch med en gruppe skoleelever om, hvad der kan gøre bibliotekerne mere attraktive for denne brugergruppe. I en tidligere undersøgelse blev der fremsat et ønske om, at biblioteket skulle være et godt sted at score.
Deltagere:
Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening. Klaus Støvring, redaktør, Biblo.

Men jeg ser selvfølgelig også frem til når vi i Bibzonen byder ind og er naturligt nok mest forberedt til de hvor jeg selv er på scenen

Brænder de bøger på biblioteket? 

Dag:
18. juni 12:30 - 13:00
Sted:
G27 Kulturens Telt / Kulturens Plads (foran) - Allinge Havn, inder- og ydermole
Resumé:
Skyd på bibliotekaren! I den offentlige debat fremtures ofte med at man brænder bøger på biblioteket, mens personalet hævder de formidler litteratur ud fra aktualitet og kvalitet. Kom og find ud af hvad der er op og ned i debatten om moderne litteraturformidling.
Beskrivelse:
Skyd på bibliotekaren! I den offentlige debat fremtures ofte med at man brænder bøger på biblioteket, mens personalet hævder de formidler litteratur ud fra aktualitet og kvalitet. Kom og find ud af hvad der er op og ned i debatten om moderne litteraturformidling.
Deltagere:
Tine Jørgensen, Formand, Bibliotekarforbundet. Mogens Vestergaard, Formand, Bibliotekschefforeningen. Jakob Heide Pedersen, Chef, Københavns Hovedbibliotek. Michel Steen-Hansen, Direktør, Danmarks Biblioteksforening.


Forandrer dannelsen sig af at blive digital?

Dag:
18. juni 16:00 – 16:30
Sted:
G27 Kulturens Telt / Kulturens Plads (foran) - Allinge Havn, inder- og ydermole

Resumé
Sociale medier danner i høj grad rammerne for unges identitet og er en vigtig platform for deres selvfremstilling. Risikerer vi at den opvoksende generation bliver udannet af at vokse op med selfies og dokumentation af alt fra madvaner til shoppingture?
Hvordan kan biblioteket bidrage til dannelse?
Deltagere
Søren Schultz Hansen, erhvervsforsker og ekstern lektor på CBS og forfatter til bogen ’Digitale indfødte på Job’
Knud Romer Jørgensen, debattør og forfatter
- i samtale med Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening

Bibliotekerne på folkemødet #FMdk

Bibzonens klar til at ta i mod her
Bibliotekerne er massivt til stede på Folkemødet i år. Både BibZonen og Bornholms Biblioteker som sammen med Folkeuniversitet laver rigtig mange debatter.

BibZonen er et samarbejder mellem Danmarks Biblioteksforening Statsbiblioteket, Centralbibliotekerne, Bibliotekschefforeningen, Det Kongelige Bibliotek og Bibliotekarforbundet om Bibzonen, hvor der arbejdes for at skabe større fokus på bibliotekernes services og på at skabe et bredere kendskab til de forskellige tilbud, der er i bibliotekssektoren.

Bibzonen har masser af debat om biblioteker, digitalisering, public service, læring og demokrati.




Se alle Bibzonens events her



Folkeuniversitetet.
16. juni, 17:30 - 18:30 F13 Folkeuniversitetet - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek. Debat. Sociale forhold

Rosengade - Kunst & Kultur Live. Organisationen Danske Museer. Teatrenes Interesseorganisation.
17. juni, 11:30 - 12:15 D10 Rosengade - Kunst & Kultur live - Ved Brandstationen.Debat. Kultur, Sundhed/helse

Folkeuniversitetet. Biblo dk.
17. juni, 15:00 - 16:00 F13 Folkeuniversitetet - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek. Debat. Børn og unge, Kultur

Danmarks Biblioteksforening.
18. juni, 11:40 - 12:20 G27 Kulturens Telt / Kulturens Plads (foran) - Allinge Havn, inder- og ydermole. Debat. Sociale forhold

Danmarks Biblioteksforening.
18. juni, 12:00 - 13:00 G27 Kulturens Telt / Kulturens Plads (foran) - Allinge Havn, inder- og ydermole. Workshop. Mad

Danmarks Biblioteksforening.
18. juni, 12:30 - 13:00 G27 Kulturens Telt / Kulturens Plads (foran) - Allinge Havn, inder- og ydermole. Debat. Kultur

Danmarks Biblioteksforening.
18. juni, 13:00 - 14:00 G27 Kulturens Telt / Kulturens Plads (foran) - Allinge Havn, inder- og ydermole. Debat. Demokrati

Danmarks Biblioteksforening.
18. juni, 15:00 - 15:30 G27 Kulturens Telt / Kulturens Plads (foran) - Allinge Havn, inder- og ydermole. Debat. Digitalisering, Kultur

Danmarks Biblioteksforening.
18. juni, 16:00 - 16:30 G27 Kulturens Telt / Kulturens Plads (foran) - Allinge Havn, inder- og ydermole. Samtale. Digitalisering, Børn og unge

Danmarks Biblioteksforening.
18. juni, 17:30 - 19:00 G27 Kulturens Telt / Kulturens Plads (foran) - Allinge Havn, inder- og ydermole. Foredrag. Kultur

torsdag den 26. maj 2016

Hvem skal punktere de digitale bobler?

Spræng Boblen Vincent Hendricks
nyeste udgivelse
»Jeg er grundlæggende et oplysningsmenneske, så jo flere oplysninger, du giver folk, jo bedre beslutninger træffer de forhåbentlig. Men hvis mere information betyder, at folk bare sorterer kraftigere i, hvilke stemmer de gider hører på og derved polariserer kraftigere, så er information en byrde frem for et gode – og dér skal vi ikke hen. Jeg ønsker mig ikke tilbage til brevduer og gåsefjer, men de sociale medier er ti år gamle, og indtil vi finder en modus operandi for, hvordan vi skal forstå de investeringer, vi laver online, og hvad de betyder for andres beslutningsdygtighed, skal vi være lidt forsigtige med, hvad vi råber i den store megafon.«

– Er det så pointen? At vi skal tænke os lidt om og ikke sige noget, som er forkert?

»Altså, hvis man vil modvirke pluralistisk ignorance virker det at oplyse folk om mekanikkerne. Hopper jeg med, fordi jeg har et selvstændig argument, eller er det bare, fordi jeg lægger mig i slipstrømmen af, hvad jeg tror, at andre tror?«


Sådan siger Vincent Hendricks til Information under overskriften "De sociale medier kan sende os ud i et postfaktueltdemokrati". Han har netop udgivet bogen "Spræng boblen – Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden" der handler om at når vi liker og kommenterer på de sociale medier, er vi ofte med til at puste varm luft ind i tomme politiske holdninger og forkerte nyhedshistorier, der kan forstås på samme måde som finansbobler.

Det fik mig til at tænke på bibliotekets rolle i at være med at punktere boblerne. Både i forhold til at perspektivere boblerne, men også i forhold til at udstyre folk med kompetencer til at gennemskue mekanismerne i de sociale medier.

Noget, der optager mig meget for tiden, er digital dannelse, der har mange dimensioner, og som bliver stadig mere aktuel, fordi verden åbner sig i hidtil usete dimensioner. Jeg tror, at kernen i hele det digitale samfund er, at vi erkender, at det påvirker vores måde at være og skabe og deltage på. Den digitale dannelse har mange aspekter. Det ene er at kunne bruge og skabe i det digitale univers, men det, jeg har fokus på, er evnen til at gennemskue, hvad det er, jeg gør og hvilke sammenhænge, jeg befinder mig i. Det er noget, mange oplever som svært, og det bunder grundlæggende i en manglende dannelse i en digital verden, der hele tiden udvikler sig. Jeg ser, der ligger en ny kerneopgave for bibliotekerne her, der består i at få italesat problemstillingen og bidrage til borgernes digitale dannelse.

Det tror jeg ikke bibliotekerne og deres ansatte altid er gode nok til, men de har potentialet. Det stod mig også klart i en forundersøgelse om digitalt biblioteks brug jeg så forleden, hvor brugerne netop fremhævede bibliotekernes kompetencer ud i at vejlede og søger i digitale tilbud. En kerne opgave i det bibliotekariske arbejde er jo netop vejledning og det at "empower" folk til at have de nødvendige kompetencer til selv at kunne, hvad enten det er litteratursøgning, kildekritik eller at bruge de sociale medier kritisk.

"Deltagerne i undersøgelsen fremhæver muligheden for at få personligvejledning som et tilbud, der er særlig for biblioteket, og som de ikke kan få andre sted er. De søger hjælp hos de biblioteksansatte til at finde gode bøger inden for specifikke emner – både faglitteratur og skøn litteratur. Deltagerne gør også brug af den mere tekniske hjælp, de kan få af de ansatte, når de eksempelvis har brug for vejledning i litteratursøgning eller digitale tilbud."
Læs også Digital Dannelse er en samfundsopgave – der kræve...

Vincent F. Hendricks - "Viden i virkeligheden eller information på nettet" oplæg til Danmarks Biblioteksforening





fredag den 29. april 2016

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet.

I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre. Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter.

Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre. En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke længere hedder noget med biblioteker. (De hed før reformen Danmarks Skolebibliotekarer.)

Hvad med bøgerne og litteraturen
Nogle vil sikkert indvende at navnet ikke er væsentligt, men den største udfordring ved ikke længere at have biblioteker i skolen er den manglende fokus på litteraturen og det at skabe læselyst. I bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre er nævnt litteratur. Man nævner formidle kulturtilbud til børn og unge, digitale medier, men ikke bøger, ikke engang e-bøge

Det synes jeg er et problem som man bør sætte fokus på. Folkeskolereformen lægger naturligvis op til at man skal "åbne skolen" og bl.a. indgå i samarbejder med folkebibliotekerne. Det sker heldigvis også mange steder og det skal vi have meget mere af, men litteraturen og læselysten skal have en afgørende plads i hverdagen på de danske folkeskoler. Læsningen er al lærings moder og derfor skal der fokus på læsning som mere end blot et fag.

Navnet Pædagogiske Læringcentre skal i følge undervisningminisersiet fortælle, at fokus ligger på læringsrettede aktiviteter, og det kan selvfølgelig godt være "læsning" men ved ikke at nævne litteratur, læselyst og inspiration til fritidslæsning ændres fokus og man kan tabe en væsentlig komponent i skolerne og ikke mindst elevernes liv.

Et råd har i mange år lydt på at eleverne skal læse 20 minutter hver dag. Det er stadig et godt og gældende råd, da 20 minutters læsning i fritiden ifølge PISA svare til mere end et skoleår i læsefærdigheder.

Heri opstår så det væsentlige problem hvis ikke der i skolebiblioteker, nej undskyld Det pædagogiske læringscenter er fokus på litteratur. Hvis det er børns fritidslæsning vi skal forøge handler det om at inspirere dem og skabe læselyst så de selv griber bogen og læser af lyst, når det har hentet den på folkebiblioteker.


Seniorforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet Jørgen Christian Nielsen mener, at 20 minutters læsning først og fremmest har betydning for mellemtrin og de ældste elever:

»Børn er meget flittige og glade for at læse i de små klasser, men forskning viser, at eleverne holder op med at være fritidslæsere på femte klassetrin. Mange skoler opfordrer forældre og elever til at holde fast i læsningen, men det er svært mange steder. Det betyder, at danske elever læser for lidt,« siger han. Undersøgelser har vist, at de danske skoleelever læser dårligere - og mindre - end elever i de lande, som vi normalt sammenligner os med.

I 2014 påviste Tænketanken Fremtidens Biblioteker også at folkebibliotekerne skaber en betydelig Værdi gennem læsning – bibliotekerne er stor bidragsyder til fritidslæsningen, fritidslæsning forbedrer læsefærdigheder og dermed den øgede sandsynlighed for højere uddannelsesniveau med højere lønninger og produktivitet til følge svarende til et bidrag på 2 mia. kr.

At skabe læselyst og øge børns fritidslæsning er ikke en opgave alene for folkebiblioteker, men også for folkeskolen, derfor vil jeg opfordre til en debat om hvordan man i Pædagogiske Læringscentre skaber mere fokus på litteratur, fritidslæsning og læselyst.



onsdag den 27. april 2016

#UNESCO #DanmarksKanon og FN´s udviklingsmål - Om Verden i Danmark og Danmark i Verden

I dag afholder den danske UNESCO-nationalkommission konference med fokus på de udfordringer og muligheder, som Danmark vil møde i forbindelse med FN's nye verdensmål.

Konferencen vil blandt andet komme ind på de overordnede temaer: "Muligheder og udfordringer i opfølgningen på FN’s nye verdensmål. Hvilken rolle får UNESCO’s ’soft-power’ mandatområder inden for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation?", "Kulturarv og Danmarkskanon – om Danmark i Verden – samspillet med FN’s nye verdensmål" og "Demokratisk dannelse og globalt medborgerskab – hvilke muligheder og udfordringer er der i Danmark?"

Det hele får oven i købet et royalt præg,
 da hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie,
 protektor for Den danske
UNESCO-nationalkommission,
åbner konferencen.

Mit beskedne bidrag til konferencen vil handle om betydningen af adgang til information som et udgangspunkt for udvikling og sætte det i perspektiv af kulturministerens DanmarksKanon.

Med vedtagelsen af udviklingsmål 2030 har verden slået fast at adgangen til information også er en forudsætning for en bæredygtig udvikling.


Bibliotekernes fælles indsats for at få sat betydningen af adgang til viden, information og evnen til at anvende den gennem uddannelse har dermed opnået en bred opbakning fra verdenssamfundet.

Bibliotekerne rolle for et land udvikling er essentiel, når det kommer til borgernes mulighed for at få information og deres muligheder for at uddanne sig. Menneskes mulighed for at  kunne deltage i samfundet og i hele demokratiet, men i modsætning til hvad mange tror, handler det ikke kun om udvikling i den tredje verden. Informationsadgangen har også stor betydning for udvikling og vækst i den industrialiserede verden. Det handler nemlig også om at sikre en forsat udvikling for både det enkelte menneske og for samfundet.

Når vi taler om menneskerettigheder handler det ofte om ytringsfrihed som et fundament, altså retten til at ytre sig frit, men retten til at lytte og kunne tilgå ytringen er lige så fundamental.

Det at kunne indgå i den demokratiske samtale, noget vi i Danmark ofte tager som en selvfølgelighed. Men det er ikke en selvfølge alle steder eller i alle situationer. Muligheden for at kunne få adgang til information kan være truet både af diktatoriske regimer, af store kommercielle interesser og deres algoritmer eller det enkelte menneskes manglende mulighed og evne til at kunne tilegne sig information.

Men adgangen til information og evnen til at kunne anvende den og omdanne den til viden er fundamental for alle samfund og alle mennesker.

Derfor vil vi i bibliotekerne i den kommende tid sætte fokus på den demokratiske samtale når vi i kølvandet på kulturministerens DanmarksKanon og spørger

HVAD ER DANSK?

Hvor vi vil opfordre alle til at bruge Danmarks 450 biblioteker til at få gang i debatten mellem alle mennesker og komme med bud på hvad de synes skal med i ministerens DanmarksKanon. At udvikle buddene i mødes og samtalen mellem mennesker, som ikke er styret af facebook eller googles algoritmer.

Det Bibliotekspolitiske Topmøde deltog kulturministeren og præsenterede sin ide om at samle en Danmarkskanon med eksempler på dét kulturelle stof, vi er rundet og formet af, i vores til lejligheden opsatte kolonhave. Altså det vi i UNESCO sammenhæng kalder den immaterielle kulturarv.




Så når startskuddet affyres i kulturministerens DanmarksKanon vil vi i bibliotekerne spørge alle de 36 mio besøgende #HvadErDansk – og sætte fokus på adgangen til information og det at kunne deltage i en demokratisk samtale som forudsætning for demokratiet og udviklingen af det. 

tirsdag den 26. april 2016

Fremtidens Borgerservice er en mobiltelefon

I dag skal jeg komme med oplæg om hvordan fremtidens borgerservice ser ud.
Jeg har et enkelt og klar bud, som ser sådan ud:
Anledningen er at KL og COK  holder konference om borgerservice, hvor man blandt andet vil diskutere og komme med forskellige bud på, hvordan det kan håndteres, forstås og effektiviseres.

De stiller spørgsmål som Hvordan ser fremtidens borgerservice ud? Hvor yder man borgerservice? Er digital borgerservice og borgerservice det samme? Hvordan skaber vi nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service?

Jeg er så også smertelig bevidst om at borgerservice ikke kan løses med en mobiltelefon. En væsentlig årsag at en del myndighedsopgaver kræver en menneskelig kontakt, men at ikke flere løsninger ikke allerede i dag løses digitalt er fordi vi ikke udnytter og designer teknologien så den kan løse opgaverne. I al for høj grad sætter vi bare strøm til papiret og tænker i dokumentformater, frem for at skabe smarte intuitive løsninger.

En tredie ikke uvæsentlig udfordring er at løsningerne er komplekse og mange borgere ikke kan finde ud af at bruge dem, enten fordi løsningen ikke er brugervenlig eller fordi borgere ikke har kompetencerne. F.eks. har Danmarks Biblioteksforening i flere undersøgelser påvist at mellem ½ og 1 mio. mennesker møder op på biblioteket hvert år for at få hjælp til en "digital selvbetjeningsløsning". Det er jo absurd.

I en bibliotekskontekst handler borgerservice om empowerment, altså at gøre borgere i stand til selv at løse opgaven fremover. At lære og vejlede borgerne sådan at de selv er i stand til at løse borgerserviceopgaven via de digitale løsninger. En digital dannelse som forudsætning for at kunne deltage i en moderne og stadig mere digitalt samfund. 

En opgave som ligger i forlængelse af at udstyrer folk med pas, kørerkort og hvad der nu ellers er lige for og ikke kræver en myndighedsvurdering. Sådan er det i hvert fald de fleste steder på biblioteket, når man tænker borgerservice.

Bibliotekerne arbejder i stadigt stigende omfang sammen med kommunerne om borgerservice.

Størstedelen af de danske kommuners borgerservicecentre og biblioteker arbejder nu sammen. En undersøgelse lavet af konsulentfirmaet Knudsen Syd viser, at samarbejde nu finder sted i hele 90 af landets 98 kommuner. Undersøgelsens resultater og konklusioner er samlet i rapporten ”Bibliotek og borger – du er altid velkommen”, publiceret af Danmarks Biblioteksforening sammen med Kulturstyrelsen og Bibliotekschefforeningen i marts 2015, sepressemeddelelsen.

Det er noget af det der skal diskutteres i dag. og i den anledning fandt jeg faktisk min første kronik om emnet frem, der skrev jeg i 2006 og de fleste af anbefalingerne er heldigvis overhalet af udviklingen, til gavn for de mennesker som har behov for den såkaldte "Borgerservice"

 
Borgerservice i fremtiden
Hvordan ser fremtidens borgerservice ud? I hvilken retning peger udviklingen? Vil vi se borgerservice mere indlejret i de offentlige institutioner, eller vil alt om 10 år være online, og borgerservice, som vi kender det i dag, nedlagt? Hvordan sikrer vi, at borgerne oplever, at de får en god service for færre midler - også i fremtiden?

Paneldebat med deltagelse af:
Flemming Otto, borgerservicechef, Københavns Kommune
Michel Steen-Hansen, direktør, Biblioteksforeningen
Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

fredag den 15. april 2016

#HvaErDansk? Bibliotekernes #DanmarksKanon præsenteret på #DBtopmøde

"Det ligner jo et DF årsmøde" var der en deltager i Det Bibliotekspolitiske Topmøde, der bemærkede på vej ind i salen hvor der var dækket op med danske flag.

En lidt pudsig bemærkning, som fortæller noget om hvordan de nationale symboler bliver opfattet.. Godt nok var der mange rød hvide farver i salen, men det var jo Dannebrog, altså vores allesamens nationale flag, så det var på ingen måde en politisk manifestation.

Det var derimod Danmarks Biblioteksforening der på Det Bibliotekspolitiske Topmøde spurgte:


HVAD ER DANSK?

Og opfordrede alle deltagerne om at komme med deres bud på, hvordan biblioteket kan få borgerne til at bidrage til ministerens DanmarksKanon.

Kulturministeren var nemlig på Det Bibliotekspolitiske Topmøde og præsenterede her sin ide om at samle en Danmarkskanon med eksempler på dét kulturelle stof, vi er rundet og formet af.

Danmarks Biblioteksforening vil skabe idekatalog med ideer til hvordan Danmarks mest besøgte kulturinstitution biblioteket kan få borgene til at bidrage til en DanmarksKanon. Den kampagne vil I høre meget mere om i den kommende tid.
Kulturminister Bertel Haarder bliver interviewet i DB's kolonihave om sin DanmarksKanon. Hvad han fortæller viser vi senere.

Topmødets  budskab til kulturministeren var at bibliotekerne gerne vil biddrage, da man kan betragte bibliotekerne som 450 forsamlingshuse der danner rammen om mødet mellem mennesker – og at de er fyldt af demokratisk samtale, kultur og læring – alt sammen noget der styrker sammenhængskraften.

Bibliotekerne blev sat i verden for at styrke det demokratiske samfund. Det lever de til fulde op til op i dag -ved til stadighed at finde nye veje til at styrke borgernes kulturelle indsigt og dannelse, og deres viden og uddannelses niveau.

Derfor vil de også være det naturlige sted at starte debatten om hvad der skal med i en DanmarksKanon - så når kulturministeren starter kampagnen om DanmarksKanon kan du deltage i debatten på et bibliotek nær dig.


Kulturminister talte veloplagt til Det Bibliotekspolitiske Topmøde torsdag eftermiddag i Forum Horsens.Hør og se hele talen