tirsdag den 24. marts 2015

EU-Parlamentet kunne lære noget af danske biblioteker

I dag skriver Jyllands Posten om 18 danske kunstneriske organisationer har skrevet under på en erklæring, der udtrykker bekymring over EU-Parlamentets kommende opdatering af regler om ophavsret. Det skriver avisen om som opfølgning på, at EU parlamentariker RIKKE KARLSSON (DF) i går skrev EU truer opblomstringen i den danske litteratur

I dag siger hun så til avisen »Jeg synes, at de aftaler, som indtil videre er indgået mellem forlagene og bibliotekerne i Danmark, er fremragende. Med dem oplever jeg, at der er fundet en god balance mellem ønsket om tilgængelighed for offentligheden og rettighedshavernes krav om at opnå et rimeligt honorar for deres værker. Spørgsmålet er, om det ikke også er en model, de kunne lære af i EU i stedet for at komme rendende med stive regelværk og krav,« siger Rikke Karlsson. 

I Danmarks Biblioteksforenig er hele problematikken om ophavsret og hvordan man skaber en fornuftig adgang for bøgerne til e-bøgerne generelt noget der fylder meget. På europæisk plan arbejder DB for at skabe bedre vilkår for at bibliotekerne mulighed for at stille e-bøger til rådighed. En ret som bibliotekerne ikke har i dag, når det gælder e-bøger, da det alene er ophavsretindehaveren der bestemmer om den må stilles til rådighed. I modsætning til den fysiske bog, hvor bibliotekerne har en undtagelses i ophavsretsloven, så de kan købe og udlåne alle bøger. Det ændre sig når bøgerne bliver digitale af mage årsager, men er problematisk, hvis ikke der kan opnår aftaler mellem forlag, forfattere og biblioteker som vi kender det i Danmark, lige nu, fordi vi har udnyttet vores gode tradition for at forhandle os frem til løsninger, men for bare et ½ år siden var situationen anderledes. Det er også en af de væsentligste årsager til at DB formand Steen B. Andersen stiller op til bibliotekernes europæiske lobby organisation EBLIDA som hele tiden arbejder på at påvirke EU parlamentet til at skabe gode rammer for bibliotekerne og borgernes adgang til information, læring og kultur.
LÆS også EU er (også) kulturpolitik

Jyllands Posten har fokus på netop den problemation i dagens artikel, hvor de beskriver dilemmaet: 

Den danske model 
Formanden for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen, forstår godt, hvorfor netop danske kunstnere ikke ønsker for megen EUindblanding, for Danmark er det eneste land i Europa, som i hvert fald på litteraturområ- det har en ordning, der virker, mener han.

 »Vi har som det første land i Europa lavet en aftale mellem bibliotekerne og forfatterne, og det er ikke en endelig aftale, men en aftale, der skal forhandles løbende. Vi skal hele tiden balancere muligheden for, at bøger bliver læst, og muligheden for, at forfattere bliver kompenseret. Så vi er nødt til at have en form for friktion, som betyder, at man ikke kan downloade et ubegrænset bøger til enhver tid via bibliotekerne,« siger han.

Aftalen mellem danske biblioteker, forlag og forfattere er en lokal aftale, og det er præcis, hvad de 18 kunstneriske organisationer anbefaler i stedet for EU-standardisering. Love er nødvendige 

Som biblioteksmand forstår Steen B. Andersen på den anden side godt, hvorfor EU Parlamentet føler et behov for at ændre på reglerne. Dels fordi reglerne er fra 2001, da digitaliseringen var på et helt andet stadie, og verden endnu ikke vidste, hvad en iPad var. Dels fordi forlag i mange europæiske lande er med til at bremse udviklingen.

»EU har en rolle, for forlagene har så stærk en forhandlingsposition, at de kan trække titler ud af bibliotekerne. Sådan har det også været i Danmark. Så det er smart, at der findes lovgivning, som kan forpligte forlag til at stille materiale til rådighed for bibliotekerne, men jeg synes ikke, at EU skal blande sig i de økonomiske aftaler,« siger Steen B. Andersen. 

»Danmarks Biblioteker bakker altså for den del op om de 18 organisationer, når de siger, at økonomi og friktion skal forhandles lokalt. Men med den forudsætning, at det er et lovkrav, at alle materialerne skal kunne lånes på bibliotekerne,« mener formanden for Danmarks Biblioteksforening.

Artiklen jeg citerer fra er ikke online, men kan læses i dagens Papirudgave af JP
  

onsdag den 18. marts 2015

Hvordan får vi mange til at læse lidt....mere #DanmarkLæser

I dag kan man i Politiken læse om hvordan læsekampagnen Danmark Læser har udfoldet sig i Ringkøbing Skjern, hvor den har fået tidligere ikke-læsere på plastfabrikken JSB Plast i Ringkøbing til at læse flere bøger om ugen.


Dansk litteratur er med til at binde os sammen som nation. Vi bruger den til at forstå os selv og Danmark lige nu. Litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog.

Sådan skrev kulturminister Marianne Jelved i en kronik efter hun på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i 2013 fik ideen til den store kampagne Danmark Læser. På mange måder er jeg sikker på hun har ret i lige den pointe, at litteraturen er med til at binde os sammen. En pointe jeg så underbygget i en pudsig observation i en stor narrativ undersøgelse fra Mapped - Digital Patterns som viste at enlige forældre læser betydelig mere skønlitteratur end forældre der lever i parforhold. Umiddelbart ville jeg tro det forholdt sig omvendt fordi man som to forældre har mere tid til at læse fordi man deler opgaverne. Men det viste sig altså at de enlige forældre læste mere og når man spurgte ind til hvorfor var svaret  at "det var en måde at skabe voksenkontakt på" altså at de følte et fællesskab med andre voksne gennem litteraturen, som man som enlig måske ikke havde tid eller mulighed for at møde IRL.
Se også man er hvad man læser, på min private blog 

Journalisten ELISABETH ESKILDSEN beskriver i dag i Politiken stemningen på en fabrik i det vestlige Jylland hvor man har sat fokus på at læse skønlitteratur. 
"Når det er sidst på aftenen, går en dør op, og natholdet kommer ind i den store produktionshal ved JSB Plast i Ringkøbing.

En gruppe på cirka 12 mennesker fordeler sig ved hver sin maskine, lukker motorlarmen ude med solide høreværn og går i gang med nattens arbejde på fabrikken, der producerer skumkomponenter til roterbladene på vindmøller.

Der bliver ikke talt meget på tværs af stationerne; kun når medarbejderne holder pause sammen tre gange i løbet af natten. Tidligere var det derfor radiostemmer i høreværnene, der fik tiden frem til klokken syv til at glide lidt lettere på natholdet. Men i dag er flere og flere medarbejdere begyndt at høre indtalte lydbøger, og i pauserne har medarbejderne fået noget nyt at tale om.

»Jeg havde næsten ikke talt med Charlotte før«, siger eksempelvis Susanne Jensen på 52 år, mens hun peger på sin sidemand, Charlotte Wraae på 43 år. Charlotte har været med i læseprojektet i længere tid og lytter til to bøger om ugen. Og hun har netop anbefalet sin kollega at gå i gang med Sara Blædel.

Læs også Ny forskning: Læs en god bog og bliv et bedre menneske...

Ringkøbing-Skjern blev udvalgt som modelkommune i forbindelse med Kulturministeriets kampagne ’Danmark Læser’. 

Jeg er med i kulturministerens følgegruppe til projektet, hvor vi fra starten har rådgivet om hvordan man kunne udfolde projektet, og én af de ting vi har diskutteret er netop om konkurrencen mellem kommunerne ville være yderligere motiverende. Det har jeg været skeptisk over for, da mit kendskab til bibliotekerne og deres personale erfaringsmæssigt viser mig, at der er motivationen i sig selv at få flere til at læse og være med at skabe den samtale og dialog som er forudsætningen for vores demokrati. Derfor er jeg også rigtig glad for at artiklen i dag fremhæver et citat fra bibliotekar på Ringkøbing-Skjern Bibliotek Bodil Hejlsvig, der er tovholder på modelkommunens læseprojekt  
»Vi ville hellere arbejde med, hvordan man kunne få litteraturen ind i en produktion som her ved JSB Plast, og i stedet for at fokusere på en konkurrence, hvor det gælder om at læse mest, ville vi hellere få mange til at læse lidt«, 

Sådan sagde Bodil Hejlsvig til arrangementet ’Bog, bajer og bio’, der markerer afslutningen på læseprojektet for JSB Plast 

Men læs selv artiklen i dagens Politiken 

Fabrikkens nathold har fantasy og krimigåder i høreværnet  


Faktabox:
1,5 millioner danskere læser ikke
Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at 40 procent af den voksne befolkning i Danmark aldrig eller sjældent læser en skønlitterær bog, svarende til 1,5 millioner mennesker.
Ud fra de tal har Kulturministeriet lavet en ny undersøgelse for at identificere ikke-læseren. 1.575 mennesker i alderen 18-74 år, der hører til gruppen, der aldrig eller sjældent læser, er blevet spurgt til deres læsevaner og andre forhold. De har fordelt sig i tre segmenter, de motiverede, de ikke-interesserede og de travle familier, der hver har deres grunde til, at der sjældent bliver åbnet en bog.
Det er dem man i de mange projekter rundt om i landet forsøger at finde forskellige måder til at motiverer. 


tirsdag den 10. marts 2015

Køge set i kulturstrategisk lys

Køge er en kommune i rivende udvikling, med forventning om stigende befolkningstal og vækst på flere økonomiske parametre. Der er flere årsager til disse forventninger, og det er interessant at følge udviklingen om hvordan man udnytter mulighederne. Kommunen er centralt beliggende på kanten af hovedstadsområdet, og med nye infrastrukturelle investeringer både fra statslig og kommunal side, er der store planer om nye byområder nord for byen.

Derfor er det også rigtig spændende, at kommunen har igangsat en proces for at skabe en ny strategi for deres biblioteksvæsen. For mig er det specielt spændende at være med i processen, når det sker på baggrund af udvikling og ekspansion, for alt for ofte oplever jeg desværre kommuner, der igangsætter sådanne processer på baggrund af nedskæringer. 

Det strategiske arbejde har jeg fået lov at være med til at skyde i gang sammen med kultur- og idrætsudvalget nu. Jeg har også fået lov til at være med til at følge det til dørs, indtil vi i maj måned skal præsentere udkastet til strategien på et borgermøde. 

Køge Kommune har skiftet politisk flertal ved seneste kommunevalg, og et nyt Kultur- og idrætsudvalg har derfor også mulighed for at sætte helt nye skibe i søen. Der har tidligere været store spændende planer for at opføre et nyt kulturhus midt i byen. Dette er aldrig blevet realiseret, men i stedet planlagt i en mindre model som endnu ikke er påbegyndt.

Projektet som vandt konkurrencen, der var udskrevet i 2013, rummer mange spændende aspekter og kan laves i flere etaper - se mere om det 
her - og i en strategiproces skal man selvfølgelig også overveje om eller hvordan man kan realisere sådan et projekt.

Kulturhuset skal først og fremmest erstatte den teatersal i Teaterbygningen, som skal rives ned i forbindelse med etableringen af en underføring under banen. Men det er vores vision, at kulturhuset udover sal- og eventfaciliteterne også skal rumme bibliotek, musikskole og billedskole.

 I kan se præsentationen af vinderprojektet fra her:


Et andet vigtigt element i en biblioteksstrategi er, hvordan man ønsker den decentrale betjening i Køge Kommune. Man har netop været gennem en lukning af en filial i Ølby, som har været genstand for en del debat. Nu står man så i den situation, at der ikke ret langt fra Ølby - i Køge nord - er planer om at etablere en hel ny bydel i forbindelse med etableringen af et nyt banelegeme mellem Ringsted og København, hvilket betyder der skal laves nye stationer. Betyder dette at der også skal skabes et bibliotekstilbud, som det kulturelle omdrejningspunkt i den nye by?

Mange spændende overvejelser, som jeg har fået lov at være et forstyrrende element i, med oplæg om globale trends, landsdækkende undersøgelser og hvordan man tænker folkebiblioteket ind i andre kommunale strategier.


Se status over Køge Bibliotekerne 


Andre aktuelle nye eksempler på biblioteksstrategier:
  

Og mit oplæg til Køge strategiprocessen herunder



tirsdag den 3. marts 2015

Glem ikke kulturens værdi, når demokratiet udfordres

Da Altinget.dk begyndte deres kultursektion, var jeg med som klummeskriver, nu har jeg fået lov til at deltage i en anden runde, hvor de har stillet spørgsmålet ”Hvad skal en ny regering prioritere på kulturområdet?”  



I dag bringer de mit svar, som du også kan se her:


DEBAT: I politik bliver kultur ofte defineret udelukkende som økonomisk vækstskaber. Men kultur indeholder også alle de værdier og al den dannelse, som er udgangspunktet for vores demokrati, skriver direktør for Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen.









Michel Steen-Hansen
Direktør for Danmarks Biblioteksforening
Altinget har stillet mig spørgsmålet ”Hvad skal en ny regering prioritere på kulturområdet?”
Det korte og udfordrende svar er: EN KULTURPOLITIK (og det er med overlæg, det er skrevet med stort). Selvom jeg erkender, at én samlet kulturpolitik ikke nødvendigvis er mulig.
Men vi har brug for en politik, der bygger på erkendelse af, at kultur indeholder alle de værdier og al den dannelse, som fremtidens fællesskab bygger på. Altså hele grundlaget for den måde, vi tænker demokrati på. Ikke fordi jeg ønsker mig den skingre værdikamp fra Fogh-årene tilbage, men en politisk fokus på kulturens værdi i andet end skåltaler og hensigtserklæringer i regeringsgrundlag.
Kulturpolitikken burde være udgangspunktet for hele regeringsgrundlaget, fordi det er alt det, der foregår mellem mennesker. Kultur både udfordrer det enkelte menneske og skaber mellemmenneskelig forståelse. Kultur er dannelse og udgangspunktet for vores demokrati.
Fokuserer kun på vækst
Imidlertid definerer man ofte kultur i den politiske verden udelukkende som økonomisk vækstskaber. KL formulerede sidste år ”Kultur som lokomotiv for vækst”, og i EU kalder de deres kulturpolitik for Creative Europe, mens hele argumentationen er bygget op om, at kultur skaber økonomisk vækst og arbejdspladser. Efterhånden er der vist heller ikke mange politikere, der er i tvivl om, at kulturen kan skabe økonomisk vækst.
I bibliotekerne erkender vi også vigtigheden af at kunne vise, at kultur skaber målbar økonomisk vækst. Desværre skabes kulturpolitik og dens rammevilkår oftere af finansministeren i finansloven end af kulturministeren, og ude i kommunerne er det samme vægt, der bliver brugt mellem kulturudvalg og økonomiudvalg. Derfor ender kultursektoren også ofte med at bruge den økonomisk bundlinjefikserede argumentation, og det kan jo være godt nok, men den må aldrig stå alene, for så har man ikke forstået, at kultur handler om mennesker, fællesskab og forståelse.
Bibliotekerne på dagsordenen
Danmarks Biblioteksforening har i en undersøgelse vist, at børn, der bruger biblioteket, får en længere uddannelse. En argumentation, Tænketanken Fremtidens Biblioteker sætter kroner og øre på i en ny, større samfundsøkonomisk analyse (se her), der viser, at samfundets gevinst fra bibliotekerne er på to milliarder kroner om året alene på uddannelsesområdet ved at øge læselysten og læseevnen og dermed evnen til at gennemføre en uddannelse.
En sådan undersøgelse bør placere biblioteket højt på dagsordnen hos en fremtidig regering, da netop uddannelse er et af de vigtigste mål, uanset hvad farve regeringen end måtte have. På samme vis må uddannelsesargumentet gøre indtryk på kommuner fra centrum til den yderste periferi, når de planlægger fremtiden politik.
Som mangeårig kulturarbejder må jeg nok også erkende, at dette åbenbart ikke er indlysende for alle. Selvom folkebibliotekerne i Danmark er den langt mest besøgte kulturinstitution med 36 millioner besøg hvert år og den kulturinstitution, som favner bredest i forhold til, at vi bruger det på tværs af sociale, uddannelsesmæssige og etniske forskelle, er det også den kulturinstitution, der er skåret mest ned i de seneste år.
Kræver politisk prioritering
Dette skal ikke bare opfattes som en klagesang fra bibliotekerne, men som et eksempel på den manglende erkendelse af, at kultur er det kit, der får samfundet til at hænge sammen, som det ofte udtrykkes med en politisk floskel. Men hvis vi aktivt vil, at kulturen skal spille den rolle, kræver det også større politisk prioritering.
Kultur, som har en helt unik betydning som forudsætning for demokrati, fordi kultur kan udfordre, skabe indsigt og i sidst ende forståelse også for det, man som menneske ikke umiddelbart forstår. Kultur, som en menneskelig værdiskaber, der kan give lyst til at tage del i fællesskabet og skaber forståelse på tværs af, hvad vi end måtte komme fra.
Jeg siger ikke, at vi kunne have forhindret Omar el-Hussein i at begå terror, hvis han var gået på biblioteket i stedet for at opsøge et lukket religiøst miljø. Men ved at styrke folkelige kulturinstitutioner kan vi skabe den sammenhængskraft, vi har så stærkt brug for, når demokratiet udfordres. Ved at styrke en folkeinstitution som biblioteket kan vi forhåbentlig skabe et bredere og mere forståeligt demokratisk fundament og dermed større mellemmenneskelig forståelse og respekt i samfundet.
Derfor håber jeg, det er de briller, man tager på, når fremtidens kulturpolitik skal skabes i Folketing og kommunalbestyrelser.
Se hele artiklen i Altinget
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2014/03/kultur-som-lokomotiv-for-vkst-men-har.html?m=1 

torsdag den 26. februar 2015

KÆRLIGHED – i al dens mangfoldighed og kompleksitet - #KbhLæser

Hvad skal jeg så lave i weekenden, jeg skal læse - eller det skal jeg faktisk ikke, men min by og dens beboere skal opleve og indleve litteraturen i en stor aktuel festival; Kbh Læser 2015 – Kærligheden kalder København

Kbh Læser er en årligt tilbagevendende litteraturfestival, som slipper litteraturen og læselysten løs i hovedstaden hvert år i det tidlige forår. Københavns Biblioteker søsatte festivalen i 2008 i fællesskab med forskellige samarbejdspartnere som museer, boghandlere, kulturinstitutioner og andre litteraturelskere, som hvert år under festivalen får hovedstaden til at boble af litterære aktiviteter. I 2015 strækker festivalen sig over 10 dage fra d. 27. februar til d. 8. marts. Hvert år har festivalen et nyt tema, og i år er temaet KÆRLIGHED og det lyder da bare dejligt livsbekræftende.


I deres beskrivelse af festivallen skriver de "Love is all you need – eller hvad? De fleste kan under alle omstændigheder nok bruge lidt ekstra kærlighed at varme sig på her i årets kolde måneder! Hop i vinterstøvlerne og spring ud i litteraturfestivalen Kbh Læser, som på fredag d. 27. februar og ti dage frem dykker ned i temaet KÆRLIGHED igennem hele 159 fantastiske litterære arrangementer, hvor der med sikkerhed er noget for enhver smag, alder, præference og humør.

Festivalen byder bl.a. på speed lit – et alternativt litterært dating-arrangement: mød op med din yndlingsbog under armen, og nyd et par timer i selskab med ligesindede. Måske du her møder den store kærlighed, du så ofte har læst om? Du kan også opleve forfatterarrangementer, som når Dy Plambeck med udgangspunkt i sin bog Mikael tager en snak om krig og kærlighed. Eller du kan tage til kærestebrevsworkshop, hvor du foruden en kort indføring i kærestebrevenes historie får mulighed for at skrive dit eget brev til dit hjertes udkårne. Hertil kommer alle de andre 156 arrangementer som f.eks. teaterforestillinger, fabelagtige børnearrangementer plus meget, meget mere.

Skærp læselysten og dyk ned i programmet, lad dig overraske og find de arrangementer, der appellerer til netop dig."

Se hele festivalprogrammet her:  http://issuu.com/z09f/docs/kbh_leaser_program
Og få mere information via festivalens hjemmeside: http://kbhlaeser.dk

torsdag den 5. februar 2015

Mission Ringkøbing

I årenes løb har jeg deltaget i en del visions processer, hvor man arbejder med fælles formulering af og ejerskab til visionen for det man nu engang beskæftiger sig med.

Som direktør i Danmarks Biblioteksforening er det naturligt at være rundt i kommunerne og deltage i sådanne processer og komme med forskellige former for input.

I dag har jeg fået lov, at deltage i Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes proces, og den adskiller sig på flere måder fra det jeg traditionelt oplever.

De har arbejdet med formulering af deres mission i et stykke tid og den har de kogt ind til:

Vi understøtter det gode liv og mennesket i bevægelse ved at skab rum for læring, kulturel aktivitet og demokratisk medborgerskab. 


Den endelig missionsformulering bliver præsenteret for personalet lige inden jeg går går på,
og udfordre den i forhold til tidens trends, de politiske udfordringer og de nyeste undersøgelser fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.


Jeg synes det er en usædvanlig klar mission og ser derfor frem til en samlet drøftelse af, hvordan de opfatter missionen i forhold til alle omverdenens krav.


Ramme kerneopgaven rigtigt? som de selv har udtrykt det, og det vil jeg også udfordre, for jeg mener ikke der er én kerneopgave, men flere opgaver som skifter over tid og i forhold til lokale og politikske krav. 


Jeg glæder mig til processen og vil givetvis skrive mere om forløbet senere. 


Vi starter 07.45
En anden ting jeg bemærker som adskiller sig væsentlig fra de processer jeg normalt deltager i, er at starttidspunktet er sat kl. 07.45. Som disideret A-mennesker synes jeg det er fantastisk, at komme tidlig i gang med dagen, ud over lidt logistiske udfordringer. Jeg tror dog ikke jeg skal tage den programinspiration med hjem til det det københavnske (jeg har i hvert fald måtte sande, at mine morgenmøders starttidspunkt er flyttet en time til to frem efter jeg rykkede fra provinsen til hovedstaden)

Til de særlig interesserede i personalet kan i hente mine PowerPoint her


Og når jeg så er på de kanter, kan jeg ikke lade være at dele en af de bedste film der er laet om hvad det moderne bibliotek er lige nu - det tar kun to minutter...




tirsdag den 3. februar 2015

Meningsdanner på kursus - hvor går grænsen mellem din person, din holdning og dit arbejde

I dag er jeg i et dilemma over hvor jeg skal skrive mit indlæg. Normalt synes jeg ellers jeg ret intuitivt ved hvor jeg skal skrive hvad eller rettere, hvor det er betimeligt at jeg mener noget.

Det er en balance man hele tiden skal finde, når man arbejde i spændingsfeltet mellem politik og det at være administrativ chef i en interesseorganisation eller kommune. For mig er det dobbelt aktuelt, da jeg arbejder i en organisation som Danmarks Biblioteksforening, der har en politisk bestyrelse og bygger på et konsensusdemokrati.

Når man så samtidig har (personlige) holdninger og også finder det nødvendigt at udtrykke dem, skal man være ret bevidst om hvor og hvad man man udtrykker.

Aktuelt er udfordringen, at jeg i aften skal holde foredrag mine personlige oplevelser og erfaringer som debattør, hvor jeg dækker både min funktion som direktør i DB og mine mere personlige blogs som Farsunivers og Farsbarsel hvor jeg har ment meget om alt andet end biblioteker (og nok også engang i mellem om netop biblioteker). Oven i det har jeg tidligere været aktiv politiker, og selvom det snart er 10 år siden, kan det være vanskeligt at vaske af sig. Samtidig med alt det er jeg også pænt aktiv i div. sociale medier om emner som betyder noget for mig og min faglighed, så som Twitter (hvor jeg lige vil blære mig med jeg har det 16. mest retweetede tweet i Danmark) Instagram og Facebook og en del andre mindre Communities

For mig har forberedelsen været en spændende gang ned ad memory lane, Jeg har været helt tilbage og fundet mit første læserbrev fra 1993, genlæst flere kronikker, skimmet debatindlæg, blogposts og artikler for at samle nogen af dem i en Powerpoint præsentation.

At se tilbage gennem erindringens gadespejl, får én til at få øje på mønstre og strategiske valg, som man i øjeblikket har følt har været tilfældige og i andre tilfælde måske omvendt, hvor man tror man har været strategisk men er ramt af tilfældighed.

Jeg er i den grad også blevet bekræftet i at jeg valgte rigtigt da jeg forlod aktiv politik og kravet om en konstant at iscenesætte af én selv til fordel for det at arbejde med en faglighed, der gør andre i stand til at dagsorden. Og min beundring for de politikere som er i stand til hele tiden og med utrættelig energi at være på, for det de nu tror på er usvækket og voksende.

For mig er perspektivet mere SAGEN og den bedre verden jeg tror på, noget som jeg føler jeg kan udleve i mit arbejdsliv og jeg er gudskelov ikke på valg eller på konstant jagt efter vælgere.

Men alt det betyder ikke, at man som politiske menneske kan lade være at mene noget eller at give udtryk for det. For mig handler det blot om at gøre det på anden vis end i en konstant jagt på medierne.

Som jeg udtrykte det da jeg startede i mit nuværende job for 6 år siden:


Men hvordan finder man egentlig grænserne og hvordan bruger man sin person i faglig sammenhæng og kan man have personlige holdninger i det spændingsfelt. Det har jeg ikke nogen klare svar på, men en hel del bud, for jeg tror ikke på at man helhjertet kan arbejde for en sag, hvis man ikke tror på den og også spiller sig selv ind, JEG kan i hvert fald ikke. Så er det nok op til andre at bedømme om jeg kan holde den nødvendige balance.

Anledningen er at DFS (Dansk Folkeoplysnings Samråd) i 2015 er i gang med at skabe et meningsdannerkursus, som skal styrke folk fra folkeoplysningen i at deltage i den almindelige samfundsdebat med blogs, debatindlæg og taler. Det er de sammen med Mellemfolkeligt Samvirkes uddannelsesafdeling i gang med et pilotprojekt om og her har de bedt mig om at øse af mine erfaringer i et kursiverende aftenindlæg.

Så derfor har jeg været i tvivl om hvor jeg skulle bringe dette indlæg, men lige nu synes jeg det er velanbragt her.

Du kan se mine powerpoint her, men desværre ikke høre hvad jeg fortæller i den gode time det tager at vise dem:
   

tirsdag den 27. januar 2015

Fremtidens biblioteker er lokale kreative vækstcentre

Bibliotekerne er en hjørnesten i velfærdssamfundet, når det kommer til den litterære dannelse. Men når befolkningssammensætningen ændrer sig så radikalt, som den gør i de her år, ja så må bibliotekerne følge med eller dø sådan skriver Niels Frid-Nielsen, kommentator og DR Kultur i dag på en kommentar på DR.

En række interessante betragtninger om hvordan folkebibliotekerne kan udvikle sig, hvis de formår at gribe chancen, hvor artiklen beskriver den spændende strategi som Københavns Kommune lægger for dagen. 

Men læs selv hele artiklen her

Artiklen slutter med dette håbefulde udsagn: Hvis bibliotekerne formår at forandre sig med befolkningen, så har de også en funktion i fremtiden. Mit bud er, at vi ganske snart ser de danske folkebiblioteker forvandle sig til selvbetjente kulturhuse med gang i den døgnet rundt. Med lidt held kan de gå hen og blive lokale kreative vækstcentre.

Hvis ikke det sker, så vil folkebibliotekerne om en generation blive noget fra dengang morfar var ung.

torsdag den 15. januar 2015

Det fælles nordiske bibliotekssamarbejde og e-bøgerne

I dag holder de nordiske biblioteksforeninger fælles møde i Oslo.

Vores tema er de fælles udfordringer bibliotekerne har i forhold til at udlåne e-bøger, hvor ophavsretslovgivningen ikke giver bibliotekerne mulighed for at købe og udlåne de e-bøger, hvis ikke ophavsretindehaveren ønsker det og derfor kan bibliotekerne ikke bare købe e-bøger på almindelige markedsvilkår.

I Danmark har vi skabt og forhandles os frem til forskellige forretningsmodeller i bibliotekernes eReolen.dk

Lige nu er alle forlag med  og det betyder at bibliotekerne i Danmark som det eneste land i verden kan stille alle danske e-bøger til rådighed for borgerne.

Det er fantastisk og det er vi naturligvis stolte af, omend det er en dyr model som ikke er holdbar hvis flertallet af borgerne begynder at låne e-bøger frem for de fysiske. Der er nemlig en stor forskel, for i forhold til de fysiske bøger har bibliotekerne de nødvendige undtagelser i ophavsretlovgivning til at købe og udlåne alle de bøger de vil. Det afspejler sig naturligt på prisen, da de så kan indkøbe på markedsvilkår. Det kan bibliotekerne ikke hvad angår e-bøger, hvor de så skal forhandle sig frem til en pris og betingelse hos dem der har ophavsretten, typisk forlaget.


Det er en sådan forhandlingsløsning vi i et nationalt fællesskab har lavet i Danmark.
Det og meget andet skal vi drøfte i dag i nordisk regi, for vi tror på, at vi i internationale fællesskaber kan opnår endnu bedre betingelser for bibliotekerne og i sidste ende for borgerne. Det er jo dem vi er der for.


Det er dybest set også derfor vi har skabt de såkaldt åbne biblioteker, hvis åbningstid er langt længere end de timer hvor der er personale. På nuværende tidspunkt har vi over 250, hvilket også er noget helt særligt Dansk.

See The development of ‘open library’ in Denmark

Ud over alt det skal vi fra Danmarks Biblioteksforening også fortælle om os selv, vi er nemlig også helt særlige fordi vi har skabt en organisation, hvor der både er politikere og fagfolk i samme forening.



lørdag den 20. december 2014

Bibliotekerne køber fornuftigt ind og har noget for enhver smag

Endnu engang er debatten om hvad bibliotekerne skal have stående på hylderne blusset op. For et par uger siden kunne man i Bogmarkedet læse
Formanden for Danmarks Biblioteks Forening, Steen Bording Andersen meldte hus forbi på på den kritik.”Nu skal man huske på, at folkebiblioteket er en public service institution, der netop skal rummer både det bredde og det smalle – og det er præcis hvad vi gør,” siger han og fortsætter:
”Jeg synes, at bibliotekerne rammer balancen godt, så vi både har noget af det populære, der skal trække folk til, og samtidig er den litteraturformidler, der køber og formidler mest af den smalle litteratur. Vi havde debatten på det netop afviklede BogForum, og her fremhævede forlæggerne faktisk, at bibliotekerne med deres indkøb er en vigtig støtte for den smalle litteratur.”

En analyse af de udbetalte bibliotekspenge fra 1992 til 2014 foretaget af det kulturjournalistiske site søndagaften.dk viser, at de bedste sælgende danske forfattere faktisk får mindre og mindre udbetalt. Det er ifølge analysen tegn på, at bestsellerne fylder mindre på bibliotekerne.

Debatten i det lille tidsskrift gav ikke stor genklang i andre medier, men det førte dog til at vi i Danmarks Biblioteksforening intensiverende dialogen med Dansk Forfatterforening for bl.a. at få ryddet misforståelserne om bibliotekernes prioriteringer af vejen. Det er dialog er både konstruktiv og frugtbar.

Men det er jo ikke den eneste forfatterforening i det lille land. Så også Danske skønlitterære Forfattere ville på banen og gentog den misforståede kritik. Denne gang var det formanden for Danske skønlitterære Forfattere Jan Thielke, der i et læserbrev i Politiken påstår at det er blevet sværere at låne smal litteratur på landets biblioteker.
Hans påstande har været genstand for debat og er flere gange blevet tilbagevist og endnu engang i den 12 december, hvor både Kulturminister Marianne Jelved og jeg har debatindlæg i Politiken. 
Hans påstande var også genstand for en længere debat i DR1 Debat både på P1 og DR2 hvor formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen med baggrund i folkebiblioteks public service forpligtelse, satte forfatterformandens påstande i perspektiv.
Det kan du høre her: 

Debatindlæg fra Politiken 12.12.14 
Bibliotekerne har masser smalle og brede bøger til enhver smag
I Politiken hævder formanden for Danske skønlitterære Forfattere Jan Thielke, at det er blevet sværere at låne smal litteratur på landets biblioteker.
Ifølge ham prioriterer bibliotekerne i stedet bestsellerne, fordi de vil have kunder i butikken og slækker på deres demokratiske forpligtelse.
Hvis Jan Thielke besøgte nogle af landets knap 500 biblioteker vil han opdage, han tager fejl i sin påstand.
Bibliotekets formål er at fremme oplysning, undervisning og kulturel aktivitet. bl.a. ved at stille bøger og en masse andre materialer til rådighed. Folkebiblioteket er en public service institution og skal derfor rumme både det bredde og det smalle. Samtidig med bibliotekerne løser mange andre samfundsopgaver. Jeg synes bibliotekerne rammer balancen ret godt, så vi både har noget af det populære, der skal trække folk til, men også sikre at det smalle er til rådighed. Biblioteket er samtidigt den litteraturformidler, der klart køber og formidler mest af den smalle litteratur.
På det netop overståede Bogforum, var der debat om emnet og her fremhævede forlæggerne faktisk også at bibliotekerne med deres indkøb er en vigtig støtte for den smalle litteratur og specielt også som formidler af den.
Så han har simpelthen ikke ret i sin påstand.
I forhold til hvilke bøger der købes, så tager hvert bibliotek stilling til hvilken profil, der skal indkøbes ud fra behovet i netop deres lokalsamfund. Men hvis personalet på alle de 500 biblioteker, skulle sidde og vælge hver enkelt bog, så ville der ikke blive købt ret mange bøger, fordi pengene så ville gå til personalelønninger.
Biblioteket tager biblioteksbrugernes ønsker og behov meget alvorligt. Det er folkebiblioteker og skal være i synk med borgernes ønsker. Men det betyder ikke, at alle de populære bøger, som borgerne kunne ønske sig, indkøbes. Til gengæld køber bibliotekerne det smalle og knap så efterspurgte, det udfordrende, vanskelige, sære, det som stiller tingene på hovedet – og som ikke bare lige låner sig selv ud. Vi køber dem ikke i store eksemplartal, men vi køber dem i et fornuftigt eksemplartal i overensstemmelse med de lokale budgetter, så de er tilgængelige for borgerne. Har en filial eller et bibliotek ikke selv en efterspurgt digtsamling, så kan den desuden bestilles hjem takket være bibliotekernes landsdækkende samarbejdsordninger.
Det vigtige her er bibliotekernes formidling. Formidling af litteratur er lige præcis hovednerven i biblioteksopgaven, og der hvor biblioteket gør en forskel og gør andet end bare at stille til rådighed. Litteratur skal ikke bare stå på hyldene, den skal leve sammen med læserne.
Det gør bibliotekerne i litteraturkredse, bogcaféer og debatarrangementer. Og i levende rum, hvor vi udstiller den nye og smalle litteratur og det gør vi når vi opsøger borgerne hvor de mindst venter det i sportshaller, plejehjem, børnehaver eller sågar i deres hjem.
Men bibliotekernes budgetter til at købe materialer er desværre beskåret i de seneste år, og det er en fælles udfordring for os og forfatterne og i sidste ende for borgerne og samfundsudviklingen.
For bibliotekerne handler det om at formidle litteratur og gøre Danmark klogere. Det gør vi gerne i et samarbejde med forlag og forfattere for gennem samarbejdet kan vi gøre landets største litteraturformidler biblioteket endnu bedre.

Danmarks Biblioteksforening

onsdag den 10. december 2014

Libraries Change Lives

Libraries Change Lives eller som vi siger i hjemme hos mig - Biblioteket forandrer liv, da det er temaet på biblioteksforeningens årsmøde i 2015.

Sæt kryds i kalenderen den 16. og 17. april 2015,


Men "Libraries Change Lives" er også titlen på en stor europæisk kampagne som i dag kl 11.59 lancerer denne fantastisk video, der viser hvad "det der bibliotek" er



Du kan se mere om den fælles europæiske kampagne her www.publiclibraries2020.eu

The Public Libraries 2020 programme is run by 
The Reading & Writing Foundation (in Dutch: Stichting Lezen & Schrijven) was founded in 2004 by H.R.H. Princess Laurentien of the Netherlands with the aim of structurally solving illiteracy in the Netherlands. Over the course of the years, we have also started working towards this goal internationally.




onsdag den 3. december 2014

Godt nyt er intet nyt - men det går faktisk bedre med integrationen

To bemærkelsesværdige statistikker:

1) Siden 2006 er ungdomskriminaliteten i Danmark halveret. Både vold, trusler, tyveri og hærværk er faldet.

2) 72 pct. af unge med indvandrerbaggrund fra ghettoområderne tager i dag en ungdoms-uddannelse. Det er ni procentpoint flere end i 2008, og udviklingen ser ud til at forsætte – både for piger og drenge.

Det får i dag Information til at reflekterer over at Godt nyt er intet nyt. Den reflektion har jeg også haft gennem tiden, når vi med larmende tavshed i medierne fortæller den ene gode integrationshistorie fra bibliotekerne efter den anden. Hvad enten det er undersøgelser som BIBLIOTEKERNE FREMMER INTEGRATIONEN eller publikationer fyldt med gode historier til efterfølgelse som Brug biblioteket som centrum for integration 

I det lys er Information refleksioner så tankevækkende når de også placerer den kollektive skyld

"Vi – medier, politikere og borgere – har en farlig forkærlighed for konflikt. Mens beretninger om hjemmerøverier og bandeskyderier, trods deres begrænsede forekomst, let trækker overskrifter, bliver succeshistorier om faldende kriminalitet og stigende uddannelsesgrad knap nok bemærket. Godt nyt er intet nyt. Det tegner et skævt billede af virkeligheden.

Realiteten er, at det faktisk går fremad med integrationen. Og vi gentager: Det går fremad med integrationen."      

Det kunne jeg godt tænke mig en selvransagende offentlig debat om.

En debat som også andre har prøvet at rejse uden det har medført den store interesse som f.eks.

Verdens Bedste Nyheder | Formidling af konkrete fremskridt ...

Verdens Bedste Nyheder er et initiativ under FNDanida og de danske udviklingsorganisationer, der formidler konkrete fremskridt i udviklingslandene. Derudover får Verdens Bedste Nyheder en uvurderlig hjælp fra flere end 90 virksomheder, som hjælper med at bringe budskaber ud i stuerne på forskellig vis.