fredag den 27. juni 2014

Hvis du undrer dig over hvad du ser på facebook, så skulle du vide hvad du ikke ser

Forleden delte jeg nedenstående billede på twitter og facebook som en illustration af hvordan Facebook udvælger de opslag der bliver vist for dig, når du logger ind på din profil.
Billedet har jeg fra Bjarne Panduro Tveskov
Det fik straks nogle til at bemærke, at der forhåbentlig ikke var nogen som troede de selv var herrer over hvad de fik vist. Til det kunne jeg kun svare, at for de der får lov af facebook til at se min væg, er der nok ikke mange der tror på de selv vælger, men jeg er overbevist om, at der er ret mange som ikke har den fjerneste ide om der bliver sorteret eller censureret, i forhold til hvem de har som venner. De får tilgengæld ikke min facebookvæg at se

Naturligvis stille jeg så spørgsmålet, om ikke det er en  biblioteksopgave at fortælle, at der ligge mange komplicerede (og kommercielle) kriterier for hvad facebook synes den enkelte skal have vist, på samme vis som en googlesøgning hos dig ikke nødvendigvis viser samme resultat hos mig. Jeg har tidligere skrevet om det i Tendenser til tiden, SE og Hør, Nets, NSA, Qvortru...

Du kan se nogle gode råd til hvordan du bliver vist frem på Facebook her

Kommerciel arbejdes der naturligvis også en del med at gennemskue, hvordan man får vist de resultater man erne vil på facebook og alle de andre sociale netværk, ligesom vi gør det i biblioteksbranchen. Både i forhold til at gennemskue de algoritmer der ligger bag (jeg har ikke set nogen gøre det helt overbevisende)  men også hvordan man så får sit søgeresultat op i søgningen på google eller får vist det for så mange som muligt på facebook, sådan så vi tror at det er fordi netop deres produkt interesserer netop os.

Det er der også mange interessante vinkler, en af de mere grundige danske gennemgange kan du se her

ivaekst.dk
Ligesom søgemaskineoptimering hos Google ændrer sig over tid, så er Facebooks al... Se mere


fredag den 20. juni 2014

Stærke læsere tager i højere grad en uddannelse og bibliotekerne skaberstærke læsere

Stærke læsere tager i højere grad en uddannelse skriver DA i dag om ny PISA-PIAAC-RAPPORT

I den sammenhæng bør man være opmærksom på, at bibliotekerne øger læselysten og skaber stærke læsere, som andre undersøgelser viser

DA's medlemsblad AGENDA skriver
"Der er tæt sammenhæng mellem læsefærdigheder i folkeskolen og uddannelse efterfølgende. Stærke læsere er i højere grad i gang med eller har gennemført en uddannelse. Svage læsere har derimod i højere grad risiko for at modtage overførselsindkomst. Det viser resultaterne fra en ny PISA-PIAAC-rapport, der har testet unge med 12 års mellemrum. 
Hvis man er en god læser som 15-16-årig, er der større sandsynlighed for, at man tager en uddannelse, mens de unge, der er dårlige læsere, har større risiko for at modtage overførselsindkomst senere. Det viser en ny PISA-PIAAC-undersøgelse, der har testet 1.881 repræsentativt udvalgte danske unge i 2000, da de var 15-16 år og igen i 2011/12, da de var ca. 27 år. PISA-undersøgelsen er en international kortlægning af unges færdigheder, mens PIAAC-undersøgelsen tester voksnes færdigheder. Danmark har som det eneste land valgt at teste de unge, der deltog i undersøgelsen i år 2000 igen i 2011/12."
I bibliotekerne arbejdes systematisk med at øge læselysten både hos børn og unge, samt hele nationen gennem Danmark Læser projektet
Se Skønlitteraturen topper på biblioteket
Men for mig, at se er den vigtigste indsats, at give børnene lyst til at læse i så en tidlig alder som mulig. DB lavede for nogle år siden en opinionsundersøgelse, der viste at hele 93 % af befolkningen mener, at biblioteket bidrager til børns læselyst. 

Børns læselyst er væsentlig, fordi den har betydning for udvikling af læseevne og dermed på sigt evnen til at uddanne sig. Undersøgelsen viser nemlig også, at biblioteksbrug som barn og ung bevirker, at man senere gennemfører en uddannelse.

Moderne og attraktive børnebiblioteker er derfor et afgørende element i det kommunale tilbud til børnene, i bestræbelserne på at stimulere de fremtidige generationer til at tilegne sig læsefærdigheder som en af de helt grundlæggende færdigheder for uddannelse og læring gennem hele livet. Læsning og uddannelse hænger uløseligt sammen, det interessant er i den forbindelse, hvor stor indflydelse bibliotekerne har på evnen til at læse.

En sammenhæng Tænketanken Fremtidens Biblioteker har taget fat på at undersøge i projekt Folkebibliotekernes samfundsværdi 2014 som netop er søsat.

mandag den 16. juni 2014

Tendenser til tiden, SE og Hør, Nets, NSA, Qvortrup, Sessionslogning & overvågning

SE og Hør, Nets, NSA, Qvortrup, Sessionslogning og overvågning er nogle af de ting der skal debatteres på CB konference i Skibelund Krat i Vejen.

Det er på et CB ledermøde, hvor de har temasat IFLA Trends rapport (International Federation of Library Associations ) så rammen er biblioteker og hvad har det så med NSA og Qvortrup at gøre?

For mig er der en helt naturlig sammenhæng, da vi i biblioteksverdenen beskæftiger os med fremtidige tendenser, for at kunne navigerer og skabe fremtids tilbud til borgerne i et stadig mere teknologisk samfund.

Derfor har vi i vores internationale organisation laves en trendrapport, som vi har oversat til dansk. I den analyserer fag- og informationseksperter udviklingen i informationssamfundet. Rapporten er inddelt i fem trends, formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier kommer til.

Vi beskriver altså nogle udviklingstendenser som påvirker både borger, samfund og vores virksomheder. En af de tendenser vi beskriver er at Grænserne for privatliv og databeskyttelse redefineres. Det er der både fordele og udlemper i, og en af konsekvenserne er altså at Se og Hør kan få indsigt i hvornår de kendte bruger deres dankort.

"Voksende datasæt, som både offentlige og private virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den avancerede profilering af individer, mens sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af kommunikationsdata vil gøre sporing af disse individer billigere og nemmere.

Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for den enkeltes privatliv og for tilliden i en online verden."
Det er dybest set det SE og Hør skandalen handler om. Det understreger vigtigheden af at nogle beskæftiger sig med at beskrive udviklingstendenserne og advarer om konsekvenserne, vi må så bare håbe at magthaverne bliver bedre til at lytte og tage konsekevnserne end vi har set i forbindelsen med NETS, IBM og deres databehandling.

Det er noget af det jeg vil sætte til debat. Men i dag bliver det yderligere interessant, for en af de kapaciteter, der har været med til at skabe den internationale TREND rapport deltager med oplæg. Det er Frederic Blin, Head of Preservation and Heritage Collections Bibliothèque nationale et universitaire de Strasbourg og medlem af Governing Board, IFLA

De fem tendenser, har vi oversat til følgende og hele rapporten kan du se her Hent den danske version af IFLA Trend Report





Se mine PowerPoint til dagens oplæg:

søndag den 15. juni 2014

Folkemødet er demokratisk samtale #FMDK #Bibzonen

»Demokratiets Væsen beror paa, at man mødes og tales ved, at man gennem Samtaler naar til en bedre og rimeligere Forstaaelse og derudfra formaar at træffe en Afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt Person eller Klasse, men som tager billigt Hensyn til Helheden.«
Sådan skrev Hal Koch i kronik i 1945 i Berlingske Aftenavis.

I Information kaldte politiske redaktør Casper Dall i går folkemødet på Bornholm for lobbyisternes juleaften, men konkluderede også at folkemødet er oplysning til politikerne om samfundet. 

"Politikerne på Christiansborg bliver hele tiden beskyldt for at være alt for langt væk fra danskerne. De har ingen føling med dagligheden, lyder kritikken. Men når de så rent faktisk opsøger indtryk og indput fra nogle af de mennesker, der ved, hvad der sker i dagligheden – interesseorganisationerne – så er det også noget skidt.

I stedet for at parterne mødes på lukkede kontorer i fjerne kroge af Christiansborg, foregår lobbyismen på Bornholm ude i det fri, hvor alt og alle kan se, hvem der taler med hvem."

Jeg synes også folkemødet er en rigtig god ramme om samtalen mellem politikere, lobbyister og de mange borgere som altså også er begyndt at deltage i rigt mål. Jeg har deltaget i de fire år, som folkemødet har været afholdt og godt nok er der kommet mange flere telte og lobbyister, men den største vækst er blandt FOLK, hvor der er mange flere, der tager til folkemødet for at se giraffen, få en på opleveren og tage del i den demokratiske samtale. Så jeg synes vi oplever et spillevende demokrati, når vi er på folkemøde. I vores telt har der i hvert fald været stuvende fuldt til stort set alle arrangementerne, og de der fyldte var hverken lobbyister eller politikere.

I Danmarks Biblioteksforening har vi sammen med en række andre biblioteksaktører, med statsbiblioteket i spidsen brugt en del ressourcer på at styrke den demokratiske samtale, der de sidste tre dage er foregået på Bornholm. Og jeg skulle hilse fra mange af de politikere, ministre, eksperter og borgere der har deltaget i arrangementerne, at også på folkemødet er bibliotekerne en fantastiske ramme om samtalen. Både den politiske, den kulturelle og den underholdende,  vi har nemlig haft lidt af det hele. Det kan I se en nærmere opsamling af senere eller se programmet. På twitter har vi løbende lagt statments, kommentarer og billeder på #Bibzonen

Jeg er sikker på vi vender stærkt tilbage næste år.

12/06/14 Hvad får borgerne ud af public service?
Marianne Jelved og Clement Kjærsgaard
13/06/14 Er bibliotekerne godt eller skidt nyt for bogbranchen?
Hvor formanden for DB Steen B. Andersen har ordet
TV2 på besøg i #Bibzonen
Et bibliotek har et væld af underholdning, så det havde #bibzonen også, her er Matilde Falck på scenen
 live tegning til teatersport om online lektiehjælp
Folkemødet er også fis og ballade. Den første aften havde vi kulturquiz Når ØL og kultur sætter dagsorden med mig som Quizmaster.
Her er jeg udklædt som DAD og mærkværdigvis gættede de deltagende hold det, de bestod af Tobias Trier, Musiker. Morten Hesseldahl, Direktør, Det Kgl Teater. Mathilde Falch, Musiker. Ayse Dudu Tepe, Vært, Radio 24/7. Jacob Morild, Skuespiller. Anne-Marie Meldgaard, Formand, Europanævnet.
 

torsdag den 12. juni 2014

Debat med Kulturministeren om public service i kulturen - bibliotekernes rolle i fremtiden #FMDK #Bibzonen

Mit Folkemøde starter officielt med debat med Kulturministeren om public service i kulturen & bibliotekernes rolle i fremtiden. Det foregår i bibliotekssektorens telt ”BIBZONEN”på Kæmpestranden
Det foregår Torsdag d. 12. juni 2014 kl. 15.30 i Allinge på Bornholm

Mit udgangspunkt som direktør i Danmarks Biblioteksforening er, at bibliotekerne spiller en nøglerolle som landets mest besøgte kulturinstitution når det kommer til at udvikle den demokratiske deltagelse, som er grundlaget for at have skattefinansierede public service institutioner.” siger Michel Steen-Hansen i anledning af debatten ”Public service i kulturen – bibliotekernes rolle i fremtiden”

Bibliotekerne spiller en stor rolle som public service leverandør, blandt andet i forbindelse med den igangværende digitalisering af kommunikationen mellem det offentlige og borgerne, og indførelsen af den digitale postkasse til alle. En helt ny undersøgelse gennemført for Danmarks Biblioteksforening af Epinion og Moss-Bjerre Analyse viser nemlig, at det langt fra er alle borgere, som er klar til digitaliseringen. Det kan du se en uddybning af på db.dk


Den officielle beskrivelse af debatten ser således ud i programmet:

Resumé:
Clement Kjersgaard styrer debatten, hvor kulturminister Marianne Jelved vil forklare og forsvare, hvordan de offentlige midler bidrager til at styrke og berige kulturen. Politikere, meningsdannere og fagfolk vil udfordre hinanden med bl.a. spørgsmålet: Hvad får borgerne ud af Public Service?
Beskrivelse:
Debatten runder forskellige temaer, når Bibzonen sætter fokus på ’public service i kulturen’. Temaerne spænder vidt, når kulturminister Marianne Jelved debatterer med bl.a. SF’s Jonas Dahl og Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti. Nogle af de temaer, der vil komme i spil, er: - Er Public Service også for den unge generation, som der satser mange ressourcer på at nå? - hvad betyder internet og digitalisering for den danske kultur? - hvordan ser fremtiden ud for de klassiske aktører som biblioteker, forfattere, kunstnere og kulturhuse? - hvordan kan de offentlige aktører navigere i en verden, som er så dynamisk og præget af nye trends? - hvor vigtig en rolle spiller teknologien i forhold til selve kulturindholdet? Clement Kjersgaard styrer debatten og vil undervejs inddrage publikum i de spændende diskussioner.
Deltagere:
Clement Kjersgaard. Marianne Jelved, Kulturminister. Jonas Dahl, mf, SF. Carl Christian Ebbesen, Kultur- og fritidsborgmester i København, Dansk Folkeparti. Mogens Vestergaard, Formand, Bibliotekschefforeningen og Michel Steen-Hansen, Direktør, Danmarks Biblioteksforening









Du kan følge alle de andre aktiviteter som vi har planlagt her hvor du også kan se de andre aktiviteter som Danmarks Biblioteksforening er engageret i under folkemødet.

Bag #Bibzonen står Statesbiblioteket, Kulturstyrelsen, Det Kg. Bibliotek, Herning Bibliotekerne, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening


onsdag den 11. juni 2014

Når ØL og kultur sætter dagsorden – kom og smag #FMDK Folkemøde Kulturquiz

Vi kommer ikke uden om det, dansk kultur og øl hænger uløseligt sammen. Derfor er Øl også både indgangen, grundlaget og udgangen for Folkemødets #Fmdk sjoveste kulturquiz, som jeg har fået lov til at stå for i år, i stedet for Adrian Hughes, som var vært sidste år, så derfor har jeg tilføjet lidt bajersk stemning og en knivspids Danmarks Biblioteksforening – og der vil også være smagsprøver undervejs

At der ikke står noget om ØL i programmet er fordi folkemødet er så puritansk, at man ikke må skrive noget om alkoholiske drikke i programmet.

Men kig selv forbi torsdag den 12. juni kl. 18.45-19.30 i Bibzonens telt kæmpestranden S1 i Allinge og se hvad det udvikler sig til denne aften.

Jeg ved det nemlig heller ikke for verden udvikler sig ikke altid som forventet, derfor er det desværre ikke Stronzo Brewing, vi skal nyde til spørgsmålene. Det havde jeg ellers planlagt, men de gik desværre konkurs for et par dage siden 


Kom og se hvad vi har erstattet STRONZO med og mød:
· Morten Hesseldahl, direktør, Det Kgl. Teater
· Tobias Trier, musiker
· Ayse Dudu Tepe, vært på 24/7 og samfundsdebatør
· Mathilde Falck, musiker
· Jacob Morild, skuespiller, instruktør
· Anne-Marie Meldgaard, formand Europanævnet

Du kan følge alle de andre aktiviteter som vi har planlagt her hvor du også kan se de andre aktiviteter som Danmarks Biblioteksforening er engageret i under folkemødet.



Bag #Bibzonen står Kulturstyrelsen, Det Kg. Bibliotek, Herning Bibliotekerne, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening


tirsdag den 20. maj 2014

Bringing Libraries on the agenda - a political Question

Today I make a presentation on the Pre-conference for Decision Makers at the IFLA President´s Meeting 2014 in Helsinki.


The title is "Bringing Libraries on the agenda - a political Question" It's a introduction to The Danish Library Association and its unique organizational structure that involves both politicians and professionals.

In the Danish Library Association we represent one of the more radical solutions to achieving this political approach to working for libraries: We have brought the political decision-makers and the library professionals  together in the same association. The President is always politicians and local politicians always constitute the majority.

Therefore, we have a constant dialogue between professionals and politicians about libraries. Not only the economy, also how they should be developed and which need citizens has.

BUT My experience is that it is way easier to convince the politicians of the need for books than it is to convince them of the need for internetservices, development projects and contracting of database licenses.

It is hard to define, what the modern library is. And if we can’t say what it is, and if we can’t explain what the library has to offer. Nobody will say they need or miss the library.

And that's why it is difficult to make the political decision makers understand, promote and finance these changes.

That’s why we need to put the Library on the Political agenda.

In Denmark almost all the Libraries are funded by tax and all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public.

We have 98 municipalities  and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it.

Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people

We have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of them we call “open Libraries” it is term for a concept that allows users to access the library space in principle 24/7 and serve them- selves with loans and return materials. And use the computers, read or maybe even set up a meeting or an event, if the space allows it.

See: The development of ‘open library’ in Denmark 

One of the reasons for the tradition bringen politicians and and the library professionals together  is that Denmark, got its first Library Act in 1920. When you have library legislation, which needs regular revision, you need to have contacts in the political system. Another reason is that the Danish public libraries gradually moved from state grants to local municipality grants, therefore it is necessary to links to the local politicians.

So we have to work with both the locals politicians and our national politicians
The legislation is made by the parliament, while the funding for the libraries come from the municipalities. 

The Danish Library Association is organized on the basis of a number of local associations working on regional level. These local associations elect representatives to the Council of the National association.

The Council elects from within its members an Executive Committee with ten members
including a president, who is always a politician, and two vice presidents, one of them is a library professional and one is a politician 

I think this mix of politicians and library professionals works in a constructive way. The professionals inspire the politicians and the politicians give a good insight into how we need to prioritize and other times it functions inversely.

So I hope we also in the future will be able to get this symbiosis to function and that local politicians want to put as much thought into the matter and will work in our board, like they do today.

See my PowerPoint

onsdag den 14. maj 2014

Digitalisering - Vi skal spørge hinanden: Hvad skal borgerne (ikke kommunen eller biblioteket) have ud af det?


Bibliotek & borgerservice
For 4 år siden skrev vi en lille publikation "Bibliotek & borgerservice" med ideer til modeller og samarbejde.

I øjeblikket er vi ved at lave en opdateret udgave, for der er sket rigtig meget i forhold til den såkaldte "borgerservice" siden, ikke mindst set i lyset af digitaliseringen, men også "udbetaling Danmarks som har centraliseret mange af opgaverne. Så vi tager endnu en gang temperaturen på borgerservice ude i kommunerne, specielt set i lyset af hvordan bibliotekerne er med til at udvikle servicen.

I den publikation vi lavede i 2010 opstillede vi nogle fremtidsscenarier. Et af dem var om, at "vi" som samfund skal se borgerservice, ud fra hvad borgerne synsvinkel. I den forbindelse var vi så fremsynede at påpege et af de store dilemmaer der opstår når vi laver smarte centrale dataløsninger, men at de også kan medfører øget overvågning og derfor vække en folkelig modstand. 

Se og Hør har sat spot på det dilemma, hvor frygten desværre er blevet en del af vores virkelighed i dag, med skandalerne om at der er lækkede data fra NETS - og det er jo desværre kun en af overvågningsskandalerne. NSA minder os om at overvågningen rækker meget videre og langt ind i regeringskontorende rundt om i verden. Så mens vi arbejder på løsninger så borgerne så nemt som muligt kan få ordnet deres "borgerservice" er bagsiden at vi samler så mange "big data" at muligheden for systematisk misbrug øges.

I øvrigt en dagsorden vi har sat i bibliotekerne længe før NSA og Se og Hør satte dagsordenen - Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtiden

Vi skrev i 2010:
FREMTIDSSCENARIER
Vi skal spørge hinanden:
Hvad skal borgerne, ikke kommunen eller biblioteket,
have ud af det?
I fremtiden vil der måske kun være 6-10 kommuner.
Så vil borgerservice som sted blive nedlagt.

Vi kan opstille flg. scenarier:
• Folk ligger hjemme på sofaen
Alt foregår elektronisk via skemaer og andre
selvbetjeningsløsninger. Er man i tvivl, kan man
få aftaler med virtuelle personer, der kan træffes
over nettet via møder, mobiltelefon, blogs og andre
sociale medier. Man gør alt, hvad der er digitalt
muligt.
Dilemma: Har vi brug for centrale nationale løsninger?
Hvor alt bliver registreret? Hvor “Min side”
måske i virkeligheden er samfundets side til
den totale overvågning og kontrol af det enkelte
menneske? I fremtiden behøver man måske ikke
at registrere og samkøre alt, hvad der er teknisk
muligt. Der kan hurtigt komme en ny bevægelse.

En modstand mod den eksisterende kontrolbevægelse.
-----------------------

Aktuelt er vi som sagt ved at revidere vores lille publikation, lave nye undersøgelser og komme med nye anbefalinger. Derfor skærper det opmærksomheden for mig, når vi for fire år siden udtrykker et så præcist dilemma som ikke bliver mindre i fremtidens borgerservice. Hvis du har andre af de store dilemmaer er du vel komme til at bidrage 

 Du kan se mere om vores projekt her

mandag den 5. maj 2014

EU er (også) kulturpolitik

EU er (også) kulturpolitik skriver tidsskriftet Søndag Aften og slår fast at EU, som på så mange andre områder også har afgørende betydning for kulturpolitikken.

Søndag Aften giver derfor i anledning af EU valget en kort introduktion til de vigtigste diskussioner og skaber et godt overblik - du kan læse hele artiklen her.

Grundlaget for EU’s kulturpolitik blev etableret med Maastrichttraktaten i 1993. I nuværende traktats § 151 står bl.a.
"Fællesskabet skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats på følgende områder:- forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie- bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning- ikke-kommercielle udvekslinger- kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor."
Den nuværende europæiske "kulturpolitik" er samlet i “Et Kreativt Europa” og der er tale om en samlet bevilling på i alt 1,5 mia. Euro for perioden 2014-2020.

På biblioteksdebat har vi tidligere forholdt os kritisk til “Et Kreativt Europa”  Læs:
Creative Europe“ - Culture is more than economic growth and job creation
Culture cannot just be defined by its contribution to economic growth and job creation. The concept of a creativity‐driven Europe only partially addresses the objectives of the EU strategy set out in ‘Europe 2020’.


Hvor meget skal Europæisk Kulturpolitik påvirke ophavsretten i Danmark?  
Lige nu er det diskussionen om ophavsretten, der fylder mest i biblioteksverdenen, hvor EU-kommissionen planlægger en revision af de nuværende ophavsretsregler og har netop gennemført en offentlig høring, som vi har deltaget i. Og som Søndag aften meget rigtigt skriver, så er det lige nu ret uklart hvordan EU-kommissionen vælger at bruge de mange inputs, ligesom de fastslår at "danske ophavsretsorganisationer advokerer for at fastholde de nuværende regler og ligeledes de nuværende muligheder for nationale undtagelser."

I Danmark har vii Biblioteksparaplyen, som overbygning for alle biblioteksorganisationerne, i den beskæftiger vi os en del med de internationaleforhold og herunder særligt ophavsret. Vi har  lavet et fælles høringssvar til den omfattende EU høring.
Se Biblioteksparaplyen svar  "EU Copyright Consultation"
I bibliotekernes Europæiske organisation EBLIDA har vi også lavet et høringssvar til samme EU høring.
Se EBLIDA svar på "EU copyright rules"  
Den opmærksomme læser af de to høringsvar vil nok bemærke, at der i det danske svar bliver lagt vægt på aftalelicens (Extended collective licensing). Aftalelicens er en særlig nordisk konstruktion for kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder, der tillader en repræsentativ organisation, som forvalter ophavsrettigheder på vegne af ophavsmænd og andre rettighedshavere (normalt Copydan) at indgå licensaftaler, som også
omfatter værker, hvis ophavsmænd ikke er medlemmer af organisationen. Det lægges der ikke vægt på i det Europæiske svar, hvilket tydeliggør en forskel på den Europæiske og den Danske (Nordiske) opfattelse af, hvordan der skal lovgives og hvordan man med forhandlinger og aftaler, kan smidiggøre systemerne.

Den smidighed vil vi gerne holde fast på nationalt plan, selvom vi også gerne vil have fælles og gennemskuelige copyrightlovgivning på Europæisk plan. En ikke hel nem balance, som vi  i skrivende stund ikke ved hvor ender.

Sluttelige skriver tidsskriftet Søndag Aften om et emne som er afgørende for hvordan vi udvikler mulighederne for at give borgerne adgang til e-bøger i det danske biblioteker og hvor EU har afgørende betydning, nemlig hvordan det indre marked påvirker bibliotekspengene i Danmark og muligheden for at udvikle støtte til forfattere, og deres digitale bøger.


Om det skriver den ansvarshavende redaktør: Tom Ahlberg




Vi venter altså med spænding på hvordan denne gordiske knude løses op, men afventer i skrivende stund stadig det kulturministerielle udspil. Danmarks Biblioteksforening er med i udvalget, men den komplekse problemstilling afgøres i sidste ende af juridiske spidsfindigheder i EU og politiske tolkninger.

Dette understreger blot pointen, at EU i den grad også er kulturpolitik.

torsdag den 1. maj 2014

May 1st - Democracy is about access to knowledge and solidarity how we share it.

MAY 1ST vintage propaganda
poster Soviet Union 1921
On the occasion of May 1st, I will write about equality and ensuring all people have equal right to information.

Democracy is about access to knowledge and solidarity how we share it.

Yesterday I wrote about copyright law and the exceptions enable libraries to lend physical books to the public, the law just does not apply when the books are digital.

See: The future of books and publishing in a digital ag...

But unfortunately there are many opportunities to prevent libraries possibility of lending to the public.

I found an example of a digital material can not be borrowed at the library. Currently these are the works of Marx and Engels, therefore it is worthwhile to look at, just on Labour Day.

In The Chronicle April 29 you could read an Article that "Readers of Marx and Engels Decry Publishers Assertion of Copyright"

"In a capitalist world, even a radical publishing house devoted to the works of socialist thinkers has to make money to survive. That’s the argument being used by Lawrence & Wishart, a London-based publisher, to explain why it has asked the Marxists Internet Archive,a volunteer-run online collection of socialist writers’ works, to remove from the website copyrighted material from the publisher’sMarx Engels Collected Works by April 30.

The publisher says it wants to market a digital edition to libraries in order to keep itself in business. While the Marxists Internet Archive is not contesting the company’s right to enforce its copyright, news of its request set off an outcry from some observers and supporters of the archive.

"If Lawrence & Wishart still considers itself a socialist institution, its treatment of the archive is uncomradely at best, and arguably much worse; while if the press is now purely a capitalist enterprise, its behavior is merely stupid," wrote the columnist and critic Scott McLemee in an April 24 post on the Crooked Timber blog.

More than 4,000 people have now signed a petition on Change.org calling for an end to copyright on Marx and Engels’s work. "Privatization of Marx and Engels’ writings is like getting a trademark for the words ‘socialism’ or ‘communism,’" the petition says."

But you can read the entire article here if you will know more


The article ends with an amusing observation

"Still, it’s "unfortunate that a left-wing publishing house would want to restrict access to the works of a major left-wing thinker to those affiliated with a university or college library that can afford to purchase L&W’s new digital edition," said Mr. Sperber professor of history at the University of Missouri at Columbia and a noted expert on Karl Marx. "Hegel, to name someone who was a big influence on Marx, once described a tragedy as ‘a conflict of two rights.’ That seems to sum up the situation."

onsdag den 30. april 2014

The future of books and publishing in a digital age: Views from the industry

I dag skal jeg deltage i The future of books and publishing in a digital age: Views from the industry. Det er en paneldiskussion mellem Stig Andersen, Gyldendal; Jørgen Balle Olesen, SAXO.com; Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening, and Morten Visby, Dansk Forfatterforening.

Det er afslutningen på en større konference på Københavns Universitet arrangeret af professor Stig Hjarvard, som også skal være moderator på debatten

Du kan se hele programmet her

Budskabet i mit indlæg er
Hvorfor digitaliseringen og e-bogen skal ændre bibliotekernes mulighed for at give borgerne adgang? 
Det spørgsmål stiller jeg med udgangspunkt i ophavsretsloven, som er den der afgør at bibliotekerne har ret til at købe en fysik bog og udlåne den. (Det gælder iøvrigt også for de fleste andre fysiske materialer cd'er o.l., men lad os holde fokus på bogen)

I forhold til ophavsretsloven er det indskrænkningerne i loven, der er interessant for bibliotekerne, fordi det er efter disse regler, bibliotekerne har tilladelse til at bruge de udgivne værker i biblioteksøjemed.
Litterære værker defineres som “en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling”.

Bibliotekernes ret til at udlåne
Når et eksemplar af et litterært værk er solgt eller overdraget med rettighedshaverens samtykke, må det viderespredes til andre. Det er overdragelsen eller salget der er kriteriet, og det skal være sket med ophavsmandens samtykke. Erhververen kan som udgangspunkt disponere over eksemplaret ved videresalg, gave, bytte og udlån. Optrykkes en bog eller artikel eksempelvis i en avis, uden at forfatteren har givet samtykke, må den ikke spredes videre ved udlån eller kopiering. Hvis et litterært værk er købt i udlandet, kan man låne det ud efter de samme bestemmelser som danske bøger.

MEN det gælder ikke når bogen bliver digital og kaldes en e-bog. E-bogen kan bibliotekerne ikke uden videre købe eller udlåne. Faktisk er det heller ikke lovligt som privatperson at overdrage en købt e-bog til en anden, som mange af os måske er vandt til med de fysiske bøger vi har købt og ikke længere har plads til.

I Danmark har vi tradition for at nå frem til forhandlingsløsninger, sådan at vi sikre borgerne fri og lige adgang til viden via bibliotekerne. Sådan endte det i 1946 hvor princippet om at bibliotekerne kan købe og udlåne fysiske bøger blev knæsat, hvor der samtidig blev indført en kulturstøtte til forfatterne kaldet biblioteksafgift, som måles efter hvor mange eksemplarer de har stående på de danske biblioteker.

I de seneste år har der også været arbejdet på forskellige modeller, sådan at det også bliver muligt at købe og udlåne e-bøger. I bibliotekerne har vi i hvert fald lagt store kræfter i at nå en løsning, der sikre borgerne adgang til bøger også når de bliver digitale og bibliotekerne er langt fremme med muligheden via www.eReolen.dk men i øjeblikket ønsker ikke alle forlag at deltage.

Endnu er markedet også så småt for e-bøgerne, at man nok ikke helt kan sige at markedet afgør prisen for e-bøger, hvor den endnu ligger kunstigt højt. Det har jeg tidligere skrevet om The Economist har analyseret på markedet for e-bøg.....

Men der er stadig forhandlinger i gang og dem kan du læse mere om neden for.
(Jeg er også opmærksom på at man ikke kan sidestille en fysisk bog og en digital, f.eks. fordi en digital kopi er fuldt ud lige så god som originalen, sådan er det ikke i den fysiske verden, men det ændre ikke ved borgernes behov for at få adgang til bogen i en demokratisk verden, hvor vi i Danmark i mange år har lagt denne forpligtelse på bibliotekerne)

På dagen konference vil jeg stå til lyd for at vi finder løsninger så borgerne har mulighed for at låne bøger på bibliotekerne, uanset om de er fysiske eller digitale. 


søndag den 27. april 2014

Anerkender regeringen bibliotekernes rolle i at den offentlige digitaliseringsstrategi bliver en succes?

Kan bibliotekerne også forvente en økonomisk 
håndsrækning fra regeringen,
når den tredie bølge i digitaliseringsstrategien skal udrulles
og alle borgere skal have en digital postkasse? For det er j
bibliotekerne de der har hjælp behov kommer og søger hjælp. 
I ugens løb, har vi afholdt en større digitaliseringskonference med temaet Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt i nyere tid
- hvordan sikrer vi den brede deltagelse, demokratiet og den enkelte borger?

Det er en udfordring vi løbende forholder os til i bibliotekerne, fordi vi mærker et stadigt stigende pres på vejledning i ikke kun hvordan det tekniske fungerer, men også på hvordan det offentlige er skruet sammen, når man som borger står og har behov for hjælp.

Grundlæggende er der to store problemstillinger for bibliotekerne (og borgerne) i at stadig mere bliver digitalt. Den ene er at sikre alle adgang til de digitale materialer og informationer, f.eks. e-bøger eller datasabaser, den anden er at gøre borgerne i stand til at bruge dem, både teknisk, men også at være trygge i løsninger. Vores tema denne dag lægger sig mest op af den anden udfordring.

Netop den opgave med at give alle borgere en mulighed for at deltage, også når stadig mere bliver digitalt, var en årsag til at indenrigsminister Margrethe Vestager gerne ville deltage, for som hun understregede, så er bibliotekerne jo netop den danneden institution der kan favne netop den udfordring.

Men forud var det også en del medier der var interesseret, da det pludselig gik op for dem, at det ikke "bare" er det "gamle" som kommer og spørger om hjælp, men det er alle aldersgrupper der kommer og spørger om hjælp. Det er ikke nyt for os i bibliotekerne, men det er vigtigt vi får fortalt det også til politikerne, når de digitaliserer for at spare penge. Der er nogen der skal gribe alle borgerne, når løsningerne ikke er helt så smarte som de tror.

Bla. havde P1Morgen et længere indslag, hvor jeg fik lov at uddybe problematikken

HØR  P1 Morgen den 24. april
DR2 satte også fokus på det i deres morgenudsendelse.

SE (åbner i eksterne link) » Indslag i DR2 Morgen den 24. april
Mit primære budskab er at der sidste år var der ½ mio. mennesker der henvendte sig på bibliotekerne for at få hjælp til digital selvbetjening, men der kommer sikkert væsentligt flere, når alle borgere til november 2014 får oprettet en digital postkasse og det er altså ikke bare de gamle. 
Undersøgelser fra blandt andre Danmarks Biblioteksforening viser, at det ikke - som man skulle tro når man hører politikerne eller læser aviserne - kun er de gamle der ikke kan bruge de digitale løsninger. På bibliotekerne er der lige så mange unge der kommer og har brug for hjælp, som der er ældre.

Det er altså en myte, at det kun er ældre og en lille gruppe IT-svage, der møder op på biblioteket eller borgerservice i stedet for at blive hjemme ved computeren. Der er tale om borgere i bred forstand, som af forskellige årsager har opgivet at betjene sig selv digitalt. En stor gruppe af dem er ikke specielt stærke til at læse eller formulere sig skriftligt, og de risikerer at få store problemer fra november.

F.eks. er mange unge usikre på, hvordan det offentliges digitale formularer skal udfyldes, blandt andet fordi de ikke tidligere har skullet udfylde tilsvarende papirer. Jeg kender til en selvangivelse fordi jeg har fået tilsendt den på papir i ”gamle” dage, men det har den unge generation ikke fået, og derfor kan man ikke bare forvente, at de ved hvad det er. Mange myndigheder har ’digitaliserede blanketter’ hvor de fysiske skemaer blot er lavet om til digital form, men det er altså ikke brugervenligt for de mange, som ikke kender blanketterne

På vores Digitaliseringskonference var det også noget at det vi nærmere på, hvordan vi bliver bedre til at møde de unge hvor de er, og hvordan borgernes overgang til fuld digital kommunikation med det offentlige skal gribes an.

Det betyder helt basalt, at det offentlige skal til at tage sig sammen og finde mere intuitive løsninger, hvis vi også skal have den unge generation med på digital selvbetjening. Det er noget af det projektet ”Hvad skal jeg med kommunen” viser, og som også en undersøgelse af erhvervs-ph.d Søren Skaarup på SDU peger på.


Det haster, hvis vi skal have brugbare digitale løsninger, som alle finder naturlige at bruge, for det er lige om lidt at alle borgere skal have digitale postkasser. På bibliotekerne står vi naturligvis klar til at hjælpe, men vi får jo ikke flere ressourcer af at der digitaliseres, for selvom politikere og ministerier flittigt henviser til at folk bare kan gå på biblioteket og få hjælp, så har kommunerne været ligeså flittige til at skære ned. 

Det var bla. noget af det vi konfrontere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager med da hun kom med sit indlæg på vores konference. 

Men se selv hendes indlæg her: