torsdag den 4. februar 2016

‘Liderlige Lolita’ kan ikke lånes på de danske folkebiblioteker

Siden i går har det trukket overskrifter at otte danske biblioteker ifølge Bibliotek.dk en debatbog, med 34 siders børneporno, til udlån. Det bør de heller ikke have og jeg kan nu se at alle eksemplarer er blokeret, så de ikke længere kan udlånes.


Det kan kun beklages at bibliotekerne har haft bogen til udlån, da den har fotos der har været ulovlige siden 1980. Specielt fordi det ikke er første gang debatten har været oppe. Det var den også, om samme bog i 2006, hvor  det blev politianmeldt at et biblioteker havde bogen stående. Personligt husker jeg det tydeligt, da jeg var chef på et af de biblioteker som blev opmærksom på at vi havde bogen stående i magasinet. Vi fjernede den naturligvis strakt og jeg markluerede faktisk selv siderne med de ulovlige børnepornografiske fotos. 

Bogen var lovlig da den udkom, og var faktisk en debatbog om sex som en vare, hvor forfatteren så valgte at illustrerer med de foto af børn, der blev udnyttet og som heldigvis senere blev ulovlige. Bogen gav kort tid efter den udkom anledning til at folketinget 29. maj 1980 vedtog (lov nr. 252 af 16. juni 1980) med ikrafttræden den 1. juli 1980, der kriminaliserede salg og distribution af børnepornografi.



Det var en anden tid den udkom i, men der skal ikke herske tvivl om at bogens fotos er ulovlige og udstiller grove overgreb mod børn, som både er modbydelige og ulovlige. Derfor skal bogen ikke være til udlån på de danske folkebiblioteker, hvilket den fra i dag heller ikke er mere.

Tilbage i 2006 hvor debatten blussede sidst var der artikler, hvor de interviewede forfatteren til bogen Lone Backe, som ikke ville forholde sig til om hun fortrød, at hun valgte at sætte billederne i bogen. »Begrundelsen for at bringe billederne var, at ellers kunne man ikke forestille sig, hvad børneporno var. For 26 år siden var der en hel masse, inklusiv mig selv, der ikke vidste, hvad det var,« siger Lone Backe til URBAN.

Der er sket meget siden bogen udkom i 1980 og den klare holdning er at børn og pornografi er uforenelig.


torsdag den 28. januar 2016

Velfærd er ikke en kommunal opgave #VI2016

Aarhus Kommune starter forfra hedder det i et udspil som i dag bliver præsenteret på Velfærdens Innovationsdag ”KOMMUNE FORFRA – Aarhus gentænker velfærden” 

Velfærd er ikke en kommunal opgave, lyder det provokerende i indledningen, for udgangspunktet er, at fremtidens velfærd kan ikke kun løftes af det offentlige. Velfærd er vores allesammens opgave – som mennesker der står i relation til hinanden. Det synes jeg er en yderst interessant tænkning og ser frem til at følge den proces.

Se debatoplægget KOMMUNE FORFRA
http://reader.livedition.dk/aarhuskommune/560/

På Velfærdens Innovationsdag har biblioteket også fået et helt spor med
Folkebibliotek som velfærdsaktør? #VI2016 som Danmarks Biblioteksforening og Frivilligrådet står bag.

onsdag den 27. januar 2016

Folkebibliotek som velfærdsaktør? #VI2016

Sådan spørger vi på  Velfærdens Innovationsdag 2016 som arrangeres af Mandag Morgen 28. januar.

Jeg skal lave indlæg og har undtagelsesvis begrænset mit til at lave en PowerPoint slide. Min baggrund som historiker fornægter sig ikke, men netop her er der den pointe, at folkebibliotekerne løbende har tilpasset sig samfundsudviklingen og borgernes behov. Du kan se den her, men den kræver nok et par ord med på vejen, så kig forbi.

Du kan også se mit 6 minutters oplæg her, hvor jeg er startet med at slå fast at alle jo ved at biblioteket er en bogsamling......men så viser hvilken rolle biblioteket spiller for hele samfundsudviklingen.... kig selv med https://www.periscope.tv/w/1BdxYzgbdELKX (Det er en pericope så det er håndholdt dogme film ;-)

Inspirationen er hentet i "Folkebibliotekerne i Videnssamfundet" og hos Jakob Heide






Vi ser mange eksempler på, at bibliotekerne hjælper lokalt engagement og nye fællesskaber i gang, spiller en rolle for inklusion af udsatte grupper og bringer flere aktører sammen om at løse velfærdsudfordringer. Det er derfor fokus for sessionen på Velfærdens Innovationsdag d. 28. jan, hvor Tænketanken Fremtidens Biblioteker sammen med Frivilligrådet og Danmarks Biblioteksforening er værter. Hør eksempler, forskningsblik på den samfundsmæssige værdi af det sociale folkebibliotek og debat om potentialer og udfordringer.


Velfærdens Innovationsdag 2016 Vores session er Kl. 14.45 | under Eftermiddagens sessioner hvor man kan få svar på...

Hvad betyder det, at velfærden gentænkes? Hvordan kan du blive bedre til at sprede og kopiere gode velfærdsløsninger? Er fremtidens bibliotek en central velfærdsaktør? Og hvad har god velfærdsledelse med tro, håb og kærlighed at gøre? Få nogle af svarene på eftermiddagens sessioner, og tag del i debatten.

Kom og besøg os på



fredag den 22. januar 2016

The Danish libraries, the Association, the think tank and The Economic Value

Today we have visitors from a Turkey.  Therefore, we have made a presentation of the Danish Library Association and our special organization's structure. We will also present the Danish think tank Future Libraries and their study Economic Value of Public Libraries 

Danish Library Association
Danish Library Association has a special association structure of library professionals as well as local politicians on the Council. The President is always politicians and local politicians always constitute the majority.

I think this mix of politicians and library professionals Works in a constructive way. Because the professionals inspire the politicians and the politicians give a good insight into how we need to prioritize. And other times it functions inversely.

So I hope we also in the future will be able to get this symbiosis to function and that local politicians want to put as much thought into the matter and will work in our Board, like they do today.

See the presentation


Se also:  Open libraries - without staff ............. all the ...

Libraries of the Future – Knowledge, debate and Network


The Danish Think Tank has the ambition to:

• Produce knowledge, analysis and cross-disciplinary activities about the future role of the libraries

• Generate professional, public and political debate and awareness of the role of libraries now and in the future

A bottom-up initiative
The Danish libraries face many challenges such as digitalization and changes in expectations and demands on both physical and digital services; lack of public awareness of library services, changes in library user behavior, lack of political awareness and changes in the role of the librarian. The Think Tank was initiated by the Danish Library Association (DB).

The Think Tank is a two-year project, started October 2012, and co-financed by the participating libraries, library organizations and central library players


The Economic Value of Public Libraries

The Danish Think Tank Libraries of the Future & Copenhagen Economics has conducted the first study on the economic impact of the Danish public library. The Danish public libraries provide multiple services to the Danish public today, which overall seems to be well received by the public. However, the contributions are often measured in terms of library use (e.g. how many books
were borrowed) and user satisfaction surveys, which are far from adequate when we want to discuss the role libraries play in modern society. This study digs deeper and provide the first assessment of the economic value of the public libraries in Denmark.

Read more

UK version

fredag den 15. januar 2016

Flere besøger museer end biografer - tilsammen næsten lige så mange som kommer på biblioteker

Der er flere der går på museum end i biografen, konkluderer Berlingske​ i dag og skriver at væksten hos muserne gjorde, at man i 2014 overhalede biograferne, som den mest populære kulturelle - udgående - aktivitet.

Det gør det på baggrund af at Danmarks Statistik netop har offentliggjort at at der i 2014 blev "der solgt 14,5 millioner billetter fra de danske museer, registrerer Danmarks Statistik. Og så har den kølige danske sommer i 2015 måske givet tallet endnu et spark opad - i hvert fald rapporterer flere danske museer om rekordbesøg i 2015."

Jeg synes det er dejligt at der er så mange der går på museum, for det tror jeg på gør os alle sammen klogere, og det er klart at det er en styrke at vi ikke skal betale entre på de store statslige museer og at vi kan tage ungerne med gratis på alle museer. I den forbindelse bør man nok også lige nævne at der årligt er 36 mio besøg på bibliotekerne, hvilket altså betyder de er langt over dobbelt så populære som muserne, hvis man skal blive i Berlingskes retorik, men det har de nok overset. I sådanne opgørelser bør man så også understrege at man ikke blot kan måle kulturs værdi på hvor populær den er eller hvor mange der besøger de forskellige institutioner.

Jeg synes dog grundlæggende, der er grund til at glæde sig over at danskerne er så flittige kulturbrugere fordi det styrker ikke blot det enkelte menneske, men hele samfundet. Det skal vi også huske I en tid, hvor der som Berlingske også skriver  "tales meget om nedskæringer på kulturen, gør Danmarks Statistik i øvrigt op, at de samlede offentlige bevillinger til kulturen i 2015 var 23,7 milliarder kroner. Heraf kommer 55 procent fra staten og 45 procent fra kommunerne, og så går 20 procent til idrætten, 19 procent til TV og Radio, hvor DR sidder på langt det meste, og 16 procent til bibliotekerne, for nu at nævne de tre tungeste poster.

Beløbet svarer til 4.180 kroner fra hver enkelt dansker til kulturen - som altså her også omfatter idrætten. Til sammenligning bruger en dansk husstand i gennemsnit 24.800 kroner til varer og tjenester indenfor fritid og kultur, opgør Danmarks Statistik."

Læs hele artiklen



mandag den 11. januar 2016

Aldrig har vi haft adgang til så meget information, bliver vi kloge af det?

Et af vor egen kulturs kendetegn er, at vi ophober informationer i en hidtil uset mængde, mens vi samtidig er kommet i underskud med vores evne til at sanse det væsentlige. Vores evne til at sanse det dybere er skadet, og derfor er vi gået fra visdom til informationer. Vi har aldrig rådet over så mange informationer som nu, men hvad skete der med visdommen?
Sådan skrev MIKKEL WOLD, SOGNEPRÆST i Politiken lørdag.


Det er en væsentlig udfordring for det moderne menneske, og jeg tror vi som individer har behov sanselighed og redskaber til at færdes mellem alle informationerne for at kunne udvikle evnen til at omdanne dem til viden. Måske han tænkte på kirken som svaret, jeg kommer til at tænke på biblioteket, som jeg mener kan spille en væsentlig rolle i som funktion, og give mennesket rum for refleksion og fordybelse. Biblioteket som en æstetisk kulturinstitution der også kan være sanselig eller...?

I den forbindelse har den kloge præst også et væsentlig input. "At elske visdommen, som Platon taler om, er ikke det samme som at skrabe informationer sammen."

Hvis et bibliotek blot var en bogsamling, var opgaven simpelhen at give adgang. Men adgangen til information er ikke det samme som viden, der skal erkendelse og læring til at omskabe. Derfor er opgaven mere kompleks end som så.

En daglig udfordring for de mange informationsspecialister der arbejder ude i bibliotekerne i deres møde med borgerne. Altså de medarbejdere som er ansat på et bibliotek, og som traditionelt kaldtes bibliotekarer men hvor der i dag er en mangfoldighed af faggrupper, og hvor nutidens"bibliotekarer" ikke længere uddannes på biblioteksskolen, men på Det Informationsvidenskabelige Akademi"

Den kloge sognepræst anfører at "Svaret på det spørgsmål er, at der er indtrådt en forkærlighed for en form for økonomisk tænkning i ordets videste forstand. Velkommen til homo oeconomicus’ tidsalder. En tidsalder, hvor man elsker det numeriske, og hvor man forudsætter anvendbarhed i de undersøgelser, der foretages.

Dermed ignorerer man den historie, som lærer os, at ægte erkendelse netop ikke henter sin berettigelse i, om man lige kan se, om den kan bruges. Erkendelse er jo målet i sig selv. Abraham Flexner, en af grundlæggerne af Institute for Advanced Studies i Princeton, gjorde opmærksom på netop dette forhold i et essay fra 1937, hvor han minder om, at det netop er den teoretiske forskning, som blev anset for overflødig eller unyttig, fordi den ikke rettede sig mod et praktisk formål, der senere viste sig at få fundamental betydning for menneskeheden. Lige fra telekommunikationen til elektriciteten.

Homo oeconomicus’ tænkemåde dominerer ikke bare videnskaben, men hele vores tænkemåde. Som den italienske litteraturprofessor Nuccio Ordine har gjort opmærksom på det i en vidunderlig bog om »det unyttiges nødvendighed«, tænker vores samfund så målorienteret, at »en hammer anses for mere værdifuld end symfonien, en kniv vigtigere end digtet, en skruetrækker vigtigere end maleriet, fordi det er lettere at se nytten af værktøjet end af musikken, litteraturen eller kunsten«.

Tænk blot på, hvor ofte ordet værktøj og redskab anvendes i vores sprog. Vi ønsker ikke livsgrundlag, men redskaber til at takle tilværelsens kriser....På denne måde mindskes evnen til at sanse det væsentlige. Så glemmer vi, at om det væsentlige i livet gælder det, at det ikke nødvendigvis kan ’bruges’ til noget, det kan bare ikke undværes.

Det er et problem for os alle, når vores sansning af det vigtige i vores liv underlægges en så åndsforladt tilgang som den her beskrevne. På den måde mister vi sansning af det væsentlige. Vi kan ikke nøjes med informationer og kompetencer."


Det er i den udfordring biblioteket er svaret for mange borgere og derfor det er den langt mest besøgte kulturinstitution. Men det er også her i bibliotekets største udfordring findes, for den funktion kan ikke måles og gøres op i økonomi, og det er måske derfor biblioteket er den kulturinstitution der er skåret mest i budgetterne i de seneste år.

mandag den 21. december 2015

Landets næststørste forlag advarer mod boykot af eReolen

Sådan skriver Politiken i dag, hvor Lindhardt og Ringhof mener, at det er muligt at få en fin forretning, selv om eReolen har stort udvalg, men Gyldendal siger de ikke vil gentage avisernes digitale fejl.


Interessant betragtninger oven på nogle ugers debat, hvor nogle få forlag har meddelet at de ikke længere vil stille e-bøger og lydbøger til rådighed for bibliotekernes eReolen
Politikens journalist CARSTEN ANDERSEN er en af de jornalister der har skrevet mest om konflikten, og det gør det derfor ikke mindre interresant at han i dag er gået tættere på, ikke bare biliotekerne, men hele udviklingen af det digitale marked, for i virkeligheden er udfordringerne gemt i den udvikling. Det kræver nemlig nye forretningsmodeller at agere på det marked.
     Se gennemgang af debatten 
I artiklen beskriver han de udfordringer der er opstået, på baggrund af at 5 forlag har sagt farvel til bibliotekernes udlånsportal, eReolen. Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk, mens 250 andre forlag har valgt at blive.

Af artiklen fremgår "Fra 1. januar trækker de flere tusinde digitale titler ud af bibliotekerne, fordi de mener, at eReolen ødelægger muligheden for at opbygge et kommercielt e-bogsmarked. Ude på sidelinjen har forhandlerne fra landets næststørste forlag Lindhardt og Ringhof (L&R) stået og set måbende til, for lige før Gyldendal opgav at forhandle videre, indgik L&R en ny, toårig aftale med bibliotekerne.

»Måske findes der en grund til, at de øvrige forlag handler, som de gør, men vi kan ikke se den. Jeg er optaget af væksten i vores digitale forretning, og vi kan konstatere, at den vokser konstant og hurtigt, og vi har ikke oplevet eReolen som nogen ulempe«, siger Lars Boesgaard, administrerende direktør i Lindhardt og Ringhof.

I et længere debatindlæg i dagens avis appellerer han til sine kolleger om at vende tilbage og få afsluttet forhandlingerne med eReolen. Ifølge Lars Boesgaard vil store internationale spillere som Google, Amazon og Apple før eller siden ændre det danske bogmarked grundlæggende. Og han mener, at eReolen på det tidspunkt er en god allieret at have.
Amazon kommer

»Der er ingen tvivl om, at de store aktører er på vej ind i Danmark. I øjeblikket føler de sig frem, men vi kan mærke, at de nærmer sig. De var der som et søm, da vi offentliggjorde vores store digitaliseringskampagne. Dagen efter blev vi kontaktet af Amazon«, siger Lars Boesgaard med henvisning til forlagets projekt om at digitalisere 15.000 bøger inden for de kommende to år.
Som han ser det, er det store problem med eReolen lige nu ikke, at bibliotekernes udlån forhindrer, at man kan opbygge et kommercielt marked. Problemet er derimod, at der er alt, alt for få digitale bøger.
»Ved udelukkende at fokusere på nyheder og bestsellere i digitaliseringen svigter forlagene ikke kun de forfattere, hvis værker står i kælderen og samler støv. De svigter også langt hoveddelen af deres øvrige forfattere, som derved bliver afskåret fra at være i kontakt med læserne. Det er synd for forfatterne, og det er ærgerligt, at vi ikke får skabt det moderne danske bibliotek med et gigantisk udvalg af e-bøger inden for alle genrer«.
For to år siden havde forlagene også en konflikt med eReolen. Dengang betød konflikten, at de store forlag trak alle deres digitale titler tilbage fra eReolen og opbyggede deres helt egen udlånsportal.
»Erfaringerne fra den sidste boykot skræmmer, for vi kunne jo se, at udlånet på eReolen bare fortsatte. Jeg var selv med i den boykot, og det eneste, vi oplevede, var, at de små forlag og selvudgiverne fyldte pladsen på eReolen op«, siger Lars Boesgaard."
Læs selv hele artiklen eller debatindlæget på side 5 i dagens papiravis

Eller se


fredag den 18. december 2015

Bibliotekerne er til for borgernes skyld - også når bøgerne bliver digitale

I morges deltog jeg i debat på P1 morgen. Debatten handlede om hvorfor nogle få forlag ikke vil sælge deres bøger til eReolen, og hvordan vi kunne finde nogle fornuftige og langtidsholdbare løsninger.  Jeg har linket til udsendelsen herunder. Overskriften blev "Opblødning mellem biblioteker og forlag" hvilket for mig var temmelig overraskende set i lyset af den forudgående debat i dagspressen.

Når man har fulgt de seneste ugers debat om bibliotekernes e-bogs tjeneste eReolen, kunne det ellers godt lyde som om biblioteker og eReolen i særdeleshed er samfundsskadelige og derfor er der fem forlag som ikke længere vil leverer til eReolen. Men proportionerne er at fem forlag har givet udtryk for at de ikke længere vil være med, mens der er 250 andre stadig er med, herunder det mest læste forlag Lindhardt og Ringhof, som ser det som en god forretning. L&R er også landet andets største forlag, så det er altså heller ikke de store mod de små, som man ellers også kunne få indtryk af.
LÆS Ny aftale mellem eReolen og det mest læste forlag Lindhardt og Ringhof

I sådan en debat er det værd at bemærke at bibliotekernes formål er at få mennesker til at læse og blive klogere. Det gør de bl.a. ved at udlåne bøger. Sådan har det været altid og det ændre sig ikke at at bøgerne bliver digitale.

Jeg er ikke en del af forhandlingerne mellem eReolen og forlagene, men som direktør i Danmarks Biblioteksforening følger jeg naturligvis forhandlingerne nøje og er interesseret i de bedste løsninger for borgere og samfund. Det er jo skatteborgernes penge der bruges og et politisk formål der udfoldes.

Derfor er det også så ærgerligt når faktuelt forkerte oplysninger kommer til at præge debatten. F.eks. citerede JP Kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF) for at "han har fuld forståelse for, at forlagene har valgt at trække sig."

»Vi kan ikke have, at bibliotekerne med skattekroner i ryggen udkonkurrerer de private. Bibliotekerne har en rolle i forhold til almindelig samfundsoplysning, men måske vil det være rimeligt at indføre en vis friktion i systemet, så man skal vente på sin e-bog, ligesom man kan vente på en fysisk bog.«

Det er en problematisk påstand, fordi der netop er ret stor friktion på udlånet af e-bøger i eReolen. En del forlag vælger en licensmodel for mange af deres nye udgivelser og for bestsellere. Den model fungerer ligesom med den fysiske bog. Endog mere restriktivt. Biblioteket køber én e-bog, som kan udlånes til én borger ad gange, som vi kender det fra den fysiske bog, men biblioteket må kun udlåne e-bogen 4 gange, så skal de købe den igen. I de fleste kommuner har bibliotekerne endvidere indført yderlige restriktioner, sådan at man som borger kun kan låne 3 e-bøger pr måned. Alt samme begrænsninger der er indført sådan at der stadig vil være et kommercielt salg. 


Af debatten kunne man også få det indtryk at eReolen ophører med at eksistere. Men proportionerne i de manglende forlagsaftaler betyder, at det nuværende titelantal hos eReolen falder fra godt 12.000 e-bøger til ca. 8.000 e-bøger, og fra ca. 5.000 lydbøger til ca. 4.000 lydbøger. I løbet af næste år får eReolen til gengæld tilført nogle flere e-bogstitler fra landets næststørste forlag, Lindhardt og Ringhof, der som det eneste af de store forlag har indgået en ny, toårig aftale med bibliotekerne samt en aftale om digitalisering af forlagets bagkatalog (dette afsnit tilføjet 18.12 kl 20.07)

Det digitale marked udfordrer alle
Men ingen tvivl om, at ikke alle forlag befinder sig lige godt på det digitale marked. Spøgsmålet er om det er eReolens skyld? og der kan stilles mange spørgsmål til den digitale udvikling. 

  • Er det bibliotekstilbuddet eller den digitale udvikling som sådan der grundlæggende forandrer forretningsmodeller og betalingsstrømme? Hvordan har udviklingen været med film og musik? Er det fornuftigt at basere forventninger om fremtidig salg på det digitale område på historiske data? 
  • Skyldes den reducerede betalingsvillighed muligheden for udlån eller handler det om betalingsvillighed for digitale produkter generelt? 
  • Kan det manglende salg af e-bøger skyldes at prisen er for høj? 
  • Kan faldende indtægter skyldes en forkert model? At det er vanskeligt at sælge digitale produkter som styksalg (jf. Netflix, Spotify, Amazon Prime)?
Bibliotekerne er interesseret i at der er en sundt marked, hvor forlag og forfattere kan tjene penge, så der bliver skrevet og udgivet bøger, samtidig med at vi sikrer borgerne har en rimelig adgang til litteraturen inden for en begrænset offentlig økonomi. Det handler både om kulturelt udsyn, (ud)dannelse og muligheden for at kunne deltage i et demokratisk samfund som oplyst borger.

Det har også være baggrunden for at at bibliotekerne gerne ville være med til at udvikle e-bogsmarkedet og investere i at give endnu flere borgere mulighed for læser. Det har være vigtigt for bibliotekssektoren at kunne tilbyde e-bøger, fordi de giver mulighed for at nå nye brugergrupper. Vel vidende at det koster og det for nuværende ville være væsentligt billigere kun at udlåne fysiske bøger,

Derfor er jeg også ked af når forhandlinger bryder sammen og nogle enkelte forlag siger fra og forhindre bibliotekerne i at købe bøger. Altså e-bøger, for de fysiske bøger har bibliotekerne i følge loven ret til at købe og udlåne, ellers kunne vi risikerer hvert år at skulle ud og pille bøger ned fra fra reolerne fra de forlag som pludselig ikke har lyst at sælge deres bøger til bibliotekerne. Den lov gælder bare ikke e-bøgerne, så derfor er vi i den kedelige situation at der nu er fem forlag der piller alle deres e-bøger ned fra eReolen.

Løsninger og forhandlinger kræver dialog og samtale, så derfor er det ærgerligt hvis ikke parterne ønsker at deltage, det er heller ikke fremmende når tonen skærpes som f.eks. i JP den 17. december hvor adm. direktør i People’s Press Jan Degner udtalte »Vi kan ikke leve med statsligt pirateri, der er til stor skade for danske forfattere og forlag«. Eller når Bogmarkedet fra samme mand skriver at eReolen kun har holdt ét møde, hvor han "gætter på, at eReolen har haft en strategi om, at ’nu får vi de store med, og så bagefter tryner vi de små’." Ud over det det ikke er rigtigt, så er det jo ikke fremmende for dialogen eller forhandlingerne at udtrykke sig på den vis eller kun komme til ét møde.

Derfor var det også med en vis spænding at jeg skulle deltage i debat på P1 morgen med netop Jan Degner, men heldig vis udviklede samtalen sig positivt. Han kom med åbent sind og beviste tesen om at dialog fremmer forståelsen. Godt nok ser det stadig ud til at forlaget tækker sig fra eReolen den 1. januar 22016, men til gengæld lovede han at komme tilbage til nye forhandlinger, og på mig lød det som om han denne gang ikke kun ville komme med ét ultimativt krav om, at alt skal køre på betingelser af deres licensmodel, som var kravet da de forlod forhandlingerne, men at man indleder en reel dialog om hvordan også dé kan komme med ombord sammen med de 250 andre forlag.

Men det kan I jo selv høre
 (denne blog er rettet i enkel formuleringer den 19.12 og et afsnit tilføjet 18.12)

Opblødning mellem biblioteker og forlag
Lånere på bibliotekernes digitale lånesystem eReolen kommer fra nytår til at kigge langt efter titler fra de store forlag Gyldendal, Peoples Press og Politikens Forlag, der alle har valgt at trække sig fra samarbejdet. Årsagen - og stridens kerne - er betalingen og vilkårene for udlån. Medvirkende: Jan Degner, adm. direktør People's Press; Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening.

onsdag den 16. december 2015

Det digitale indre marked til debat i folketingets kulturudvalg idag #EUPOL

EU-Kommissionen har store planer om et indre digitalt marked. Det har jeg tidligere skrevet om i EU-ophavsret til den digitale tidsalder

Målet med et digitalt indre marked er at sikre vækst og gøre det lettere for den europæiske forbruger at handle på tværs af grænserne. Det kan der være megen fornuft i.

I dag er der så høring på Christiansborg om konsekvenserne af planerne om det digitale Europa. Den vil jeg følge med interesse.

Indledningsvis kan vi konstatere at der i det bilag som folketingets kulturudvalg bygger deres høring på er væsentlige fejl. Se 

Af dette bilag fremgår det at man i Danmark slet ikke operer med undtagelser.

Det er simpelthen ikke rigtigt. I både europæisk og dansk ophavsret opereres med begrænsninger og undtagelser. Vilkår, som sikrer bibliotekerne ret til og mulighed for i det hele taget at købe og udlåne bøger. Det er ikke blot ærgerligt, at et politisk baggrundspapir på et så grundlæggende punkt kommer med oplysninger, der er forkerte, det er overraskende og ikke normal standard. Vi må gå ud fra, der er tale om en beklagelig misforståelse.

I bibliotekerne er vi naturligt nok interesseret i hvilken betydning det digitale indre marked har for Infosoc direktivet, som er det der sikrer at bibliotekerne har ret til at købe og udlåne fysiske bøger. Specielt i forhold til e-bøger, da det nugældende direktiv ikke omfatter de digitale materialer, derfor har vi med interesse noteret os, at man i EU parlamentet har bakket op bag den såkaldte Julia Reda rapport, der anbefaler at der indføres nye copyright undtagelser som f.eks giver biblioteker og arkiver effektiv digitalisering af deres bedrifter, Samt tillader udlån af e-bøger via internettet. Det vil give en mere smidig forhandlings situation, når vi skal forhandle fremtidens forretningsmodeller for e-bøger vi bibliotekerne.

Disse undtagelser er afgørende for udviklingen af effektive biblioteksydelser i den digitale tidsalder.

II. Grænseoverskridende brug af indhold til forskning og undervisning
”Hvilket problem ønsker Kommissionen at løse?

I EU’s lovgivning om ophavsret12 findes der muligheder for undtagelser, når det gælder handikappede, arkiver, museer, forsknings- og uddannelsesinstitutioners brug af materiale, der er beskyttet af ophavsret. Undtagelserne er imidlertid valgfrie. Hver land har besluttet, hvor mange og hvordan undtagelser inkluderes i national lovgivning. I nogle lande skal myndigheder kompensere rettighedshavere for de tabte indtægter, undtagelserne måtte medføre. Danmark operer slet ikke med undtagelser.”

Og på side 6 skriver man
"Kommissionen meddelelse taler om at harmonisere undtagelserne for at sikre større retssikkerhed og klarhed. Det tyder på, at Kommissionen vil foreslå en revision af disse regler i InfoSoc-direktivet om ophavsret. Kommissionen specificerer dog ikke, hvordan reglerne skal harmoniseres, om det skal ske via en forordning eller et direktiv, og om det fortsat skal være muligt at have modeller som den danske uden undtagelser, der i stedet bygger på aftaler."

Det er simpelthen ikke rigtigt. I både europæisk og dansk ophavsret opererer der med undtagelser. De undtagelser som giver bibliotekerne lov at købe og udlåne bøger bygger på undtagelser. Det er ærgerligt at et politisk baggrundspapir på et så grundlæggende punkt kommer med oplysninger der er forkerte.

I bibliotekerne er vi naturligt nok interesseret i hvad det betyder for Infosoc direktivet, som er det der sikrer at bibliotekerne har ret til at købe og udlåne bøger. Altså de fysiske, for det gælder ikke med de digitale, derfor har vi med interesse noteret os, at man i EU parlamentet har bakket op bag den såkaldte Julia Reda rapport, der anbefaler at der indføres nye copyright undtagelser som f.eks giver biblioteker og arkiver effektiv digitalisering af deres bedrifter, Samt tillader udlån af e-bøger via internettet. Det vil give en mere smidig forhandlings situation, når vi skal forhandle fremtidens forretningsmodeller for e-bøger vi bibliotekerne.

At vi har undtagelser er som nævnt undtagelser er afgørende for biblioteksydelser i den digitale tidsalder. Dog må jeg sige, at jeg savner en tilbundsgående argumentation fra kommusionen, på hvad udtrykket "digitalt indre markend dækker".

De har talt om det i et år og der er jo en sproglig parallel til det det "Indre marked" som EU gennemførte i 1986 for fysiske varer. Men jeg synes ikke man blot kan paralleliserer en fysisk varer med en digital. Der er flere væsen forskelle og der er en række udfordringer, som de ikke har adresseret fra kommisionen, heller ikke i det seneste store udspil om  EU-ophavsret 

Men der er også en del kritiske røster. F.eks, mener Alex Ahrendtsen DF
Kulturordfører at forslaget truer film- og forlagsbranchen. Hvis der indføres et grænseløst europæisk marked uden geoblokeringer og landerettigheder, vil vor mangfoldige europæiske filmindustri bukke under - du kan se hans argumentation her 

Se mere om høring

Blokken er redigeret kl. 13.27 den 16/12-2015

torsdag den 10. december 2015

Modernisation of EU Copyright rules: yes, but…

Yesterday I wrote about EU making copyright rules fit for the digital age Commission takes first steps to broaden access to online content and outlines its vision to modernise EU copyright rules see EU copyright
See more comments  in danish EU-ophavsret til den digitale tidsalder

Today EBLIDA and IFLA comment on the European Commission’s Communication on modernising EU copyright rules. 


Modernisation of EU Copyright rules: yes, but…


EBLIDA, the European Bureau of Library, Information and Documentation Associations, and IFLA, the International Federation of Library Associations and Institutions, welcome the Communication of the European Commission Towards a modern, more European copyright framework released 9 December 2015. 

European cultural diversity, education and research is of primary importance to Europe's creative economy and needs to be supported by an up to date copyright framework that will keep pace with technological evelopments and support increased cross-border access to library and archive content. Further to EBLIDA’s comment on the Digital Single Market Strategy  we support the EU Commission’s objectives of making EU copyright rules fit for the digital age and of building a modern and more European copyright framework.

VicePresident ANSIP’s aim to widen people's access to cultural content online and Commissioner Oettinger’s plan for further reform to make a copyright environment that is stimulating, fair, rewards investment in creativity andmakes it easier for Europeans to access and use content legally will take Europe in the right direction for the digital environment.

EBLIDA President Jukka Relander said,Because libraries and archives in Europe do not have uniform exceptions and limitations available to them in their member states, they cannot effectively share information across Europe’s borders. Citizens in the 28 EU member states have different and unequal access to information. 21st century libraries and archives need legal certainty to ensure that they can achieve their public service missions of providing free access to information to help build an innovative and inclusive society. EBLIDA agrees with the EU Commission that widening access to content across the EU is necessary and welcomes the opportunity to participate in consultations that consider exceptions to copyright rules for an innovative and inclusive society.”

IFLA President, Donna Scheeder added: “We welcome the Commission’s commitment to copyright exceptions and limitations related to knowledge, research and education being a key priority of the coming Digital Single Market.

That the Commission is considering new exceptions and limitations to permit text and data mining, remote consultation of library holdings and digital preservation demonstrates its understanding of the challenges libraries and archives face in the digital age.”

Both EBLIDA and IFLA note that there are critical issues for libraries that are not expressly included in the current communication. We will make sure that during this process to modernise EU copyright rules, the Commission also considers other issues that would benefit library and archive users, such as ensuring cross-border access by all citizens to information via libraries and archives, protecting statutory exceptions and limitations to copyright frombeing overridden and undermined by contractual clauses and introducing legislation to address the challenges of e-lending, to name but a few. We welcome the intention to ratify the Marrakesh Treaty 2013, but note that after two years there is still no proposed target date for achieving this.

Our organisations look forward to working closely with the Commission to ensure library issues are fully considered with the full participation of the European library community. 

Ny aftale mellem eReolen og det mest læste forlag Lindhardt og Ringhof

Det er netop blevet offentliggjort at forlaget Lindhardt og Ringhof indgår ny 2 årig aftale med eReolen. Titlerne fra Lindhardt og Ringhof er de mest udlånte på eReolen. så det tror jeg vil have stor betydning for hvordan resten af forlagsbranchen indgår de fremtidige aftaler. 

Jeg noterer mig at Lindhardt og Ringhofs administrerende direktør Lars Boesgaard i deres pressemeddelelse udtaler:

"Aftalen sikrer den bedst mulige indtjening for Lindhardt og Ringhofs mange forskellige forfattere og forfatterskaber. Der har været debat i medierne, om at bibliotekernes udlån af e-bøger ødelægger det kommercielle digitale marked,  
Lindhardt og Ringhof har den holdning, at vi ikke ønsker at stille os imellem forfatterne og deres læsere på eReolen ved at boykotte bibliotekerne. På den anden side ønsker vi at beskytte og udvikle det kommercielle digitale marked. Vi har derfor valgt dialogens vej og opnået en fleksibel aftale, der sikrer begge dele,” 
Lindhardt og Ringhofs administrerende direktør Lars Boesgaard
Det er værd at bemærke at det netop er dette forlag der går forrest i de nye aftaler om borgernes adgang til e-bøger vi bibliotekerne. Lindhardt og Ringhof er Danmarks største digitale forlag med en bred udgivelsesportefølje af e-bøger og lydbøger. Forlaget annoncerede i sommer et stort projekt, hvor Lindhardt og Ringhof fordobler antallet af e-bøger i Danmark på to år og digitaliserer mere end 15.000 danske værker.
Billedresultat for ereolen

Bibliotekerne satser på digital litteratur
Man kan også spore glæder hos folkene bag eReolen. Den digitale litteraturformidling er stigende. Alene i 2015 har ’eReolen’ haft mere end 320.000 unikke brugere og alle titler på ’eReolen’ bliver udlånt. Det er en udvikling, der er i god tråd med bibliotekernes ønske om at nå nye målgrupper og især børn og unge via de digitale platforme, hvilket den nye aftale underbygger:

”Med aftalen kan vi få fat i flere læsere og formidle litteratur til dem, der måske ikke kommer forbi bibliotekerne til daglig. Her er netlydbøger en anden måde at møde litteraturen på, der styrker flere borgeres mulighed for at opleve glæden ved litteraturen på en ny måde og inspirere de lidt mere læseuvante til også at læse e-bøger eller fysiske bøger.Vi satser digitalt og særligt på børn og unge, der er åbne overfor de platforme. Det vil vi udnytte til at få flere børn og unge til at læse og interessere sig for litteratur”, siger Jakob Heide Petersen i deres pressemeddelelse 

onsdag den 9. december 2015

Kampen om bibliotekspengene - hvad er op og ned?


E-bøgerne fylder mere og mere på bibliotekerne, men forfatterne får ikke bibliotekspenge for dem. Hvordan håndterer man en ny virkelighed på bogmarkedet? Det skal politikerne nu finde ud af for i dag starter forhandlinger i folketinget om biblioteksafgift som i dag kun tildeles ud fra fysiske bøger

Berlingske havde forleden, en god oversigt over det lidt indviklede system, der ligger bag biblioteksafgiften - 175 mio. kr. som kulturministeriet, hvert år uddeler som kulturstøtte til de danske forfattere. Fordelingsmodellen bygger på et sindrigt system, hvis hovedelement er hvor mange eksemplarer af en forfatters bøger bibliotekerne har stående på hylderne.

Se Kulturministeriet: Biblioteksafgift

I Danmarks Biblioteksforening har vi længe ønsket at ændre på fordelingen, så forfatterne også kan få kulturstøtte baseret på udlån af deres e-bøger. Det blev tydeligt at det var et ønske biblioteksforeningen stod alene med, da kulturministeren i 2012 nedsatte Udvalg om Biblioteksafgift for Bøger og Musik, hvor der var repræsentanter fra forlag, forfattere, musikere og flere andre interessenter. Da det hurtigarbejdende udvalg i april 2015 afleverede deres rapport, var DB de eneste som ikke syntes anbefalingerne var tidssvarende, fordi en forsvindende lille del af biblioteksafgiften fremover skal gå til e-bøger. En pulje som stiger fra 4% til 8% i årene 2018 til 2021. Allerede i dag afspejler det ikke virkeligheden.

Da DB stod alene med ønsket om at få biblioteksafgiften mere i sync med et stadig mere digitalt medieforbrug, vakte DBs indsigelse ikke den store opmærksomhed da rapporten blev offentliggjort.

Det gjorde det til gengæld, da DF i Altinget,foreslog at ”kendte forfattere, der i dag 'scorer kassen' på biblioteksafgiften, fremover skal modtage færre penge. Til gengæld skal flere forfattere have penge for at have bøger på bibliotekernes hylder.” i anledning af folketinget snart tager fat på forhandlingerne om afgiften.

Derfor benyttede Danmarks Biblioteksforening lejligheden til at bakke om Dansk Folkepartis forslag om at ændre på fordelingen, og samtidig rejse debatten om den digitale del af afgiften. Det udsendte vi pressemeddelelse om, og det har ført til en del debat flere steder.

For DB handler det primært om at understrege vigtigheden af at afgiften også understøtter den digitale udvikling. E-bøger giver borgerne en lettere adgang til litteratur, og giver bibliotekerne nye muligheder for at formidle litteraturen, så afgiften bør i det mindste afspejle den digitale udvikling på området eller endnu bedre bidrage til at fremme en digital udvikling. Man kunne lade ordningen afspejle udviklingen ved at lade den digitale komponent stige automatisk i takt med det digitale udlån. Allerede på nuværende tidspunkt er overstiger bibliotekernes digitale udlån procentsatsen på 4 procent.

Et incitament for at ændre biblioteksafgiften er også at det kan gøre det lettere for bibliotekerne at få lov at udlåne e-bøger.

I øjeblikket har flere kendte forfattere som Hanne-Vibeke Holst og Elsebeth Egholm trukket sig fra bibliotekernes fælles udlånssystem for e-bøger eReolen med begrundelsen at de ikke vil vænne borgerne til at kunne låne bøger gratis på bibliotekerne – vel at mærke når de er digitale. For de fysiske bøger kan folk godt låne på biblioteket. Siden 1947 har forfatterne så til gengæld fået udbetalt biblioteksafgift i forhold til hvor mange bøger de har stående på biblioteket.
Populære forfattere boykotter eReolen - Politiken.dk

F.eks. har en af de forfattere der har trukket sig fra eReolen i de seneste 18 år samlet modtaget ca. 8,1 mio. kr. i biblioteksafgift fra kulturministeriet, ud over de indtægter hun har for salget af bøger til biblioteker. Nu skal man jo ikke motivforske, men et så stort beløb skaber nok ikke ligefrem incitament for at flytte afgift fra de fysiske bøger til e-bøgerne for en etableret bestsellerforfatter.

Timingen er ikke helt tilfældig, for Folketinget skal langt om længe behandle forslag til revidering af biblioteksafgiften ud fra rapportens anbefalinger og torsdag den 10.12.15 mødes kulturminister Bertel Haarder (V) og Folketingets kulturordførere for at diskutere biblioteksafgiften.

Læs selv  journalist Jeppe Bangsgaard artikel i Berlingske 
 

 >>  Der udgives i dag stort set ikke en roman, uden at den også kommer som e-bog. Forlagene satser på e-bøgerne, og det gør bibliotekerne også, og der er næppe tvivl om, at de vil slå endnu mere igennem fremover. Når e-bøgerne rykker ind på bibliotekerne, vil det betyde, at der bliver købt færre papirbøger.
JAKOB VEDELSBY FORMAND FOR DANSK FORFATTERFORENING
....Klip fra artiklen.....
I år modtog 8.528 forfattere 174,6 mio. kr. i biblioteksafgift, og for 17. år i træk toppede Bjarne Reuter listen med en udbetaling på 769.834 kr.
Alt er med andre ord ved det gamle. Og dog. En stor, principiel forandring af biblioteksafgiftsystemet er på vej, og torsdag i næste uge mødes kulturminister Bertel Haarder (V) og Folketingets kulturordførere for at diskutere biblioteksafgiften på e-bøger.
- Vi er ved at blive lidt utålmodige, så det er skønt, hvis der sker noget nu, siger Jakob Vedelsby, formand for Dansk Forfatterforening.
I dag udbetaler staten bibliotekspengene efter, hvor mange fysiske eksemplarer af en bog, der står på bibliotekerne. Men der udbetales ikke bibliotekspenge for e-bøger. Og det er urimeligt, synes de fleste at være enige om.
Diskussionen bliver snarere, hvordan man skal lave fordelingen. I Dansk Forfatterforening er udgangspunktet rapportens forslag om, at der fra 2018 indføres bibliotekspenge for e-bøger, og at e-bøgernes andel af det beløb, der i alt udbetales i bibliotekspenge, stiger fra fire procent i 2018 til otte procent i 2021.
- Man har sagt det i mange år, men nu er det rent faktisk sådan, at e-bøgerne er på hastig fremmarch, og det skal vi selvfølgelig tage højde for, siger Jakob Vedelsby.
Den succes gør diskussionen om bibliotekspenge for e-bøger særligt aktuel, mener Steen B. Andersen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening. Her vil man gå endnu længere end Dansk Forfatterforening, idet man ikke ønsker et loft over, hvor stor en procentdel af bibliotekspengene der kan gå til e-bøgerne.
- Biblioteksafgiften skal afspejle det, der efterspørges. Desuden synes vi, at det er vigtigt at sikre vækstlaget, unge forfattere og mangfoldighed på bogmarkedet. Vi vil også gerne understøtte digital litteratur på lige fod med den fysiske, siger Steen B. Andersen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening.