fredag den 23. september 2016

Kan vi forvente at Facebook og Apple tager ansvar for kulturen

”Facebook er ikke en medievirksomhed. Det er en teknologivirksomhed,« konstaterede Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, i august. Det er svært at se udtalelsen som meget andet end en ansvarsunddragelse. Den åbenlyse forklaring på denne unddragelse er, at Zuckerberg vitterlig ikke ønsker at påtage sig det ansvar, som så naturligt kan placeres på Facebooks skuldre. Han ønsker ikke at være hele verdens chefredaktør.

Christian Have har skrevet en bog om
Corporate Cultural Responsibility 
er en virksomheds 
(eller en organisations eller en fonds) 
aktive medansvar for udviklingen, 
genopbygningen, aktiveringen, 
driften eller tilpasningen
af et samfunds kulturelle identifikationsfaktorer 
såsom sproget, musikken, kunsten, 
litteraturen, troen – 
fra det talte ord til den nyeste kunst/media.
Vi er også ved at starte en netværk op,
som skal arbejde med hvordan CCR udvikles i
Danmark
Problemet er blot, at det er han allerede. Med over 1,7 milliarder brugere verden over har han en redaktionel kontrol som ingen andre. Det er Facebook, der styrer, hvilke historier vi ser og ikke ser. Og når de redaktionelle parametre ændres, vækker det verdensomspændende opmærksomhed.
Det har vi set med Facebooks »trending topics«, der ikke længere udvælges af levende mennesker, men blot af algoritmer. Og vi så det endnu tydeligere med censuren af det Pulitzer-vindende fotografi, som netop krævede levende menneskers indblanding, ikke mindst da censuren skulle rulles tilbage.
Så selvfølgelig er Facebook en medievirksomhed. Og selvfølgelig bør Zuckerberg pålægges et redaktionelt ansvar. Et kulturelt ansvar……”

Sådan skrev 
 Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation i går i en ret spændende kronik i Berlingske. Her kritiserer han teknologigiganterne som Apple og Facebook for ikke at være deres ”kulturelle” ansvar bevidst.
Med et ”kulturelt ansvar” favner Have ret bredt og forsøger at sammenfatte både et redaktionelt, teknologisk, moralsk og demokratisk ansvar som monopollignende foretagne ofte har svært ved at håndtere. Derfor bør vi være skeptiske over for giganterne, men også være klar over deres potentialer. Vi skal både skabe en digital dannelse, som gør os alle i stand til at gennemskue deres manipulationer algoritmer, men også skabe en bevægelse der kan få dem til at påtage sig deres ansvar. Have mener at Corporate Cultural Responsibility er et svar. 
Læs hele kronikken her

I sin kronik skriver Charistian Have endvidere:

”Facebook tilhører en kategori af virksomheder, som har et særligt potentiale i forhold til at udvise et sådant kulturelt ansvar: Teknologigiganterne, som både har kolossale mængder af data om deres brugere og banebrydende teknologier, som kan bruges til meget mere end blot profitmaksimering.
Google er det bedste eksempel, vi så vidt har. Med Google Cultural Institute har Google taget ansvar for at sikre alverdens kulturarv, og det sker i fællesskab med et væld af partnere over hele kloden, herunder otte i Danmark, bl.a. Nationalmuseet, Christiansborg og Skagens Museum.
Kort fortalt har Google taget sine skelsættende kompetencer inden for eksempelvis databasesystemer og kamerateknologier og omdannet dem til en vifte af værktøjer, som understøtter kulturinstitutionerne i deres formidlingsarbejde. Samtidig har Google skabt en portal, hvor alle nemt kan gå på opdagelse i alverdens artefakter og fortællinger.
Google bedriver således Corporate Cultural Responsibility på et globalt plan....."

"På denne front bør Facebook således kigge Google over skulderen. Det samme bør Apple i øvrigt. Trods stærke CSR-initiativer inden for uddannelses- og miljøområdet og en stærk røst i den offentlige debat, når det kommer til minoriteters rettigheder, er Apples investeringer i kulturen stadig ganske tæt knyttet til de kommercielle motiver.
Der er med rette stor skepsis over for den rolle, som teknologigiganterne spiller i vores liv.
Med så megen viden om vores gøren og laden, er der grund til at frygte, at de vil misbruge deres magt og skubbe verden (yderligere) i en retning, som end ikke George Orwell havde fantasi til at forestille sig.
Men uden at fortrænge denne skepsis, så lad os også fokusere på det kæmpestore potentiale, som Facebook, Google og Apple har for at skubbe verden i en bedre retning. Ikke blot ved at forbinde os med hinanden, give os søgeresultater og sælge os smarte telefoner. Men ved at tage et proaktivt ansvar for kulturen og det globale samfund, som de er skabt ud af.
De første små skridt er taget. Google fører an, takket være indsatsen for at bevare alverdens kulturarv. Lad os sammen slå et slag for, at de øvrige teknologigiganter ikke blot vil følge trop, men i stedet overhale Google og ivrigt kæmpe om at være både størst og bedst – også når det kommer til at udvise Corporate Cultural Responsibility."



onsdag den 21. september 2016

Regeringen vil styrke deleøkonomien og folket leje bøger, så mon ikke vi skal forvente styrkede biblioteker

I går skrev Metroexpress at bøgerne topper listen over ting danskerne helst vil leje ud, samtidig kom regeringen med udspil til at styrke deleøkonomien.

I over 100 år har vi købt bøger i fællesskab og delt dem med hinanden - vi har kaldt det biblioteker, men en deleøkonomisk succes af dimensioner - så mon ikke vi kan regne med en saltvandsindsprøjtning.




Deleøkonomien skaber vækst, og derfor skal den udbredes, lyder det fra regeringen.





- Deleøkonomien er fremtiden, og vi kan se, at forbrugerne efterspørger de deleøkonomiske tjenester. Det er kommet for at blive, og det bliver kun større. Vi skal styrke deleøkonomien, for den kommer til at skabe vækst, og hvis vi ikke omfavner den, så kommer det helt sikkert til at koste vækst, siger Troels Lund Poulsen og fastslår, at han vil gøre de deleøkonomiske tjenester til en mere integreret del af dansk økonomi.
- Der er et kæmpe potentiale i deleøkonomien, og det synes jeg, at vi skal være bedre til at omfavne som samfund.

tirsdag den 20. september 2016

I dag er det KLASSIKERDAG - men hvad er en klassiker og hvad skal vi med den?

I dag er det KLASSIKERDAG rundt om i de danske biblioteker - i år er det Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen er begge udpeget som årets danske klassikere. Vi åbner den i dag kl. 17 på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15 - se mere på klassikerdagen.dk

Men hvorfor egentlig holde en speciel dag for en klassiker og hvad er en klassiker egentlig?

Det er historien der afgør hvilke værker der bliver klassikere, dvs. et værk der er blevet værdsat af skiftende perioders litteraturhistorikere samt af klassiker-seriers forlæggere og redaktører. Som hovedregel er en klassiker således et betydeligt værk, der er ældre end 50 år, men omfatter tillige moderne klassikere af indiskutabel international betydning. Men klassikerbegrebet er ikke mejslet i sten, og nogle gange er der en klar opfattelse at noget er en klassiker allerede før den næste generation tager over, men oftes viser klassikerne sig ført, hvis værker også i næste generation bliver opfattet som klassiker.

For tiden diskutteres også flittigt hvad der udgør vore danske rødder og kulturministeren har med sin DanmarksKanon, sat gang i et "dannelsesprojekt, der skal skabe debat og bevidsthed om, hvad vi er rundet af Kulturarven er rødderne i vores nationale identitet og fællesskab". Det omfatter ikke litterære klassikere, da ministeren definerer det som immateriel kultur og i modsætning til den kulturkanon, der udkom i 2006, og som netop er en "værkkanon" der rummer litterære klassikere. Men diskussionen om hvad der danner os som mennesker og hvordan vi får kendskab til egen historie er grundlæggende den samme.

Uden at vide, hvem vi er, uden at kende vores rødder, kan vi ikke være åbne over for vores omverden. De litterære klassikere er en del af vores rødder. De fortæller historien om, hvor vi kommer fra.

En nation opnår et fællesskab ved at have noget fælles at tale om eller henvise til, den er knyttet til det fælles sprog. Dette fond, denne forudsætning for et nationalt, sprogligt, kommunikativt fællesskab udgøres af den litterære kulturarv, en H.C. Andersen, en Holberg, en Kierkegaard eller en Aarestrup.

Klassikerdagen sætter fokus på vores litterære klassikere og deres samtid. Den styrker vores viden om klassikerne og den tid, de er skrevet i, og den formidler på et fagligt velkonsolideret grundlag denne viden så bredt og folkeligt som muligt. Derfor holder vi klassikerdag

Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen er begge udpeget som årets danske Klassikere 2016.
Kom med til åbningen af Klassikerdagen 2016, tirsdag den 20. september 2016 kl. 17 til ca.19 på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15.


Åbning

Velkommen til Klassikerdagen 2016 
Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen er begge udpeget som
årets danske Klassikere 2016

Klassikerkomitéen sætter fokus på deres forfatterskaber
og på tre aktuelle/beslægtede danske forfattere
ved det centrale åbningsarrangement

Tirsdag den 20. september 2016 kl. 17 til ca.19
Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15

Velkomst
Søren Sørensen, Klassikerkomitéen
Fællessang
Vi synger Jeppe Aakjær med Erik Harbo
Hjemme og ude. Jeppe Aakjær – Johannes Jørgensen
Introduktion til forfatterne
Johs. Nørregaard Frandsen, prof. SDU
Forfatteroplæsning af tre danske forfattere
Signe Gjessing, Thomas Boberg og Pia Juul
Der læses op af klassikerne og af egne tekster

Tak for i aften
v/ Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening.

Klassikerkomitéen er vært ved en forfriskning i forbindelse med arrangementet.
Bag årets klassiker står en arbejdskomité bestående af repræsentanter fra: Danmarks Biblioteksforening, Det Kongelige Bibliotek, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Samrådet for De Litterære Selskaber. Åbningsarrangementet afholdes i samarbejde med Københavns Hovedbibliotek.

mandag den 19. september 2016

Har folkebiblioteket en fremtid?

"Er det stadig bibliotekernes kerneopgave at stille bøger til rådighed, som Bertel Haarder fastslog tidligere på året? Eller vil andre medier og opgaver få den bærende rolle? Vil der overhovedet findes fysiske biblioteker om 10 år, når det meste kan fås digitalt? Hvad mener DU, at fremtidens bibliotek skal kunne? "

Sådan lyder det i invitationen når Mona Madsen fra Lokallisten i Birkerød og Danmarks Biblioteksforening i aften inviterer til debat.

Det foregår kl. 19.30 i Store Sal ved Birkerød Bibliotek, og såvel op til mødet som i en pause undervejs kan du kigge indenfor på dette moderne og veludstyrede bibliotek.


På mødet vil du kunne høre markante synspunkter fra blandt andre Københavns bibliotekschef Jakob Heide Petersen – Gyldendals direktør Johannes Riis - bibliotekarforbundets forkvinde Tine Jørgensen – Jakob Scharff fra Dansk Erhverv, mig alias Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening – og måske fra dig?


Mona Madsen fra Lokallisten lover i pressemeddelelsen, at det bliver en anderledes debataften, hvor publikum hele vejen inddrages. ”Der er mange kritiske vinkler i tidens syn på bibliotekerne”, erklærer hun, og nævner nogle eksempler:

- Er det rimeligt, at der kasseres langt flere bøger end der indkøbes? Skal lånerne presses over på at bruge digitale bøger? Er det en sund udvikling, at lån og besøgstal falder, mens mængden af arrangementer vokser? Kan vi i sparetider overveje former for brugerbetaling (ud over skattebilletten)? Skal bibliotekerne til at låne andre ting ud, som f.eks. værktøj – eller skal bibliotekerne tilbyde at lave borgerserviceopgaver som pas og kørekort? Kan man helt undvære det lokale bibliotek og nøjes med at få service over nettet?"

Men den indgangsbøn fra Mona Madsen er banen jo også kridtet op til en spændende debat, hvor jeg er sikker på der kommer en del ønsker til hvordan vi skal indrette fremtidens biblioteker, hvor der fortsat vil være rigtig mange bøger, men også mulighed for en masse andre aktiviteter. Danmarks mest besøgte kulturinstitution oplever nemlig at stadig flere kommer, som nok låner lidt færre fysiske bøger, men mange flere digitale og så bruger de bibliotekerne til alt mulig andet. Kernen er stadig litteraturen og inspirationen, men brugerne rundt om i landet har mange ønsker til deres biblioteker.

Derfor er det også spændende at komme til sådanne debatter rund om i landet, så vi i fællesskab kan udvikle og tilpasse bibliotekernes mangefacetrede tilbud






Men kig selv forbi i aften kl. 19.30 i Store Sal ved Birkerød Bibliotek

tirsdag den 13. september 2016

Hvordan skaber vi samfund i en digital og teknologisk tidsalder – globalt og lokalt? Alternativ åbningstale til Folketinget

Den digitale og teknologiske udvikling sker i et tempo, vi ikke tidligere har set. Overgangen til fremtidens økonomi vil ikke tage 100 år, men muligvis blot en generation. Der er tale om teknologier, der definerer magtstrukturer, overvågningsmuligheder samt økonomiske interesser, der gennemsyrer eller kommer til at gennemsyre alle aspekter af vores liv, som professor Steen Rasmussen og økonom og fremtidsforsker Lene Rachel Andersen skriver i deres artikelserie om, hvordan den teknologiske udvikling påvirker samfundet. Ikke blot i Danmark, men i hele verden.


Spørgsmålet er nu, hvad denne udvikling gør ved os som samfund? Hvordan sikrer vi, at den kommer flest muligt til gavn? Hvordan sikrer vi et fortsat velfærdssamfund, hvor mange traditionelle arbejdspladser givet vis vil forsvinde? Hvordan sikrer vi bærende fællesskaber, når disse ikke længere er givet på forhånd? Ja, hvordan sikrer vi fundamentale demokratiske rettigheder?

Det er nogle af de spørgsmål som Grundtvig-Akademiet og Grundtvigsk Forum sætter fokus på når de i dag har indbudt til Vartovmøde, her 3 uger før Folketingets åbning under overskriften: ”Det lange lys på Danmark”.

Man behøver ikke være grundtvigianer, for at blive indbudt, for så deltog jeg næppe. Men jeg tilslutter mig dele af Grundvigs demokratisyn og hans tanker om oplysning som forudsætning for folkestyret. Frihed og fællesskab er tæt forbundne i den grundtvigske tradition, og et nøglebegreb fra Grundtvigs tænkning er ”til fælles bedste”. Hvis vi alle skal være rustede til den digitale tidsalder, kræver det samtale på tværs i samfundet, og det kræver, at der skabes nye forbindelser.
læs også Digital Dannelse er forudsætning for digitaliseringen i D-land
En spændende debat i forhold til hvordan dannelsen ændrer sig at at samfundet bliver digitalt eller om den gør. I dag nøjes vi ikke med en alternativ åbningstale, for der skal en del til for at inspirere folketinget og statsministeren her tre uger før åbningen, finanslovforhandlinger og diskussion om skattereform.
Så det bliver til hele tre alternative åbningstaler

Tale nr. 1: Mads Øvlisen, tidl. administrerende direktør i Novo Nordisk og nuværende medlem af The United Nations Global Compact Board

Tale nr. 2: Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF

Tale nr. 3: Hella Joof, filminstruktør og skuespiller

Så er det spændende om vi finder svaret på hvordan skaber vi samfund i en digital og teknologisk tidsalder – globalt og lokalt? og specielt om det lykkedes at sprede inspirationen.

mandag den 12. september 2016

Hvem sikrer demokratiet i det postfaktuelle samfund?

Blot fordi flere og flere har fået adgang til internettet og de sociale medier, betyder det ikke, at demokratiet har bedre mulighedsbetingelser. Det største aktiv, der handles med online, er folksopmærksomhed – og den er der en begrænset mængde af det skriver BUDTZ PEDERSEN & VINCENT HENDRICKS om i dagens kronik i Politiken, hvor de skriver om det såkaldte postfaktuelle samfund og truslen for demokratiet.


De henleder også opmærksomheden på at "man måske kunne tro, at opmærksomhed online er normalfordelt således, at langt de fleste brugere stort set har lige stor adgang til at blive hørt og dermed få lige dele opmærksomhed, viser forskning entydigt, at opmærksomhed på nettet ikke udgør en normalfordeling, men derimod en potensfordeling.

Det betyder, at en håndfuld store aktører, primært virksomheder, løber med nærmest hele trafikken og opmærksomheden på nettet, mens alle andre brugere, herunder den etablerede presse, borgere og politikere, kæmper om den meget begrænsede mængde opmærksomhed...."

En udvikling som også er præget at big data og muligheden for at opsamle alle de data som de fleste af os er villige til at bruge som betalingsmiddel på nettet, uden vi kender værdien af vores personlige data eller hvad de bliver brugt til.  De to forskere skriver at "vi efterlader store mængder data om vores præferencer, holdninger, og antipatier på de sociale medier, kan denne data høstes til at målrette kommunikation til vores forudgivne antagelser og oplevelser.
Og fordi politikere kan få direkte adgang til den øjeblikkelige sindstilstand hos tusinder af mennesker, der konfronteres med et nyt politisk forslag, kan de målrette budskaber og skræddersy informationer, så de passer bedst muligt til borgernes opfattelse.

Det er præcis i dette psykiske miljø, borgere mister tilliden til politikere og begynder at søge alternative informationskilder og samler sig i polariserende meningsfællesskaber.
Hvis først politikere og private datavirksomheder begynder at ringeagte borgernes evne til at føre en oplyst demokratisk samtale om samfundets langsigtede udfordringer og styringsbehov, begynder borgerne tilsvarende at ringeagte det politiske establishment.
Vejen ud af dette informationsbårne morads er naturligvis ikke teknokrati eller ekspertvælde, men et mere oplyst og inddragende demokrati. Truslen mod det faktuelle demokrati er med andre ord stor og reel. Men oplysning, sandfærdighed og transparens har altid været og vil fortsat være den bedste medicin mod det postfaktuelle samfund..."

Det er en debat som også fylder meget i biblioteksverdenen. Naturligt nok, for biblioteket rolle er jo netop at sikre oplyste borgere en mulighed for at kunne teltage i demokratiet, både ved at sikre fri og lige adgang til information, men også evnen til at kunne bruge og omdanne informationerne til viden. Det der er forudsætningen for folkestyret.
Men læs selv hele den interessante kronik
http://politiken.dk/debat/ECE3379289/postfaktuelt-hvor-ved-du-det-fra/

fredag den 9. september 2016

Data som den nye magtfaktor

EU’s konkurrencekommissær Magrethe Vestager er på turne i Danmark, og snakker om hvem der ejer dine data. Egentlig er det nok meget naturligt at det netop er konkurrencekommisæren der er centrum for den debat, for vores data bliver mere og mere styret af monopoler, hvad enten det er Apple, Google, Facebook eller de kapitalkoncentrationer som ejer indhold og har copyright til film, musik og bøger.

Jeg kan også forestille mig at konkurrencekommissæren bliver en central person, når EU snart fremlægger oplæg til et nyt copyright direktiv, som omdrejningspunkt for et digitalt indre marked. Et udspil som vi i bibliotekerne følger tæt, fordi det har betydning for, om vi får ret til at kunne købe og udlåne e-bøger på samme vis som vi kan med papirbøgerne.
EU-ophavsret til den digitale tidsalder
I dag kan man møde konkurrencekommissæren på Roskilde Bibliotek hvor hun taler over temaet datasikkerhed. 

Oplægget er aldeles udsolgt, men EU-kommisionen streamer live fra Salen, så du kan følge med online kl 16.00 - Se den her 

Jeg skal selv møde hende på et møde lidt tidligere på dagen, hvor DataEthics.eu har sat fokus på datamonopoler. Her skal Margrethe Vestager og juraprofessor Frank Pasquale tale om data som magt og hvad det betyder for regulering, konkurrenceforhold og forbrugerne.
Mødet vil også handle om et alternativ, nemlig ”Personal Data Stores”, hvor individer har magt over egne data.
Personal Data Stores (PDS) er en spirende tendens i især Europa, der arbejder for at ændre den digitale infrastruktur, hvor individer bliver mere og mere gennemsigtige og ikke har kontrol over egne data. Denne nye industri, der vil vende multinational bestemmelse til selvbestemmelse, er så ny, at der ikke er et fælles begreb for den. PDS’er gør individer i stand til at samle, opbevare, opdatere, korrigere, analyse og dele personlige data. Særligt vigtigt er muligheden for at give eller tilbagetrække samtykke til tredjeparters adgang til ens data. Man sætter så at sige sine egne pr default privatlivs-indstillinger.
MEN helt grundlæggende tror jeg det hele handler om digital dannelse – et væsentligt delelement i det at være dannet til det digitale samfund Det vil sige den mindre specifikke og mindre færdighedsorienterede evne til at udfolde sig som en informeret og indlevende deltager i det digitalt formidlede, hvor der er forhold på spil, der har at gøre med vores værdier, kultur og rettigheder. Uanset om det handler om ejerskab til egne data, eller at kunne gennemskue de algoritmer der styrer hvad min søgning eller min Facebook væg viser. Men også at vide, hvordan man kan deltage i de demokratiske processer, hvad enten det er hvad man skriver på sociale medier, tagger andre mennesker eller bruger NemID til officielle handlinger. 



tirsdag den 6. september 2016

Kulturen som vækstdriver - skal vi have kulturens effekt på den politiske dagsorden?

Bibliotekssektoren har i de seneste år arbejdet med at skabe nye målemetoder for, hvordan man måler kulturens værdi og dens effekt i et kvantitativt perspektiv. Det er der stor interesse for ude i kommunerne og deres kulturudvalg.  I hvert fald har jeg været ude i en del kommuner og fortælle om kulturens værdig og hvordan man kan måle den.


Jeg kunne ønske at kommunernes interesseorganisation havde samme opmærksomhed på, hvordan man kan overbevise kommunalpolitikerne om, at det faktisk kan betale sig at investere i kultur, altså ikke kun kulturpolitikerne, men hele byrådene, så kultur ikke bare betragtes til et appendix til kommuneplanen og de kommunale budgetter. Desværre er det ikke lykkedes KL at friste ret mange politikere til at komme til dagens konference Konference om kulturen som vækstdriver i Svendborg, hvilket er ærgerligt, da en prioritering af kultur kræver politisk fokus. 

I bibliotekssektoren (og alle de andre sektorer der beskæftiger sig med kultur) kender vi naturligvis kulturens og kunstens iboende værdi. At den har værdi i sig selv, som man skal værne om og at det derfor ikke giver mening at snakke om kulturens værdi udelukkende som en investering eller vækstdriver. Vi må nødvendigvis have en erkendelse af, at kultur er brændstoffet til dannelse, fællesskab og demokratisk dannelse.

Det er bare ikke altid man er opmærksom på dette, når der lægges budgetter. Hverken når regering og finansministeriet laver finanslove, eller når budgetterne lukkes ude i kommunerne. 

Derfor kan det være nødvendigt at gå på to ben. At være sig bevidst om kulturens værdi i sig selv, men også at måle effekten af kulturinvesteringerne. 

Jeg håber derfor det vil lykkes at få netop dette højere op på dagsorden når KL i dag laver 
Konference om kulturen som vækstdriver - så man ikke bare betragter effektmåling som nørderi, der kun interesserer fagfolk. Jeg mærker nemlig en ret stor politisk interesse i at man finder supplerende målinger. KL har da også netop haft Kursus i effektvurdering og evaluering på kulturområdet - men som kursus rettet mod fagfolk. Hvis vi virkelig skal finde potentialet i kulturen skal debatten flyttes over på den politiske dagsorden - hvor vi både skal prise kulturens værdi i sig selv, men også bevise at det på mange parametre kan betale sig. Det kræver at vi måler, og at vi debatterer hvad vi måler og hvordan. 

Det har 
Tænketanken Fremtidens Biblioteker bl.a. arbejdet med, hvor økonomer har regnet på effekten på BNP. Den korte udgave af det er, at det kan betale sig at investere i biblioteker set i et samfundsmæssigt perspektiv, specielt i forhold til uddannelse og digitalisering. Læs mere her

I 
Danmarks Biblioteksforening har vi også lavet forskellige former for effektmåling. En af de nyere undersøgelser viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig.

Især veluddannede borgere vælger at slå sig ned i kommuner der har veludviklede kulturtilbud. Se 
db.dk/undersøgelser 







Men effekt kan måles på mange måder. Det seneste eksempel fra Danmarks Biblioteksforening, er en undersøgelse fra sommeren 2016 hvor man i samarbejde med Epinion og Moos-Bjerre & Lange, har fokus på bibliotekernes betydning for medborgerskab og mønsterbrydning.

Denne undersøgelse dokumenterer, at bibliotekerne har en stor betydning for uddannelse blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark. Hele 70% af indvandrere og efterkommere af indvandrere siger, at ”biblioteket har hjulpet mig personligt til at gennemføre skole eller uddannelse”.

Men mindst lige så vigtigt er det, at samme undersøgelse viser, at mange indvandrere og efterkommere oplever at biblioteket bidrager til oplevelsen af, at man er en del af et fællesskab og får kendskab til det danske samfund. 

Måling af effekt handler f.eks. også om at kommunerne og deres landsorganisation får større fokus på bibliotekernes betydning, sådan at man undgår at der laves store kataloger og anbefalinger som man så det i foråret, hvor KL spillede ud med et 60 siders katalog om Kommunale veje til god integration - 2016 hvor bibliotekerne overhovedet ikke var nævnt. Kulturen har nemlig stor betydning i hverdagen, og her spiller bibliotekerne en afgørende rolle, også for integrationen af dem der kommer med en anden kulturel baggrund. 
  • 68 % svarer oplever, at biblioteket får dem til ”at føle at være en del af et fællesskab” 
  • 84 % oplever, ”at biblioteket giver dem kendskab til samfundet”
  • 51% oplever at de på ”biblioteket lærer om Danmark, dansk kultur og demokrati.”

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har også arbejdet med effekterne af kulturen, og det kan du læse meget mere om her.

torsdag den 25. august 2016

Biblioteket som ramme om børns skaberglæde – M/S Bibiana





På kulturmødet på Mors er der fokus på bibliotekets rolle i at danne kreative børn, vi har sat en samtale op 26.august kl. 14:30 – 16 på skibet M/S Bibiana. Kom og vær med!

Bibliotekerne er optaget af design thinking, maker spaces og at danne ramme om borgernes selvproduktion.

Lysten til at skabe og opleve sig selv som en del af historien er fremmende for børns læring, læselyst og skaberglæde, så opgaven er med til at udvikle bibliotekernes tilbud.
Men skal bibliotekerne påtage sig denne opgave? Eller burde skolen, klubberne og kulturskolerne gøre det, medens bibliotekerne holder sig til at være fristed?

Michel Steen Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening er moderator på samtalen med det væsentlige spørgsmål hvad det moderne biblioteks rolle er og hvilke opgave det skal løse?

Jyllandsposten kulturmødetillæg 
havde også biblioteket i fokus
Samtalen er fredag den 26. kl. 14:30 – 16 på skibet M/S Bibiana som ligger i Nykøbing Havn. I kan læse mere om skibet her http://msbibiana.dk/ . Under hele Kulturmødet vil M/S Bibiana danne ramme om workshops og debatter om børnekultur.

I samtalen deltager:

Elsebeth Gerner Nielsen, Rektor Designskolen Kolding; Mogens Vestergaard, Formand for Bibliotekschefforeningen, Biblioteks- og borgerservicechef Roskilde Kommune; 
Gitte Willumsen (V), Formand for Kultur-, fritids- og idrætsudvalget, Silkeborg Kommune;
Inge Dines Jensen (S) medlem af Børne- og Undervisningsudvalget, Ikast Brande Kommune
Louise Krogsgaard Eltved, Koordinator Brønderslev Forfatterskole; 
Stine Liv Johansen, Lektor, ph.d. Aarhus Universitet; 
Mette Højborg, CEO Capital of Chieldren;

Vi vil kredse om
- den kommunal politiske udfordring, skal der være et hus specielt til børns kreative udfoldelse eller kan det også være sammen med andre aktiviteter?

– hvad siger forskningen om betydningen af børns egenproduktion i frie rammer?

– design også for børn, men hvad kræver det af de rammer, der stilles til rådighed?

– når legen og glæden ved at skabe nye udtryk skal i centrum, hvad kræves der så af rammerne?

– forfatterskoler findes i mange former for organisering, hvad er det der gør at biblioteket er særligt godt til at danne rammen?

– tidligere kom børnene på biblioteket for at låne bøger, er nye aktiviteter ikke bare bibliotekernes forsøg på at få børnene til stadig at komme??

Vi tager pulsen på biblioteket #Kulturmødet #KMDK





På kulturmødet på Mors sætter vi spot på litteraturen og alt det andet på biblioteket. Alt det der får mennesker til at mødes og blive klogere og rigere. 

 Kampen står mellem de klassiske biblioteksdyder og de nye forsøg på at finde en plads i en stadig mere omskiftelig højtempo omverden med digitalisering, nye brugermønstre, besparelser og nye typer services som borgerservice. Vi starter med alt det litteraturen bliver brugt til. Og så diskuterer vi, om bibliotekerne svigter litteraturen i kampen for at tilpasse sig omverdenen.



Tidspunkt:
Fredag d. 26.8. kl. 17.30 – 18.45

Sted:
Musikværket, 1. sal
Gasværksvej 60, 7900 Nykøbing Mors

Tidsplan:
Jyllandsposten kulturmødetillæg
havde også biblioteket i fokus

17.30                  Intro - Michel Steen-Hansen
17.32                  Martin Lundsgaard-Leth
17.39                  Ove Hesselbjerg
17.46                  Mads Nygaard
18.06                  Debat
18.40                  Afrunding – Michel Steen-Hansen


 Som perspektiv vil der være en række oplæg: 

  1. Eksempler på litteraturens nytteværdi Martin Lundsgaard-Leth/Trivsel gennem fælleslæsning og Ove Hesselbjerg/Kulturen rykker ud og Litteratur på farten

  1. Den nordjyske forfatter Mads Nygaard – provokerende tanker om bibliotekets eksistensberettigelse og funktion 

  1. Debat: Svigter bibliotekerne litteraturen?

·        Johannes Riis, forlægger ved Gyldendal
·        Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokratiet og medlem af Kulturudvalget
·        Tine Jørgensen, formand for Bibliotekarforbundet
·        Peter Nielsen, Litteraturredaktør Dagbladet Information
·        Pernille Schaltz, bibliotekschef ved Herning Bibliotekerne












Folketingets Kulturudvalg skal diskutere biblioteker og effektmåling #Kulturmødet #KMDK



Folketingets Kulturudvalg (eller dele af udvalget, tror jeg, for de plejer ikke at være så massivt tilstede på Kulturmødet) holder et åbent udvalgsmøde på Kulturmødet på Mors fredag d. 26. august kl. 9-11 i sal 2 i Musikværket.
  Her har man mulighed for at sætte emner til debat. Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen har fået lov at sætte den ene debat op, der skal vi diskutere:

Kan man måle kulturens effekt – og skal man?

Bibliotekssektoren har i de seneste år arbejdet med at skabe nye målemetoder for dens effekt.

Særligt Tænketanken Fremtidens Biblioteker har arbejdet med dette. Eksempelvis har Tænketanken gennemført en analyse af folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi. Resultaterne blev lanceret og debatteret på en konference arrangeret af Tænketanken Fremtidens biblioteker i Industriens Hus den 20. jan. Undersøgelsen vurderer folkebibliotekets værdi på tre parametre.:

1) Det kulturelle og sociale bidrag der måles gn. hvor stor en værdi bibliotekerne har for borgerne gn. betalingsvillighed – ca.  4 mia. kr.
2) Værdi gennem digital omstilling der giver en besparelse på op til 200 mio. kroner.
3) Værdi gennem læsning – bibliotekerne er stor bidragsyder til fritidslæsningen, fritidslæsning forbedrer læsefærdigheder og dermed den øgede sandsynlighed for højere uddannelsesniveau med højere lønninger og produktivitet til følge svarende til et bidrag på 2 mia. kr.

Det kan altså betale sig at investere i Biblioteker set i et samfundsmæssigt perspektiv.

Danmarks Biblioteksforening har også lavet nye effektmålinger, f.eks. viste en undersøgelse fra juni 2015, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen.
Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune.
Særligt blandt de 30-49-årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget.

Det fik formanden for Danmarks Biblioteksforening og formand for Kulturudvalget i Aarhus til at konkludere: ”Dette er simpelthen en pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen: vil I tiltrække de gode skatteborgere, så sørg for at jeres kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende”

Begge undersøgelser viser altså at kultur og biblioteker har en økonomisk effekt og der arbejdes til stadighed med at udvikle nye målemetoder.

Disse undersøgelser bliver dog også mødt af modstand med argumenter om kulturens og kunstens iboende værdi. At den har værdi i sig selv, som man skal værne om og at det derfor ikke giver mening at snakke om kulturens værdi i en bredere kontekst.

Med den baggrund stilles følgende spørgsmål til Folketingets Kulturudvalg
Kan man måle kulturens effekt – og skal man?


Som baggrunds kan endvidere henvises til det treårige forskningsprojekt The AHRC Cultural Value Project under overskriften ”Understanding the value of arts & culture” , som netop er afsluttet. Her er der en samlet og stringent tilgang til hvordan man måler værdi af kunst og kultur.



onsdag den 24. august 2016

IFLA is the global voice of the library and information profession - Trend Report 2016 #WLIC2016

The world continues to experience a rapid pace of change since the launch of the IFLA Trend Report in 2013 who identified 5 high-level trends which have been discussed across the international library community over the past three years.

How will new trends affect us when designing services? 
What should we be prioritising when developing new policies to support access to information in our libraries? 
And what should we be ready to push back against, to defend the ideal of freedom of expression?

IFLA is the global voice of the library and information profession.
The International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) is the leading international body representing the interests of library and information services and their users. IFLA is an independent, non-governmental, not-for-profit organization with over 1300 members in nearly 140 countries.We work to improve access to information and cultural heritage resources for the global community in this rapidly changing digital and print environment. Our key initiatives include access to digital content, international leadership, outreach, cultural heritage, and multilingualism.
In our professional programmes we build the capacity of our members, and set the professional agenda through development of guidelines, standards, publications and events around the world.

IFLA’s status as the global organisation for library and information services ensures that our voice is represented through formal relations with the UN and other organisations. 

"In Denmark, librarians felt that a rapidly changing information environment did not absolve librarians of the responsibility to firmly link future decisions with long established moral, ethical and philosophical principles of librarianship. Despite the pace of digital change, and the need for librarians to remain ahead of  the curve, increasingly digital societies can still benefit from longstanding core values and principles. It was suggested that modern digital societies present an opportunity to strengthen the role of the public library as the primary institution for the promotion of democracy, dialogue and enlightenment.

Whether this dialogue and communication takes place in virtual or analogue spaces, libraries still have a critical role in informing those discussions with data, facts, information and knowledge. However, in a context where the role of public libraries is to guarantee free access to information and freedom of expression, they should always remain neutral and agenda agnostic in relation to what patrons should or shouldn’t know or see.

CASE STUDY – DENMARK
In Denmark, the IFLA Trend Report was seen as a valuable opportunity to stimulate discussions around how libraries should work in the future.
 
According to the Danish Library Association (DLA) the five identified trends served both as a catalyst for debate and an incentive to focus the attention of librarians, politicians, other decision-makers and members of the DLA on emerging challenges and areas which had not received sufficient
consideration in the past. 

Soon after its publication, the IFLA Trend Report was discussed by the DLA’s Executive Committee in October 2013. In November Aalborg Public Libraries organised a conference on the Trend Report which was open representatives from all Central Libraries in Denmark. 

That same month, the Danish Agency for Culture and the Danish Broadcasting Corporation organised a “Masterclass on key digital challenges for the cultural sector” which included a discussion of the Trend Report.

After translating the Trend Report into Danish in January 2014, it was discussed at the DLA’s annual meeting in March 2014 under the banner “current trends, citizens’ expectations and the cultural institutions of the future”. This discussions triggered a range of follow up meetings and events including Trend Report themed debates at the annual Danish Book Fair (Bogforum) in 2014 and 2015, and discussions on “Freedom of speech in a digital era” in November 2014 and “Digital footprints and privacy” in November 2015. 

According to the DLA a key theme in these discussions was the role of public libraries in a complex digital environment. Key elements of the Trend Report which generated the most interest among librarians were opportunities for digital enablement and empowerment, alongside the evolving boundaries around privacy and data protection. Debates around the latter were particularly topical for libraries as they took place against a landscape of unfolding current events including Wikileaks publications, and revelations about US state-sponsored surveillance programmes triggered by Edward Snowden. 

In May 2014, privacy and data protection became the focus of even greater public and national debate as the result of a scandal involving Danish card-payment company Nets and Copenhagen-based weekly tabloid Se og Hor. Nets was alleged to have intentionally leaked confidential credit card transaction data to the newspaper in order to monitor and track a series of well-known national figures, including a former Prime Minister, members of the Danish Royal family and other celebrities. The extent of the scandal even prompted Edward Snowden himself to write a letter to Danish newspaper Berlingske in which he argued that “anybody who writes and email in Aarhus, uses a credit card in Odense, or calls their mother in Copenhagen will have their private records analysed, and stored not just by unaccountable State Security Bureaus, but even private companies and newspapers.”

These debates highlighted that while surveillance and monitoring were not necessarily new concepts which were unique to the Internet era – new technologies have certainly redefined the abilities of governments and companies to construct detailed profiles of specific individuals and sections of society. Discussion noted that such data collection could often be justified on the grounds of safeguarding national security or enabling new online business models which benefit citizens. At the same time, the newfound ability to aggregate data from different sources to compile an intrusively accurate picture of individual preferences, behaviours and attitudes represents a severe threat to traditional notions of privacy. It also offers public and private institutions opportunities to misuse and exploit data in ways which were previously impossible in the pre-digital age. 

However, the DLA also agreed that this trend was not universally negative in its characteristics. The expanding availability of digital information also hands citizens a powerful mechanism to observe political and commercial elites and hold them to account. It was concluded that such developments have the capacity to draw back the curtains of secrecy and silence which have traditionally protected the highest echelons of society, and usher in a new era of transparency, openness and democratic accountability. A key potential work stream that emerged from these discussions is the need for public libraries and library organisations to investigate in the future whether....." Note summary from the report

ARE THE FIVE IFLA TRENDS STILL RELEVANT?

YES - see the update here