onsdag den 27. maj 2015

Skriv til mig, hvis du ser kultur på dagsordenen til #FV15

Jeg har igennem de seneste år skrevet en del om, at man har nedprioriteret kulturen på den politiske dagsorden. Det er der mange årsager til, men vi har alle et fælles ansvar for at vise hvilken rolle kulturen spiller for udviklingen. Skal vi ikke ændre det i denne valgkamp?
Skriv til mig på saintmichels@gmail.com hvis du ser en debat, et arrangement eller bare en udtalelse i forbindelse med #FV15 der handler om kultur, så samler jeg op og forventer ikke at blive overbebyrdet, men overrask mig endelig. 
Forleden sad jeg og overvejede  hvem jeg mon skulle stemme på og prøvede så en af de evindelige valgtest. Indgangs billedet så sådan ud og så var jeg jo lige som hæftet af, når nu jeg synes kulturpolitik skal prioriteres.

Jeg har selv skrevet om nogle af årsagerne til at kulturpolitiken ikke står øverst og har faktisk også en del forslag til hvordan vi kan få den højere op. det kan du se lidt om her:
Men vi må indtil videre konstatere at det er sjældent kulturen som står øverst på dagsordenen til et Folketingsvalg, hvilket er ærgerligt i betragtning af, hvor stor en rolle kultur spiller i rigtig mange borgeres hverdag, og for udviklingen af det demokratiske samfund.

I Danmarks Biblioteksforening​ vil vi i samarbejde med landets folkebiblioteker benytte de næste ugers valgkamp til at sætte fokus på de mange opgaver som bibliotekerne løser, og som er med til at udvikle både det enkelte menneske, demokratiet og samfundet.

Kulturen skaber sammenhængskraft og styrker det enkelte menneskes identitet, og her spiller biblioteket som landets absolut mest besøgte kulturinstitution en afgørende rolle. Biblioteket sikrer adgang til information, også den digitale, det skaber læselyst og biddrager til at flere får en uddannelse.

På www.db.dk/fv15 sætter vi fokus på nogle af de initiativer, som bibliotekerne kan kaste sig over i valgkampen – også til inspiration for de politikere som de næste uger i høj grad vil i kontakt med borgerne i lokalsamfundet. 

Danmarks Biblioteker, har bedt partiernes kultur- ordførere svare på fem aktuelle spørgsmål herunder fortælle, hvorfor biblioteket er vigtigt, hvis det i det hele taget er det?

Det kan du læse her, altså fra de 6 partiers ordførere, der har prioriteret at svare. 
Følg og kontakt de politiske kulturordførere


torsdag den 21. maj 2015

Kulturen står ikke altid øverst på dagsordnen i kommunerne og deresforening KL

I dag starter KL's fritids- og kulturkonference. Der er knap 400 tilmeldte og det kan måske umiddelbart synes som stor interesse for kulturen i kommunerne, men det er f.eks. 100 færre end i Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske topmøde, som jo trods alt har et lidt smallere sigte på kulturpolitikere og biblioteksfagfolk. KL's Kultur og Fritidskonference skullegerne favne både kultur- og fritidssektoren i det kommunale landskab og det potientielle deltager antal derfor være væsentlig større.


Læs også; Biblioteksdebat: Kultur som lokomotiv for vækst - men har kultur også en værdi i sig selv
Nu er det jo ikke altid størrelsen der er det afgørendende (vil den lille blogger bemærke) men antallet af deltagere er måske alligevel en indikator på den politiske prioritering af kultur når den sættes på den landspolitiske dagsorden. 
Konferencen lider desværre også under at KL har valgt at holde bestyrelsesmøde samtidig med de selv afholder Kultur og fritidskonference, så udvalgsformanden måtte forlade konferencen. Det var nok ikke sket under KL's skolerigsdag eller børnepolitiske topmøde.
I den enkelte kommume er det mit indtryk, at mange politikere er yderst bevidste om kulturen og hvad den betyder for kommunen og dens borgere. Det skyldes jo nok den nærhed som lokalpolitikeren har til både de udøvende kulturfolk, men ikke mindst deres borgere, så man i direkte tale er klar over hvor meget det egentlig betyder for det enkelte menneske.
Når man løfter kulturpolitikken op i et mere overordnet perspektiv, som en landsforening som KL uværdigt må gøre, så ændres prioriteringen ofte, fordi der ikke er samme opmærksomhed på kulturen i den enkelte kommune i de landsdækkende medier og for landspolitikerne på Christiansborg. Derfor får den kulturpolitiske debat en tendens til at dreje sig om eventkulturen og de mere spektakulære begivenheder, frem for kulturforsyningen i hverdagen, som har betydning for de mange mennesker i lokalområderne. Altså f.eks. bibliotekerne som er den langt mest besøgte kulturinstitution med 36 mio besøg om året. Et udtryk for hverdagskultur som de fleste mennesker bruger, men som en naturlig del af deres hverdag. Ikke det store planlagte besøg, hvor man planlægger i forvejen og måske tager det pæne tøj på og går ud og spiser med kniv og gaffel.
Det er da også den mere spektakulære kultur som præger KL dagsordnen, når der endelig er kultur på dagsordnen også i Børne og Kulturudvalget. Jeg hartidlige lavet søgning på KL beretning og konstateret at det eneste sted, man nævnte ordet "kultur" var i forbindelse med kulturændring. 
Det er KL's Børne- og kulturudvalg tilsyneladende bevidste om, og formanden udtrykker da også at de i denne periode vil sætte kultur og fritid på dagsordnen. Det er det nemlig ikke så ofte i det udvalg som også omfatter de store økonomisk tunge områder som skole og daginstitutionsområdet. Til denne konference har de lavet en pjece med titlen "Kunsten at blande (sig) Kultur og fritid sin en del af hverdagen" (den findes ikke online!!! eller jeg kan ikke finde den andre steder end på min stol i konferencesalen) Dog må man sige om oplægget, at det har en klar prioritering af idræt, som jo også et hverdagskultur, men ikke aldrig rummer den anden og mere intellektuelle del af kulturen.
Efterfølgende er jeg blevet korrigeret om at pjecen ligger her 
Som direktør i biblioteksforeningen er jeg glad for at vi har fået lov at bidrage til udarbejdelsen, på det enemøde udvalget har holdt om den i januar, hvor vi også kan se at oplægget har forandret sig. Nu håber jeg så at udvalget formår at sætte det på hele KL dagsordnen, og også huske den hverdagskultur som bl.a. bibliotekerne er en vigtig del af. Den kultur som danner hele grundlaget for at mennesker dannes og kan deltage i fællesskabet.
Jeg kan ikke lade være at tænke på da Per Stig Møller blev udnævt til miljøminister i 1990, blev han spurgt, hvorfor han ikke gik efter Kulturministeriet. Hans svar var noget i retning af:
"Det skal jeg såmænd sige dig. Det er fordi, Miljøministeriets budget er otte gange så stort som Kulturministeriets - alene derfor."
Det er vel en meget sigende historie om det politiske fokus på kultur - eller manglen på samme. Ofte betegnes kultur i politisk kontekst som "det kit, der binder os sammen" og som grundlaget for demokrati. Desværre kommer det sjældent ud over skåltalerne. Jeg håber derfor at KL oplægget ikke blot kommer til at lide folderdøden, men det kræver at vi er fælles om at gøre opmærksom på kulturens betydning - også den hverdagskultur.

Læs også Husker regeringen kulturpolitikkens værdi, når der udvikles? 
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2013/09/husker-regeringen-at-kultur-er-det-stof.html 


mandag den 18. maj 2015

BIBLIOTEKERNES ROLLE I FORHOLD TIL DANNELSE

I dag står den på BIBLIOTEKERNES ROLLE I FORHOLD TIL DANNELSE

Er dannelse et mål for, et formål med eller et afledt resultat af folkebibliotekernes arbejde?
Uanset svaret er det nok svært at anfægte, at dannelse er en del af bibliotekernes værdigrundlag og selvforståelse. Men hvad taler vi så om, når vi taler dannelse? Og i hvilken forstand kan vi se os selv som dannelsesaktører i samtiden og fremadrettet, hvor dannelsesbegrebet er i transformation, som de øvrige omgivelser også er det. Ved at trække tråde til læring, literacy, demokrati og kultur prøver vi på dagens konference at bevæge os ind på svarene under denne konference, der er den anden i rækken af tre konferencer om folkebibliotekerne i den digitale verden.

Det er Kulturstyrelsen der under den fælles overskrift ’Folkebibliotekerne i den digitale verden’ holder tre heldagskonferencer om fremtidens strategiske pejlemærker for folkebiblioteker. Konferencernes formål er, at igangsætte en debat- og udviklingsproces for fremtidens folkebiblioteker, hvor styrelsen sammen med bibliotekssektoren drøfter relevante temaer. Konferencens målgruppe er bibliotekschefer, biblioteksaktører og udviklingsfolk i bibliotekssektoren.

FOTO: kulturstyrelsen www.kulturstyrelsen.dk/
Jeg fik lov at være moderator på den første konference om Bibliotekernes rolle i den digitale verden’: Her blev de digitale trends rammesat og der blev set nærmere på bibliotekernes rolle i relation til digital adfærd og digital velfærd, du kan se programmet for den konferende her (pdf) og alle oplæg fra Bibliotekerne i den digitale verden her. Det synes jeg var en udbytterig dag, og jeg er spændt på hvordan vi får opsamlet alle intput og samlet i et strategisk oplæg. Men jeg er sikker på vi i Danmarks Biblioteksforening vil være en konstruktiv samarbejdspartner når det hele skal behandles politisk og føres ud i livet.

Se DB STRATEGI2020 og de
tre pejlemærker om Læring,
Digitalisering og Rummet
Hele Kulturstyrelsen og Kulturministeriet ligger nemlig i skøn forlængelse af vores arbejde mede Strategi2020, som sætter pejlemærker og indsatsområder op for os og alle vore medlemskommuner, og det er jo trods alt ude i den enkelte kommune man former sit lokale bibliotek og møder sine borgere.


Dagens konference om BIBLIOTEKERNES ROLLE I FORHOLD TIL DANNELSE kan du se programmet for her og følg os på twitter, hvor jeg vil dele under #bibliotek

Den sidste konference er d. 16. juni har temaet ’Bibliotekernes rolle i krydsfeltet mellem individ og fællesskab’: Konferencen sætter fokus på værdien af social kapital, på relationer og brugerinvolvering.

Programmet opdateres løbende. Følg på denne side.

onsdag den 6. maj 2015

Digital Single Market and the libraries #Eblida2015

Yesterday presented the EU Commission

Digital Single Market



The internet and digital technologies are transforming our world. But existing barriers online mean citizens miss out on goods and services, internet companies and start-ups have their horizons limited, and businesses and governments cannot fully benefit from digital tools.

Therefore the EU Commission say It's time to make the EU's single market fit for the digital age – tearing down regulatory walls and moving from 28 national markets to a single one. This could contribute €415 billion per year to our economy and create 3.8 million jobs.

In European libraries, we discuss some of the same things. However, we focus on the ability of citizens to participate in democracy and get access to information and culture. 
It is on the agenda when EBLIDA (The European Bureau of Library, Information and Documentation) meet in Riga today. See more http://eblida2015.lnb.lv/ 

Citizens access to knowledge and their opportunity for participation in democracy is under pressure in an increasingly digital society.

The legal framework of copyright limitations and exceptions need to be updated for libraries to give citizens digital services matching the print based services.

The president of the Danish Library Association therefore runs to become a member of the EBLIDA Exectutice Committee, hoping to take part in EBLIDAs ongoing work to affect EU and European copyright laws.

See his 

Statement of Candidacy
Mr. Steen Bording Andersen (Denmark)
For EBLIDA Executive Committee 2015-2018
For me, the main reason to run for the EBLIDA Executive Committee is the need to work for citizens access to knowledge and information, whether it is physical or digital. I am a Danish politician and member of Aarhus City Council.
Being the chairman of Aarhus’ Committee for Cultural Affairs it is very important to me that we have a European organization lobbying and fighting for citizens' access to libraries. I strongly believe that libraries can change lives and empower people.
I will work for:
  1. Access to knowledge, culture and information in digital formats via the libraries matching the access to printed and physical materials
     
  2. New e-models and business solutions - inspired by Danish experiences - developed in a stronger dialogue with European politicians and right-holders
     
  3. Libraries promoting awareness of digital democracy challenges such as mass surveillance
     
  4. Develop libraries role in order to empower people to take part in the democratic society
     
  5. As president of the Danish Library Association I believe strongly in public libraries as transformational institutions and as places open for all. A place you go to not because you have to, but because you want to. Places of information, inspiration, new learning, insight and understanding. Places stimulating citizenship

fredag den 1. maj 2015

Sover venstrefløjen i kulturtimen? #1maj

I hvert fald skriver DRs kulturkommentator Niels Frid-Nielsen i at Venstrefløjen snorksover i kulturtimen og på det skammeligste forsømmer den kulturpolitiske værdikamp.

Jeg har også selv for nylig skrevet om at man i det politiske landskab ikke skal glem ikke kulturens værdi, når demokratiet udfordres i Altinget, hvilket jeg synes er kan være en tentens til. På sådan en første maj, synes jeg det er værd, at kigge lidt nærmere på Frids interessante pointer.

Læs hele hans kommentar:
Niels Frid-Nielsen skriver bl.a. "Kultur er noget man i dansk politik snakker om ved festlige lejligheder, ikke i en valgkamp.

Selvfølgelig vil den radikale kulturminister Marianne Jelved profilere sig som læsehest og som lyttende til den opvoksende generation. På den måde vil folkene omkring kulturministeren forsøge at fremtidssikre den driftsikre og erfarne Jelved."

Man hvad vil venstrefløjen egentlig?
Frid-Nilsen kommer ikke med svaret, men har en række rammende spørgsmål; Pia Olsen Dyhr har som formand for folkesocialisterne på mange måder genskabt en knivskarp profil, men når det kommer til kulturen virker kniven unægtelig lidt sløv.

Enhedslisten har et solidt bagland i landets kulturmiljøer, ikke mindst de mere alternative af slagsen. Men har partiet formået at tale det unge, eksperimenterende og nybrydende kulturlivs sag?

På den baggrund konkluderer han så at sagen er, at venstrefløjen snorksover, når det kommer til kulturen. Og det er synd. For tiden kalder på kritisk kulturpolitik.
LÆS OGSÅ: Jorden kalder - 1maj handler også om KULTUR 01 maj 2013

Jeg skrev i sidste uge om forandreringen i den europæiske kulturkamp under overskriften Måske EU er stærkere end Google, når nu det er @Vestager der skal lægge armFrid fremhæver også hvordan Margrethe Vestager som EU kommissær har formået at bringe tidens måske største kulturkamp øverst på den globale dagsorden og hendes livtag med Google og den bagvedliggende diskussion om censur, ytringsfrihed og magt over internettet.

Kulturradikal arv
Frid-Nielsen slutter med at henvise til salig Poul Henningsens og Klaus Rifbjergs og den kulturradikal alliance der var mellem venstrefløjen og og slutter med at beklage at det desværre ikke virker, som om venstrefløjen kender sin besøgelsestid, når det drejer sig om kultur. Ærgerligt, for kultur er om noget værdikamp.
LÆS OGSÅ: Biblioteksdebat: 1maj solidaritet uden kultur 01 maj 2012

Det kan jeg være helt enig med ham i og det var også min pointe da jeg forleden skrev om, at det er mærkværdigt som en del af kulturparnasset ser det som sin fornemmeste opgave at disse initiativer som skal mangfoldiggøre kultur og inddrage flere mennesker. Ofte ender kulturprogressive meningsdannere, i deres iver på at virke folkelige, med at tale ned til samme folk. For var det ikke netop venstrefløjenens fornemmeske position i kulturkampen, at give alle en mulighed for at opleve, deltage og være en del af kulturen?

Eller har man valgt at overlade hele den kamp til ...... nogle andre?

Læs mere 

Hvorfor mener nogen på parnaset, at kultur ikke er for alle?


søndag den 26. april 2015

Hvorfor mener nogen på parnaset, at kultur ikke er for alle? #DanmarkLæser

Det er mærkværdigt som en del af kulturparnasset ser det som sin fornemmeste opgave at disse initiativer som skal mangfoldiggøre kultur og inddrage flere mennesker. 

Ofte ender kulturprogressive meningsdannere,  i deres iver på at virke folkelige, med at tale ned til samme folk. 

For eksempel havde Politiken i denne uge valgt at sætte Danmark Læser initiativet (der kulminerer med at uddele  bøger til helt almindelige mennesker, hvor de mindst venter det)på forsiden, men i en negativ kontekst. 

Når man læste den forside sad man tilbage med opfattelsen af, at det kan godt være der er lidt flere der læser bøger af sådan et initiativ, men det er at smide perler for svin, for de forstår det ikke aligevel.

Politiken havde nemlig valgt, at lave overskriften 100.000 bøger deles ud, men til hvilken nytte? 

Med underoverskriften Danmark Læser-kampagnen giver i dag tusindevis af bøger til folk, der ikke læser så ofte. Men bliver man også belæst af at læse? Ikke nødvendigvis, siger en professor i læsning. Det kræver nemlig lidt af en indsats at suge orderne til sig.


Så havde "organet for den højeste oplysning" ligesom sat scenen og forklaret, at det alligevel ikke nytter at danne pøblen ved at få dem til at læse skønlitteratur. Jeg synes det er ærgerligt, at man vælger denne indgang til at beskrive en kampagne, hvis erklærede formål, med kulturministerens ord, er at "litteratur er med til at binde os sammen som nation. Vi bruger den til at forstå os selv og Danmark lige nu. Litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog."


Læser man hele Nils Thorsens ellers udmærkede artikel, så er billedet knap så enkelt som forsiden. Der står nemlig ikke at læsning af skønlitteratur ikke har effekt. Det forskningsmæssige belæg går mere på at man ikke nødvendigvis bliver et bedre menneske at at være belæst, med det glimrende eksempel at Goebbels var yderst belæst og han ikke lige falder i kategori "godt menneske".

Den vinkel forfølges søndag, hvor der er endnu en artikel med overskriften "Kulturens svar på grøntsager" hvor Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen hælder sin fordomsfuldhed ud over os. Slutteligt tager hun saglig Rifbjerg som gidsel, for at ville mene noget om kampagnen, hvis han havde været i live. Hun slutter fortælle om hvad Rifbjergs mente om god litteratur i 1988. Her fremhæver Kizaja Rifbjerg mener at den gode litteratur forstyrrer os med sin anderledeshed.

Her rammer hun plet, for selvom hun sikkert vil bruge salig Rifbjerg til at nedgøre kampagnen, så er det kernen. Litteraturen forstyrrer os og giver indsigt i verdernen vi ellers ikke ville kende til - en forstyrrelse som i sidste ende kan skabe forståelse.

Men som sagt har det heller ikke været kampagnens mål at skabe gode mennesker. Men at skabe grobund for at deltagende samfundsborgere og at man gennem læsning får kendskab til både sig selv om andre. Ligesom læring ikke er en garant for at mennesker bliver gode, men en forudsætning for at man kan deltage, er at man kan lære. Det er hele det tænkesæt, der ligger bag initiativet Danmark Læser, hvis vi gør en ekstraordinær indsats, kan vi få flere til at læse og skabe et endnu mere oplyst folk, for lyset er ej blot for de lærde. En grundtanke som i gamle dage trives, selv bag de tykke murer rundt om politikens redaktionslokaler på Rådshuspladsen.

Politiken er ikke det eneste organ, der har været kritisk også evige Anne Sophia Hermansen, langer ud efter kampagnen, omend hun måske ikke helt har sat sig ind i detaljen, men sådan er det når det skal gå stærkt og man skal leve af at have at have meninger om alt.

Hun skriver på sin facebook

” I stedet for overfladiske kommunikationskampagner som ”Danmark Læser” skulle vi også tage at lukke flere af landets søvnige biblioteker og i stedet FORÆRE bøger til børn hvert eneste år.”

Jeg skrev med det samme til hende på Twitter 

Og uddybede på Facebook

Men hun har ikke svaret, så hun vil nok hellere mene noget end lære. 

Hun fik også hurtig svar på tiltale fra vores Kulturminister Marianne Jelved, som på sin Facebook skrev 
Kære Anne Sophia Hermansen. 
Meningsdannere har stor indflydelse på, hvordan en given sag bliver opfattet. Med indflydelse følger en forpligtelse og et ansvar for, at man sætter sig ordentligt ind i tingene.
Danmark Læser er lavet i samarbejde med hele bogbranchen. Forlagene, boghandlerne, biblioteker og forfattere. Det er fx forlagene, der har doneret de 100.000 bøger, der bliver delt ud af 4000 borgere over hele landet. 6000 havde meldt sig som uddelere, så desværre er nogen blevet skuffede.

48 kommuner søgte om at blive læsekommuner, 12 blev udvalgt til pilotprojektet, der har kørt i halvandet år. Kampagnen løber i alt i fire år. Kommunerne har skullet stille med lokale samarbejdspartnere. Det har de haft i form af skoler, foreninger, ungdomsuddannelser, organisationer som FOA, arbejdspladser som Danish Crown, JSB Plast, Danfoss og eksterne sponsorer som f.eks. Danske Bank. I den kommende tid bliver projekterne evalueret, og de bedste og mest nytænkende tiltag vil så blive rullet ud i andre kommuner.

Dit forslag om at børn skal kunne recitere klassikere, når de går ud af folkeskolen er et slag i luften. Det skaber ikke læseglæde. Og hvorfor skulle en indsats i folkeskolen udelukke, at også voksne finder eller genfinder læseglæden? Og hvorfor må man ikke tage de teknologiske hjælpemidler i brug?
På Danish Crown begyndte en ordblind medarbejder fx at lytte til lydbøger på arbejdet og fik på den måde åbnet døren til litteraturen. Han har nu meldt sig på et læsekursus blandt andet for at kunne læse op for sin søn og hjælpe ham med lektierne. Som en af uddelelerne, Marlene, siger: Det er nok en af de sjoveste dage. Så mange snakke med mennesker som siger, de ikke læser, men som bliver så glade for bogen, at nu vil de i gang. 


Det forunderlige ved hele projektet er nemlig, at det har fået kontakt til så mange mennesker, som ellers ikke læser. Det projekt som Jelved nævner fra JSB Plast er gennemført af Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne og er netop indstillet til Magnet-prisen, som er en anerkendelse af det mest innovative og inspirerende partnerskab mellem kultur og erhverv.

Ringkjøbing-Skjern bibliotekerne er rykket direkte ind hos JSB Plast og har igennem læseklubber skabt lyst til litteratur og læseoplevelser. Biblioteket er rykket ud af vante rammer og har aktivt taget kontakt til en ny målgruppe. JSB Plast har skabt en helt ny atmosfære på arbejdspladsen igennem litteraturen.

Litteraturen er rykket ind hos JBS Plast for at vække de ansattes læselyst. Litteraturen styrker det interne sociale miljø samtidigt med at biblioteket møder en ny målgruppe. Denne aktive brobygning mellem virksomhedens ansatte og det lokale bibliotek er årsagen til, at JSB Plast og Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er nominerede til Magnet-prisen. Læs mere


Har man brug for bøger på kulturens højborg? 
Jeg deltog selv da Danmarks Læser kulminerede med uddelingen af de 100.000 bøger. 

Jeg delte  min ration ud på Vartov, som af mange opfattes som en kulturelitært højborg og rummer da også både Kirkegaardcenter, Grundtvigcenter og masser kulturelle foreninger. At jeg alligevel deler bøger ud her, er fordi jeg ved, at en masse mennesker i løbet af deres liv holder op med at læse skønlitteratur fordi de vælger at prioritere andre ting.

Jeg mødte faktisk også en del der ikke læser skønlitteratur. To grupper som ikke overraskede mig, nemlig mænd i deres bedste alder, som sagde "nej jeg har ikke tid til skønlitteratur p.g.a. arbejde" og en anden som sagde "Nej, jeg læser kun faglitteratur", men så også en grupper der overraskede mig. En gruppe bestående af yngre kvinder som svarede "Nej jeg læser ikke for tiden, for jeg har små børn"

Det synes jeg er ærgerligt for litteratur er med til at binde os sammen, at forstå os selv og andre, litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog.

Jeg har skrevet lidt om hvordan jeg gennem livet har oplevet mange ”kloge” mennesker fortælle om hvorfor de ikke læser, altså det der skønlitteratur- det kan du læse her http://farsunivers.dk/?p=262

Faktisk er der så også nogen der mener at kunne bevise at man bliver et bedre menneske af at læse, selvom det ikke er kampagnens formål, så synes jeg da ikke helt man skal se bort fra det. Heller ikke på parnaset, Læser man bare 10-15 minutters god skønlitteratur, øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker, siger en af forskerne bag undersøgelsen, David Comer Kidd fra The New School for Social Research i New York

Gudskelov er der begejstring hos de fleste jeg møder over kampagnen. Og jeg blev skide glad da min kusine som har en frisørsalon ude i Taastrup kom og fortalte mig, at hun havde meldt som sin uddeler og ville dele alle bøgerne ud i hendes salon, for som hun sagde "når jeg begynder at tale om bøger, så sker der noget med vores samtale som bare får et andet liv, ud over det billedblad som kunderne ofte sidder og læser i."

I den forløbne uge rejste de radikales kulturordfører en debat, om at "Kulturområdet har udviklet sig til et elitært prestigeprojekt, der i manges øjne først og fremmest har status af noget lækkert pynt. Det er blevet en lukket klub. Og det udfolder dermed slet, slet ikke sit egentlige potentiale: at ændre livssynet og perspektivet for og hos mennesker". Nu er hun godt nok min kone, men det svækker jo ikke hendes argumentcx om at kultur kan blive en lukket klub, hvis ikke vi udvikler og erkender kulturens udviklende kraft for samfundet og det enkelte menneske, og at den kultur skal tage udgangspunkt mange andre steder end bag de tykke murer på Politiken, Vartov og Christiansborg.


onsdag den 22. april 2015

Uafhentede bog­reservationer koster millioner

I dag kan man i Berlingske læse overskriften »De er ligeglade« - studerendes uafhentede bog­reservationer koster millioner.

Den overskrift er lavet på baggrund af en rundspørge som Berlingske Research har foretaget på landets hovedbiblioteker. Den viser at det Særligt er i de store uddannelsesbyer oplever bibliotekerne, at mange lånere reserverer bøger og musik uden nogensinde at hente materialet. I København og Aarhus, hvor problemet er størst, vurderer bibliotekerne, at 25-49 procent af det reserverede materiale aldrig bliver afhentet.


Altså en indikator på at studerende har betydning for antallet af uafhentede materialer, men det kan jo også skyldes en række andre demografiske og sociale faktorer i store bysamfund. Jeg ville nok være lidt varsom med at lave hurtige konklusioner og så oven i købet lade den til overskrift i et stort dagblad.

Det ændre imidlertid ikke ved problemstillingen, at det er et spild af ressourcer at bibliotekerne finder materialer frem til borgere som ikke gider hente dem eller i det mindste afbestille.

Hvad synes du man skal gøre ved det?

Berlingske har nogle bud i artiklen bl.a. fra formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen »De studerende har opgaver, som de skal samle materiale til, og måske kommer det reserverede materiale ikke frem i rette tid. Problemet er, at folk er ligeglade og undlader at afbestille materialet. Det er ikke i orden, og man må finde en løsning på problemet. Flere store biblioteker arbejder på systemer, hvor låneren via SMS eller e-mail skal bekræfte sin reservation umiddelbart inden, at materialet kommer hjem. Det vil løse en stor del af problemet,«

I følge Berlingske mener man (bibliotekerne?) i København, Frederiksberg og Aarhus, at man skal betale bøde for uafhentede reservationer.

Bøder vil kræve en ændring af Biblioteksloven, og kulturminister Marianne Jelved sagde tidligere på måneden til Berlingske, at hun ikke umiddelbart er stemt for bøder. Hun har i første omgang bedt Kulturstyrelsen om at undersøge problemets omfang.

Heller ikke Steen B. Andersen går umiddelbart ind for bøder/gebyrer. Han tror, at systemer med SMS og e-mail til lånerne kan løse en stor del af problemet.

»Indførelse af gebyrer for uafhentede reservationer må være den sidste løsning. Principielt skal bibliotekerne være gratis, men det er klart, at hvis vi ser et ressourcespild, hvor det ikke er nok at motivere lånerne til at afmelde reservationer, de ikke længere skal bruge, så må vi overveje andre måder. Når jeg ikke er glad for afgifter, så er det, fordi de rammer de mest udsatte,«

Men læs selv artiklen og kom gerne med gode råd til hvordan man kan undgå sådan et spild

torsdag den 16. april 2015

Måske EU er stærkere end Google, når nu det er @Vestager der skal lægge arm


Googles Europæiske topchef Matt Brittin er i Politiken citeret for at enhver succesrig virksomhed har en mission ud over at tjene penge. Googles er at bringe information til alle og gøre den nyttig for alle.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på om han måske mente bibliotek? Men det gjorde han jo nok ikke, for biblioteket er jo nonkommerciel, så selvom bibliotekets mission er den samme, nemlig at bringe information til alle og gøre den nyttig for alle er der ikke meget profit i det, og det er tros alt det som driver google,

Bibliotekets forretningsmodel er en noget anden og under demokratisk kontrol, for godt er missionen at bringe information til alle og gøre den nyttig for alle, men biblioteket er ikke sat i verden for at tjene penge, men sikre oplyste borgere, der har mulighed, evner og lyst at deltage i demokratiet. Det er måske ikke det der lægger Google mest på sinde. 

Se googlechefen fortælle til Politiken her


For selvom Google arbejder med åbne standarder og virker åben for enhver, så er der mange ting vi ikke helt kan gennemskue i Googles forretningsmodel eller bare deres måde at sortere resultaterne af de søgninger vi foretager på deres søgemaskine. Er resultaterne helt neutrale eller præget af hvad vi før har søgt på eller hvem der betaler. Ja jeg ved godt, hvad jeg tror, og derfor sætter jeg stor pris på biblioteket som kan sikre en objektiv behandling af informationerne.

Samme dag som man kunne høre den visionære googlechef fortælle i Politiken kunne man nemlig læse i britiske finansavis Financial Times, at Google misbruger dets dominerende rolle som søgemaskine og kan se frem til snart at modtage en formel anklage.

Det er EU-kommissær Margrethe Vestager der tilsyneladende spiller med musklerne i den opsigtsvækkende sag, der har været undervejs siden 2010,

Kort fortalt har EU-kommissionen på baggrund af en stribe klager undersøgt, hvorvidt Google styrer søgeresultaterne på en måde, så det favoriserer selskabets egne tjenester på bekostning af konkurrenternes. I flere omgange har tidligere konkurrencekommissær Joaquin Almunia været tæt på at lande en mindelig løsning med Google. Men hver gang er det i sidste ende faldet til jorden. Men nu prøver de igen.

Personligt har jeg haft det sådan, at jeg ikke helt forventede at EU havde styrken til at vinde kampen over en gigant som Google på dette område. Men på den anden side, så kommer jeg ret meget i tvivl når nu det er Margrethe Vestagers der er konkurrencekommissær i Bruxelles, på mig virker hun i hvert fald skræmmende stærk.




Følg det bibliotekspolitiske topmøde live på Meerkat og Twitter #DBtop15


Når nu  Madonna i sidste uge brugte app'en Meerkat til videopremiere, så kan Danmarks Biblioteksforening nok også. Men det er en brugerstyret formidling, så vi ved ikke var der streames. Det eneste vi kan garantere er, at afsløringen af Læsernes Bogpris vil kunne følges omkring kl. 20.30 i aften - så følg #DBtop15 .

I de næste par dage mødes omkring 500 kulturpolitikere og fagfolk til det Bibliotekspolitisk Topmøde i Aarhus. Det er Danmarks Biblioteksforening der står bag og vi er selvfølgelig stolte at kunne samle så mange mennesker. Det viser at der er interesse for kulturen ude i kommunerne, for selvom det nok er landets største kulturpolitiske møde, er det primært kommunale politikere og fagfolk der deltager. Men det er jo også ude i kommunerne kulturen bliver skabt, så det er nok meget naturligt.
Læs mere om Topmødet
Når man holder sådan en event er der mange overvejelser om, hvordan man får gjort opmærksom på den, men nok så vigtigt, hvordan mange flere end de 500 mennesker til konferencen kan få del og nok så vigtigt tage del i oplevelsen.

Vi bruger selvfølgelig flittigt de sociale medier, hvor vi kan følges på Facebook og Twitter på #DBtop15

Vi har også i de seneste år valgt en mere redigeret virkelig, hvor vi har optaget de væsentlige oplæg og debatter, og delt på vores hjemmeside, som f.eks. disse fra Vejle i 2014:
Torsdag den 27. marts
» Anker Brink Lund | video | oplæg
» Bertel Haarder | video
» Kulturministeren taler, inkl. pris til ministeren | oplæg | video
» Michel Steen-Hansen | video | oplæg
 Se alt fra Årsmøde2014 her
I år har vi så valgt at tilføje en totalt uredigeret udgave af livestream nemlig Meerkat. Det er i alt sin enkelthed en app du downloader til din mobil og så kan du via den filme det du finder interessant og dele live via twitter. (Jeg beklager, at den endnu kun fungerer rigtigt på Iphone, hvilket desværre også udelukker, at jeg kan deltage, da jeg tror på de mere åbne standarder i Android.)

Men prøv det selv og hold øje med din twitter #DBtop15 og se om ikke der dukker en del Meerkatte op på twitter  når vi begynder alle herlighederne på Dronningens Fødselsdag den 16 april kl 10.00

Topmødet - lige ved hånden
Tag alle praktiske oplysninger om topmødet
med på din tablet og smartphone.
Scan QR-koden her til højre
eller klik på www.dbtop15.dk