tirsdag den 27. januar 2015

Fremtidens biblioteker er lokale kreative vækstcentre

Bibliotekerne er en hjørnesten i velfærdssamfundet, når det kommer til den litterære dannelse. Men når befolkningssammensætningen ændrer sig så radikalt, som den gør i de her år, ja så må bibliotekerne følge med eller dø sådan skriver Niels Frid-Nielsen, kommentator og DR Kultur i dag på en kommentar på DR.

En række interessante betragtninger om hvordan folkebibliotekerne kan udvikle sig, hvis de formår at gribe chancen, hvor artiklen beskriver den spændende strategi som Københavns Kommune lægger for dagen. 

Men læs selv hele artiklen her

Artiklen slutter med dette håbefulde udsagn: Hvis bibliotekerne formår at forandre sig med befolkningen, så har de også en funktion i fremtiden. Mit bud er, at vi ganske snart ser de danske folkebiblioteker forvandle sig til selvbetjente kulturhuse med gang i den døgnet rundt. Med lidt held kan de gå hen og blive lokale kreative vækstcentre.

Hvis ikke det sker, så vil folkebibliotekerne om en generation blive noget fra dengang morfar var ung.

torsdag den 15. januar 2015

Det fælles nordiske bibliotekssamarbejde og e-bøgerne

I dag holder de nordiske biblioteksforeninger fælles møde i Oslo.

Vores tema er de fælles udfordringer bibliotekerne har i forhold til at udlåne e-bøger, hvor ophavsretslovgivningen ikke giver bibliotekerne mulighed for at købe og udlåne de e-bøger, hvis ikke ophavsretindehaveren ønsker det og derfor kan bibliotekerne ikke bare købe e-bøger på almindelige markedsvilkår.

I Danmark har vi skabt og forhandles os frem til forskellige forretningsmodeller i bibliotekernes eReolen.dk

Lige nu er alle forlag med  og det betyder at bibliotekerne i Danmark som det eneste land i verden kan stille alle danske e-bøger til rådighed for borgerne.

Det er fantastisk og det er vi naturligvis stolte af, omend det er en dyr model som ikke er holdbar hvis flertallet af borgerne begynder at låne e-bøger frem for de fysiske. Der er nemlig en stor forskel, for i forhold til de fysiske bøger har bibliotekerne de nødvendige undtagelser i ophavsretlovgivning til at købe og udlåne alle de bøger de vil. Det afspejler sig naturligt på prisen, da de så kan indkøbe på markedsvilkår. Det kan bibliotekerne ikke hvad angår e-bøger, hvor de så skal forhandle sig frem til en pris og betingelse hos dem der har ophavsretten, typisk forlaget.


Det er en sådan forhandlingsløsning vi i et nationalt fællesskab har lavet i Danmark.
Det og meget andet skal vi drøfte i dag i nordisk regi, for vi tror på, at vi i internationale fællesskaber kan opnår endnu bedre betingelser for bibliotekerne og i sidste ende for borgerne. Det er jo dem vi er der for.


Det er dybest set også derfor vi har skabt de såkaldt åbne biblioteker, hvis åbningstid er langt længere end de timer hvor der er personale. På nuværende tidspunkt har vi over 250, hvilket også er noget helt særligt Dansk.

See The development of ‘open library’ in Denmark

Ud over alt det skal vi fra Danmarks Biblioteksforening også fortælle om os selv, vi er nemlig også helt særlige fordi vi har skabt en organisation, hvor der både er politikere og fagfolk i samme forening.



lørdag den 20. december 2014

Bibliotekerne køber fornuftigt ind og har noget for enhver smag

Endnu engang er debatten om hvad bibliotekerne skal have stående på hylderne blusset op. For et par uger siden kunne man i Bogmarkedet læse
Formanden for Danmarks Biblioteks Forening, Steen Bording Andersen meldte hus forbi på på den kritik.”Nu skal man huske på, at folkebiblioteket er en public service institution, der netop skal rummer både det bredde og det smalle – og det er præcis hvad vi gør,” siger han og fortsætter:
”Jeg synes, at bibliotekerne rammer balancen godt, så vi både har noget af det populære, der skal trække folk til, og samtidig er den litteraturformidler, der køber og formidler mest af den smalle litteratur. Vi havde debatten på det netop afviklede BogForum, og her fremhævede forlæggerne faktisk, at bibliotekerne med deres indkøb er en vigtig støtte for den smalle litteratur.”

En analyse af de udbetalte bibliotekspenge fra 1992 til 2014 foretaget af det kulturjournalistiske site søndagaften.dk viser, at de bedste sælgende danske forfattere faktisk får mindre og mindre udbetalt. Det er ifølge analysen tegn på, at bestsellerne fylder mindre på bibliotekerne.

Debatten i det lille tidsskrift gav ikke stor genklang i andre medier, men det førte dog til at vi i Danmarks Biblioteksforening intensiverende dialogen med Dansk Forfatterforening for bl.a. at få ryddet misforståelserne om bibliotekernes prioriteringer af vejen. Det er dialog er både konstruktiv og frugtbar.

Men det er jo ikke den eneste forfatterforening i det lille land. Så også Danske skønlitterære Forfattere ville på banen og gentog den misforståede kritik. Denne gang var det formanden for Danske skønlitterære Forfattere Jan Thielke, der i et læserbrev i Politiken påstår at det er blevet sværere at låne smal litteratur på landets biblioteker.
Hans påstande har været genstand for debat og er flere gange blevet tilbagevist og endnu engang i den 12 december, hvor både Kulturminister Marianne Jelved og jeg har debatindlæg i Politiken. 
Hans påstande var også genstand for en længere debat i DR1 Debat både på P1 og DR2 hvor formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen med baggrund i folkebiblioteks public service forpligtelse, satte forfatterformandens påstande i perspektiv.
Det kan du høre her: 

Debatindlæg fra Politiken 12.12.14 
Bibliotekerne har masser smalle og brede bøger til enhver smag
I Politiken hævder formanden for Danske skønlitterære Forfattere Jan Thielke, at det er blevet sværere at låne smal litteratur på landets biblioteker.
Ifølge ham prioriterer bibliotekerne i stedet bestsellerne, fordi de vil have kunder i butikken og slækker på deres demokratiske forpligtelse.
Hvis Jan Thielke besøgte nogle af landets knap 500 biblioteker vil han opdage, han tager fejl i sin påstand.
Bibliotekets formål er at fremme oplysning, undervisning og kulturel aktivitet. bl.a. ved at stille bøger og en masse andre materialer til rådighed. Folkebiblioteket er en public service institution og skal derfor rumme både det bredde og det smalle. Samtidig med bibliotekerne løser mange andre samfundsopgaver. Jeg synes bibliotekerne rammer balancen ret godt, så vi både har noget af det populære, der skal trække folk til, men også sikre at det smalle er til rådighed. Biblioteket er samtidigt den litteraturformidler, der klart køber og formidler mest af den smalle litteratur.
På det netop overståede Bogforum, var der debat om emnet og her fremhævede forlæggerne faktisk også at bibliotekerne med deres indkøb er en vigtig støtte for den smalle litteratur og specielt også som formidler af den.
Så han har simpelthen ikke ret i sin påstand.
I forhold til hvilke bøger der købes, så tager hvert bibliotek stilling til hvilken profil, der skal indkøbes ud fra behovet i netop deres lokalsamfund. Men hvis personalet på alle de 500 biblioteker, skulle sidde og vælge hver enkelt bog, så ville der ikke blive købt ret mange bøger, fordi pengene så ville gå til personalelønninger.
Biblioteket tager biblioteksbrugernes ønsker og behov meget alvorligt. Det er folkebiblioteker og skal være i synk med borgernes ønsker. Men det betyder ikke, at alle de populære bøger, som borgerne kunne ønske sig, indkøbes. Til gengæld køber bibliotekerne det smalle og knap så efterspurgte, det udfordrende, vanskelige, sære, det som stiller tingene på hovedet – og som ikke bare lige låner sig selv ud. Vi køber dem ikke i store eksemplartal, men vi køber dem i et fornuftigt eksemplartal i overensstemmelse med de lokale budgetter, så de er tilgængelige for borgerne. Har en filial eller et bibliotek ikke selv en efterspurgt digtsamling, så kan den desuden bestilles hjem takket være bibliotekernes landsdækkende samarbejdsordninger.
Det vigtige her er bibliotekernes formidling. Formidling af litteratur er lige præcis hovednerven i biblioteksopgaven, og der hvor biblioteket gør en forskel og gør andet end bare at stille til rådighed. Litteratur skal ikke bare stå på hyldene, den skal leve sammen med læserne.
Det gør bibliotekerne i litteraturkredse, bogcaféer og debatarrangementer. Og i levende rum, hvor vi udstiller den nye og smalle litteratur og det gør vi når vi opsøger borgerne hvor de mindst venter det i sportshaller, plejehjem, børnehaver eller sågar i deres hjem.
Men bibliotekernes budgetter til at købe materialer er desværre beskåret i de seneste år, og det er en fælles udfordring for os og forfatterne og i sidste ende for borgerne og samfundsudviklingen.
For bibliotekerne handler det om at formidle litteratur og gøre Danmark klogere. Det gør vi gerne i et samarbejde med forlag og forfattere for gennem samarbejdet kan vi gøre landets største litteraturformidler biblioteket endnu bedre.

Danmarks Biblioteksforening

onsdag den 10. december 2014

Libraries Change Lives

Libraries Change Lives eller som vi siger i hjemme hos mig - Biblioteket forandrer liv, da det er temaet på biblioteksforeningens årsmøde i 2015.

Sæt kryds i kalenderen den 16. og 17. april 2015,


Men "Libraries Change Lives" er også titlen på en stor europæisk kampagne som i dag kl 11.59 lancerer denne fantastisk video, der viser hvad "det der bibliotek" er



Du kan se mere om den fælles europæiske kampagne her www.publiclibraries2020.eu

The Public Libraries 2020 programme is run by 
The Reading & Writing Foundation (in Dutch: Stichting Lezen & Schrijven) was founded in 2004 by H.R.H. Princess Laurentien of the Netherlands with the aim of structurally solving illiteracy in the Netherlands. Over the course of the years, we have also started working towards this goal internationally.




onsdag den 3. december 2014

Godt nyt er intet nyt - men det går faktisk bedre med integrationen

To bemærkelsesværdige statistikker:

1) Siden 2006 er ungdomskriminaliteten i Danmark halveret. Både vold, trusler, tyveri og hærværk er faldet.

2) 72 pct. af unge med indvandrerbaggrund fra ghettoområderne tager i dag en ungdoms-uddannelse. Det er ni procentpoint flere end i 2008, og udviklingen ser ud til at forsætte – både for piger og drenge.

Det får i dag Information til at reflekterer over at Godt nyt er intet nyt. Den reflektion har jeg også haft gennem tiden, når vi med larmende tavshed i medierne fortæller den ene gode integrationshistorie fra bibliotekerne efter den anden. Hvad enten det er undersøgelser som BIBLIOTEKERNE FREMMER INTEGRATIONEN eller publikationer fyldt med gode historier til efterfølgelse som Brug biblioteket som centrum for integration 

I det lys er Information refleksioner så tankevækkende når de også placerer den kollektive skyld

"Vi – medier, politikere og borgere – har en farlig forkærlighed for konflikt. Mens beretninger om hjemmerøverier og bandeskyderier, trods deres begrænsede forekomst, let trækker overskrifter, bliver succeshistorier om faldende kriminalitet og stigende uddannelsesgrad knap nok bemærket. Godt nyt er intet nyt. Det tegner et skævt billede af virkeligheden.

Realiteten er, at det faktisk går fremad med integrationen. Og vi gentager: Det går fremad med integrationen."      

Det kunne jeg godt tænke mig en selvransagende offentlig debat om.

En debat som også andre har prøvet at rejse uden det har medført den store interesse som f.eks.

Verdens Bedste Nyheder | Formidling af konkrete fremskridt ...

Verdens Bedste Nyheder er et initiativ under FNDanida og de danske udviklingsorganisationer, der formidler konkrete fremskridt i udviklingslandene. Derudover får Verdens Bedste Nyheder en uvurderlig hjælp fra flere end 90 virksomheder, som hjælper med at bringe budskaber ud i stuerne på forskellig vis.



onsdag den 26. november 2014

New e-book deals between all danish publishers and the public libraries in Denmark



A PRESS RELEASE from eReolen.dk 

Negotiating on behalf of the Danish public libraries, Denmark’s Digital Library have finalised deals with the largest Danish publishers from the commercial e-book library lending platform, EBIB, to move the publishers’ titles from EBIB to the libraries’ platform eReolen - i.e. “the eShelf”. EBIB will then close its library business.

Consequently, starting January 2015, the e-books from publishers such as
Gyldendal, Rosinante & Co., Lindhardt & Ringhof, JP/Politiken and others. will be
showcased and promoted via eReolen’s web site and apps. The publishers and the
public libraries have already begun a collaboration designed to diversify the patrons’
usual frontloaded lending patterns and move focus away from the new releases and
more towards the backlists.

All Danish public libraries are expected to offer the new eReolen to their patrons.
The deals have been restricted to 2015 in order to closely evaluate and adjust the
new service. The current 5,000 titles on eReolen are expected to grow to over 9,000
with these new deals.

Chairman of the eReolen association, Jakob Heide Petersen, states: ”We are happy
with the new deals that strike a balance between the needs of the libraries and
those of the publishers. Our common interest is the promotion of literature and
reading. Now our patrons will have access to a lot more e-books from their library.
eReolen stands to gain both in terms of breadth and quality which we will aid us in
getting more people to start reading e-books. Our successful launch this summer of
an improved digital audio book service followed by a promotional campaign clearly
demonstrated that given the right content and the right technical solution, we can
bring literature to a lot more people. We are looking forward to cooperating with
authors and publishers and to promoting the new e-books alongside our other
services.”


Chairman of Danish Publishers’ Association and CEO of Gyldendal, Stig Anders,
states:”The libraries play an important role in stimulating reading and promoting
literature, and the publishers want to support the libraries as they strive to maintain
and develop this role while the general demand for e-books keep rising. E-books is a
growing market so we will closely monitor how loans and sales develop alongside
each other and make sure the commercial market and library services align
beneficially - both in terms of e-books and printed books.”


tirsdag den 25. november 2014

At udvikle med og ikke for borgerne - lex bibliotek

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af en konsulent der havde hørt at bibliotekerne arbejde med borgerinvolverende processer og nu havde hun så læst, at jeg bl.a. her på bloggen havde skrevet om det. "Passer det?" spurgte hun og jeg synes jeg sporende en vis skepsis i hendes spørgsmål.

Jeg kunne jo kun svare bekræftende på hendes spørgsmål og i øvrigt fortælle at det gjorde bibliotekerne på mange forskellige planer, mens jeg nok måtte indrømme, at vores sektor måske ikke er den bedste til at formidle netop det aspekt i vores virksomhed.

Det er synd for jo mere jeg dykker ned i det, jo flere gode eksempler finder jeg. Så mange at jeg umuligt kan yde alle de forskellige eksempler retfærdighed, når jeg skal samle dem op på dem, for vores samtale udmøntede sig nemlig i, at jeg skal deltage i en konference med FLUID (Foreningen for fleksibel uddannelse i Danmark)
Vi gør ikke noget for de unge, vi gør noget sammen med unge
Her skal jeg lave oplæg om nogle af de borgerinvolverende processer som bibliotekerne har arbejdet med og facilitere en workshop om emnet.

Mit oplæg tager sit udgangspunkt i Koldingbibliotekernes arbejdes med unge i deres Underground Library (ULK) Det kan du læse om her eller se mere om i denne video, Det er en medarbejder fra Kolding som fortæller en russisk delegation om den point, som enhver der arbejder med borgerneddragelse bør have på rygraden - "Vi gør ikke noget for de unge, vi gør noget sammen med unge. Men se det selv."

Et andet eksempel fra bibliotekerne er Demoteket - som er lavet flere steder rund om i landet bl.a. Nørrebro, Aahus, Herlev og også i Kolding, hvor nedenstående film også er fra. Projektet går i alt sin enkelthed ud på at man kan indleverer og registrerer sit kunstværk på biblioteket og andre så kan låne det - altså en mulighed for at man vise sit værk frem og formidle det til andre i stedet for at have det liggende derhjemme.

Du kan se mere her


Jeg kommer også rundt om en af de længstvarende borgerindragelses processer i dansk bibliotekshistorie nemlig etableringen af Dokk1 i Arhus, som åbner til Maj næste år. Allerede for 10 år siden begyndte de rejsen frem mod den fantastisk kultur- og vidensbygning som er ved at rejse sig på havnen i Aahus og som er den største kulturinvistering i en bygning siden bygningen af operaen i København. I gennem årene har der været mange borgere der har været med i den proces og ikke alle er måske klar over, at de faktisk har budt ind, når de har besøgt forvanlingesrummet på det gamle hovedbibliotek og leget med.

Det er umuligt at komme rundt om alle deres forsøg og ideer til at inddrage politikere, personale og borgere - men spændende er det og jeg har store forventninger til resultatet. Et af de tiltag som har kørt længe i den jyske hoved by er Folkelab, hvis vision er at skabe Folkelaboratorier i bibliotekerne, som lokale innovationsrum. Inspireret af hackerspaces og med fokus på blandt andet d.schools designmetode samt udvikling i partnerskaber bliver indholdet i Folkelaboratorierne praksisnære i bibliotekets frie og offentligt tilgængelige rum. Projektet kombinerer forskning, alternative miljøer, partnerskaber og bibliotekernes nye performative rum.

I kan se lidt mere om den proces der første frem til Dokk1 eller som det hed i starten
Urban Mediaspace Aarhus:

Se en film om Arkitektur, borgere og byen & vandet



Det sidste eksempel jeg bruger er Fra Non Users til Next Users om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne.

Se mit oplæg her: 






Og hvis du vil læse en krimi....så skrives også de med borgerindragelse på bibliotekerne
slicetown

torsdag den 20. november 2014

Fra Non Users til Next Users

I det sidste årstid har der i det fynske kørt et projekt om NextUser som det hedder på fynsk. Nu inviterer de til afsluttende konference Fra Non Users til Next Users om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne. Ved at bringe bibliotekarerne og dermed bibliotekstilbuddene ud til målgruppen har projektet opnået spændende resultater, som gerne vil formidle og dele med de interesserede biblioteker og aktører på landsplan.
Jeg skal holde oplæg i dag om ”Biblioteker, borgere og public 
service også for de biblioteksfjerne grupper” 
og er lidt i tvivl om hvordan man illustrerer sådan en gruppe

Her sættes fokus på bibliotekernes rolle i at kunne udvikle services til en gruppe, der ellers har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Det drejer sig om et segment af unge borgere: Udsatte unge – ufaglærte og uddannelsessøgende mellem 15-29

Jeg har lovet at komme med det første oplæg på konferencen med udgangspunkt i nogle af de undersøgelser Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet, specielt den store Segmenteringsundersøgelse som bl.a. har fokus på det Segment som de kalder DEN UNGE ARBEJDER - og hvad de kunne få ud af at bruge biblioteket og hvad biblioteket skulle tilbyde for at blive mere relevant for denne gruppe.
Projektet bygger oven på projekt som hed NonUsers deraf titlen på konferencen

Bag projektet står Odense Centralbibliotek sammen med Svendborg Bibliotek, Elsesminde produktionsskole, Odense, Tænketanken: Fremtidens Biblioteker,

Du kan se mit PowerPoint oplæg her:



Hvorfor laver organisationer strategier?



I de fleste organisationer laver man med jævnlige mellemrum nye flerårige strategier. Det gør vi også på min arbejdsplads Danmarks Biblioteksforening, og jeg synes det er noget af det mest spændende ved mit arbejde, at være med i sådan nogle processer. Det giver nemlig en unik mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved om man nu også arbejder i den rigtige retning og om målet er rigtigt.

I sådanne processer er det vigtigt at få forstyrrende elementer på banen, forstået på den måde at man ikke bare slev stiller spørgsmål for derefter selv at besvare det. Derfor har vi da også involveret et konsulentfirma til at designe og faciliterer processen.

I går blev jeg yderligere udsat for en lakmusprøve i den strategi proces vi er midt i, jeg skulle nemlig holde oplæg om det i Netværk for direktører i interesseorganisationer, hvilket gav mig et yderligere perspektiv, fordi de naturligt nok stillede en masse kritiske spørgsmål til hvad vi havde gang i - det tror jeg er sundt og nogle af de udfordringer jeg vil bærer videre i processen.

Danmarks Biblioteksforening har naturligvis en gældende strategi. Men som konsekvens af kommunevalget har vi fået nyt Repræsentantskab og nyt Forretningsudvalg- og som en naturlig følge af det ønsker de nye politikere at skabe deres helt egen strategi. Hos Danmarks Biblioteksforening er der nemlig tradition for kampvalg om pladserne og derfor får vi gerne medlemmer af de styrende organer som har klare visioner for hvad de vil arbejde for.

Alt det bindes sammen i strategiprocessen, samtidig med at vi involverer medlemmerne på forskellig vis. Hos os har vi yderligere den udfordring i involverende processer, at vores styrende organer er sammensat, så flertallet består af et repræsentativt flertal som består af kommunalpolitikere og et mindretal som består af fagfolk fra bibliotekerne. Det er ikke altid interesserne er sammenfaldende, hverken på den partipolitiske bane eller i forhold til de faglige interesser eller for den sags skyld mellem fagfolk og politikere. Men det giver en unik styrke når man finder sammen om den fælles vision for arbejdet. Alene derfor er den fælles strategi så vigtig.

Først i november måned var Danmarks Biblioteksforenings 54 mands store repræsentantskab samlet i til Bogforum i Belle Centret, hvor hovedenmet for dem var foreningens nye Strategi 2020, som der vil blive arbejdet med frem til årsmødet, hvor den skal danne udgangspunkt for de politiske diskussioner om hvad og hvordan foreningen skal arbejde i de kommende år.

Forud for rerpæsentantskabsmødet havde forretningsudvalget brugt en weekend i Herning, hvor de havde skabt en fælles vision og udarbejdet rammer for de fremtidige indsatsområder. At netop Herning var valgt, hang sammen med, at kommunen netop har åbnet en nye og fremadrettet bibliotek som er med til at binde byen sammen. Det var også et af de budskaber forretningsudvalget arbejde videre med, bibliotekets rolle i forhold til at binde ikke bare byer, men hele kommuner og alle dens institutioner, virksomheder, foreninger og borgere sammen

Forretningsudvalget lagde vægt på bibliotekernes rolle i samfundsudviklingen og i sidste ende hvordan bibliotekerne skaber de bedste muligheder for borgerne.

Det har vi valgt at udtrykke på følgende vis:
Vision 2020
Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse. Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

Sådan har forretningsudvalg og repræsentantskab valgt at udtrykke foreningens fælles vision, og for at leve op til den har man valgt tre indsatsområder

1. LÆRING
Bibliotekets rolle som kultur- og læringsinstitution skal styrkes. Det gælder i samspillet med folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner i bestræbelserne på at skabe myndige og demokratiske borgere.

Alle skal tilbydes fri og lige adgang til læring. Børn og unge skal stimuleres/udvikles til at kunne tage en uddannelse.

DB skal overfor folkeskole og ungdomsuddannelserne vise folkebibliotekernes styrke og muligheder for at understøtte intuitionernes læringsmål, med særlig fokus på folkeskolereformen.

2. DIGITALISERING
Borgerne skal gøres parate til at indgå i en digital tidsalder. Det gælder om at sikre digital dannelse for både børn, unge og ældre sådan at de kan være deltagende og myndige medborgere (empowerment).

Der skal gøres en særlig indsats for alle op til 30 år. Denne gruppe synes at være særligt udfordret i forhold til at forholde sig til det offentliges traditionelle kommunikationsformer. Udfordringen forstærkes, når kommunikationen digitaliseres. Fejler denne kommunikation, vil det medføre en markant demokratisk udfordring. Der skal især sættes ind overfor de grupper, hvor manglende kompetencer kan besværliggøre interaktionen mellem borgeren og det offentlige.

Digital dannelse
Spor 1: Digital dannelse i et bredt dannelsesperspektiv, som ikke kun omfatter kompetencer indenfor digital adfærd, kildekritik og håndtering af digitale informationer, men som også indebærer at være en myndig og deltagende borger i et demokratisk samfund, hvor stadig mere kommunikation og debat er digital.
Digital adgang
Spor 2: At sikre borgerne digital adgang til information uanset formen. Derfor skal der arbejdes med digital adgang til information og digitale materialer. Dette kræver fokus på ophavsret, så borgerne kan få fri og lige adgang via bibliotekerne.

3. BIBLIOTEKSRUMMET
Biblioteket er borgernes rum, stedet hvor man henter viden, hvor man har udviklende, demokratiske diskussioner og stedet hvor foreningerne mødes. Bibliotekerne er lokalsamfundets mødested – en ’agora’ eller ’bytorv’ der genererer liv, debat og udvikling. Biblioteket skal motivere til livslang læring og til et velfungerende samfund.

Biblioteksrummet skal være åbent og kunne rumme alle.

Biblioteket skal tænkes aktivt ind i den samlede byplanlægning, som bylivsgenerator.

Danmarks Biblioteksforening er vidensbærer og formidler, når rummene skal nyskabes.

Med udgangspunkt i indsatsområderne vil forretningsudvalget på baggrund af de arbejdssomme workshops og den livlige debat på repræsentantskabet lave et debatoplæg til foreningens årsmøde i Aarhus den 16-17 april 2015 – Det bibliotekspolitiske topmøde – hvor der lægges op til debat om foreningens fremtidige strategi og handleplaner.

Men det vil I hører meget mere om. Jeg har lavet en PowerPointpræsentation af processen her:





tirsdag den 4. november 2014

Bogen lever, åben bibliotekerne!

Bogen er død, luk bibliotekerne!  skrev Venstres medlem af Københavns borgerrepræsentation Jens-Kristian Lütken i et frontalangreb på bogen og biblioteket for et stykke tid siden i Jyllands-Posten. Jeg svarede ham sammen med forlæggerforeningens direktør i samme avis, men debatten lever stadig, så vi genoptog den i P1 Debat - DR i den 4 november - jeg mener nemlig at bogen lever og vi har brug for biblioteket som aldrig før og glad for at det er på den politiske dagsorden.

I hans optik er biblioteket åbenbart udelukkende et sted hvor man kan hente en fysisk bog, og selv om både journalisterne og jeg forsøgte at overbevise ham om at biblioteket opgave er Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og den fysiske bog kun er èt af midlerne til det, så fik vi vist aldrig overbevist ham om, at verden ser anderledes ud end det han forud havde bestemt sig til. Selvfølgelig spiller bogen og litteraturen en væsentlig rolle i bibliotekernes virke, og det vil den også gøre fremover uanset om den bliver digital - men det handler også om formidling. I  Jens-Kristian Lütken optik er det ikke et bibliotek, hvis biblioteket er mere end en fysisk bogsamling, men uanset hvad vi kalder det så handler fremtidens bibliotek om borgerne efterspørgsel og samfundets behov for oplyste borgere.   
Se Biblioteksdebat: Bogen lever – og efterspørges både af

P1 har været langt omkring og starter deres udsendelse med et besøg på det nye og visionære bibliotek i Herning, en tur på det "åbne bibliotek" i Faxe og på Islands Brygges en aften kl 23.00 men det kan du selv opleve i den første halve time af udsendelsen. (indslaget starter 2. min inde i udsendelsen) 

Sendt første gang 04.11.14 kl. 14:03

tirsdag den 7. oktober 2014

Tidens trends, fremtidens biblioteker og de nye brugere - forelæsning IVA

De seneste år har jeg fået lov at holde en årgangsforelæsning på Det Informationsvidenskabelige Akademi IVA - Det skal jeg også i år, så nu vil jeg betragte det som en tradition.

Mit udgangspunktet er folkebiblioteket i en politisk kontekst, hvordan og hvorfor det har udviklet sig som det har og hvilken rolle Danmarks Biblioteksforening har spillet og vil spille i fremtiden.

Jeg tager derfor fat på bibliotekesforeningens indsatsområder om biblioteket som indgang til læring, digitalisering og fællesskab og sætter det overfor folkebibliotekets formål, som i loven er beskrevet som:

Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet
-ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”

Altså er formålet ikke at indkøbe eller udlåne bøger.

Det forsøger jeg at udfordre ved at  forestille en dekobling af materialer og en diskussion af, hvad bibliotekets kerneopgave så vil være?

Iøvrigt et dilemma jeg har lånt fra København Hovedbiblioteks Chef Jakob Heide Pedersen som har lagt det op i en politisk udvalgs diskussion - for dybest set er det et ret politisk spørgsmål


Inden den diskussion vil jeg indlede med at udfordre de globale tendenser vi har udviklet i IFLA regi - for ad den vej at beskrive hvordan vores informationsmiljø ændre sig og hvordan det påvirker os som mennesker.

Men jeg vil også vende perspektivet og se på borgernes forventninger og behov i forhold til bibliotekerne, med udgangspunkt i den største segmenteringsundersøgelse der er lavet af bibliotekerne, som TænkeTanken Fremtidens biblioteker har offentliggjort i år. Se mere på www.fremtidensbiblioteker.dk

I øvrigt faldt jeg over denne lille video fra Hernings nye visionære bibliotek, som har et godt greb om at vise hvad biblioteket også er og som måske er noget af svaret på tidens udfordring.



Se oplægget her eller kom forbi IVA den 08 oktober kl 10.30 - 12.30

onsdag den 1. oktober 2014

International Follow a Library Day on Twitter #followalibrary

Selvom man kan blive mæt af dage, synes jeg  Follow a Library day er en sjov lille event som har har kørt en 4-5 år på twitter. Ideen er meget simpel



Followalibrary on twitter on Oct 1st
What would happen if each person on twitter would mention his or her favorite library there? One definite outcome would be: the enormous amount of positive attention to this great sector. And for this reason October 1 2010 has been declared the follow a library on twitter day. Well respected names from the international library community, such as Michael Stephens and David Lee King have ackowledged their participation in promoting the special event..
How does it work?
Participating is very simple: tweet on October 1st what your favorite twittering library (or libraries) is (or are). Use in your tweet the hashtag (or keyword) #followalibrary.
Get your users to follow your library’s news and tweets.