fredag den 29. april 2016

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet.

I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre. Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter.

Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre. En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke længere hedder noget med biblioteker. (De hed før reformen Danmarks Skolebibliotekarer.)

Hvad med bøgerne og litteraturen
Nogle vil sikkert indvende at navnet ikke er væsentligt, men den største udfordring ved ikke længere at have biblioteker i skolen er den manglende fokus på litteraturen og det at skabe læselyst. I bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre er nævnt litteratur. Man nævner formidle kulturtilbud til børn og unge, digitale medier, men ikke bøger, ikke engang e-bøge

Det synes jeg er et problem som man bør sætte fokus på. Folkeskolereformen lægger naturligvis op til at man skal "åbne skolen" og bl.a. indgå i samarbejder med folkebibliotekerne. Det sker heldigvis også mange steder og det skal vi have meget mere af, men litteraturen og læselysten skal have en afgørende plads i hverdagen på de danske folkeskoler. Læsningen er al lærings moder og derfor skal der fokus på læsning som mere end blot et fag.

Navnet Pædagogiske Læringcentre skal i følge undervisningminisersiet fortælle, at fokus ligger på læringsrettede aktiviteter, og det kan selvfølgelig godt være "læsning" men ved ikke at nævne litteratur, læselyst og inspiration til fritidslæsning ændres fokus og man kan tabe en væsentlig komponent i skolerne og ikke mindst elevernes liv.

Et råd har i mange år lydt på at eleverne skal læse 20 minutter hver dag. Det er stadig et godt og gældende råd, da 20 minutters læsning i fritiden ifølge PISA svare til mere end et skoleår i læsefærdigheder.

Heri opstår så det væsentlige problem hvis ikke der i skolebiblioteker, nej undskyld Det pædagogiske læringscenter er fokus på litteratur. Hvis det er børns fritidslæsning vi skal forøge handler det om at inspirere dem og skabe læselyst så de selv griber bogen og læser af lyst, når det har hentet den på folkebiblioteker.


Seniorforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet Jørgen Christian Nielsen mener, at 20 minutters læsning først og fremmest har betydning for mellemtrin og de ældste elever:

»Børn er meget flittige og glade for at læse i de små klasser, men forskning viser, at eleverne holder op med at være fritidslæsere på femte klassetrin. Mange skoler opfordrer forældre og elever til at holde fast i læsningen, men det er svært mange steder. Det betyder, at danske elever læser for lidt,« siger han. Undersøgelser har vist, at de danske skoleelever læser dårligere - og mindre - end elever i de lande, som vi normalt sammenligner os med.

I 2014 påviste Tænketanken Fremtidens Biblioteker også at folkebibliotekerne skaber en betydelig Værdi gennem læsning – bibliotekerne er stor bidragsyder til fritidslæsningen, fritidslæsning forbedrer læsefærdigheder og dermed den øgede sandsynlighed for højere uddannelsesniveau med højere lønninger og produktivitet til følge svarende til et bidrag på 2 mia. kr.

At skabe læselyst og øge børns fritidslæsning er ikke en opgave alene for folkebiblioteker, men også for folkeskolen, derfor vil jeg opfordre til en debat om hvordan man i Pædagogiske Læringscentre skaber mere fokus på litteratur, fritidslæsning og læselyst.



onsdag den 27. april 2016

#UNESCO #DanmarksKanon og FN´s udviklingsmål - Om Verden i Danmark og Danmark i Verden

I dag afholder den danske UNESCO-nationalkommission konference med fokus på de udfordringer og muligheder, som Danmark vil møde i forbindelse med FN's nye verdensmål.

Konferencen vil blandt andet komme ind på de overordnede temaer: "Muligheder og udfordringer i opfølgningen på FN’s nye verdensmål. Hvilken rolle får UNESCO’s ’soft-power’ mandatområder inden for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation?", "Kulturarv og Danmarkskanon – om Danmark i Verden – samspillet med FN’s nye verdensmål" og "Demokratisk dannelse og globalt medborgerskab – hvilke muligheder og udfordringer er der i Danmark?"

Det hele får oven i købet et royalt præg,
 da hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie,
 protektor for Den danske
UNESCO-nationalkommission,
åbner konferencen.

Mit beskedne bidrag til konferencen vil handle om betydningen af adgang til information som et udgangspunkt for udvikling og sætte det i perspektiv af kulturministerens DanmarksKanon.

Med vedtagelsen af udviklingsmål 2030 har verden slået fast at adgangen til information også er en forudsætning for en bæredygtig udvikling.


Bibliotekernes fælles indsats for at få sat betydningen af adgang til viden, information og evnen til at anvende den gennem uddannelse har dermed opnået en bred opbakning fra verdenssamfundet.

Bibliotekerne rolle for et land udvikling er essentiel, når det kommer til borgernes mulighed for at få information og deres muligheder for at uddanne sig. Menneskes mulighed for at  kunne deltage i samfundet og i hele demokratiet, men i modsætning til hvad mange tror, handler det ikke kun om udvikling i den tredje verden. Informationsadgangen har også stor betydning for udvikling og vækst i den industrialiserede verden. Det handler nemlig også om at sikre en forsat udvikling for både det enkelte menneske og for samfundet.

Når vi taler om menneskerettigheder handler det ofte om ytringsfrihed som et fundament, altså retten til at ytre sig frit, men retten til at lytte og kunne tilgå ytringen er lige så fundamental.

Det at kunne indgå i den demokratiske samtale, noget vi i Danmark ofte tager som en selvfølgelighed. Men det er ikke en selvfølge alle steder eller i alle situationer. Muligheden for at kunne få adgang til information kan være truet både af diktatoriske regimer, af store kommercielle interesser og deres algoritmer eller det enkelte menneskes manglende mulighed og evne til at kunne tilegne sig information.

Men adgangen til information og evnen til at kunne anvende den og omdanne den til viden er fundamental for alle samfund og alle mennesker.

Derfor vil vi i bibliotekerne i den kommende tid sætte fokus på den demokratiske samtale når vi i kølvandet på kulturministerens DanmarksKanon og spørger

HVAD ER DANSK?

Hvor vi vil opfordre alle til at bruge Danmarks 450 biblioteker til at få gang i debatten mellem alle mennesker og komme med bud på hvad de synes skal med i ministerens DanmarksKanon. At udvikle buddene i mødes og samtalen mellem mennesker, som ikke er styret af facebook eller googles algoritmer.

Det Bibliotekspolitiske Topmøde deltog kulturministeren og præsenterede sin ide om at samle en Danmarkskanon med eksempler på dét kulturelle stof, vi er rundet og formet af, i vores til lejligheden opsatte kolonhave. Altså det vi i UNESCO sammenhæng kalder den immaterielle kulturarv.




Så når startskuddet affyres i kulturministerens DanmarksKanon vil vi i bibliotekerne spørge alle de 36 mio besøgende #HvadErDansk – og sætte fokus på adgangen til information og det at kunne deltage i en demokratisk samtale som forudsætning for demokratiet og udviklingen af det. 

tirsdag den 26. april 2016

Fremtidens Borgerservice er en mobiltelefon

I dag skal jeg komme med oplæg om hvordan fremtidens borgerservice ser ud.
Jeg har et enkelt og klar bud, som ser sådan ud:
Anledningen er at KL og COK  holder konference om borgerservice, hvor man blandt andet vil diskutere og komme med forskellige bud på, hvordan det kan håndteres, forstås og effektiviseres.

De stiller spørgsmål som Hvordan ser fremtidens borgerservice ud? Hvor yder man borgerservice? Er digital borgerservice og borgerservice det samme? Hvordan skaber vi nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service?

Jeg er så også smertelig bevidst om at borgerservice ikke kan løses med en mobiltelefon. En væsentlig årsag at en del myndighedsopgaver kræver en menneskelig kontakt, men at ikke flere løsninger ikke allerede i dag løses digitalt er fordi vi ikke udnytter og designer teknologien så den kan løse opgaverne. I al for høj grad sætter vi bare strøm til papiret og tænker i dokumentformater, frem for at skabe smarte intuitive løsninger.

En tredie ikke uvæsentlig udfordring er at løsningerne er komplekse og mange borgere ikke kan finde ud af at bruge dem, enten fordi løsningen ikke er brugervenlig eller fordi borgere ikke har kompetencerne. F.eks. har Danmarks Biblioteksforening i flere undersøgelser påvist at mellem ½ og 1 mio. mennesker møder op på biblioteket hvert år for at få hjælp til en "digital selvbetjeningsløsning". Det er jo absurd.

I en bibliotekskontekst handler borgerservice om empowerment, altså at gøre borgere i stand til selv at løse opgaven fremover. At lære og vejlede borgerne sådan at de selv er i stand til at løse borgerserviceopgaven via de digitale løsninger. En digital dannelse som forudsætning for at kunne deltage i en moderne og stadig mere digitalt samfund. 

En opgave som ligger i forlængelse af at udstyrer folk med pas, kørerkort og hvad der nu ellers er lige for og ikke kræver en myndighedsvurdering. Sådan er det i hvert fald de fleste steder på biblioteket, når man tænker borgerservice.

Bibliotekerne arbejder i stadigt stigende omfang sammen med kommunerne om borgerservice.

Størstedelen af de danske kommuners borgerservicecentre og biblioteker arbejder nu sammen. En undersøgelse lavet af konsulentfirmaet Knudsen Syd viser, at samarbejde nu finder sted i hele 90 af landets 98 kommuner. Undersøgelsens resultater og konklusioner er samlet i rapporten ”Bibliotek og borger – du er altid velkommen”, publiceret af Danmarks Biblioteksforening sammen med Kulturstyrelsen og Bibliotekschefforeningen i marts 2015, sepressemeddelelsen.

Det er noget af det der skal diskutteres i dag. og i den anledning fandt jeg faktisk min første kronik om emnet frem, der skrev jeg i 2006 og de fleste af anbefalingerne er heldigvis overhalet af udviklingen, til gavn for de mennesker som har behov for den såkaldte "Borgerservice"

 
Borgerservice i fremtiden
Hvordan ser fremtidens borgerservice ud? I hvilken retning peger udviklingen? Vil vi se borgerservice mere indlejret i de offentlige institutioner, eller vil alt om 10 år være online, og borgerservice, som vi kender det i dag, nedlagt? Hvordan sikrer vi, at borgerne oplever, at de får en god service for færre midler - også i fremtiden?

Paneldebat med deltagelse af:
Flemming Otto, borgerservicechef, Københavns Kommune
Michel Steen-Hansen, direktør, Biblioteksforeningen
Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

fredag den 15. april 2016

#HvaErDansk? Bibliotekernes #DanmarksKanon præsenteret på #DBtopmøde

"Det ligner jo et DF årsmøde" var der en deltager i Det Bibliotekspolitiske Topmøde, der bemærkede på vej ind i salen hvor der var dækket op med danske flag.

En lidt pudsig bemærkning, som fortæller noget om hvordan de nationale symboler bliver opfattet.. Godt nok var der mange rød hvide farver i salen, men det var jo Dannebrog, altså vores allesamens nationale flag, så det var på ingen måde en politisk manifestation.

Det var derimod Danmarks Biblioteksforening der på Det Bibliotekspolitiske Topmøde spurgte:


HVAD ER DANSK?

Og opfordrede alle deltagerne om at komme med deres bud på, hvordan biblioteket kan få borgerne til at bidrage til ministerens DanmarksKanon.

Kulturministeren var nemlig på Det Bibliotekspolitiske Topmøde og præsenterede her sin ide om at samle en Danmarkskanon med eksempler på dét kulturelle stof, vi er rundet og formet af.

Danmarks Biblioteksforening vil skabe idekatalog med ideer til hvordan Danmarks mest besøgte kulturinstitution biblioteket kan få borgene til at bidrage til en DanmarksKanon. Den kampagne vil I høre meget mere om i den kommende tid.
Kulturminister Bertel Haarder bliver interviewet i DB's kolonihave om sin DanmarksKanon. Hvad han fortæller viser vi senere.

Topmødets  budskab til kulturministeren var at bibliotekerne gerne vil biddrage, da man kan betragte bibliotekerne som 450 forsamlingshuse der danner rammen om mødet mellem mennesker – og at de er fyldt af demokratisk samtale, kultur og læring – alt sammen noget der styrker sammenhængskraften.

Bibliotekerne blev sat i verden for at styrke det demokratiske samfund. Det lever de til fulde op til op i dag -ved til stadighed at finde nye veje til at styrke borgernes kulturelle indsigt og dannelse, og deres viden og uddannelses niveau.

Derfor vil de også være det naturlige sted at starte debatten om hvad der skal med i en DanmarksKanon - så når kulturministeren starter kampagnen om DanmarksKanon kan du deltage i debatten på et bibliotek nær dig.


Kulturminister talte veloplagt til Det Bibliotekspolitiske Topmøde torsdag eftermiddag i Forum Horsens.Hør og se hele talen

torsdag den 14. april 2016

Når kulturen rykker samfundet og udvikler kommunen #DBtopmøde

I de næste dage finder en af de store kulturpolitiske event sted i Horsens, når 500 fagfolk og politikere mødes til Bibliotekspolitisk Topmøde den 14. - 15. april i Forum Horsens.

Det overordnede tema er:
Biblioteket og kulturen former byen. En aktiv kulturpolitik trækker de gode borgere til. Hvad kan I gøre for at kommunen bliver endnu mere synlig?
Her sætter Danmarks Biblioteksforening Danmarks største kulturpolitiske spiller BIBLIOTEKET på banen, når kommunerne skal skabe nye udviklingsstrategier. Alene i kraft af at biblioteket er langt den mest besøgte kulturinstitution spiller institutionen en central rolle både for samfundet og det enkelte menneske. Heldigvis har mange kommuner opdaget det - opdaget det på en måde så biblioteket spiller en stadig større rolle i den strategiske byudvikling, men også på en lang række andre områder, som digitalisering, læring og kulturel udvikling.





Borgernes brug af bibliotekerne skifter karakter, der er fald i udlånet selv når vi regner den eksplosiv vækst i digitale udlån med - halvdelen af de 36 mio borger, der bruger biblioteket, kommer ikke for at låne bøger - men alt muligt andet. Vi har valgt at sætte særlig fokus på alt det andet ved årets topmøde.

Borgerne strømmer til og der er masser af aktiviteter på landets biblioteker.
Litteraturen er stadig kernen i biblioteket og vil også være det i fremtiden, men formidlingen bliver stadig mere central og der vil også fremover komme mange andre aktivister i vores fælles huse. Den udvikling understreger biblioteket som DET moderne mødested. 


Der er også grund til at bemærke de forandringer de stadige besparelser giver - de fleste sektorer ville segne og resignere Man har formået at holde antallet af biblioteker konstant de seneste, ja bibliotekerne har ovenikøbet formået at udvide åbningstiden væsentligt, samtidig er der sket en enorm vækst i antallet af lærings- kultur- og debatarrangementer. Det er fantastisk flot, at det er lykkes - men det har naturligvis også haft en høj pris. Mange steder er det blevet væsentligt sværere, at finde bibliotekaren og de andre dygtige fagfolk, når der er behov for hjælp. Men smertegrænse er nær, for bibliotekerne er den kulturinstution der er skåret mest ned siden kommunalreformen.

En vigtig pointe i det debatoplæg som Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B Andersen (A) præsenterer på Topmødet er, at politikere og andre beslutningstagere i dagens Danmark ikke bevilger penge til institutionen biblioteket - men til den nytte og funktion som biblioteket kan udfylde for borgere og samfund. Derfor er det stadig vigtigere at vise bibliotekernes effekt.
Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B Andersen
Det gør Danmarks Biblioteksforening, sammen med Tænkentanken Fremtidens Biblioteker f.eks. med undersøgelsen, der viser at kultur er helt afgørende for, hvor folk bosætter sig, og jo bedre uddannet man er, jo højere vægter, man den lokale kultur. Det er en vigtig dagsorden, når alle kommuner taler om at tiltrække nye borgere.

Udflytning af arbejdspladser er ikke nok  – kultur er langt mere effektivt.
Se også Gode kulturtilbud er vigtige for kommunerne, når nye borgere skal tiltrækkes 
Man kan betragte bibliotekerne som 450 forsamlingshuse der danner rammen om mødet mellem mennesker – lad dem fyldes af demokratisk samtale, kultur og læring – alt sammen for at styrke sammenhængskraften.

Det er også vores budskab til kulturministeren når han kommer på Topmødet. Vi fortæller ham, at bibliotekerne kan være med til at skabe den DanmarksKanon han vil lave - simpelthen fordi det er på biblioteket borgerne kommer.

Bibliotekerne blev sat i verden for at styrke det demokratiske samfund. Det lever de til fulde op til op i dag -ved til stadighed at finde nye veje til at styrke borgernes kulturelle indsigt og dannelse, og deres viden og uddannelses niveau.

Borgerne og samfundets behov ændres konstant - bibliotekerne følger med, men gør loven også?

Er bibliotekslovens formålsparagraf tilstrækkelig rummelig, når den kun taler om de materialer bibliotekerne skal stille til rådighed. Rummer formålsparagrafen de transformationsprocesser, der er sket i borgernes anvendelse af bibliotekerne - rummer den det moderne folkebibliotek?

”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier til rådighed”

Men er det dækkende for det vi vil med biblioteket idag? 

Bibliotekerne forandre sig når borgernes og samfundets behov ændres, men kan rammerne rumme det?


mandag den 11. april 2016

Bibliotekerne spiller en vigtig rolle for Digital Dannelse #DBtopmøde

Der bliver talt meget om Digital Dannelse i denne tid, hvad enten det er unge der deler nøgenfoto, debattører i de sociale netværk der ikke kan finde kammertonen eller grupper som kobles af den digitale udvikling fordi de mangler rette kompetencer.

Ofte får den teknologisk udvikling skylden, når mennesket fejler i den nye digitale virkelighed. Den udfordring fylder meget i bibliotekerne, da der f.eks. hvert år kommer over ½ mio mennesker når de har brug for hjælp til de digitale selvbetjening. Derfor er der i bibliotekerne fokus på både den digitale dannelse og borgerne digitale kompetencer. Både i samarbejder med uddannelsesindtutioner eller i deres egne kurser.

Se mere Bibliotekerne hjælper digitaliseringen på vej

Det er også et tema når bibliotekerne har Bibliotekspolitisk Topmøde den 14. - 15. april i Forum Horsens hvor 500 fagfolk og politikere mødes.

Her vil Jannick B. Pedersen fra Dare Disrupt med udgangspunkt i den eksplosive digitale udvikling vise hvordan teknologier som bioteknologi, robotter og kunstig intelligens udvikler sig og præsenterer en metode til at forstå og udnytte den teknologiske udvikling. 

En udvikling, som ikke bare er hurtig. Den er eksponentielt accelererende. Bibliotekerne kan spille en væsentlig rolle, af den simple grund at det er den kulturinstitution hvor flest borgere kommer og møder den nye teknologi.  

Men i biblioteket sætter også fokus på om mennesket i det hele taget kan følge med i sådan en udvikling. Om den meget fokus på vores problematisk adfærd i de digitale rum skyldes at mennesket ikke kan håndterer alle de nye og nemme løsninger.

Det stiller adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen skarpt på når han går ind i den menneskelige hjerne og dens begrænsninger, når han problematiserer, hvad uden digitale udviklingen gør ved os som følende og sociale individer.


Ingen tvivl om at teknologiske og digitale udvikling skaber udfordringer for både det enkelte menneske og for samfundet, men udviklingen kan jo ikke bare standes. Derfor har de danske biblioteker fokus på at alle give alle mulighed for at deltage. En opgave som altid har været væsentlig for dannelsesinstitutionen BIBLIOTEKET, men den er ikke blevet mindre af at det nu også handler om Digitale Dannelse.

Mere om Digital Dannelse i Bibliotekerne




fredag den 8. april 2016

Biblioteksafgiften udbetales i dag - ska' vi snart modernisere den?

Den gennemsnitslige modtager af biblioteksafgiften er er født i 1946 og  får 20.630 kr. udbetalt i forhold til hvor mange bøger de har stående på de danske biblioteker, skriver Slots- og Kulturstyrelsen i dag i en pressemeddelelse. 

Jeg synes det er tankevækkende at den gennemsnitlige modtager er født i 1946 og altså er 70 år gammel (kan blive helt i tvivl om de virkelig har regnet rigtig?). I hvert fald synes jeg det er vigtigt at vi indretter vores kulturstøttesystemer, så man også sikre vækstlaget. 

I Danmarks Biblioteksforening har vi tidligere foreslået en ændring af biblioteksafgiften. Det begrundende formanden formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen på følgende vis ”Det er helt åbenlyst, at vi skal have ændret biblioteksafgiften. I dag udbetaler staten næsten 180 mio. kroner til de danske forfattere baseret på udregninger i forhold til, hvor mange fysiske bøger, de har stående på de danske biblioteker. Systemet tager til gengæld ikke højde for de mange e-bøger, som biblioteker udlåner, hvilket sandsynligvis har indflydelse på den høje pris bibliotekerne betaler på digitale udlån”, 

Foto: Colourbox
Det er 175 mio. kr. der udbetales til de 8.522 forfattere der modtager biblioteksafgift, så det er et temmelig stor kulturstøtte der er tale om. 
Slots- og Kulturstyrelsen har i år lavet en helt anderledes statistik på hvordan støtten udbetales og ud over den høje gennemsnitsalder har man regnet ud at den gennemsnitslige modtager får 20.630 kr. samt at kun 4 % får over 100.000 kr. i støtte, mens 42 pct. får mindre end 5.000 kr. .

Det er altså meget få forfattere man ligefrem kan sige bliver forgyldt af biblioteksafgiften, men det kan være en betydningsfuld støtte for den nye, unge, håbefulde forfatter.

Derfor håber jeg man endnu engang vil overveje i det politiske system, at ændre systemet så ikke kun antallet af fysiske bøger på biblioteket tæller, men i højere grad også e-bøger. Se mere om hvordan Danmarks Biblioteksforening mener det kan kan gøres her


Du kan se hele Slots- og Kulturstyrelsen udregninger fra her



Sådan ser den gennemsnitslige modtager af biblioteksafgiften ud
Den gennemsnitslige modtager af biblioteksafgiften får i år udbetalt 20.630 kr. og er født i 1946.

Den gennemsnitlige kvindelige modtager af biblioteksafgift hedder typisk Anne til fornavn, Nielsen til efternavn, er født i 1945 og bor i Københavnsområdet.

Den gennemsnitlige mandlige modtager af biblioteksafgift hedder Peter til fornavn, Jensen til efternavn, er født i 1946 og bor ligeledes i Københavnsområdet.

Fakta om biblioteksafgiften
Biblioteksafgiften er en dansk kulturstøtteordning, der går til forfattere, illustratorer, oversættere, billedkunstnere og komponister, der har værker til udlån på folkebibliotekerne og folkeskolernes pædagogiske læringscentre. Den udregnes på baggrund af, hvor mange bogeksemplarer der findes på bibliotekerne, bøgernes genre og sidetal.
Den del af beløbet, der ligger i intervallet mellem 455.858 kr. og 607.812 kr., reduceres til det halve. Den del af beløbet, der ligger over 607.812 kr., reduceres til en tredjedel.

Biblioteksafgiften udbetales ikke, hvis beløbet er mindre end en fastsat minimumsgrænse. I år er den på 2.130 kr. I år falder 17.269 tilmeldte til biblioteksafgiften under udbetalingsgrænsen.

Biblioteksafgiften opdelt efter alder og i procent
I procent ser fordelingen af biblioteksafgiften sådan her ud:
• 4 pct. får mere end 100.000 kr.
• 31 pct. får mellem 10.000 kr. og 99.999 kr.
• 23 pct. får mellem 5.000 kr. og 9.999 kr.
• 42 pct. får mindre end 5.000 kr.

Modtagerne af biblioteksafgiften fordeler sig procentvis sådan her på alder:
• 3,5 pct. er født 1930 eller tidligere
• 11,7 pct. er født 1931-1940
• 30,3 pct. er født 1941-1950
• 23,1 pct. er født 1951-1960
• 18,9 pct. er født 1961-1970
• 10,8 pct. er født 1971-1980
• 1,6 pct. er født 1981 eller senere

Årets top 10 over modtagere af biblioteksafgiften

1. Bjarne Reuter (180.434 eksemplarer på bibliotekerne)
2. Josefine Ottesen (200.266 eksemplarer på bibliotekerne)
3. Lene Kaaberbøl (101.350 eksemplarer på bibliotekerne)
4. Bent Haller (194.274 eksemplarer på bibliotekerne)
5. Dennis Jürgensen (114.322 eksemplarer på bibliotekerne)
6. Benny Andersen (177.995 eksemplarer på bibliotekerne)
7. Jørn Jensen (462.441 eksemplarer på bibliotekerne)
8. Lars-Henrik Olsen (120.404 eksemplarer på bibliotekerne)
9. Thorstein Thomsen (177.067 eksemplarer på bibliotekerne)
10. Kim Fupz Aakeson (233.429 eksemplarer på bibliotekerne)

Se listen over samtlige modtagere

Læs mere om biblioteksafgiften og pointsystemet

Yderligere oplysninger
Konsulent, Slots- og Kulturstyrelsen, Tove Marie Rosendal, tlf.: 33 73 33 14, tmr@slks.dk
Pressechef, Slots- og Kulturstyrelsen, Peter Kronsted, tlf.: 33 74 51 15, presse@slks.dk

mandag den 4. april 2016

Politisk kommunikation - at finde balancen når man brænder for en sag #polkom og @AltingetLive

Den politiske interessevaretagelse bliver stadig mere kompleks, og den vigtigheden af politisk kommunikation og medielobbyisme vokser i samme takt skriver Altinget som optakt til de afholder konference om emnet. Se program 

Det kan jeg være enig med dem i og i en mindre interesseorganisation som Danmarks Biblioteksforening er vi også ret optaget af den side af det at være interessevaretager eller lobbyist, som det hedder på moderne dansk (men som for mange har en negativ klang)

En case på dagens konference er Landbrug & Fødevarer, hvor den adm. direktør Karen Hækkerup er på og sikkert vil fortælle om at gå fra minister til lobbyist. Et andet interessant aspekt i den case er landbrugets interessevaretagelse generelt, da de altid har været stærkt infiltreret direkte i de politiske partier (særligt Venstre), mens man  i de seneste år har oplevet en mere ballanceret kommunikation og forsøg på at udvise samfundsansvar fra den største organisation Landbrug & Fødevarer, så er lillesøsteren med det misvisende navn "Bæredygtigt Landbrug" en del mere skingre.

"Bæredygtigt Landbrug" skriver selv at de er stiftet ud fra en målsætning om at få afskaffet de økonomisk belastende dele af Grøn Vækst, sikre landbruget mod nye indgreb og få afskaffet skatter og afgifter, der belaster erhvervets økonomi i forhold til konkurrenterne i EU.

Men en sådan målsætning er det nok nødvendigt at bruge helt andre midler end den gængse interesseorganisation. Det interessante er så hvordan man skaber balancen mellem, at sætte dagsorden, skabe politiske resultater og lave en balanceret og fair politisk kommunikation.  Men kan sige at "Bæredygtigt Landbrug" som organisation vandt første omgang af #Gyllegate, da det var deres oplæg der blev omformuleret til lovforlag, men i anden omgang kostede det en minister sin post og spørgsmålet er om ikke det arbejde Landbrug & Fødevarer har gjort for at skabe et mere nuanceret syn på landbrugets lobbyisme er blevet bombet mange år tilbage af netop den grund.

I det lys ser jeg frem til dagens konferencen og fokus på den politiske kommunikation, omend de ikke lægger op til at problematiserer virkemidlerne, men det kan vi jo selv være med til, 

Følg med på Twitter på #polkom og @AltingetLive

I Danmarks Biblioteksforening er vi tvunget ud i at være balanceret. DB er i hele sin natur bygget op om at skabe en politisk kommunikation, da foreningen rummer både fagfolk som skal udfylde rammerne og de politikere som sætter mål og rammer. Formand og næstformand er altid politikere og et flertal i bestyrelse og repræsentantskab er også politikere, mens et mindretal udgøres af fagfolk. Men en sådan organisationsstruktur er det naturligt, at have stor fokus på den politiske kommunikation når man skal kæmpe bibliotekernes sag til gavn for borgere og samfund.

En sådan struktur kræver en konstant opmærksomhed på både den faglig/politiske målsætning, specielt den politiske kommunikation og balancen mellem det at sætte dagsorden, og bevarer en troværdighed i sin interessevaretagelse.
 Se mere  Om DBs organisation
I denne sammenhæng synes jeg i øvrigt at det er befriende at arbejde i en organisation, hvis vision er: Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse. Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

torsdag den 31. marts 2016

CEPOS ser også udviklingspotentiale i offentlig finansierede biblioteker

Det er sjældent at opleve opbakning fra CEPOS når man fremhæver de offentlig finansierede folkebibliotekers rolle for at skabe udvikling via adgang til information. Men det oplevede jeg på en høring i folketinget i går.

Anledningen var at folketingets Udenrigsudvalg og Kulturudvalg i dag har valgt at offentligt høring om kultur og udvikling. Høringen består af en række oplæg om kultur og udvikling med det formål at belyse emnet fra flere forskellige vinkler.

Se International udvikling er afhængig af kultur - høring om udvikling og kultur -

Der var to emner som var totalt fraværende i hele den debat. Der blev talt meget om kulturelt demokrati og ytringsfrihed, mens der ikke var noget der talte om borgernes adgang til kultur og information. Det som biblioteket kan sikre, så det ikke kun bliver retten til at ytre sig, men også retten til at få adgang og deltage for den enkelte.


Jeg var den sidste der fik ordet, og jeg tog udgangspunkt i hvordan man kan bruge bibliotekerne til udvikling, der faciliterer mødet mellem mennesker os skaber kultur - også i en stadig mere digital verden. Netop digitaliseringen og dens forandringskraft for hele vores kultur, blev nemlig heller ikke blevet nævnt. Faktisk kan digitaliseringen være en mulighed for at skabe adgang for borgerne og skabe nye kommunikationsformer mellem mennesker - det som kultur også handler om. Men det kræver vi udnytter og udbygger etablerede strukturer og institutioner som f.eks. biblioteker.

Mit indlæg resulterede i ros fra CEPOS, men det kan du selv se her (det tar' kun 5 minutter).



Du kan se optagelse af hele høringen her høring om udvikling og kultur

onsdag den 30. marts 2016

International udvikling er afhængig af kultur - en politisk erkendelse?

I en tid med terror, krig, radikalisering og store flygtningestrømme til følge, er det  et paradoks at skiftende regeringer konstant har skåret ned på det mellemkulturelle samarbejde, mens globaliseringen og alle dens konsekvenser bare buldre derudad.

Den positive nyhed er at folketingets kulturudvalg og Udenrigtudvalgt i dag har valgt at afholde offentligt høring om kultur og udvikling, selvom det ikke umiddelbart ser ud til at der lægges op til ændringer i den førte politik. Men det kan være en start at vi begynder at snakke om betydningen af det internationale kulturelle samarbejde.

Nedskæringerne rammer ikke kun det vi traditionelt opfattes som ulandshjælp, men på mange andre planer af det internationale samarbejde. For år tilbage var det f.eks. mulig for kulturelle foreninger som Danmarks Biblioteksforening  at søge tipsmidler til internationale aktiviteter i vores arbejdet med at styrke samarbejde og forståelse. Den mulighed afskaffede den forrige regering.

Mest tydeligt ses det på at skiftende danske regeringer har valgt at skære drastisk ned på Danmarks UNESCO arbejde, hvis hele formål jo netop er at formål er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

Se også FN's kulturbevarende styrker #UNESCO
Desværre er nedprioriteringen af det internationale samarbejde en tendens der rækker ud over det politiske, hvor vi i biblioteksregi i samme periode har oplevet at flere andre organisationer og fagforeninger stort set dropper at biddrage og deltage i det internationale arbejde. På trods af det har . En trist tendens set i lyset af de store udfordringer står over for med flygtningen og en stadig stigende kløft mellem rige og fattige.

Det er også set i dette lys Danmarks Biblioteksforening fortsat vælger at prioriterer det internationale samarbejde, på trods af vi også har været udsat for at skulle gennemfører store besparelser, men vi hører trods alt stadig til den rige del af verden. Danmarks Bibloteksforening har nemlig valgt at opretholde støtten til de internationale aktiviteter, og til de mennesker som vælger at lægge et frivilligt stykke arbejde i at indgå i internationale samarbejde og skabe mellemkulturel forståelse. Men desværre går tendensens i den modsatte retning.


På den baggrund er det glædeligt at folketingets Udenrigsudvalg og Kulturudvalg i dag har valgt at offentligt høring om kultur og udvikling i Landstingssalen på Christiansborg, selvom der ingen tegn er i sol og måne er på at der politiske vil blive ofret mere på det internationale mellemkulturelle arbejde.


Formålet med høringen er at gøre status på de opnåede resultater inden for kultur og udvikling med udgangspunkt i rammen for indsatsen, ”Danmarks strategiske ramme for Kultur og Udvikling – Retten til Kunst og kultur”, fra juni 2013 samt at se fremad i forhold til arbejdet med kultur og udvikling på baggrund af en bredere debat om sammenhængen mellem kultur og udvikling, herunder en drøftelse af om der er behov for en ny strategi og nye initiativer samt udviklingen på området i EU.

Høringen består af en række oplæg om kultur og udvikling med det formål at belyse emnet fra flere forskellige vinkler. Jeg håber så det kan være startskuddet til at man vælger også at opprioriterer det mellemkulturelle samarbejde

Programmet for høringen kan læses her.

mandag den 21. marts 2016

eReolen er et godt offentligt tilbud som borgerne bakker op om

I den forløbne uge kunne man i Altinget læse at Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen B Andersen, var forundret over DF-trussel om at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen, "hvor over 250 forlag deltager, mens kun en håndfuld forlag holder sig udenfor".
Det var på baggrund af at DFs kulturordfører i et debatindlæg den 15 marts skrev, at bibliotekernes ”eReolen, er blevet en konkurrent til forlagsbranchen, og hvis branchen ikke finder en fælles løsning, er det måske på tide at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen”.
Du kan her under se hele indlægget af Steen B. Andersen Formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand, Aarhus Kommune (S). I Altinget skriver han:

DF-ordfører mistolker eReolen


Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, truer i Altinget med at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen, hvis branchen ikke finder en fælles løsning.
Jeg er dybt forundret over denne mistolkning af kommunernes eReol hvor alle kommuner og over 250 forlag deltager, mens kun en håndfuld forlag holder sig udenfor.
Bibliotekernes vigtigste rolle er at få mennesker til at læse og blive deltagende, oplyste borgere. Sådan har det altid været og sådan skulle det også gerne være fremover i en digital verden.
Bibliotekernes opgave ændrer sig ikke
Det gør bibliotekerne bl.a. ved at udvælge, indkøbe og udlåne bøger til de mange borgere, der kommer på bibliotekerne. Bibliotekernes opgave og formål ændrer sig ikke af, at verden bliver stadig mere digital, og opgaven er stadig at udlåne bøger, også til de borgere, som foretrækker e-bøger. Bibliotekerne er en del af hele den folkeoplysende idé, der understøtter borgenes deltagelse i folkestyret, og derfor skal bibliotekerne sikre adgang til information og bøger.

Folk står i kø til digitale bøger
Bibliotekernes opgave er fortsat at bidrage til at gøre Danmark klogere, også i en digital verden. Derfor har bibliotekerne også i en årrække investeret i at udvikle nye platforme, bl.a. til at udlåne e-bøger via eReolen. Det sker gennem udvalg og indkøb af e-bøger helt i tråd med de fysiske bøger, her blot digitalt og som én fælles tjeneste.
eReolen er i øvrigt resultatet af samarbejde med en masse forlag, og der er mange forskellige aftaler bag. Over 250 forlag er i dag med i eReolen, som således har været en væsentlig spiller i at udvikle e-bogsmarkedet og skabe flere digitale læsere i landet. Men det koster at købe ind i overensstemmelse med de mange aftaler, og det koster at drive servicen, hvorfor langt de fleste kommuners biblioteker begrænser udlånet af e-bøger til f.eks. tre pr. måned, og borgerne må mange steder stå i kø til de digitale bøger. Det sker selvfølgelig også for at stimulere markedet.

eReolen har i sin startfase fungeret som isbryder for det danske e-bogsmarked, og eReolen blev den faktor, der for alvor satte gang i e-bogslæsning i landet og stimulerede forlagene til at tænke i de nødvendige nye baner for dette særlige markeds muligheder.
Positiv udvikling i Danmark 
E-bogsmarkedet ser da også stadig ud til at være i en positiv udvikling i Danmark, i modsætning til USA, hvor det er stagneret. Der har bibliotekerne heller ikke fået lov at være med til at udvikle markedet på samme vis som i Danmark. I Danmark så vi f.eks. i fredags, at det andetstørste forlag Lindhardt & Ringhof kunne præsentere det bedste årsresultat nogensinde. Det sker efter et år 2015, hvor forlaget har investeret et tocifret millionbeløb i sit ambitiøse digitaliseringsprojekt og indgået en flerårig kontrakt med eReolen.
I Biblioteksforeningen arbejder vi stadig på at udbrede danskernes lyst til at læse, og derfor mener vi, at det er nødvendigt, at bibliotekerne har lov til at indkøbe og udlåne bøger til de borgere, som betaler til dem over skatten. Det skal ske i samarbejde og med det mål at gøre borgerne og Danmark klogere.

At privatisere eReolen løser ikke den udfordring, som digitaliseringen skaber for os alle, og man kan spørge om, hvorvidt Alex Ahrendtsen overhovedet ønsker, at biblioteker skal udlåne digitale titler?




Samtidig påpeger bestyrelsesformanden for foreningen eReolen, Jacob Heide Petersen, faktuelle fejl i Alex Ahrendtsens debatindlæg. Bl.a er ikke korrekt, at e-bøgerne på eReolen stilles gratis til rådighed. Bibliotekerne betaler for hvert eneste digitale udlån og gennemsnitsbetalingen for e-bøger lå i 2015 på 15 kroner per udlån svarende til i alt 17 millioner kroner i 2015. Se indlæg her

I forlængelse af Alex Ahrendtsens debatinlæg anklages han nu af Mogens Jensen (S) for at ville ødelægge ”den danske bibliotekstradition.” Se indlæg her 
Striden om eReolen er udløst af nogle få forlags udtræden af samarbejdet. Som jeg også har gjort opmærksom på tidligere i Altinget, så er der masser af forlag som bakker op om eReolen. Se Masser af forlag bakker op om eReolen

onsdag den 16. marts 2016

Digital Dannelse er forudsætning for digitaliseringen i d-land #offdig

Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt i nyere tid, hvis vi som samfund, griber det rigtigt an. Digitaliseringen åbner helt nye muligheder for deltagelse og adgang til information, debat, kultur og viden. Aldrig har verden været så åben og mulighederne for kommunikation så store. Men der er mange faldgruber og en af de helt store, er hvis vi som borgere ikke er i stand til at mestre eller forstå de teknologiske muligheder. Derfor skal vi have digital dannelse på dagsordenen.

Hvad skal der til for at kunne deltage i det digitale samfund eller for at være det nogen kalder digitalt dannet. Det var et af temaerne i Berlingskes tillæg "Busness Digital". Avisen har taget udgangspunkt i DANSK IT’ udvalg for Digitale kompetencer oplæg om Digital Dannelse og er kommer frem til:

Man bør som borger besidde basale kompetencer inden for tre nøgleområder, nemlig digitale brugerkompetencer, digitale skaberkompetencer og refleksive kompetencer. De handler henholdsvis om evnen til at kunne bruge teknologi, evnen til at skabe gennem teknologi samt ikke mindst evnen til at reflekterer over og sætte teknologigen ind i en samfundsmæssig sammenhæng. 
Se de tre bud Digital Dannelse er en samfundsopgave  

Jeg har været med til at udarbejde oplægget og mit udgangspunkt er at dannelse netop handler om at give det enkelte menneske evnen til at kunne deltage i fællesskabet og blive kusk for egen tilværelse. Nu er redskabet blot digitalt og skaber nogle andre udfordringer. Men digitaliseringen skaber også helt nye muligheder for deltagelse, hvis man udnytter mulighederne. Dannelsen nemlig handler stadig om menneskets evne til at være en del af samfundet.

Oplægget vil blive præsenteret på konferencen ”Offentlig digitalisering 2016 - på vej mod d-land” og danner udgangspunkt for en debat, hvor jeg er en af debatørerne. Hvis vi griber det rigtigt an er DIGITALISERINGEN det største dannelsesprojekt i nyere tid.

Når man i Dansk IT som brancheorganisation taler om Offentlig digitalisering - på vej mod d-land så er jeg glad for at man i stadig højere grad ikke kun oversætter d-land som DIGITALT-land men også et DANNET-land. Hele digitaliseringen kan nemlig have fatale konsekvenser for hele vores samfund, demokrati og den enkeltes muligheder for at kunne deltage, hvis ikke vi er kompetente til at indgå i det digitale.

Jeg er også glad for at skulle deltage i debat om netop det emne på
Klaus Kvorning Hansen formand for
 
DANSK IT’ udvalg for Digitale kompetencer


Debat kl. 10.55 Musikhuset Aarhus:
Dannelsesfundamenter i en digital verden
DANSK IT's udvalg for digitale kompetencer arbejder for at skabe debat om hvad digital dannelse er – og for at sikre at elever, borgere og brugere har den viden og de færdigheder, der skal til for at klare sig i et digitalt samfund. Udvalget vil gennem en diskussion mellem udvalget, en ansvarlig politiker og en repræsentant for skoleområdet sætte fokus på, hvad digitale kompetencer er – og på hvordan vi sikrer en digital dannelse af os alle sammen. Udvalget inviterer alle interesserede til at deltage i debatten om hvordan vi skaber fundamentet for dannelse i det digitale samfund.

Debatdeltagere:
Peter Nellemann, skoleleder, Østervangskolen, Randers - Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening – René Gade, it-ordfører, Alternativet