torsdag den 26. februar 2015

KÆRLIGHED – i al dens mangfoldighed og kompleksitet - #KbhLæser

Hvad skal jeg så lave i weekenden, jeg skal læse - eller det skal jeg faktisk ikke, men min by og dens beboere skal opleve og indleve litteraturen i en stor aktuel festival; Kbh Læser 2015 – Kærligheden kalder København

Kbh Læser er en årligt tilbagevendende litteraturfestival, som slipper litteraturen og læselysten løs i hovedstaden hvert år i det tidlige forår. Københavns Biblioteker søsatte festivalen i 2008 i fællesskab med forskellige samarbejdspartnere som museer, boghandlere, kulturinstitutioner og andre litteraturelskere, som hvert år under festivalen får hovedstaden til at boble af litterære aktiviteter. I 2015 strækker festivalen sig over 10 dage fra d. 27. februar til d. 8. marts. Hvert år har festivalen et nyt tema, og i år er temaet KÆRLIGHED og det lyder da bare dejligt livsbekræftende.


I deres beskrivelse af festivallen skriver de "Love is all you need – eller hvad? De fleste kan under alle omstændigheder nok bruge lidt ekstra kærlighed at varme sig på her i årets kolde måneder! Hop i vinterstøvlerne og spring ud i litteraturfestivalen Kbh Læser, som på fredag d. 27. februar og ti dage frem dykker ned i temaet KÆRLIGHED igennem hele 159 fantastiske litterære arrangementer, hvor der med sikkerhed er noget for enhver smag, alder, præference og humør.

Festivalen byder bl.a. på speed lit – et alternativt litterært dating-arrangement: mød op med din yndlingsbog under armen, og nyd et par timer i selskab med ligesindede. Måske du her møder den store kærlighed, du så ofte har læst om? Du kan også opleve forfatterarrangementer, som når Dy Plambeck med udgangspunkt i sin bog Mikael tager en snak om krig og kærlighed. Eller du kan tage til kærestebrevsworkshop, hvor du foruden en kort indføring i kærestebrevenes historie får mulighed for at skrive dit eget brev til dit hjertes udkårne. Hertil kommer alle de andre 156 arrangementer som f.eks. teaterforestillinger, fabelagtige børnearrangementer plus meget, meget mere.

Skærp læselysten og dyk ned i programmet, lad dig overraske og find de arrangementer, der appellerer til netop dig."

Se hele festivalprogrammet her:  http://issuu.com/z09f/docs/kbh_leaser_program
Og få mere information via festivalens hjemmeside: http://kbhlaeser.dk

torsdag den 5. februar 2015

Mission Ringkøbing

I årenes løb har jeg deltaget i en del visions processer, hvor man arbejder med fælles formulering af og ejerskab til visionen for det man nu engang beskæftiger sig med.

Som direktør i Danmarks Biblioteksforening er det naturligt at være rundt i kommunerne og deltage i sådanne processer og komme med forskellige former for input.

I dag har jeg fået lov, at deltage i Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes proces, og den adskiller sig på flere måder fra det jeg traditionelt oplever.

De har arbejdet med formulering af deres mission i et stykke tid og den har de kogt ind til:

Vi understøtter det gode liv og mennesket i bevægelse ved at skab rum for læring, kulturel aktivitet og demokratisk medborgerskab. 


Den endelig missionsformulering bliver præsenteret for personalet lige inden jeg går går på,
og udfordre den i forhold til tidens trends, de politiske udfordringer og de nyeste undersøgelser fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.


Jeg synes det er en usædvanlig klar mission og ser derfor frem til en samlet drøftelse af, hvordan de opfatter missionen i forhold til alle omverdenens krav.


Ramme kerneopgaven rigtigt? som de selv har udtrykt det, og det vil jeg også udfordre, for jeg mener ikke der er én kerneopgave, men flere opgaver som skifter over tid og i forhold til lokale og politikske krav. 


Jeg glæder mig til processen og vil givetvis skrive mere om forløbet senere. 


Vi starter 07.45
En anden ting jeg bemærker som adskiller sig væsentlig fra de processer jeg normalt deltager i, er at starttidspunktet er sat kl. 07.45. Som disideret A-mennesker synes jeg det er fantastisk, at komme tidlig i gang med dagen, ud over lidt logistiske udfordringer. Jeg tror dog ikke jeg skal tage den programinspiration med hjem til det det københavnske (jeg har i hvert fald måtte sande, at mine morgenmøders starttidspunkt er flyttet en time til to frem efter jeg rykkede fra provinsen til hovedstaden)

Til de særlig interesserede i personalet kan i hente mine PowerPoint her


Og når jeg så er på de kanter, kan jeg ikke lade være at dele en af de bedste film der er laet om hvad det moderne bibliotek er lige nu - det tar kun to minutter...




tirsdag den 3. februar 2015

Meningsdanner på kursus - hvor går grænsen mellem din person, din holdning og dit arbejde

I dag er jeg i et dilemma over hvor jeg skal skrive mit indlæg. Normalt synes jeg ellers jeg ret intuitivt ved hvor jeg skal skrive hvad eller rettere, hvor det er betimeligt at jeg mener noget.

Det er en balance man hele tiden skal finde, når man arbejde i spændingsfeltet mellem politik og det at være administrativ chef i en interesseorganisation eller kommune. For mig er det dobbelt aktuelt, da jeg arbejder i en organisation som Danmarks Biblioteksforening, der har en politisk bestyrelse og bygger på et konsensusdemokrati.

Når man så samtidig har (personlige) holdninger og også finder det nødvendigt at udtrykke dem, skal man være ret bevidst om hvor og hvad man man udtrykker.

Aktuelt er udfordringen, at jeg i aften skal holde foredrag mine personlige oplevelser og erfaringer som debattør, hvor jeg dækker både min funktion som direktør i DB og mine mere personlige blogs som Farsunivers og Farsbarsel hvor jeg har ment meget om alt andet end biblioteker (og nok også engang i mellem om netop biblioteker). Oven i det har jeg tidligere været aktiv politiker, og selvom det snart er 10 år siden, kan det være vanskeligt at vaske af sig. Samtidig med alt det er jeg også pænt aktiv i div. sociale medier om emner som betyder noget for mig og min faglighed, så som Twitter (hvor jeg lige vil blære mig med jeg har det 16. mest retweetede tweet i Danmark) Instagram og Facebook og en del andre mindre Communities

For mig har forberedelsen været en spændende gang ned ad memory lane, Jeg har været helt tilbage og fundet mit første læserbrev fra 1993, genlæst flere kronikker, skimmet debatindlæg, blogposts og artikler for at samle nogen af dem i en Powerpoint præsentation.

At se tilbage gennem erindringens gadespejl, får én til at få øje på mønstre og strategiske valg, som man i øjeblikket har følt har været tilfældige og i andre tilfælde måske omvendt, hvor man tror man har været strategisk men er ramt af tilfældighed.

Jeg er i den grad også blevet bekræftet i at jeg valgte rigtigt da jeg forlod aktiv politik og kravet om en konstant at iscenesætte af én selv til fordel for det at arbejde med en faglighed, der gør andre i stand til at dagsorden. Og min beundring for de politikere som er i stand til hele tiden og med utrættelig energi at være på, for det de nu tror på er usvækket og voksende.

For mig er perspektivet mere SAGEN og den bedre verden jeg tror på, noget som jeg føler jeg kan udleve i mit arbejdsliv og jeg er gudskelov ikke på valg eller på konstant jagt efter vælgere.

Men alt det betyder ikke, at man som politiske menneske kan lade være at mene noget eller at give udtryk for det. For mig handler det blot om at gøre det på anden vis end i en konstant jagt på medierne.

Som jeg udtrykte det da jeg startede i mit nuværende job for 6 år siden:


Men hvordan finder man egentlig grænserne og hvordan bruger man sin person i faglig sammenhæng og kan man have personlige holdninger i det spændingsfelt. Det har jeg ikke nogen klare svar på, men en hel del bud, for jeg tror ikke på at man helhjertet kan arbejde for en sag, hvis man ikke tror på den og også spiller sig selv ind, JEG kan i hvert fald ikke. Så er det nok op til andre at bedømme om jeg kan holde den nødvendige balance.

Anledningen er at DFS (Dansk Folkeoplysnings Samråd) i 2015 er i gang med at skabe et meningsdannerkursus, som skal styrke folk fra folkeoplysningen i at deltage i den almindelige samfundsdebat med blogs, debatindlæg og taler. Det er de sammen med Mellemfolkeligt Samvirkes uddannelsesafdeling i gang med et pilotprojekt om og her har de bedt mig om at øse af mine erfaringer i et kursiverende aftenindlæg.

Så derfor har jeg været i tvivl om hvor jeg skulle bringe dette indlæg, men lige nu synes jeg det er velanbragt her.

Du kan se mine powerpoint her, men desværre ikke høre hvad jeg fortæller i den gode time det tager at vise dem:
   

tirsdag den 27. januar 2015

Fremtidens biblioteker er lokale kreative vækstcentre

Bibliotekerne er en hjørnesten i velfærdssamfundet, når det kommer til den litterære dannelse. Men når befolkningssammensætningen ændrer sig så radikalt, som den gør i de her år, ja så må bibliotekerne følge med eller dø sådan skriver Niels Frid-Nielsen, kommentator og DR Kultur i dag på en kommentar på DR.

En række interessante betragtninger om hvordan folkebibliotekerne kan udvikle sig, hvis de formår at gribe chancen, hvor artiklen beskriver den spændende strategi som Københavns Kommune lægger for dagen. 

Men læs selv hele artiklen her

Artiklen slutter med dette håbefulde udsagn: Hvis bibliotekerne formår at forandre sig med befolkningen, så har de også en funktion i fremtiden. Mit bud er, at vi ganske snart ser de danske folkebiblioteker forvandle sig til selvbetjente kulturhuse med gang i den døgnet rundt. Med lidt held kan de gå hen og blive lokale kreative vækstcentre.

Hvis ikke det sker, så vil folkebibliotekerne om en generation blive noget fra dengang morfar var ung.

torsdag den 15. januar 2015

Det fælles nordiske bibliotekssamarbejde og e-bøgerne

I dag holder de nordiske biblioteksforeninger fælles møde i Oslo.

Vores tema er de fælles udfordringer bibliotekerne har i forhold til at udlåne e-bøger, hvor ophavsretslovgivningen ikke giver bibliotekerne mulighed for at købe og udlåne de e-bøger, hvis ikke ophavsretindehaveren ønsker det og derfor kan bibliotekerne ikke bare købe e-bøger på almindelige markedsvilkår.

I Danmark har vi skabt og forhandles os frem til forskellige forretningsmodeller i bibliotekernes eReolen.dk

Lige nu er alle forlag med  og det betyder at bibliotekerne i Danmark som det eneste land i verden kan stille alle danske e-bøger til rådighed for borgerne.

Det er fantastisk og det er vi naturligvis stolte af, omend det er en dyr model som ikke er holdbar hvis flertallet af borgerne begynder at låne e-bøger frem for de fysiske. Der er nemlig en stor forskel, for i forhold til de fysiske bøger har bibliotekerne de nødvendige undtagelser i ophavsretlovgivning til at købe og udlåne alle de bøger de vil. Det afspejler sig naturligt på prisen, da de så kan indkøbe på markedsvilkår. Det kan bibliotekerne ikke hvad angår e-bøger, hvor de så skal forhandle sig frem til en pris og betingelse hos dem der har ophavsretten, typisk forlaget.


Det er en sådan forhandlingsløsning vi i et nationalt fællesskab har lavet i Danmark.
Det og meget andet skal vi drøfte i dag i nordisk regi, for vi tror på, at vi i internationale fællesskaber kan opnår endnu bedre betingelser for bibliotekerne og i sidste ende for borgerne. Det er jo dem vi er der for.


Det er dybest set også derfor vi har skabt de såkaldt åbne biblioteker, hvis åbningstid er langt længere end de timer hvor der er personale. På nuværende tidspunkt har vi over 250, hvilket også er noget helt særligt Dansk.

See The development of ‘open library’ in Denmark

Ud over alt det skal vi fra Danmarks Biblioteksforening også fortælle om os selv, vi er nemlig også helt særlige fordi vi har skabt en organisation, hvor der både er politikere og fagfolk i samme forening.



lørdag den 20. december 2014

Bibliotekerne køber fornuftigt ind og har noget for enhver smag

Endnu engang er debatten om hvad bibliotekerne skal have stående på hylderne blusset op. For et par uger siden kunne man i Bogmarkedet læse
Formanden for Danmarks Biblioteks Forening, Steen Bording Andersen meldte hus forbi på på den kritik.”Nu skal man huske på, at folkebiblioteket er en public service institution, der netop skal rummer både det bredde og det smalle – og det er præcis hvad vi gør,” siger han og fortsætter:
”Jeg synes, at bibliotekerne rammer balancen godt, så vi både har noget af det populære, der skal trække folk til, og samtidig er den litteraturformidler, der køber og formidler mest af den smalle litteratur. Vi havde debatten på det netop afviklede BogForum, og her fremhævede forlæggerne faktisk, at bibliotekerne med deres indkøb er en vigtig støtte for den smalle litteratur.”

En analyse af de udbetalte bibliotekspenge fra 1992 til 2014 foretaget af det kulturjournalistiske site søndagaften.dk viser, at de bedste sælgende danske forfattere faktisk får mindre og mindre udbetalt. Det er ifølge analysen tegn på, at bestsellerne fylder mindre på bibliotekerne.

Debatten i det lille tidsskrift gav ikke stor genklang i andre medier, men det førte dog til at vi i Danmarks Biblioteksforening intensiverende dialogen med Dansk Forfatterforening for bl.a. at få ryddet misforståelserne om bibliotekernes prioriteringer af vejen. Det er dialog er både konstruktiv og frugtbar.

Men det er jo ikke den eneste forfatterforening i det lille land. Så også Danske skønlitterære Forfattere ville på banen og gentog den misforståede kritik. Denne gang var det formanden for Danske skønlitterære Forfattere Jan Thielke, der i et læserbrev i Politiken påstår at det er blevet sværere at låne smal litteratur på landets biblioteker.
Hans påstande har været genstand for debat og er flere gange blevet tilbagevist og endnu engang i den 12 december, hvor både Kulturminister Marianne Jelved og jeg har debatindlæg i Politiken. 
Hans påstande var også genstand for en længere debat i DR1 Debat både på P1 og DR2 hvor formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen med baggrund i folkebiblioteks public service forpligtelse, satte forfatterformandens påstande i perspektiv.
Det kan du høre her: 

Debatindlæg fra Politiken 12.12.14 
Bibliotekerne har masser smalle og brede bøger til enhver smag
I Politiken hævder formanden for Danske skønlitterære Forfattere Jan Thielke, at det er blevet sværere at låne smal litteratur på landets biblioteker.
Ifølge ham prioriterer bibliotekerne i stedet bestsellerne, fordi de vil have kunder i butikken og slækker på deres demokratiske forpligtelse.
Hvis Jan Thielke besøgte nogle af landets knap 500 biblioteker vil han opdage, han tager fejl i sin påstand.
Bibliotekets formål er at fremme oplysning, undervisning og kulturel aktivitet. bl.a. ved at stille bøger og en masse andre materialer til rådighed. Folkebiblioteket er en public service institution og skal derfor rumme både det bredde og det smalle. Samtidig med bibliotekerne løser mange andre samfundsopgaver. Jeg synes bibliotekerne rammer balancen ret godt, så vi både har noget af det populære, der skal trække folk til, men også sikre at det smalle er til rådighed. Biblioteket er samtidigt den litteraturformidler, der klart køber og formidler mest af den smalle litteratur.
På det netop overståede Bogforum, var der debat om emnet og her fremhævede forlæggerne faktisk også at bibliotekerne med deres indkøb er en vigtig støtte for den smalle litteratur og specielt også som formidler af den.
Så han har simpelthen ikke ret i sin påstand.
I forhold til hvilke bøger der købes, så tager hvert bibliotek stilling til hvilken profil, der skal indkøbes ud fra behovet i netop deres lokalsamfund. Men hvis personalet på alle de 500 biblioteker, skulle sidde og vælge hver enkelt bog, så ville der ikke blive købt ret mange bøger, fordi pengene så ville gå til personalelønninger.
Biblioteket tager biblioteksbrugernes ønsker og behov meget alvorligt. Det er folkebiblioteker og skal være i synk med borgernes ønsker. Men det betyder ikke, at alle de populære bøger, som borgerne kunne ønske sig, indkøbes. Til gengæld køber bibliotekerne det smalle og knap så efterspurgte, det udfordrende, vanskelige, sære, det som stiller tingene på hovedet – og som ikke bare lige låner sig selv ud. Vi køber dem ikke i store eksemplartal, men vi køber dem i et fornuftigt eksemplartal i overensstemmelse med de lokale budgetter, så de er tilgængelige for borgerne. Har en filial eller et bibliotek ikke selv en efterspurgt digtsamling, så kan den desuden bestilles hjem takket være bibliotekernes landsdækkende samarbejdsordninger.
Det vigtige her er bibliotekernes formidling. Formidling af litteratur er lige præcis hovednerven i biblioteksopgaven, og der hvor biblioteket gør en forskel og gør andet end bare at stille til rådighed. Litteratur skal ikke bare stå på hyldene, den skal leve sammen med læserne.
Det gør bibliotekerne i litteraturkredse, bogcaféer og debatarrangementer. Og i levende rum, hvor vi udstiller den nye og smalle litteratur og det gør vi når vi opsøger borgerne hvor de mindst venter det i sportshaller, plejehjem, børnehaver eller sågar i deres hjem.
Men bibliotekernes budgetter til at købe materialer er desværre beskåret i de seneste år, og det er en fælles udfordring for os og forfatterne og i sidste ende for borgerne og samfundsudviklingen.
For bibliotekerne handler det om at formidle litteratur og gøre Danmark klogere. Det gør vi gerne i et samarbejde med forlag og forfattere for gennem samarbejdet kan vi gøre landets største litteraturformidler biblioteket endnu bedre.

Danmarks Biblioteksforening

onsdag den 10. december 2014

Libraries Change Lives

Libraries Change Lives eller som vi siger i hjemme hos mig - Biblioteket forandrer liv, da det er temaet på biblioteksforeningens årsmøde i 2015.

Sæt kryds i kalenderen den 16. og 17. april 2015,


Men "Libraries Change Lives" er også titlen på en stor europæisk kampagne som i dag kl 11.59 lancerer denne fantastisk video, der viser hvad "det der bibliotek" er



Du kan se mere om den fælles europæiske kampagne her www.publiclibraries2020.eu

The Public Libraries 2020 programme is run by 
The Reading & Writing Foundation (in Dutch: Stichting Lezen & Schrijven) was founded in 2004 by H.R.H. Princess Laurentien of the Netherlands with the aim of structurally solving illiteracy in the Netherlands. Over the course of the years, we have also started working towards this goal internationally.




onsdag den 3. december 2014

Godt nyt er intet nyt - men det går faktisk bedre med integrationen

To bemærkelsesværdige statistikker:

1) Siden 2006 er ungdomskriminaliteten i Danmark halveret. Både vold, trusler, tyveri og hærværk er faldet.

2) 72 pct. af unge med indvandrerbaggrund fra ghettoområderne tager i dag en ungdoms-uddannelse. Det er ni procentpoint flere end i 2008, og udviklingen ser ud til at forsætte – både for piger og drenge.

Det får i dag Information til at reflekterer over at Godt nyt er intet nyt. Den reflektion har jeg også haft gennem tiden, når vi med larmende tavshed i medierne fortæller den ene gode integrationshistorie fra bibliotekerne efter den anden. Hvad enten det er undersøgelser som BIBLIOTEKERNE FREMMER INTEGRATIONEN eller publikationer fyldt med gode historier til efterfølgelse som Brug biblioteket som centrum for integration 

I det lys er Information refleksioner så tankevækkende når de også placerer den kollektive skyld

"Vi – medier, politikere og borgere – har en farlig forkærlighed for konflikt. Mens beretninger om hjemmerøverier og bandeskyderier, trods deres begrænsede forekomst, let trækker overskrifter, bliver succeshistorier om faldende kriminalitet og stigende uddannelsesgrad knap nok bemærket. Godt nyt er intet nyt. Det tegner et skævt billede af virkeligheden.

Realiteten er, at det faktisk går fremad med integrationen. Og vi gentager: Det går fremad med integrationen."      

Det kunne jeg godt tænke mig en selvransagende offentlig debat om.

En debat som også andre har prøvet at rejse uden det har medført den store interesse som f.eks.

Verdens Bedste Nyheder | Formidling af konkrete fremskridt ...

Verdens Bedste Nyheder er et initiativ under FNDanida og de danske udviklingsorganisationer, der formidler konkrete fremskridt i udviklingslandene. Derudover får Verdens Bedste Nyheder en uvurderlig hjælp fra flere end 90 virksomheder, som hjælper med at bringe budskaber ud i stuerne på forskellig vis.



onsdag den 26. november 2014

New e-book deals between all danish publishers and the public libraries in Denmark



A PRESS RELEASE from eReolen.dk 

Negotiating on behalf of the Danish public libraries, Denmark’s Digital Library have finalised deals with the largest Danish publishers from the commercial e-book library lending platform, EBIB, to move the publishers’ titles from EBIB to the libraries’ platform eReolen - i.e. “the eShelf”. EBIB will then close its library business.

Consequently, starting January 2015, the e-books from publishers such as
Gyldendal, Rosinante & Co., Lindhardt & Ringhof, JP/Politiken and others. will be
showcased and promoted via eReolen’s web site and apps. The publishers and the
public libraries have already begun a collaboration designed to diversify the patrons’
usual frontloaded lending patterns and move focus away from the new releases and
more towards the backlists.

All Danish public libraries are expected to offer the new eReolen to their patrons.
The deals have been restricted to 2015 in order to closely evaluate and adjust the
new service. The current 5,000 titles on eReolen are expected to grow to over 9,000
with these new deals.

Chairman of the eReolen association, Jakob Heide Petersen, states: ”We are happy
with the new deals that strike a balance between the needs of the libraries and
those of the publishers. Our common interest is the promotion of literature and
reading. Now our patrons will have access to a lot more e-books from their library.
eReolen stands to gain both in terms of breadth and quality which we will aid us in
getting more people to start reading e-books. Our successful launch this summer of
an improved digital audio book service followed by a promotional campaign clearly
demonstrated that given the right content and the right technical solution, we can
bring literature to a lot more people. We are looking forward to cooperating with
authors and publishers and to promoting the new e-books alongside our other
services.”


Chairman of Danish Publishers’ Association and CEO of Gyldendal, Stig Anders,
states:”The libraries play an important role in stimulating reading and promoting
literature, and the publishers want to support the libraries as they strive to maintain
and develop this role while the general demand for e-books keep rising. E-books is a
growing market so we will closely monitor how loans and sales develop alongside
each other and make sure the commercial market and library services align
beneficially - both in terms of e-books and printed books.”


tirsdag den 25. november 2014

At udvikle med og ikke for borgerne - lex bibliotek

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af en konsulent der havde hørt at bibliotekerne arbejde med borgerinvolverende processer og nu havde hun så læst, at jeg bl.a. her på bloggen havde skrevet om det. "Passer det?" spurgte hun og jeg synes jeg sporende en vis skepsis i hendes spørgsmål.

Jeg kunne jo kun svare bekræftende på hendes spørgsmål og i øvrigt fortælle at det gjorde bibliotekerne på mange forskellige planer, mens jeg nok måtte indrømme, at vores sektor måske ikke er den bedste til at formidle netop det aspekt i vores virksomhed.

Det er synd for jo mere jeg dykker ned i det, jo flere gode eksempler finder jeg. Så mange at jeg umuligt kan yde alle de forskellige eksempler retfærdighed, når jeg skal samle dem op på dem, for vores samtale udmøntede sig nemlig i, at jeg skal deltage i en konference med FLUID (Foreningen for fleksibel uddannelse i Danmark)
Vi gør ikke noget for de unge, vi gør noget sammen med unge
Her skal jeg lave oplæg om nogle af de borgerinvolverende processer som bibliotekerne har arbejdet med og facilitere en workshop om emnet.

Mit oplæg tager sit udgangspunkt i Koldingbibliotekernes arbejdes med unge i deres Underground Library (ULK) Det kan du læse om her eller se mere om i denne video, Det er en medarbejder fra Kolding som fortæller en russisk delegation om den point, som enhver der arbejder med borgerneddragelse bør have på rygraden - "Vi gør ikke noget for de unge, vi gør noget sammen med unge. Men se det selv."

Et andet eksempel fra bibliotekerne er Demoteket - som er lavet flere steder rund om i landet bl.a. Nørrebro, Aahus, Herlev og også i Kolding, hvor nedenstående film også er fra. Projektet går i alt sin enkelthed ud på at man kan indleverer og registrerer sit kunstværk på biblioteket og andre så kan låne det - altså en mulighed for at man vise sit værk frem og formidle det til andre i stedet for at have det liggende derhjemme.

Du kan se mere her


Jeg kommer også rundt om en af de længstvarende borgerindragelses processer i dansk bibliotekshistorie nemlig etableringen af Dokk1 i Arhus, som åbner til Maj næste år. Allerede for 10 år siden begyndte de rejsen frem mod den fantastisk kultur- og vidensbygning som er ved at rejse sig på havnen i Aahus og som er den største kulturinvistering i en bygning siden bygningen af operaen i København. I gennem årene har der været mange borgere der har været med i den proces og ikke alle er måske klar over, at de faktisk har budt ind, når de har besøgt forvanlingesrummet på det gamle hovedbibliotek og leget med.

Det er umuligt at komme rundt om alle deres forsøg og ideer til at inddrage politikere, personale og borgere - men spændende er det og jeg har store forventninger til resultatet. Et af de tiltag som har kørt længe i den jyske hoved by er Folkelab, hvis vision er at skabe Folkelaboratorier i bibliotekerne, som lokale innovationsrum. Inspireret af hackerspaces og med fokus på blandt andet d.schools designmetode samt udvikling i partnerskaber bliver indholdet i Folkelaboratorierne praksisnære i bibliotekets frie og offentligt tilgængelige rum. Projektet kombinerer forskning, alternative miljøer, partnerskaber og bibliotekernes nye performative rum.

I kan se lidt mere om den proces der første frem til Dokk1 eller som det hed i starten
Urban Mediaspace Aarhus:

Se en film om Arkitektur, borgere og byen & vandet



Det sidste eksempel jeg bruger er Fra Non Users til Next Users om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne.

Se mit oplæg her: 






Og hvis du vil læse en krimi....så skrives også de med borgerindragelse på bibliotekerne
slicetown

torsdag den 20. november 2014

Fra Non Users til Next Users

I det sidste årstid har der i det fynske kørt et projekt om NextUser som det hedder på fynsk. Nu inviterer de til afsluttende konference Fra Non Users til Next Users om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne. Ved at bringe bibliotekarerne og dermed bibliotekstilbuddene ud til målgruppen har projektet opnået spændende resultater, som gerne vil formidle og dele med de interesserede biblioteker og aktører på landsplan.
Jeg skal holde oplæg i dag om ”Biblioteker, borgere og public 
service også for de biblioteksfjerne grupper” 
og er lidt i tvivl om hvordan man illustrerer sådan en gruppe

Her sættes fokus på bibliotekernes rolle i at kunne udvikle services til en gruppe, der ellers har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Det drejer sig om et segment af unge borgere: Udsatte unge – ufaglærte og uddannelsessøgende mellem 15-29

Jeg har lovet at komme med det første oplæg på konferencen med udgangspunkt i nogle af de undersøgelser Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet, specielt den store Segmenteringsundersøgelse som bl.a. har fokus på det Segment som de kalder DEN UNGE ARBEJDER - og hvad de kunne få ud af at bruge biblioteket og hvad biblioteket skulle tilbyde for at blive mere relevant for denne gruppe.
Projektet bygger oven på projekt som hed NonUsers deraf titlen på konferencen

Bag projektet står Odense Centralbibliotek sammen med Svendborg Bibliotek, Elsesminde produktionsskole, Odense, Tænketanken: Fremtidens Biblioteker,

Du kan se mit PowerPoint oplæg her:



Hvorfor laver organisationer strategier?



I de fleste organisationer laver man med jævnlige mellemrum nye flerårige strategier. Det gør vi også på min arbejdsplads Danmarks Biblioteksforening, og jeg synes det er noget af det mest spændende ved mit arbejde, at være med i sådan nogle processer. Det giver nemlig en unik mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved om man nu også arbejder i den rigtige retning og om målet er rigtigt.

I sådanne processer er det vigtigt at få forstyrrende elementer på banen, forstået på den måde at man ikke bare slev stiller spørgsmål for derefter selv at besvare det. Derfor har vi da også involveret et konsulentfirma til at designe og faciliterer processen.

I går blev jeg yderligere udsat for en lakmusprøve i den strategi proces vi er midt i, jeg skulle nemlig holde oplæg om det i Netværk for direktører i interesseorganisationer, hvilket gav mig et yderligere perspektiv, fordi de naturligt nok stillede en masse kritiske spørgsmål til hvad vi havde gang i - det tror jeg er sundt og nogle af de udfordringer jeg vil bærer videre i processen.

Danmarks Biblioteksforening har naturligvis en gældende strategi. Men som konsekvens af kommunevalget har vi fået nyt Repræsentantskab og nyt Forretningsudvalg- og som en naturlig følge af det ønsker de nye politikere at skabe deres helt egen strategi. Hos Danmarks Biblioteksforening er der nemlig tradition for kampvalg om pladserne og derfor får vi gerne medlemmer af de styrende organer som har klare visioner for hvad de vil arbejde for.

Alt det bindes sammen i strategiprocessen, samtidig med at vi involverer medlemmerne på forskellig vis. Hos os har vi yderligere den udfordring i involverende processer, at vores styrende organer er sammensat, så flertallet består af et repræsentativt flertal som består af kommunalpolitikere og et mindretal som består af fagfolk fra bibliotekerne. Det er ikke altid interesserne er sammenfaldende, hverken på den partipolitiske bane eller i forhold til de faglige interesser eller for den sags skyld mellem fagfolk og politikere. Men det giver en unik styrke når man finder sammen om den fælles vision for arbejdet. Alene derfor er den fælles strategi så vigtig.

Først i november måned var Danmarks Biblioteksforenings 54 mands store repræsentantskab samlet i til Bogforum i Belle Centret, hvor hovedenmet for dem var foreningens nye Strategi 2020, som der vil blive arbejdet med frem til årsmødet, hvor den skal danne udgangspunkt for de politiske diskussioner om hvad og hvordan foreningen skal arbejde i de kommende år.

Forud for rerpæsentantskabsmødet havde forretningsudvalget brugt en weekend i Herning, hvor de havde skabt en fælles vision og udarbejdet rammer for de fremtidige indsatsområder. At netop Herning var valgt, hang sammen med, at kommunen netop har åbnet en nye og fremadrettet bibliotek som er med til at binde byen sammen. Det var også et af de budskaber forretningsudvalget arbejde videre med, bibliotekets rolle i forhold til at binde ikke bare byer, men hele kommuner og alle dens institutioner, virksomheder, foreninger og borgere sammen

Forretningsudvalget lagde vægt på bibliotekernes rolle i samfundsudviklingen og i sidste ende hvordan bibliotekerne skaber de bedste muligheder for borgerne.

Det har vi valgt at udtrykke på følgende vis:
Vision 2020
Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse. Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

Sådan har forretningsudvalg og repræsentantskab valgt at udtrykke foreningens fælles vision, og for at leve op til den har man valgt tre indsatsområder

1. LÆRING
Bibliotekets rolle som kultur- og læringsinstitution skal styrkes. Det gælder i samspillet med folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner i bestræbelserne på at skabe myndige og demokratiske borgere.

Alle skal tilbydes fri og lige adgang til læring. Børn og unge skal stimuleres/udvikles til at kunne tage en uddannelse.

DB skal overfor folkeskole og ungdomsuddannelserne vise folkebibliotekernes styrke og muligheder for at understøtte intuitionernes læringsmål, med særlig fokus på folkeskolereformen.

2. DIGITALISERING
Borgerne skal gøres parate til at indgå i en digital tidsalder. Det gælder om at sikre digital dannelse for både børn, unge og ældre sådan at de kan være deltagende og myndige medborgere (empowerment).

Der skal gøres en særlig indsats for alle op til 30 år. Denne gruppe synes at være særligt udfordret i forhold til at forholde sig til det offentliges traditionelle kommunikationsformer. Udfordringen forstærkes, når kommunikationen digitaliseres. Fejler denne kommunikation, vil det medføre en markant demokratisk udfordring. Der skal især sættes ind overfor de grupper, hvor manglende kompetencer kan besværliggøre interaktionen mellem borgeren og det offentlige.

Digital dannelse
Spor 1: Digital dannelse i et bredt dannelsesperspektiv, som ikke kun omfatter kompetencer indenfor digital adfærd, kildekritik og håndtering af digitale informationer, men som også indebærer at være en myndig og deltagende borger i et demokratisk samfund, hvor stadig mere kommunikation og debat er digital.
Digital adgang
Spor 2: At sikre borgerne digital adgang til information uanset formen. Derfor skal der arbejdes med digital adgang til information og digitale materialer. Dette kræver fokus på ophavsret, så borgerne kan få fri og lige adgang via bibliotekerne.

3. BIBLIOTEKSRUMMET
Biblioteket er borgernes rum, stedet hvor man henter viden, hvor man har udviklende, demokratiske diskussioner og stedet hvor foreningerne mødes. Bibliotekerne er lokalsamfundets mødested – en ’agora’ eller ’bytorv’ der genererer liv, debat og udvikling. Biblioteket skal motivere til livslang læring og til et velfungerende samfund.

Biblioteksrummet skal være åbent og kunne rumme alle.

Biblioteket skal tænkes aktivt ind i den samlede byplanlægning, som bylivsgenerator.

Danmarks Biblioteksforening er vidensbærer og formidler, når rummene skal nyskabes.

Med udgangspunkt i indsatsområderne vil forretningsudvalget på baggrund af de arbejdssomme workshops og den livlige debat på repræsentantskabet lave et debatoplæg til foreningens årsmøde i Aarhus den 16-17 april 2015 – Det bibliotekspolitiske topmøde – hvor der lægges op til debat om foreningens fremtidige strategi og handleplaner.

Men det vil I hører meget mere om. Jeg har lavet en PowerPointpræsentation af processen her: