Gå videre til hovedindholdet

Børn og unges læsning i en digitaliseret verden - et nuanceret billede af de myter om læsning og det digitale livs sameksistens.

 I dag er der landet endnu en undersøgelse om børns læsning.

Det er en mindre, men interessant undersøgelse af ‘Børn og unges læsekultur: Kvalitativ undersøgelse af børn og unges læsning i en digitaliseret verden’. Ikke desto mindre er undersøgelsen interessant alene ved, at den har som forsæt at udfordre mange af de antagelser om børn og unges læsekulturer, der florerer. Undersøgelsen bidrager også med aktuel viden om, hvad der fremmer læselyst, hvilket indhold der motiverer til at læse, og hvordan relevant litteratur kan formidles.

Den er udarbejdet af Will & Agency for Kulturministeriet og Bogpanelet med det formål, som de skriver "at understøtte arbejdet med børn og unges læsekultur. Målet har været at samle, skabe og udfolde nye indsigter, der kan give en større erkendelse og forståelse af børn og unges liv i forbindelse med deres læsevaner og -interesser. Det har blandt andet været hensigten at beskrive digitaliseringens påvirkning af børn og unges læsning, og rapporten vil fremlægge et nuanceret billede af de myter, der findes om læsning og det digitale livs sameksistens. Indsigterne kan anvendes som inspiration og fælles vidensgrundlag for alle, der arbejder med eller er interesseret i børn, unge og læsekultur."

Du kan læse hele undersøgelsen her 



Rapportens hovedkonklusioner: Læsevaner fra 7-18-årige

Fra sjov læring, over indhold op i alder og til de helt store følelser
I aldersgruppen 7-11 år er både skønlitteratur og faglitteratur populære kategorier, da de kombinerer underholdning med læring, hjælper med at udvikle læsefærdigheder og fremmer selvstændigheden hos den yngste gruppe. Hos de 12-14-årige begynder kønsforskelle at manifestere sig i læsepræferencerne, og i disse år søger drengene ofte efter ekstreme og fantasifulde fortællinger, mens pigerne ønsker identifikation og mere personligt relaterbare historier i litteraturen. Denne forskel fortsætter i aldersgruppen 15-18 år, hvor pigerne søger litteratur, der udforsker det indre følelsesliv, mens drengene foretrækker spænding og eventyr, gerne i overnaturlige eller urealistiske miljøer.

En rejse fra sund konkurrence til pligt og senere latent læselyst
For børn i alderen 7-11 år udgør konkurrenceelementet en markant motivationsfaktor i deres læseoplevelse. Succesfølelsen, der følger af at mestre læsningen, er en udtalt motivationsfaktor, mens de, der støder på nederlag, meget let risikerer at miste interessen. Når børnene når 12-14-års-alderen, står de nu over for en række andre aktiviteter, der kæmper om både deres opmærksomhed og tid. Det betyder, at læsning ofte opfattes mere som en pligt end som en fornøjelse, hvilket resulterer i, at få prioriterer det. For de 15-18-årige begynder der at opstå en interesse for og tilbagevenden til læsning, og flere opdager værdien af det. Generelt udtrykker en del i denne aldersgruppe et ønske om at læse, men det kan stadig være udfordrende at finde både tid og motivation, da fritiden nu er fyldt med både muligheder og forpligtelser.

For børn og unge er læsning = fysiske bøger 
Selvom de 7-18-årige lever i en digitaliseret verden, forbinder de først og fremmest læsning med fysiske bøger. På tværs af aldersgrupperne fremhæves det, at kvaliteter såsom ro og fordybelse føles mere tilgængelige ved analog læsning end ved digital læsning.

Stor søgen efter hjælp, personlige præferencer og fællesskaber
De 7-11-årige er i høj grad afhængige af ekstern hjælp til at finde passende læsestof. Derfor spiller voksne en vigtig rolle ved at vejlede dem om, hvad der

både er underholdende og tilpasset deres læseniveau. Når det kommer til de 12-14-årige, er de åbne for inspiration fra både nære relationer og verden omkring dem. 

Deres valg af læsestof baseres på en bred vifte af input, men ender med at blive formet af deres egne personlige præferencer. De 15-18-årige er i høj grad påvirket af de sociale medier, hvor perspektiver fra content creators og globale trends spiller en dominerende rolle i deres bogvalg. Deres forventning er tydelig: Bøger skal være skræddersyede til deres individuelle behov og samtidig afspejle tidens kultur og fællesskaber.

Læseoplevelsens største udfordring er, at den er svær at dele
Når 7-18-årige forklarer, hvorfor de fravælger læsning i deres fritid, handler det ofte om udfordringerne ved at dele læseoplevelsen med vennerne. Udfordringen ved at dele læsning opleves både rent praktisk, da det kan være svært at læse en bog samtidigt, og subjektivt, da det opleves vanskeligt at formidle og dele de individuelle læseoplevelser og forestillinger, som bøgernes verden fremkalder.

Den stærkeste læseoplevelse er den, der skaber fællesskab 
Følelsen af at være fælles om læsningen er vigtig, uanset om man som de yngste er ved at lære at læse, som de mellemste efterspørger en følelse af medbestemmelse over valget af læsemateriale i skolen, eller som de ældste søger at kunne dele læseoplevelser og egne reaktioner. Der, hvor læseoplevelsen opleves stærkest på tværs af de 7-18-årige, er, når børn og unge lykkes med at opbygge et fællesskab omkring læsningen, både i og uden for institutionerne.

Men dyk selv ned i undersøgelsen her 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe