Biblioteksdebat

Jeg har en drøm om at Danmark bliver en nation af litteraturlæsere. Her har bibliotekerne en selvfølgelig og central rolle at spille I sidste uge var Kulturministeren i åbent samråd om differentieret bogmoms og hvilken effekt det har på bogsalget. Ministeren kommer i sit svar med en gennemgang af hvordan det er gået med bogsalget og ikke mindst læsningen i Sverige efter de har indført differentieret moms. Hun har en vigtig kulturpolitisk pointe, som jeg synes det er værd at understrege, LÆSNINGEN ikke salget er det vigtigste i den kulturpolitiske kontekst. Kulturministeren pointerede bl.a.: "Udviklingen i bogpriserne og i bogsalget kan som nævnt fortælle os noget om bogbranchens situation.  Men kulturpolitisk er det som nævnt mere interessant at se på udviklingen i befolkningens læsning.  Tendensen i Sverige har været, at befolkningens læsning generelt er øget, men at der desværre ikke er sket en udvidelse i bredden af læserskaren. Tværtimod synes udviklingen for de

Politikere opruster folkeoplysningen skrev Kristeligt Dagblad i weekenden. Det udsagn byggede på at kulturminister Marianne Jelved vil byge en ny "national vision" som skal skabe en renæssance af folkeoplysningen. Vi har helt glemt den offentlige diskussion om, hvilket samfund vi gerne vil have. Vi er i stedet begyndt at lade landets helbred blive afgjort af internationale målinger, som ikke leder os i den rigtige retning. Man kan mærke der er kommet andre boller på suppen i kulturministeriet, hvor den nye kulturminister er klar i mæglet på sine værdipolitiske udmeldinger, specielt set i forhold til den forrige minister, om hvem jeg aldrig helt fandt ud af hvilken retning han ville i. Uanset om man er enig i Marianne Jelveds kultursyn eller ej, så finder jeg det forfriskende at der kommer nogle klare meldinger, som man kan forholde sig til. F.eks. når hun til omtalte artikel siger "Vi har helt glemt den offentlige diskussion om, hvilket samfund vi gerne vil h

Over 4000 mennesker fik hjælp i Get Online Week og her spillede bibliotekerne som landets mest besøgte kultur- og læringsinstitution en stor rolle. I alt holdt 425 it-undervisningssteder i landet Get Online Week, og resultatet på omkring 4200 deltagere er ca. 900 flere end sidste år. Kurserne handlede blandt andet om: Internet for Begyndere, Selvbetjening på Nettet og Slægtsforskning på internettet. Læs  reportage fra Get online Week på Albertslund Bibliotek   Læs  reportage fra Get Online Week på Københavns Hovedbibliotek Get Online Week er en del af den samlede strategi " Lær mere om IT " som biblioteker, oplysningsforbund og en masse andre er med i sammen med Digitaliseringsstyrelsen, som handler om at gøre Danmarks og borgerne parate til alt det digitale som vi skal kunne for at begå os som borgere. I det landsdækkende netværk skaber vi forskellige initiativer, som gennemføres lokalt af de parter som er med i netværket det kan være ældresagen, ældremobilisering

Der sker mange spændende ting i regi af Tænketanken Fremtidens Biblioteker . Og der kommer flere parter med, som bidrager med nye vinkler, kompetencer og ressourcer. Senest har Tænketanken indgået samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX ) og Københavns Universitet/antropologi om et pilotprojekt, der kan udtrykkes i den enkle og mundrette titel: "et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker." Det indebærer at 50 studerende sendes ud på tre biblioteker på Sjælland. De studerende (antropologer og interaktionsdesignere) foretager feltstudier og udvikler koncepter for fremtidens biblioteker. Findings og resultater præsenteres på en workshop i maj. Tænketanken forventer at gennemfører projekt i fuld skala efter pilotprojektet i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Københavns Universitet. Men det kan du selv følge via nyhedsbrevet - tilmed  Projekt skal skydes i gang fredag den 12 a

Biblioteket er en skattefinansieret institution for alle, men Bent Vinn Nielsen synes åbenbart kun det skal være der for ”rigtige læsere”, mon det er dem der læser Information? LÆS BENT VINN NILSENS Et forsvar for arrogance T anken om folkebiblioteker er et af samfundets allerlyseste indfald, men hvis man ikke har modet til at sortere skidtet fra, så folk med smag for kanel kan få alt det, de vil have, er bibliotekerne ikke længere en oase af oplysning og en mulighed for at læse den bedste litteratur. Så er det en blank ørken af ligegyldigt konsum For nogle år siden arbejdede jeg på et større provinsbibliotek, hvor vi havde skabt et hovedbibliotek, med meget andet end bøger bl.a. store bokse fyldt med Fatboy puder og store Nintendo Wii skærme. Jeg skulle vise den lokale Rotary klub rundt. En flok mænd i Vinn Nielsen generationen, som var mere end skeptiske over, at vi havde inddraget sådanne spillemaskiner i bogens tempel. Da vi kom hen til boksene, lå der to drenge og flød

I dag skal jeg til MIDTVEJSKONFERENCE FOR MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER . Det glæder jeg mig til, selvom det nok hverken er den statlige titel eller det lidt konforme program der tænder mig, men selve setup'et om at lave modelprogram. En tænkning der i den grad er fremtidsorienteret. For hele ideen er at skabe modeller for bygninger, der kan danne rammerne for fremtidens borgere og deres behov for de forskellige services som bibliotekerne rummer. Det er kulturstyrelsen der står bag og de beskriver selv at modelprogrammet skal fungere som udgangspunkt for byggeprogrammering af folkebiblioteker i de danske kommuner, ligesom det skal bidrage til at kvalificere vigtige diskussioner om, hvordan biblioteker kan arbejde med deres bygninger, indretning og egen praksis i forhold til at matche borgernes og samfundets behov. De påpeger derfor at de med en vis ret kan sige, at det er et modelprogram til tiden. Jeg har tidligere skrevet om programmet , og hvordan vi har prøvet at ind

I dag kan opleve noget så sjældent som en journalist, der har forståelse for sjælen i det moderne folkebibliotek, hvor man kombinerer kravet om at være effektiv, men behovet for at være en serviceorienteret institution, med et menneskeligt ansigt og lykkedes på trods af massive besparelser. Det er Politikens kulturredaktør ANITA BAY BUNDEGAARD, der udviser denne sjældne forståelse, uden at falde i fælden om "min barndoms bibliotek, var meget bedre og åhhh så hyggeligt". Hun tager udgangspunkt i sine oplevelser i det sydlige Europa, hvor den personlige betjening er i høj kurs, mens borgerne går udenom automatiseringen. I Danmark har hun så rettet et blik ud over kulturlandskabet og konkluderer at "Faktisk kunne det se ud til, at det danske biblioteksvæsen er lykkedes med at kombinere Nord- og Sydeuropas bedste sider: det effektive og det personlige. En ny undersøgelse af biblioteksbrugernes tilfredshed peger på, at det kan lade sig gøre at skære ned og effektivisere

I dag offentliggør Kulturstyrelsen en større tilfredshedsundersøgelse blandt de danske biblioteksbrugere. Den undersøgelse er blevet til både en forside og en sektionsforside i Politiken , hvor de konkluderer at "Danske biblioteksbrugere er yderst tilfredse med deres biblioteker. Vellykket effektivisering, siger KL." Politiken KULTUR 4. APR. KL. 23.00 Biblioteker er i top trods besparelser Danske biblioteksbrugere er yderst tilfredse med deres biblioteker. Vellykket effektivisering, siger KL. Jeg synes det er fantastisk, at brugerne er tilfredse og det er rigtig godt at bibliotekerne ude om i landet går foran og viser, hvordan man kan effektiviserer i en offentlig sektor som konstant skærer ned, men det har været en lang og sej kamp, at nå så langt. Og det bygger på en strategisk tænkning, hvor man målrettet har investeret i tekonologiske løsninger, så man har fået effektiviseret de arbejdskraftintensive opgaver og i stedet bruger personalets kræfter p

Ny bog, ny historie Nogle biblioteker har prøvet at betale forlagene, hver gang en e-bog bliver udlånt. I Danmark har bibliotekerne, valgt at betale omkring 17 danske kroner ($ 3) pr digital lån, men selv med en så høj pris, har landets største forlag trukket sig ud af aftalen. De frygter, at e-udlån vil kanibalisere salget af bøger. (1) I sidste uge kunne man læse sådan i The Economist . Artiklen handlede egentlig ikke om danske forhold, men om de generelle udfordringer, der er for bibliotekerne i forhold til at udlåne e-bøger. Men journalisten var faldet over det meget høje prisniveau der er på e-bøger i Danmark, i forhold til det engelsksprogede marked. Det kan der være mange mere eller mindre gode grunde til. En væsentlig er selvfølgelig at det engelske marked er væsentlig større og produktionsomkostningerne derfor hurtigere tjent hjem. Men ingen tvivl om at de har en pointe, at prisen på de digitale udgivelser er uforholdsmæssig høje i Danmark og at der skal arbejdes med

Jon Lund har begået denne interessante analyse. Men holder den? LÆS: hele Lunds analyse Han beskriver det alternativ som enkelte store forlag har skabt til eReolen, da der ikke kunne opnås enighed om betaling og betingelser mellem forlag og biblioteker, da forlagenes model synes meget dyr for kommunerne. Lund skriver "Resultatet er på mange måder uholdbart. Det er politisk galimatias, at indbyggerne i en række kommuner — med Aarhus og København, der boykotter ebib.dk, i spidsen — er forment adgang til at låne en række af de mest populære titler til de tablets og smartphones, som flere og flere sværger til som e-bogs-læsere. Ligesom det er spild af offentlige penge, at landets kommuner skal betale for vedligeholdelse og drift af to forskellige bibliotekssystemer, der kan det samme, men bare har forskelligt indhold. Det peger mod en snarlig tvangsfusion af de to systemer — og forlagene sidder her med det lange strå." Derfor peger han på at den mest sandsy