Gå videre til hovedindholdet

Borgerne ønsker deres lokale biblioteker tilbage

Luk alle bibliotekerne op og giv borgerne det fulde bibliotekstilbud tilbage, der er behov for at åbne alle de lokale mødesteder for kultur og viden -og at åbne bibliotekerne helt op. Bibliotekerne var med i første bølge af genåbningen og erfaringerne er så gode, at bibliotekernes interesseorganisation Danmarks Biblioteksforening nu opfordrer til at åbne bibliotekerne endnu mere. I dag er opfordringen sendt til kommuner, regering og folketing. 
På baggrund af at borgernes ansvarlige adfærd og det lave smittetryk mener foreningen, at det vil være forsvarligt også at genåbne de biblioteker, der har selvbetjent åbningstid samt åbne for de mange familieaktiviteter, der savnes rundt omkring på landets biblioteker.

Rundt omkring i kommunerne er der forskel på hvordan bibliotekerne er genåbnet i forhold til de lokale muligheder for at følge de centrale sundhedsmæssige anbefalinger om afstand, plads o.l. Bibliotekerne har således i et vist omfang kunne genåbne, gradvist, kontrolleret og forsvarligt, og det har danskerne taget rigtig godt i mod.
På den baggrund opfordrer Danmarks Biblioteksforening både de lokale og centrale myndigheder til at forsætte genåbningen af bibliotekerne, både i forhold til den ubemandede åbningstid, men også for ophold og aktiviteter for børnefamilier, brug af PC’ere og for skole- og folkebiblioteker med fælles betjening, samt helt aktuelt sommeraktiviteter for børn og unge.


Borgerne efterspørger nemlig massivt disse tilbud. Coronakrisen har ændret utroligt meget, ikke blot i hele vores samfund, men også i folks adfærd. Én ting har den frygtelige virus dog ikke ændret på, nærmest tværtimod, nemlig vores lyst til at læse og bruge bibliotekerne.
Det digitale forbrug eksploderende og det koster
Bibliotekerne udviste omstillingsparathed og evne til at navigere, også i krisetider, da corona lukkede Danmark ned. Bibliotekssektoren viste også, at den har udviklet klare digitale strategier, og skulle derfor ikke – i modsætning til flere andre sektorer – til at genopfinde sig selv i en digital virkelighed.
Allerede den første uge efter Danmarks nedlukning kunne bibliotekerne melde om en fordobling af de digitale udlån, og mange biblioteker hævede grænsen for, hvor mange e-bøger og lydbøger borgerne kunne låne.
En sådan succes kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekerne er parate og har udviklet det væsentlige digitale tilbud, der bl.a. ligger i Filmstriben og eReolen.
Mennesker foretrækker stadig fysisk samvær og bøger
Men der er naturligvis også udfordringer og en pris, der skal betales i forhold til en så voldsom stigning i brugen af de digitale materialer. Det koster nemlig mere at udlåne digitale materialer end fysiske. Derfor opfordrer Danmarks Biblioteksforening kommunerne til at sikre finansiering til indkøb af både digitale og fysiske materialer, sådan at borgerne til enhver tid har en rimelig adgang til viden og kultur via de danske folkebiblioteker.
En opfordring som både skal ses i en faglig sammenhæng og i en politisk, for det er ikke omkostningsfrit at udvikle et videnssamfund med adgang for alle, som er nødvendigt for et oplyst demokrati.
Pres fra borgerne om at åbne mere på bibliotekerne
Brugerne efterspørger mere, og mange steder oplevede man tidligt et pres fra både borgere og politikere for tillige at åbne for den fysiske samling. Hurtigt fandt flere lokale biblioteker alternativer med forskellige typer af service som f.eks. take-away ordninger. Det viser både omstillingsparatheden, men ikke mindst det politiske fokus, som de lokale politikere har på bibliotekerne.
Biblioteksforeningen hilser velkomment, at bibliotekerne var med i den første runde af genåbningen af Danmark.
Det lykkedes at få retningslinjer, hvor brugen af biblioteker ikke længere var begrænset til lån og aflevering, men hvor ophold igen blev muligt og kun afhang af det forsamlingsforbud, som gælder i hele samfundet, men med visse restriktioner for aktiviteterne.
Men efterhånden som vi åbner Danmark stadig mere bør vi også få lempet de sidste retningslinjer, så børnefamilier, dem der har behov for at bruge PC’ere og dem som gerne vil bruge biblioteket uden for den bemandede åbningstid, har mulighed for det.
Både nedlukningen og genåbningen har om noget understreget bibliotekernes samfundsnytte. Borgernes adfærd og efterspørgsel efter bibliotekernes ressourcer både understreger og gør det åbenlyst, at det er nødvendigt fra politisk hold at prioritere bibliotekerne. Det kræver, at vi til stadighed taler om dem og viser billedet af samfundets nytte af dem samt af borgernes efterspørgsel efter det moderne veludviklede fysiske og digitale bibliotek.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe