Gå videre til hovedindholdet

Det er så enkelt at hjælpe ordblinde, hvis bare....

Forleden offentliggjorde Egmont Rapporten 2018 ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’ . Her opstiller de tre meget enkle mål for ordblindeområdet, et par af dem kan opnår forholdsvis nemt, hvis bare man i kommuner, skoler, biblioteker og andre der har med børn og læring at gøre, handler efter dem.

Egmont Fondens tre mål på ordblindeområdet

Egmont Fonden peger på tre forhold, der bør forbedres, for at ordblinde børn og unge kan sikres en ungdomsuddannelse:
  1. Alle ordblinde børn skal opspores – så tidligt som muligt
  2. Karakterforskellene i grundskolen mellem ordblinde og andre børn skal minimeres 
  3. Den sociale baggrunds betydningfor, om ordblinde unge gennemfører en ungdomsuddannelse, skal minimeres.
Find Egmont Rapporten 2018 ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’ her.

Et område er dog ikke helt enkelt at gøre noget ved, nemlig Betydning af social baggrund og den store forskel i karakterer, men det er destomere vigtigt at være opmærksom på netop den sociale barriere.

Ordblindhed er en selvstændig barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og barrieren for at tage en ungdomsuddannelse er ekstra høj for unge med en svag social baggrund, som er overrepræsenteret blandt de ordblinde. Det viser registerundersøgelsen. 

Ikke alene får kun 46 procent af de ordblinde med den svageste sociale baggrund en uddannelse, mod 88 procent af ordblinde med den stærkeste sociale baggrund. Deres ordblindhed bliver også opdaget senere, de får færre støttetilbud, og de modtager mindre hjælp fra deres forældre.

Men det er ikke kun ordblindes sociale baggrund, der har betydning for, hvor godt de klarer sig i uddannelsessystemet. En anden forhindring afspejler sig også tydeligt i ordblindes afsluttende eksamenskarakterer i grundskolen. De får lavere karakterer end deres klassekammerater i alle prøvefag. I dansk og engelsk og især i de skriftlige prøver i disse fag er den gennemsnitlige karakterforskel over to point på 12-skalaen.

I dag har forældre retskrav på udredning af, om deres barn er ordblindt. Retskravet blev indført i august 2017, men allerede fra slutningen af børnehaveklassen er det muligt at teste, om elever har forhøjet risiko for ordblindhed. Men et retskrav er desværre ikke nok til at udline den sociale indsats, da det ofte er de sociale stærke forældre som vil være opmærksomme på at de har dette retskrav. 

Men det er muligheder som Egmont fonden gør opmærksom på i deres rapport.


Læsevanskeligheder kan afhjælpes
Carsten Elbro, der er professor i læsevanskeligheder og ordblindhed ved Københavns Universitet, anbefaler også, at opsporing af ordblindhed startes tidligt - og helst allerede i børnehaveklassen.

For hvis ordblinde elever opspores tidligt, og de fra starten af deres skoleforløb får kombineret deres klasseundervisning med tilstrækkelig undervisning enten individuelt eller på små hold, vil de fleste ordblinde ifølge Carsten Elbro kunne blive lige så gode til at læse og stave som deres jævnaldrende. Men det kræver dog, at ordblindeindsatsen bliver fulgt op gennem hele deres skoleforløb.

Henriette Christiansen er enig i, at en styrket indsats er nødvendig:

"Når vi ser på de tre forhindringer, som ordblinde møder på deres vej til uddannelse, skylder vi børn og unge med ordblindhed at sætte fokus på området. Vi bør have høje forventninger til dem i udgangspunktet, da forventningsfattigdom i sig selv kan mindske børnenes evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor vil vi i Egmont Fonden gerne tage et medansvar for at sikre, at alle ordblinde unge bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse i 2030".

Egmont Fonden har øremærket 20 millioner kroner til ordblinde børn og unge i perioden 2018-2021 og har bidraget til netværksdannelse og tilvejebringelse af ny viden på området.








Epinion-undersøgelser

To undersøgelser fra Epinion giver helt ny viden om ordblinde børn og unges aktuelle skolegang og videre uddannelsesforløb. Samlet tegner de det hidtil mest præcise portræt af en stor gruppe unge med ordblindhed.
Registerundersøgelsen omfatter ordblinde fra årgang 1987, 1992 og 1997, der er medlemmer af Nota, Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder. De har forladt grundskolen efter henholdsvis 5, 10 og 15 år. 
Surveyundersøgelsen omfatter en stikprøve blandt ordblinde i alderen 14-22 år. I alt er der indsamlet 1.024 besvarelser blandt børn og unge med ordblindhed. Yderligere er der indsamlet 204 besvarelser blandt en tilfældig udvalgt repræsentativ gruppe børn og unge, der benyttes som sammenligningsgruppe. Undersøgelsen blev gennemført i perioden maj-juni 2018.
Find Epinion-undersøgelserne her.
Find Egmont Rapporten 2018 'Let vejen - til uddannelse for ordblinde børn og unge' her.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe