Gå videre til hovedindholdet

Børnene skal ha’ lyst til os

Sådan hedder den publikation Danmarks Skolebibliotekarer, Kommunernes skolebiblioteksforening, Bibliotekarforbundet og Danmarks Biblioteksforening har lavet sammen. Den kan man blive inspireret af i forhold til de erfaringer nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker, som fire kommuner landet over har gjort sig i projektet Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek.

Du kan hente den her

Og her kan du se en fed lille film om børnenes biblioteker i Kolding

Udgangspunktet er at Danmarks børn og unge skal have den bedste biblioteksbetjening.

Og hvordan gør vi så det?

Foreningerne har tidligere arbejdet sammen om at udvikle fremtidens biblioteksbetjening af børn, med projektet "Det integrerede bibliotek" der grundlagde et solidt og inspirerende samarbejde, som er fortsat med dette projekt

I vores projekt Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek, har vi lavet en række anbefalinger, der sætter fokus på nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek. De bygger på en del af de anbefalinger der var i rapporten Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn.

  • Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek
  • Udvalget anbefaler, at biblioteker og skoler arbejder sammen om at sikre den bedste udnyttelse af kommunens ressourcer til biblioteksbetjening af børn.
  • Målet er at sikre børnene det bedste bibliotekstilbud, f.eks. gennem fælles udviklingsplaner, der definerer individuelle roller og specificerer områder for samarbejde.
  • Udvalget anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke børns evner til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold i fysiske og digitale medier.
Dette grundlag omfatter lærings- og dannelsesprocesser hos børn, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets traditionelle dannelsesopgave og skolebibliotekets læringsopgave.

Den publikation vi præsenterede den 28. maj 2010 har udviklet en række anbefalinger som jeg gerne vil fremhæve.

Rammer, der skaber fælles trit…..

Anbefalingerne kan man selvfølgelig frit plukke fra i de enkelte kommuner alt efter lyst og behov

  • Det gode samarbejde bygger på fælles målsætning og formelle aftaler: Rammer og fast mødestruktur er en forudsætning for, at de gode hensigter ikke går i glemmebogen.
  • De faste aftaler skal tænkes med i de fælles udviklings- og handleplaner for biblioteksbetjening af børn. De skal også indgå i læreplaner, kvalitetsrapporter,bibliotekernes målsætning osv., ligesom de nye samarbejder og målene med dem kan indskrives i de nye politikker.
  • Man kan sætte højere realistiske mål, hvis man kan skabe tæt samarbejde og tænkning på tværs af forvaltninger og politiske udvalg.
  • Folke- og skolebiblioteker kan med fordel inddrage andre parter i udviklingen af biblioteksbetjeningen af børn. F.eks. daginstitutionspersonale, sprogkonsulenter, læsekonsulenter og tale-hørekonsulenter. Det skaber større sammenhæng i de kommunale indsatser.
  • Både folke- og skolebiblioteker kan med fordel inddrage forældrene i indsatsen for at udvikle børns sprog og læselyst.
  • Et højt informationsniveau giver alle relevante aktører medejerskab og lyst til udvikling. F.eks. ved at deltage i fællesmøder og høringsrunder.
  • Kendskab til hinandens områder og – ikke mindst – måder at arbejde på, er en forudsætning for et vellykket samarbejde.
  • De to bibliotekstyper kan i fællesskab arrangere events, kampagner og andre indsatser, som skaber en helhedsfornemmelse af, at tingene hænger sammen og supplerer hinanden i kommunen.
  • Flere faggruppers samarbejde om konkrete aktiviteter giver flere vinkler på en sag.
  • Valg af bestemte fælles temaer kan lette og inspirere samarbejdet. F.eks. læse-usikre børn, tosprogede børn, kulturformidling eller sprogudvikling hos små børn.
  • Fælles videnudveksling mellem folke- og skolebibliotekarer, lokale fælles kurser og lokale aftaler kan sikre den bedste udnyttelse af indkøb og program-abonnementer.

Respekt for forskellighed
Erfaringerne i de fire kommuner viser, at det er væsentligt, at deltagerne i projektet gør en særlig indsats for at styrke den indbyrdes forståelse af, at alle parter i samarbejdet arbejder mod det samme mål, at man spiller forskellige roller i løsningen af opgaven, og at man når det bedste resultat ved at trække på samme hammel.

Og så......
vil jeg for egen regning lige nævne, at jeg synes at man skal få ændret den folkeskole lov som den tidligere undervisningsminister Bertel Haarder lovede, så vi får mulighed for at der kan etableres en enstrenget ledelse af et kommunalt bibliotekssystem hvori også skolebibliotekerne indgår- og vi ønsker at fremme det integrerede bibliotek, jvf rapporten herom fra 2005.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

Open libraries - without staff ............. all the time

Do you know this when you visit the library? The experience is no longer as common in Denmark North Beach: San Francisco Public Library   yesterday at 9:55 am When I as a Dane participant in such a big event like IFLA or the ALA Annual Meeting is one of the questions we often get; is it true that in Denmark the libraries are open without staff?  The answer I give is; no, we do not have libraries without staff, but we have libraries that are open even when the staff is not there. More than half of all public libraries in Denmark are now "open libraries" In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books.  See  New e-book deals between all danish publishers and the public libraries in Denmark We have 98 municipalities a