Biblioteksdebat

Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere. I den anledning har jeg læst i de nyere undersøgelser, set lidt på sammenfald mellem læsning og brug af sociale medier, samt anbefalinger til hvordan vi kan hjælpe med at øge læseglæde blandt børn og unge. Det er nedslående resultater der er i den nyeste internationale undersøgelse Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) fra 2021 som netop er præsenteret. Der er flere elever, der har svært ved at læse, og for de svageste læsere er det endnu sværere end tidligere. Andelen af dygtige læsere er den samme som i tidligere undersøgelser, men næsten 25 procent af de danske 4.-klasseelever kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk. Samtidig er elevernes læseglæde faldet, og Danmark er – sammen med Norge – det land i hele undersøgelsen, som har færrest elever, der rigtig godt kan lide at læse. Flere elever har lav tiltro til deres egen læseforståelse, og både eleverne og deres forældre læse

Op mod hver fjerde danske elev i 4. klasse læser usikkert. Og gruppen af svage læsere er vokset. Det viser den internationale læseundersøgelse PIRLS, som offentliggøres i dag. Undersøgelsen peger på, at der er brug for en målrettet indsats, der løfter de svage læsere. Det handler blandt andet om at styrke elevernes motivation for at læse i fritiden, så de finder større glæde ved at læse. Jeg har her klippet lidt i rapporten.   Læs mere om undersøgelsen her og du kan finde undersøgelsens hovedresultater er i en pixu udgave her: Sammenfatning

  Læs også:  Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere, hvad er årsagen og hvad kan vi gøre ved det? .......og så samler bogen tankerne

    Dette spørgsmål blev belyst fra alle leder og kanter til konferencen om digital informationssøgning og betydningen af ChatGPT, som Danmarks Nationalleksikon Lex.dk afholdt den 12. april på Københavns Universitet, og over live stream i samarbejde med bl.a. Danmarks Biblioteksforening.   Hvis du gik glip af konferencen, kan du se den her .  Konferencen var fuld af interessante perspektiver, der i den grad angår folkebibliotekerne som national dannelsesinstitution. Talerne berørte så godt som alle sammen den kerne af dannelse, der besår af lige dele viden og færdighed, og som er selve forudsætningen for, at vi dels kan få det maksimale ud af de muligheder, ChatGPT tilbyder os, dels undgå teknologiens faldgruber.   I denne rivende dannelsesproces kan folkebibliotekerne helt oplagt spille en rolle, hvis de spiller sig fri.

I disse dage er jeg til Det Kommunalpolitiske Topmøde i Aalborg. Forud for mødet noterede jeg mig med stor glæde at KULTUR har fået sit eget afsnit i VELFÆRDSOPLÆGGET  hvor også biblioteker nævnes. Her siger formanden for KL Kultur, fritis- og Planudvalg Johan Brødsgaard at udvalget løfter sine hovedpririteringer ind i samtaler på tværsaflandet med bl.a. Danmarks Biblioteksforening. Tak for det og vi glæder os forsat til at udfolde bibliotekernes fulde potentiale med jer. Håber prioriteringerne også når nye lovgivningsmæssige rammer og en økonomisk styrkelse for at udfolde bibliotekernes samfundsmæssige potentiale . Diskussioner i krigens skygge Topmødet blev det hele rammesat på bjegtagende vis som også satte alle vore diskussioner i perspektiv. Lyset blev dæmpet og salen blev gul/blå i Ukrainske farver mens formanden for den den ukrainske kommuneforening AUC tonede frem og fortæller om at lave kommune i et land i krig, hvor fem borgmestre f.eks. bliver holdt i

I dag verdensmålscertificerer vi endnu en god håndfuld biblioteker. Det gør vi på temadagen ”Verdensmål & biblioteker” i Middelfart.  Vi stiller nogle af de store spørgsmål og finder fælles svar. Hvilken rolle spiller bibliotekerne i den bæredygtige transformation, vi som samfund står overfor? Hvordan involverer bibliotekerne borgere og lokalsamfund i samtaler og aktiviteter om bæredygtighed og skaber forbindelser til naturen? Det har en række biblioteker undersøgt og gjort sig erfaringer med over de seneste par år. På temadagen ”Verdensmål & biblioteker” formidler vi erfaringer og deler gode eksempler på det arbejde, bibliotekerne har sat i gang på egen hånd og i samarbejde med borgere og lokalsamfund. Dagens Keynote: Antropolog og forfatter Cecilie Rubow Cecilie Rubow er antropolog, forfatter til bl.a. "Indendørsmenneskets natur" (2022) og modtager af Dansk Etnografisk Forenings formidlingspris 2022. Hun fortæller om sine undersøgelser af, hvad naturen e

I den seneste uge har P3’s nye redaktionschef Isabella Hindkjær fået en del opmærksomhed, for en enkelt udtalelse hun kom med for en måned siden, da hun deltog i Clement Kjersgaards radioprogram Akkurat på P1. Men man skal ikke læse langt ind i sagen for at se, at de meget omtalte udtalelser fra P3’s nye chef er ikke kontroversielle. Det hun sagde var, at den tid er slut, hvor vi journalister kan interviewe først én part af en sag og dernæst en anden for så at hævde, at vi har den objektive sandhed. "Vi kan ikke gemme os bag den opfattelse af objektivitet. Vi er nødt til at melde os ind og sige: Der er nogle store sandheder, hvor vi som institutioner bærer et ansvar for at ændre verden." Udtalelserne var imidlertid "rystende" at høre for nogle af de der ikke kan høre nuancer, så der blev lavet en del klummer og sendt en del tweets om det. Der var da heller ikke nogen der reagerede i første omgang. Ikke før debatkavaleriet rullede ind (og fortegnede synspunktet ved a