Biblioteksdebat

Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave for dansk kulturliv og skal udvikles sammen MED kulturlivet og ikke kun FOR var essensens til Dansk Erhverv og KL da de den 7. oktober 2021 havde indbudt mig til at tale til deres møde om skabelsen af en fælles analyseenhed.            Udgangspunktet for mit oplæg er at kultursektoren er en divers sektor, hvor der ikke bare findes én snuptagsløsning og så bliver alt samlet i et "Kulturens Analyseinstitut", men at der er mange tiltag og fælles interesser i at skabe en fælles indgang til viden.  Det vidner debatten også om, hvor den har trukket overskrifter som " Minister er skeptisk, mens kulturorganisationer hilser analyseinstitut velkomment – men særligt en ting møder modstand: "Det har ingen gang på jord "til det udspil som jeg tager udgangspunkt i   Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave " og som jeg jo selv at afsender af som en ar bagmændene i Dansk Kulturliv.  Selvom vi i bibliotekssektoren nok

I en tid, hvor mange kulturinstitutioner, og ikke mindst bibliotekerne og kulturhuse, arbejder aktivt med facilitering af deltagelse, er der brug for inspiration og læring for at få flere til at DELTAge ikke kun i kulturen, men at skabe en kultur for deltagelse i samfund og demokrati. Det er udgangspunktet for udviklings- og forskningsprojektet DELTAG, som i dag bliver præsenteret på konference i Nicolai Kultur i Kolding 1. oktober 2021. Udover resultaterne af forskningen præsenteres også de erfaringer som 29 kulturhuse, biblioteker og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner har gjort sig i arbejdet med aktivt at undersøge deltagelse i eget hus. Sidst på dagen sætter vi til debat mellem forskere, politikere og fagfolk, hvordan vi så kan bruge forskningsresultaterne ude i virkeligheden . Den debat glæder jeg mig til at deltage i, fordi det netop er her der kan tegne sig et billede af hvordan forskningsresultaterne kan omsættes til handling ude i den politiske hverdag som former bib

Tiden er inde til at prioritere kulturen er vel en af de vigtigste erfaringer fra coronakrisen. Dansk Kulturliv  spiller ud med et forslag om at lave et kulturprioriteringsbidrag på 2% om året de næste tre år, så der igen kan investeres i kulturlivet. Der er bred opbakning i Folketinget som det fremgår af Politiken i dag Adgangen til kultur og biblioteker handler nemlig også om hvilket samfund vi vil have, og om vi fortsat skal sikre at alle har en fri og lige adgang til kultur ud fra et kulturpolitisk sigte. Hvis vi vil give alle mulighed for at kunne tage aktiv del i kulturlivet, handler det  om at investere der, hvor der mangler gode kulturtilbud som formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen   (A) udtrykker det.                     Se Politiken I Dansk Kulturliv foreslår vi konkret seks prioriteringer: 1. Kulturinvesteringer i hele Danmark. Kunsten og kulturen har ikke lige gode vilkår for at trives i hele landet. Det er et problem, som kun

I dag er det 60 år siden kulturministeriet blev oprettet. For den første kulturminister Julius Bomholt var visionen at fremhjælpe en lødig kultur og bringe kulturen inden for den enkeltes rækkevidde. Ser man på udfordringerne dengang og nu, kan der drages en række paralleller, hvor tiden igen kalder på kulturpolitikken som det aktive våben. Hvor fjenden dengang var den farlige underholdningsindustri ville den kulturpolitiske kanon nok blive rettet mod Tech giganternes dominans i dag. (uddrag af en ikke publiceret artikel af Michel Steen-Hansen) Tilbage i 1962 definerede Bomholt den store udfordring ”den slette folkelighed – den i egentlig forstand ufolkelige folkelighed”, som blev næret af stærke kræfter nemlig den farlige underholdningsindustri, som ”vor vestlige kulturs med omhyggeligt planlagte forsøg på at skabe et ensrettet centralt dirigeret levemønster hos masser”. Den skabende kunst og kulturen skulle være modgiften mod denne slette folkelighed som Danmarks Første Kulturmini

I dag bliver den spritnye alliance Dansk Kulturliv præsenteret, som en forening der skaber en fælle stemme for kulturen på tværs af brancher. "Der har været talt meget om at kulturen har brug for en stærk fælles stemme, nu etablerer vi en.   En nødvendighed, hvis vi skal udvikle samfundet med kultur og give alle mulighed for ikke bare at opleve kultur, men deltage i hele samfundslivet. Kultur handler om mere end at sælge billetter, det handler om dannelse, deltagelse og demokrati og det fremmer man bedst ved at stå sammen på tværs af brancher. Derfor foreningen Dansk Kulturliv" Siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening og vicebestyrelsesleder i den nye forening Dansk Kultur   Seks aktører i det danske kulturliv går sammen i ny forening, der skal styrke kulturens stemme og bane vejen for at flere danskere mødes om kulturen. Danske Koncert- og Kulturhuse, Danmarks Biblioteksforening, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Dansk Teater, Dansk

"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg " Danmarks kan mere "  og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden.  I oplægget skriver regeringen "Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund. Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand.  Vi skal også være rigere på ånd, refleksion og demokratisk engagement. Dannelse og kultur   Siden Grundtvig har det v

Wow - er I godt klar over hvor mange verdensmåls aktiviteter der er på Danmarks Biblioteker og hvor mange borgere der tager del, alt sammen for at skabe en bedre verden i fælleskab.... Noget af det I kan møde på Klimafolkemødet i de kommende dage i Middelfart Det afspejles også i nogle af de store landsdækkende initiativer som "Sammen om Verdensmålene - på biblioteket" som kort fortalt skal favner de aktører bidrager på forskellige måder til en bæredygtig udvikling. For skal vi som samfund for alvor rykke i retning af en bedre og mere bæredygtig verden, bliver vi nødt til at inddrage alle befolkningsgrupper. Der findes mange indgange designet til at engagere børn og unge i verdensmålsarbejdet, mens udbuddet til dem, der er fyldt 60 år, er mere begrænset. Men hvad med de 1,5 millioner borgere, der er fyldt 60 år, og som netop har motivation, erfaringer og tid til at involvere sig i dette arbejde? Hvor går de hen, og hvorfor bliver de ikke naturligt inddraget? De er har muligh