Biblioteksdebat

World Economic Forum  er igen ude og fremhæve bibliotekerne for deres innovative tænkning. Denne gang for at hjælpe folk med at søge arbejde i New York.   Biblioteket handler dybest set om at give mennesker mulighed for at være kusk for egen tilværelse. Det som man også kan kalde dannelse. Sådan var det da første folkelige biblioteker opstod i midten af 1800-tallet. Bibliotekerne blev opprioriteret af folkeoplyserne på baggrund af udfordringer og krav fra samfundets økonomiske, sociale og politiske udvikling. Alt sammen for at borgerne kunne deltage både i demokrati, arbejde og samfund. Det handlede om adgang til viden og information, og da bogen var den centrale formidlingsform, var det naturligt nok folkets adgang til netop bogen, der var i højsædet. I dag er bogen kun én ud af mange informationskilder, og derfor er bibliotekets opgave i at sikre adgang til information noget bredere. Det handler heller ikke kun adgang til information, men også evnen til at bruge den og at kunn

Der er brug for en grundig debat om fremtidens biblioteker og en revision af biblioteksloven, så rammerne for bibliotekerne bliver mere tidssvarende, skriver formændene for henholdsvis Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet i dag i Altinget. Den gældende bibliotekslov blev vedtaget i 2000. Siden da har digitaliseringen og kommunikationsformerne i den grad forandret samfundet og hverdagen for det enkelte menneske. Internettet har skabt nye muligheder for at få informationer og deltage i debatter, men det har også skabt udfordringer for den enkelte i forhold til at skelne og vurdere information i traditionelle og sociale medier samt begå sig i en stadig mere digital verden. Den udvikling har det moderne, danske folkebibliotek formået at følge med i, og det fremstår og bruges derfor radikalt anderledes i dag, end det gjorde for 25 år siden. Borgerne ønsker i dag at indgå i fællesskaber og tage aktivt del – jo mere omfattende og uoversk

"Er det fordi Lykkehjulet starter igen" var en bemærkning jeg fik, da jeg forleden havde reversnål på og blev på den måde mindet om at det kun er 20% der kender FN bæredygtighedsmål.  Jeg er så blevet belært om at det hedder en  # SDG -pin på moderne indforstået Dansk, men jeg synes nu det er dejligt at sige " reversnål" På mange biblioteker arbejder man også med at udbrede kendskabet og med at få folk til at deltage i at opnå målene, og det haster specielt med målene omkring KLIMA, hvor vi som et af verdens mest forbrugende folkefærd kan gøre en stor forskel. Men jeg savner et overblik over hvor mange biblioteker der arbejder med det i Danmark, og samler også gode eksempler til inspiration for andre. Så skriv til mig hvis du gør noget eller kender nogle gode eksempler. Skriv til MSH@DB.DK eller her Jeg er vældig inspireret af Norge, som har skabt et helt interaktivt kort over bibliotekernes indsats, og jeg håber at finde nogen som vil være med til og

Informations litteraturanmelder Peter Nielsen stiller  nogle centrale spørgsmål om vores nationalkarakter kan aflæses i vores valg litteratur. Uden helt selv at svare, spørger han: "Er det så enkelt, at vi helst bare vil læse bøger om os selv, vores historie, måske med et lille gys over den armodshistorie, vi selv undslap, frem for at læse om helt andre verdener og skæbner? Det er ikke en diskussion om litterær kvalitet, men er det ikke småt og småligt, at de bøger, vi især læser, er dem, vi umiddelbart kan spejle os i? Nationsforsnævrende? Og er det ikke i sig selv meget dansk, for er der mon andre nationer, hvor man i så udpræget grad helst bare vil læse om sig selv?" Personligt tror jeg ikke det er specielt Dansk at ville læse om sig selv. Jeg tror det er noget alment menneskeligt. Se blot på den franske litterærerer scene og deres bestsellerlister eller den tyske. Eller den amerikanske kultur, hvor f.eks. europæiske succesfulde film, skabes i et amerikan

EU-Parlamentet stemte onsdag for voldsom digital ophavsretsbeskyttelse. I demokratiet tjeneste burde de så samtidig have sikret bibliotekerne ret til at give borgerne adgang til digital information, som vi kender det med fysiske bøger. For vi lever i en tid, hvor behovet for REAL NEWS er enormt, så derfor bør man styrke de institutioner der arbejder for det, frem for at begrænse mulighederne. Derfor arbejder vi i Biblioteksverdenen fortsat for at sikre flere muligheder for at stille fysiske materialer til rådighed for borgerne. Hvis det udkast til direktiv, som Europa Parlamentet i onsdags stemte bliver vedtaget, betyder det nogle forbedringer for bibliotekernes i forhold til muligheder for at digitalisere værker til bevarelse, herunder via grænseoverskridende netværk. Det betyder også bedre muligheder for at digitalisere og uploade bøger, artikler og andre dokumenter, der ikke længere er til salg, og derfor ikke tilgængelige andre steder, men altså ikke ret til det der findes

"I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse. Men børnene læser mindre i deres fritid, og mange af dem har ikke en positiv holdning til læsning. Det har stor betydning for deres læseevner" sådan indleder Bogmarkedet deres interview med mig, om hvordan vi skaber mere lyst til at læse også i fritiden.  Det har de lavet to artikler om, som du kan læse bag betalingsmuren på Bogmarkedet, men jeg har fået lov at dele.  Midt i juni udsendte Danmarks Biblioteksforening en pressemeddelelse om, at man afholdt en debat på Folkemødet på Bornholm med deltagelse af blandt andet kulturminister Mette Bock. Emnet var børns nedadgående læselyst og -evne. Pressemeddelelsen henviste desuden til konklusionerne i rapporten ’ Børns læsevaner 2017’ baseret på svar om læsning fra 9.000 elever fra 4.-7. klasse. Konklusioner og anbefalinger fra rapporten kan læses  her . BogMarkedet har bedt direktør i Danmarks Biblioteksforening, Michel Ste

Jeg leder efter en masse gode eksempler på BIBLIOTEKET som omdrejningspunkt for civilsamfundets fællesskaber - jeg er sikker på der er mange eksempler rundt om i landet som jeg ikke er stødt på. Så skriv til mig, hvis du har oplevet det - msh@db.dk @saintmichels Min nysgerrighed blev i dag vakt af en kronik i Kristeligt Dagblad , hvor museumsdirektør Jane Sandberg fra ENIGMA skriver om "Den offentlige debat har et vågent øje for, hvad der skiller os mere end at fokusere på det, der samler. Vi diskuterer, hvordan landet politisk er delt i blokke, vi debatterer elite kontra ”almindelige mennesker”, og vi taler om byer versus landområder. Konflikterne handler tit om, hvordan vi skal sikre et velfærdssamfund for alle i hele landet. For de systemer som i årtier har været trygge rammer omkring vores store fællesskab forvitrer omkring os, og nye løsninger ligger ikke ligefor. Og når systemerne kollapser, hvad gør vi så? Hvad griber vi så i, når de gamle systemer ikke længere kan