Gå videre til hovedindholdet

Kulturen som vækstdriver - skal vi have kulturens effekt på den politiske dagsorden?

Bibliotekssektoren har i de seneste år arbejdet med at skabe nye målemetoder for, hvordan man måler kulturens værdi og dens effekt i et kvantitativt perspektiv. Det er der stor interesse for ude i kommunerne og deres kulturudvalg.  I hvert fald har jeg været ude i en del kommuner og fortælle om kulturens værdig og hvordan man kan måle den.


Jeg kunne ønske at kommunernes interesseorganisation havde samme opmærksomhed på, hvordan man kan overbevise kommunalpolitikerne om, at det faktisk kan betale sig at investere i kultur, altså ikke kun kulturpolitikerne, men hele byrådene, så kultur ikke bare betragtes til et appendix til kommuneplanen og de kommunale budgetter. Desværre er det ikke lykkedes KL at friste ret mange politikere til at komme til dagens konference Konference om kulturen som vækstdriver i Svendborg, hvilket er ærgerligt, da en prioritering af kultur kræver politisk fokus. 

I bibliotekssektoren (og alle de andre sektorer der beskæftiger sig med kultur) kender vi naturligvis kulturens og kunstens iboende værdi. At den har værdi i sig selv, som man skal værne om og at det derfor ikke giver mening at snakke om kulturens værdi udelukkende som en investering eller vækstdriver. Vi må nødvendigvis have en erkendelse af, at kultur er brændstoffet til dannelse, fællesskab og demokratisk dannelse.

Det er bare ikke altid man er opmærksom på dette, når der lægges budgetter. Hverken når regering og finansministeriet laver finanslove, eller når budgetterne lukkes ude i kommunerne. 

Derfor kan det være nødvendigt at gå på to ben. At være sig bevidst om kulturens værdi i sig selv, men også at måle effekten af kulturinvesteringerne. 

Jeg håber derfor det vil lykkes at få netop dette højere op på dagsorden når KL i dag laver 
Konference om kulturen som vækstdriver - så man ikke bare betragter effektmåling som nørderi, der kun interesserer fagfolk. Jeg mærker nemlig en ret stor politisk interesse i at man finder supplerende målinger. KL har da også netop haft Kursus i effektvurdering og evaluering på kulturområdet - men som kursus rettet mod fagfolk. Hvis vi virkelig skal finde potentialet i kulturen skal debatten flyttes over på den politiske dagsorden - hvor vi både skal prise kulturens værdi i sig selv, men også bevise at det på mange parametre kan betale sig. Det kræver at vi måler, og at vi debatterer hvad vi måler og hvordan. 

Det har 
Tænketanken Fremtidens Biblioteker bl.a. arbejdet med, hvor økonomer har regnet på effekten på BNP. Den korte udgave af det er, at det kan betale sig at investere i biblioteker set i et samfundsmæssigt perspektiv, specielt i forhold til uddannelse og digitalisering. Læs mere her

I 
Danmarks Biblioteksforening har vi også lavet forskellige former for effektmåling. En af de nyere undersøgelser viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig.

Især veluddannede borgere vælger at slå sig ned i kommuner der har veludviklede kulturtilbud. Se 
db.dk/undersøgelser 







Men effekt kan måles på mange måder. Det seneste eksempel fra Danmarks Biblioteksforening, er en undersøgelse fra sommeren 2016 hvor man i samarbejde med Epinion og Moos-Bjerre & Lange, har fokus på bibliotekernes betydning for medborgerskab og mønsterbrydning.

Denne undersøgelse dokumenterer, at bibliotekerne har en stor betydning for uddannelse blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark. Hele 70% af indvandrere og efterkommere af indvandrere siger, at ”biblioteket har hjulpet mig personligt til at gennemføre skole eller uddannelse”.

Men mindst lige så vigtigt er det, at samme undersøgelse viser, at mange indvandrere og efterkommere oplever at biblioteket bidrager til oplevelsen af, at man er en del af et fællesskab og får kendskab til det danske samfund. 

Måling af effekt handler f.eks. også om at kommunerne og deres landsorganisation får større fokus på bibliotekernes betydning, sådan at man undgår at der laves store kataloger og anbefalinger som man så det i foråret, hvor KL spillede ud med et 60 siders katalog om Kommunale veje til god integration - 2016 hvor bibliotekerne overhovedet ikke var nævnt. Kulturen har nemlig stor betydning i hverdagen, og her spiller bibliotekerne en afgørende rolle, også for integrationen af dem der kommer med en anden kulturel baggrund. 
  • 68 % svarer oplever, at biblioteket får dem til ”at føle at være en del af et fællesskab” 
  • 84 % oplever, ”at biblioteket giver dem kendskab til samfundet”
  • 51% oplever at de på ”biblioteket lærer om Danmark, dansk kultur og demokrati.”

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har også arbejdet med effekterne af kulturen, og det kan du læse meget mere om her.

Kommentarer

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

Open libraries - without staff ............. all the time

Do you know this when you visit the library? The experience is no longer as common in Denmark North Beach: San Francisco Public Library   yesterday at 9:55 am When I as a Dane participant in such a big event like IFLA or the ALA Annual Meeting is one of the questions we often get; is it true that in Denmark the libraries are open without staff?  The answer I give is; no, we do not have libraries without staff, but we have libraries that are open even when the staff is not there. More than half of all public libraries in Denmark are now "open libraries" In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books.  See  New e-book deals between all danish publishers and the public libraries in Denmark We have 98 municipalities a