Biblioteksdebat

I en tid, hvor det internationale samarbejde er under pres og demokratierne forandres, bliver det stadig vigtigere, at vi alle gør en indsats for at styrke den demokratiske samtale. Netop derfor mødes biblioteker fra hele Europa i disse dage i Riga, Letland, til EBLIDA-konferencen 2025 under overskriften “Libraries for a Resilient Future” . Konferencen er en del af EBLIDAs langvarige arbejde for at styrke biblioteker som demokratiske nøgleinstitutioner i Europa – og denne gang med et stærkt fokus på AI og læsning i en ny tid . Vi startede med panoramaudsigt over byen fra 11. sal på Letlands Nationalbibliotek – et passende symbol på det udsyn, som konferencen lægger op til. Biblioteker i samspil med AI og samfund Den officielle åbning blev forestået af Inga Bērziņa , Letlands minister for smart administration og regional udvikling. Hun præsenterede det nye nationale AI-center , som skal skabe rammer for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens – også i offentlige institutio...

Sammen med forperson for Danmarks Biblioteksforening, Paw Østergaard Jensen, og vores verdensmålskoordinator Thomas Sture Rasmussen har jeg deltaget i et nordisk biblioteksnetværksmøde i Island. Her samles vi fra de nordiske biblioteksforeninger for at drøfte aktuelle emner som lovgivning, læsekultur og læsekrise, ophavsret samt biblioteksudvikling i både nordisk og international kontekst. Bibliotekets formål: Mere end bøger "Bibliotekets formål er ikke bøger, men at understøtte demokratiet. Bøger og læsning er kun ét middel, og selvom det er nok så vigtigt, er der mange andre opgaver," som Paw Østergaard Jensen udtrykker det.  Dette perspektiv er kernen i vores drøftelser på tværs af de nordiske lande.Mødet blev afholdt på det imponerende universitet i Reykjavik, nærmere bestemt på National and University Library of Iceland. Vi indleder altid vores møder med nationale rapporter fra de fem deltagende lande. Det er en mulighed for at få indblik i nationale strategier og udfor...

„Kan du finde en bog, der kan bruges som kilde til den opgave, jeg har skrevet?“   – Tro det eller ej, men det er et spørgsmål, der er blevet stillet på en videregående uddannelse på deres forskningsbibliotek. Desværre er det ikke et enkeltstående eksempel, når unge på uddannelserne skriver opgaver alene eller sammen med AI. De unge generationer vokser op i en verden, hvor informationsstrømmen er massiv, og hvor digitale søgetjenester som Google og ChatGPT er uundgåelige dele af deres hverdag. En hverdag præget af hurtighed, tilgængelighed og et væld af muligheder. Men de unges evne til at navigere i denne informationsstrøm rækker langt ud over deres private liv. Informationskompetencer – evnen til at søge, vurdere og bearbejde information – er afgørende for deres uddannelsesliv og for, at de kan udnytte deres ytrings- og informationsfrihed som aktive medborgere i et digitalt velfærdssamfund. I en tid, hvor misinformation og teknologisk udvikling udfordrer demokratiet, er informati...

Lanceringskonference: Fremtidens informationskompetencer i en tid med AI - Altinget Se med online her. Program Kl. 10.00-10.05  Velkomst og rammesætning v. Lisbeth Knudsen, strategidirektør, Tænketanken Mandag Morgen Kl. 10.05-10.20 Keynote-speak v. Vincent Hendricks, leder, Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet Kl. 10.20-10.50 Præsentation af undersøgelsens hovedkonklusioner v. Rasmus Wagtmann, senioranalytiker, Tænketanken Mandag Morgen Kl. 10.50-11.00 Pause Kl. 11.00-11.45 Paneldebat med deltagelse af: Birgitte Vedersø, medlem, ekspertgruppen for fremtidens informationskompetencer Caroline Hermansen, formand, Danske Skoleelever Jesper Vangkilde, kommunikationschef, Google Danmark Martin Exner, medlem, ekspertgruppen for fremtidens informationskompetencer Kl. 11.45-12.00 Samtale mellem Lisbeth Knudsen og Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening   Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Der er brug for, at mange flere borgere involverer sig i den grønne omstilling og bidrager til at skabe den nødvendige forandring. Den opgave skal landets folkebiblioteker være med til at løfte ved at gøre det nemt og attraktivt at engagere sig i lokale grønne aktiviteter, som taler til både hoved, hjerte og hænder. Med en bevilling på 4,7 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Spis, Dyrk, Skab: Biblioteket som generator for den grønne omstilling" kan der nu skrues op for ambitionerne. I det treårige projekt vil Danmarks Biblioteksforening, Chora 2030 og Aarhus Bibliotekerne sammen med 10 folkebiblioteker udvikle og afprøve nye aktivitetsformer og handlemuligheder, som skal få borgere til i fællesskab at skabe nye bæredygtige vaner og aktiviteter i deres lokalområde.  Landets biblioteker har i de seneste år i stigende grad markeret sig som det lokale mødested for bæredygtige aktiviteter, og projektet bygger på de gjorte erfaringer som vi har samlet under vores...

  ”Jeg vil umiddelbart sige, at det er okay at bruge AI-værktøjer i skolen, så længe at det bliver brugt på en fornuftig måde, og at du ikke bare får ChatGPT til at skrive hele din aflevering eller hele din opgave, og så skal du selvfølgelig have lov at din lærer og din skole først.”  Sådan siger en elev i udskolingen om brugen af AI i skolesammenhæng i en ny undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker , Tænketanken Mandag Morgen og Algoritmer, Data og Demokrati - ADD projektet . Men er det faktisk okay? Har elever og studerende de nødvendige informationskompetencer til at anvende AI-værktøjer på ansvarlig vis? Og kan de overhovedet se pointen heri? Det og meget andet kan du blive klogere på, når Tænketanken Fremtidens Biblioteker og MandagMorgen lancerer undersøgelsen ”Unges informationskompetencer i en tid med AI” fredag d. 17. januar. Tilmeld dig lanceringen, hvor du bl.a. kan opleve Birgitte Vedersø , Jesper Vangkilde , Lisbeth Knudsen og m ig som giver...

Mens danskerne køber færre fysiske bøger, viser den netop offentliggjorte årsrapport fra Bogpanelet for 2024, at bibliotekernes udlån er på sit højeste niveau siden 2014. Dette markante opsving i biblioteksbrug kommer på et tidspunkt, hvor læsevanerne undergår betydelige forandringer. Det har vi jo godt haft en klar fornemmelse af, men her er yderligere dokumentation.  Særligt bemærkelsesværdigt er det, at aldersgruppen 30-49 år er blandt de mest aktive biblioteksbrugere. De låner både digitale og fysiske materialer, hvilket sandsynligvis kan tilskrives deres rolle som forældre, der låner billedbøger til deres børn. Samtidig er denne aldersgruppe også de mest entusiastiske forbrugere af lydbøger. Digital udvikling og nye læsevaner Lydbøgernes popularitet fortsætter med at stige markant. Siden 2018 er andelen af hyppige lyttere mere end fordoblet, og særligt interessant er det, at lydbogslyttere kommer fra en mere forskelligartet uddannelsesmæssig baggrund sammenlignet med læsere af...