Biblioteksdebat

Mens danskerne køber færre fysiske bøger, viser den netop offentliggjorte årsrapport fra Bogpanelet for 2024, at bibliotekernes udlån er på sit højeste niveau siden 2014. Dette markante opsving i biblioteksbrug kommer på et tidspunkt, hvor læsevanerne undergår betydelige forandringer. Det har vi jo godt haft en klar fornemmelse af, men her er yderligere dokumentation.  Særligt bemærkelsesværdigt er det, at aldersgruppen 30-49 år er blandt de mest aktive biblioteksbrugere. De låner både digitale og fysiske materialer, hvilket sandsynligvis kan tilskrives deres rolle som forældre, der låner billedbøger til deres børn. Samtidig er denne aldersgruppe også de mest entusiastiske forbrugere af lydbøger. Digital udvikling og nye læsevaner Lydbøgernes popularitet fortsætter med at stige markant. Siden 2018 er andelen af hyppige lyttere mere end fordoblet, og særligt interessant er det, at lydbogslyttere kommer fra en mere forskelligartet uddannelsesmæssig baggrund sammenlignet med læsere af...

Udspringet for biblioteksdebat.dk var Hal Kochs demokratiopfattelse, hvor samtalen og debatten er drivkraften for demokratisk dannelse. Den startede tilbage i 2007 med citatet; ”DEMOKRATI er ikke bare en styreform. Demokrati er samtale. Det er en måde at handle på. En måde at omgås andre mennesker på, hvor respekten for individet, fællesskabet omgivelserne og samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter holdninger” Hal Koch Det kom jeg til at tænke på i dag, på vej t il  FREMTIDSVÆRKSTED VIDEN OG DEMOKRATI som Fonden DemokracyX  inviterer en rækker parter ind i et projekt under TRYG-fonden med en række centrale spørgsmål, der  handler om hvordan vi som samfund og nation bedst muligt bevarer den store tillid til videnskabelig viden, og som ligger til grund for det danske demokratiske samfund. Der er tale om en konkret problemstilling, der allerede adresseres fra forskellige hold. Grundet problemets alvor er der behov for en...

  Så landede et politisk flertal sundhedsreformen , men et overset element er, at kultur og trivsel er røget helt ud af den sundhedspolitiske tænkning. Sundhedsreformen har fokus på nærhed og kvalitet, men et overset aspekt er dens konsekvenser for kulturens rolle. Reformen foreslår, at "de midler, regionerne i dag bruger på tilskud til kulturelle aktiviteter, overføres til kommunerne via bloktilskuddet." Det lyder måske som om, at der stadig er midler til trivsel og kultur, men..... Mange kulturpolitikere frygter (af erfaring), at disse midler ikke vil gå til trivselsfremmende kulturtiltag, men i stedet havner på landevejen som asfalt, hvilket også var en fælles nævner på flere af de "kulturpolitiske Regionstræf" Danmarks Biblioteksforening har lavet de sidste uger med bred deltagelse fra både regering, folketing og i særdeleshed kulturpolitikere. Se hvad de sagde her Se en uddybning her Jeg er stor tilhænger af det kommunale selvstyre, men vi må erkende, at str...

På vej til Partnerskabskonference i Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) projektet, hvor temaet i år er "Hvor bringer genAI os hen om 10 år" kom jeg til at tænke på, hvad jeg forudsagde, da vi gik med i partnerskabet. Men den hastighed vi ser lige nu i den teknologiske udvikling skal vi nok også spørge om hvor den bringer os hen om et år? Det var året før, vi for alvor begyndte at tale om "generativ kunstig intelligens," som de fleste i dag nok tænker på, når de bruger begrebet AI. Dengang indledte jeg med at skrive : "Søgealgoritmerne hjælper os hele tiden med at finde lige det, vi har brug for at vide. Det er vi mange, der synes er en stor hjælp i dagligdagen, men det udgør samtidig et betydeligt demokratisk problem. Hvis al vores nyheds- og vidensformidling styres af de samme kommercielle algoritmer, risikerer vi nemlig at ende i et profitdrevet vidensmonopol, som i sidste ende udfordrer hele vores demokrati." Nu taler vi ikke så meget om algoritmer, men...

Ny rapport udarbejdet for Aarhus Kommune viser, at det kan betale sig at investere i kulturlivet, det gælder for økonomien, men i høj grad også trivsel. Samlet set har kultur- og fritidslivet i Aarhus Kommune en væsentlig økonomisk betydning, som sikrer beskæftigelse til i alt 11.677 personer og genererer en årlig bruttoværditilvækst på 7.634 mio. kr. I tillæg til de markedsomsatte værdier har området en oplevet nytteværdi, som udtrykker, at aarhusianerne er villige til at øge deres månedlige skattebetaling med gennemsnitlig 163 kr. for, at kultur- og fritidslivet i Aarhus forbliver eller udvikles. Endelig bidrager kultur- og fritidslivet med en række instrumentelle og iboende værdier, der kommer borgerne til gavn og bidrager til større medborgerskab i kommunen. Samlet viser resultaterne fra denne rapport, at kultur- og fritidslivet er et vigtigt område. Jeg har kigget lidt ned i rapporten  fra Aarhus, særligt på nogle af de resultater der har en mere almen betydning. Kultu...

  "SAMMEN OM FREMTIDEN - når kulturen viser vej"  var titlen på vores udsolgte arrangement på den store scene under Kulturmødet på Mors. Hvis du ikke var med og er nysgerrig, har du nu muligheden på Himmelblå festivalen i Vartovs Grønne gård midt i København. Det sker i dag fredag kl. 14.00-15.00 under titlen ” Sammen om fremtiden - grønne generationsdrømme du ikke kan google dig til ”  Har du lyst at være med i samtale om hvordan vi som mennesker kan skabe et billede af fremtiden? Et fremtidssenarie, der giver lyst til at deltage og være med at forme den. Vi stiller spørgsmål som: ·        Hvad betyder de fremtidsbilleder vi bliver udsat for i forhold til håb og handling? ·        Hvem har patent på din og min fremtid?  ·        Er det politikerne, medierne eller algoritmer? ·        Kan de være mere grønne end flyvende biler og skyskr...

Folkelig forankring af FN’s verdensmål er en af kerneopgaverne for folkebibliotekerne Som landets mest besøgte kulturinstitution er folkebibliotekerne oplagte som en indgang til at skabe bæredygtig udvikling, hvor alle borgere kan være med. Bibliotekerne er da også godt i gang med det borgerrettede arbejde omkring FN’s verdensmål med udgangspunkt i netværket DB2030 . Folkebibliotekerne er skabt for at understøtte demokratiet, og deres formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som det hedder i loven. Folkebibliotekerne er nævnt som et af de 15 konkrete delmål i regeringens ”Verdensmålsplan” om at skabe en folkelig forankring af og forståelse for FN’s verdensmål. Desværre har regeringen glemt at få indsatsen med på deres finanslovsforslag i år. Det må vi håbe der bliver rettet op på, inden den vedtages, da det faktisk kun koster 2 mio. kr. om året. DB2030 – Bibliotekernes verdensmålsindsats DB2030 arbejder for at styrke den folkelige forankring af verdensmålene...