Biblioteksdebat

I disse dage er jeg til Det Kommunalpolitiske Topmøde i Aalborg. Forud for mødet noterede jeg mig med stor glæde at KULTUR har fået sit eget afsnit i VELFÆRDSOPLÆGGET  hvor også biblioteker nævnes. Her siger formanden for KL Kultur, fritis- og Planudvalg Johan Brødsgaard at udvalget løfter sine hovedpririteringer ind i samtaler på tværsaflandet med bl.a. Danmarks Biblioteksforening. Tak for det og vi glæder os forsat til at udfolde bibliotekernes fulde potentiale med jer. Håber prioriteringerne også når nye lovgivningsmæssige rammer og en økonomisk styrkelse for at udfolde bibliotekernes samfundsmæssige potentiale . Diskussioner i krigens skygge Topmødet blev det hele rammesat på bjegtagende vis som også satte alle vore diskussioner i perspektiv. Lyset blev dæmpet og salen blev gul/blå i Ukrainske farver mens formanden for den den ukrainske kommuneforening AUC tonede frem og fortæller om at lave kommune i et land i krig, hvor fem borgmestre f.eks. bliver holdt i

I dag verdensmålscertificerer vi endnu en god håndfuld biblioteker. Det gør vi på temadagen ”Verdensmål & biblioteker” i Middelfart.  Vi stiller nogle af de store spørgsmål og finder fælles svar. Hvilken rolle spiller bibliotekerne i den bæredygtige transformation, vi som samfund står overfor? Hvordan involverer bibliotekerne borgere og lokalsamfund i samtaler og aktiviteter om bæredygtighed og skaber forbindelser til naturen? Det har en række biblioteker undersøgt og gjort sig erfaringer med over de seneste par år. På temadagen ”Verdensmål & biblioteker” formidler vi erfaringer og deler gode eksempler på det arbejde, bibliotekerne har sat i gang på egen hånd og i samarbejde med borgere og lokalsamfund. Dagens Keynote: Antropolog og forfatter Cecilie Rubow Cecilie Rubow er antropolog, forfatter til bl.a. "Indendørsmenneskets natur" (2022) og modtager af Dansk Etnografisk Forenings formidlingspris 2022. Hun fortæller om sine undersøgelser af, hvad naturen e

I den seneste uge har P3’s nye redaktionschef Isabella Hindkjær fået en del opmærksomhed, for en enkelt udtalelse hun kom med for en måned siden, da hun deltog i Clement Kjersgaards radioprogram Akkurat på P1. Men man skal ikke læse langt ind i sagen for at se, at de meget omtalte udtalelser fra P3’s nye chef er ikke kontroversielle. Det hun sagde var, at den tid er slut, hvor vi journalister kan interviewe først én part af en sag og dernæst en anden for så at hævde, at vi har den objektive sandhed. "Vi kan ikke gemme os bag den opfattelse af objektivitet. Vi er nødt til at melde os ind og sige: Der er nogle store sandheder, hvor vi som institutioner bærer et ansvar for at ændre verden." Udtalelserne var imidlertid "rystende" at høre for nogle af de der ikke kan høre nuancer, så der blev lavet en del klummer og sendt en del tweets om det. Der var da heller ikke nogen der reagerede i første omgang. Ikke før debatkavaleriet rullede ind (og fortegnede synspunktet ved a

Så er der igen debat om bibliotekernes mangfoldige formidling og rolle i samfundet generelt. På Frederiksberg bibliotek har man på børnenes Kulturnat valgt at lave  et arrangement, hvor de fejrer mangfoldigheden . Arrangementet er inspireret af børnebogen “Børnene fra Sølvgade” af Renee Toft Simonsen, som handler om fire forældreløse børn, der bor alene, men som møder Miss Nelly. Miss Nelly er en mand med nederdel, højhælede støvler og strithår. Efter inspiration fra bogen inviterer biblioteket på ”Miss Nelly-show” med to drag queens, Diana Diamond og Di Di Cancerella, og kalder det ”Drag-underholdning i børnehøjde”, hvor børnene også får mulighed for at klæde sig ud.   Arrangementet har vakt protester, bl.a. fra politikere som bl.a. mener, at det er ”et klart udtryk for en identitetspolitisk dagsorden, som man presser ned over børnene” samt at det er en ”seksualisering af børnene”. Biblioteket varetager ikke nogen særinteresser ved at vise mangfoldighed og at ikke alle er ens. Det gør

I går opstod endnu en debat om, hvorvidt man skal revidere sproget eller ej, efter at formuleringer, der bliver anset som stødende, bliver omskrevet eller fjernet fra klassiske børnebøger. Denne gang gælder det så Roald Dahls bøger. Det har fået kritik fra ingen ringere end Salman Rushdie, som rent ud kalder det for censur. Det er som sagt ikke første og næppe heller sidste gang, den debat opstår. Men lad os endelig tage en nuanceret debat. Her skal man nok holde sig for øje, at det er ganske normalt, at børnelitteratur bliver tilpasset nutidens mindste læsere. Det har flere iagttagere da også påpeget, ligesom jeg selv gjorde det i  Radio4 ,  som havde emnet oppe at vende i Kulturmagasiet Kræs.  Jeg synes, at det er en vigtig debat. Det er vigtigt, at vi snakker med vores børn om, hvad det gør ved os, når vi bruger bestemte ord om andre mennesker. Og så er det vigtigt, at vi drøfter med hinanden, om man bare skal blive ved med at udgive bøger, hvor sproget er stigmatiserende og racisti

Svend Brinkmann skriver i den forløbne uge så glimrende om den identitetspolitiske debat og behovet både for både at have et spejl at spejle sig i og et vindue at kigge ud ad på alle de andre for at perspektivere vores egen holdning.         LÆS OGSÅ  Det er et bibliotekarisk dna, at være norm- og kildekritisk På sin Facebooksite skriver Brinkmand så rammende om debatten: "Spørgsmål om identitetspolitik og diversitet diskuteres heftigt, især i kulturdebatten. I de seneste dage er kendte filminstruktører fx blevet angrebet for at lave film uden tilstrækkelig mangfoldighed, hvortil Lars von Trier svarede, at de kunne rende ham et vist sted, da han kun arbejder ”under total kunstnerisk frihed”. Der var også historien om, at biblioteksansatte tilbydes undervisning i at lave et mere inkluderende bibliotek med fokus på ”racialisering, hvidhed og privilegier”. Debatterne udspillede sig på fuldstændig forudsigelig vis, så jeg vil tillade mig at gøre opmærksom på et lidt overset

Berlingske har i artiklen »Amerikansk bevægelse er nået til Danmark: Bibliotekarer kaster kritisk blik på bogsamlinger« konstateret, at den normkritiske tilgang er nået bibliotekerne. I artiklen kaldes den normkritiske tilgang for omdiskuteret, og der kan danne sig et billede af, at bibliotekerne er på vej til drastisk at ændre sig.Så for at undgå misforståelser vil jeg gerne afdramatisere bibliotekarernes tilgang til deres arbejde. For helt simpelt er det at være normkritisk »at sætte spørgsmålstegn ved det, man tager for givet«. Skriver  Tine Segel i dag Berlingske i en kommentar til de seneste dages debat og fortsætter Noget, der ligger i naturlig forlængelse af bibliotekarernes dna.Jeg vil vove den påstand, at det faktisk er en af årsagerne til, at danskerne fast placerer bibliotekarerne i top-5 i troværdighedsmålinger. For når man bruger biblioteket og sin bibliotekar, har man en forventning om at blive klogere på det, man ikke vidste, og man forventer en fordomsfri tilgang til de