Biblioteksdebat

Hvad skærme kan, og hvordan de påvirker os, er ikke noget kulturbranchen kan undgå at forholde sig til, og behovet for netop dette bliver udelukkende større med de store summer penge, den voldsomme interesse og brug, der lige nu er i digitale læseprojekter fra e- og lydbogsvirksomheder, herunder i høj grad også de mange læsere der bruger de danske biblioteker eReolen . En amerikansk undersøgelse fra 2014 peger på, at e-bogslæsere har sværere ved at falde i søvn om aftenen og er mindre oplagte dagen efter sammenlignet med folk, der læser fysiske bøger inden sengetid. Undersøgelsen har dog vakt undren blandt forskere og fagfolk inden for digital læsning, som skriver Kulturmonitor i dag. Artiklen giver ikke et helt klart svar, men afspejler at det er et ret komplekst emne. Ud over der stadig mangler forskning på området, så er det også et emne som kalder på følelser og fordomme. Alle os der elsker papirbogen, kan blive ramt af den romantiske følelse og længsel efter den fordybelse og indl

Samfundet og demokratiet udfordres aktuelt på mange niveauer - ikke alene af pandemien - men især også af øget polarisering og fake news. Det er også helt centrale emner i regeringens mediepolitiske udspil og de medieforhandlinger der skydes i gang i dag. Oplyste medborgere har altid været en forudsætning for det danske demokrati. Public servicemedier og institutioner som bibliotekerne skal fortsat aktivt understøtte og være garant for valid oplysning til borgerne. Hvordan sikrer vi det? På Det Bibliotekspolitiske Topmøde har vi stiller spørgsmålet til Lea Korsgaard , stifter af Zetland og bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - og senere på konferencen stiller Lisbeth Knudsen fra Mandag Morgen det samme spørgsmål til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 21. og 22. april i Aalborg. Tilmelding er åben på - se program og tjek ind  her   Det taler jo i den grad også ind i det mediepolitiske udspil som regeringen udsender i dag u

To undersøgelser fra henholdsvis 2016 (PIRLS 2016) og 2017 (Tænketankens Fremtidens Bibliotekers "Børns læsning 2017") viste, at børns læselyst generelt var under pres. De læste mindre i fritiden, end de gjorde i 2010, og de brugte mere tid på streaming-tjenester, spil og sociale medier. På baggrund af disse undersøgelser iværksatte Danmarks Biblioteksforening arbejdet med at opbygge en Læsekoalition som kom med udspil til en " National Læsestrategi " med en masse forslag til initiativer for at fremme børns læselyst. Kulturministeriet har også iværksatte flere initiativer og lancerede programmet ”Læselyst og læsefællesskaber for børn i indskolingens fritidstilbud”, for at give børn flere gode læseoplevelser i indskolingens fritidstilbud. 35 biblioteker modtog i alt 6,9 millioner kroner i tilskud til projekter, der skal give børn bedre mulighed for at møde litteratur i deres hverdag i skolernes fritidsordninger. Alle projekterne deltog i et nationalt udviklingsforløb

Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave for dansk kulturliv  er overskriften på et helt aktuelt oplæg fra alliancen Dansk Kulturliv som vi netop har præsenteret.  Hør Kulturen på P1 kl 14.42  hvor jeg debatterer oplægget Jeg har her uddybet oplægget her og sat i en kontekst af den udvikling vi i kulturlivet har oplevet i de seneste år, hvor mange har skreget på et analyseapparat. Det har jeg sammenholdt med de erfaringer vi har i bibliotekerne som nok er den branche der er mest statistiktunge, men hvor vi alligevel har skabet Tænketanken Fremtidens Biblioteker for at udvikle. I efteråret lavet jeg også oplæg med den baggrund, til Dansk Erhverv og KL's konference om hvordan et fremtidens Kulturens Analyseinstitut skulle udformes i efteråret og det er stadig det helt centrale element, at det handler om at udvikle i fællesskab. LÆS  Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave for dansk kulturliv Siden da er Kulturens Analyseinstitut kommet på finansloven med 4. mio. kr i år og

Projektet Algoritmer, Data og Demokrati går nu ind i sit andet år, og lægger i 2022 hårdt ud med tre skarpe debatter med fokus på EU og Tech-giganternes brug af data. Danmarks Biblioteksforening er partner i projektet og inviterer alle interesserede til at melde sig til de tre kommende, gratis debatter. Den første kan du se NU hvor emnet er Hvordan arbejder EU med de digitale udfordringer, som borgerne konfronteres med? Samtale med Margrethe Vestager , ledende næstformand i EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et ‘Europa Klar til den Digitale Tidsalder   Følg den her Europæernes verden er og bliver i stigende grad digital. Denne udvikling medfører rigtig mange positive ting. F.eks. er det nemmere end nogensinde at opsøge ny viden og holde kontakt med venner og familie. Med den digitale verdens udvikling følger dog også nogle udfordringer, som potentielt truer vores borgerrettigheder som europæere. I projektet ”Europæernes digitale fremtid” di

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

I Danmarks har vi en anerkendelse af den særlige samfundsmæssige rolle bibliotekerne har og selvom store dele af samfundet lukkes ned, har man politisk valgt at holde bibliotekerne åbne, selvfølgelig ansvarligt og kontrolleret, uden arrangementer der samler mange på et sted og med mundbind.   I Danmarks Biblioteksforening er vi naturligvis glade for at sundhedsmyndigheder og politikere anerkender den sætlige rolle bibliotekerne spiller for samfundet og det enkelte menneske ved at holde dem åbne i en krisetid. En rolle som handler om langt mere end blot adgang til bøgerne og litteraturen, men også om muligheden for at kunne få vejledning, hjælp og adgang til information.  Samtidig med at du har mulighed for at bruge alle bibliotekernes digitale tilbud af bøger, lydbøger, film og online vejledning. Se mere her  Se mere om forholdsreglerne her