Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Udlån af lyd-og e-bøger er på landsplan vokset 50 procent fra 2019 til 2020

Udlån af lyd-og e-bøger er på landsplan vokset 50 procent fra 2019 til 2020.  Nye tal fra Danmarks Statistik viser ikke overraskende, at der fra 2019 til 2020 har været en stor fremgang i udlån af lyd-og e-bøger, skriver Sjællandske den 21. juli 2021. Faktisk er fremgangen på 50 procent fra fem millioner digitale udlån i 2019 til 7,5 millioner digitale udlån i 2020. Og der er ingen grund til at tro, at den udvikling ændrer sig. -Det vil nok være knapt så voldsomt, men jeg forventer klart en stigning i de kommende år, uanset hvordan coronaepidemien udvikler sig, siger Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening og tilføjer, at bibliotekerne allerede for 10 år siden lavede en digital strategi, der gjorde, at man var klar til omstillingen i lånevaner, da coronaen ramte. -Jeg forventer faktisk også en stigning i det fysiske udlån, for på trods af, der har været en tendens til, at det fysiske udlån er faldet, så oplever vi en øget lyst til at læse, som vi ser forstærk

Biblioteker er stedet der favner mennesker som vil skabe en bedre verden (eller kan i hvert fald være det)

Bibliotekerne kan blive stedet, hvor borgerne lærer om og handler ud fra FN’s Verdensmål. Det tankesæt er blevet til netværket DB2030, der er klar til at kompetenceudvikle medarbejderne og verdensmålscertificere bibliotekerne er indledningen på denne interessante artikel i Forbundet Kultur og Informations nyhedsbrev, hvor de også citerer mig for at sige "at adgang til information er afgørende for udvikling - på linje med adgang til rent vand, og det er rigtig stort. Så man får lyst til at ranke ryggen og sige »det er dét, biblioteket handler om«. At få borgerne med, at give dem information og udvikle verden til et bedre sted, siger Michel Steen-Hansen og tilføjer, at biblioteker over hele verden arbejder med. Og det er også på vej til at fylde mere og mere i Danmark, hvor Danmarks Biblioteksforening i 2018 var initiativtagere til en konference." Men det kan du selv læse mere om her Men kan bibliotekerne ikke – som et frit og uafhængigt mødested – blive for politiske, hvis de

FOLKEHØRINGER, BIBLIOTEKER OG FOLKEMØDE 2021

Bibliotekerne har for vane at deltage aktivt på Folkemødet . I år vil bibliotekernes aftryk på Folkemødet især handle om demokratiudvikling. Forud for Folkemødet 2021 har Danmarks Biblioteksforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd , Højskolerne og Frirummet nemlig i samarbejde med Folkemødet afholdt fem regionale folkehøringer hvor målet var at udvikle de bedste idéer til nye demokratiske initiativer. Præsentationen af folkehøringerne og idekataloget finder sted på Folkemødets hovedscene lørdag den 19. juni fra kl. 13:50, og du kan følge med på live-stream her ,  hvor Jannie Jørgensen og Anders Breinholt er værter for  programpunktet Danmarks Modigste Demokrater. Her vil ideen med folkehøringerne blive introduceret, og udvalgte ideer fra folkehøringernes idekatalog vil blive præsenteret af tre modige demokrater; #1 Julia Friis Jørgensen, Fællesskabsredaktør på Helsingør Dagblad sætter debatstafet i gang ( ide på side 12 i kataloget ) #2 Pelle Dragsted (Ø) og Mette Abildgaard© spiller

Sammen om verdensmål – på biblioteket

Seks ud af ti borgere, som har rundet 60 år, vil gerne bidrage aktivt til en bæredygtig fremtid, viser en helt ny undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Men den del af befolkningen er sjældent målgruppen for projekter og tiltag, der arbejder med FN’s verdensmål. Med støtte fra VELUX FONDEN har Tænketanken derfor startet det nationale projekt Sammen om verdensmål. Læs mere på www.sammenomverdensmål.dk Det er et projekt der har interesse langt ud over bibliotekerne, fordi det inddrager så mange borgere, som vil være med til at omsætte FN's verdensmålsætninger til handling.  Måske også et væsentligt element i at regeringen i deres handlingsplan har fremhævet og vil styrke bibliotekernes rolle i at formidle verdensmålene.  Læs mere  Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring skal ske gennem bibliotekerne skriver regeringen i deres handlingsplan Borgere der har rundet 60 år vil gerne være med til at skabe en bæredygtig verden. Og nu kommer de til at spil

Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring skal ske gennem bibliotekerne skriver regeringen i deres handlingsplan

Regeringen sætter ny retning for at nå verdensmålene i Danmark og i den " Handlingsplan FN's Verdensmål " de lige har fremlagt er et af de 15 nye initiativer. "Styrkelse af bibliotekernes formidling af verdensmålene". Det har vi i verdensmåls netværket  DB2030  arbejdet målrettet på, fordi vi kan se at bibliotekerne som landets mest besøgte kulturinstitution har den forandringskraft der skal til for at favne alle de mennesker, der vil en bedre verden til at arbejde med verdensmålene.   I selve handlingsplanen uddyber regeringen deres intention, med at fremhæve bibliotekernes formidling af verdensmålene, ved at understrege, at det er mere end blot formidling biblioteker arbejder med, ved at fokuserer på den borgerinddragen proces. Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring Er overskriften for det initiativ, hvor regeringen uddyber bibliotekernes rolle. De fremhæver at Verdensmålene kan kun realiseres, hvis vi løfter i flok. I Danmark er der stor

Corona har fået os til at læse mere og anderledes

Litteratur der kan hjælpe os gennem #corona krisen - og give perspektiv på virus, isolation og meningen med livet . Litteraturen har til alle tider hjulpet os med at sætte livet i perspektiv, sådan at vi kan forholde os til os selv og hele verden. Det tror jeg er en af årsagerne til at vi lige nu læser meget mere, i en tid hvor det, der fylder mest for os, er de eksistentielle overvejelser, der ligger i ikke at kende eller kunne planlægge sin fremtid, sådan skrev jeg da den første coronanedlukning ramte Danmark, hvor jeg også lavede en litteraturliste #karantænebøger! Det er næppe på grund af min artikel at vi læser mere som undersøgelser har vist, men nu viser forskningsprojektet Lockdown Reading , at Corona også har fået os til at læse anderledes Det blev behandlet i en stor artikel i Politikens i går, hvor journalist BIRGITTE KJÆR skriver at tendensen er generel: Bøger har hjulpet læserne igennem Corona. Litteratur er ikke bare en luksus, vi tyr til i fritiden, men en basal aktiv

Stigende tillid til coronapasset blandt kulturforbrugerne – men for nogle er passet en stopklods

  Det smitteforebyggende tiltag, som får kulturforbrugerne til at føle sig mest trygge, er coronapasset. Det viser de helt nye tal fra det såkaldte kulturbarometer, der under genåbningsfasen løbende måler danskernes kulturforbrug, købevillighed og tryghed under de gældende restriktioner  skriver Kulturmonitor i dag på baggrund af den nyeste Kulturbarometer måling.  Vi fremlægger resultaterne i dag kl. 12.00 og du kan følge lanceringen her Det nye kulturbarometer, der over de kommende måneder løbende skal måle danskernes kulturbehov, købevillighed og tryghed, er en del af de tiltag, som genstartsteamet under Kulturministeriet har anbefalet og fremlagt for politikerne. Det er anden gang den   national måling  foretages af publikumsudviklingsprojektet Applaus og som er lavet i samarbejde med Rambøll Mangagement Consulting.  Målingen er udarbejdet i et samarbejde på tværs af brancheorganisationerne: Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Live, Dansk Teater, Danske Ensem

Langt om længe har regeringen fået øjnene op for bibliotekernes uforløste kulturpolitiske potentiale

Langt om længe har regeringen fået øjnene op for bibliotekernes uforløste kulturpolitiske potentiale skriver Politikens chefredaktør Christian Jensen i dag og fortsætter "Intet sted kan der realiseres en større regional- og kulturpolitisk gevinst end ved at styrke de biblioteker, som regeringen fra 2023 årligt vil donere 10 mio. kr. til" hvorfor det så absolut skal pakkes ind i endnu en kritik af mediernes evige regerings prygelknabe Joy Mogensen må stå for han egen regning, men han har så evig ret når han skriver "REGERINGEN genopdager dermed den kulturpolitiske vision, som den socialdemokratiske minister og forfatter Hartvig Frisch var blandt de første til at identificere i velfærdsstatens tidlige fase. For den socialdemokratiske kamp handlede ikke blot om at give anstændig løn og ordentlige arbejdsvilkår på fabrikkerne. Det handlede også om at løfte uddannelsesniveauet og den kulturelle bevidsthed, hvilket biblioteket var som skabt til. Men er det ikke opl

Regeringen lægger op til at styrke biblioteker i bymidten

I disse dage er der gang i debatten om regeringsudspillet "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund". Debatten er lige nu centreret er den del af forslaget som handler om at flytte på uddannelsestrukturen for at styrke lokalsamfundene, men i udspillet er der faktisk også flere kulturpolitiske elementer. Jeg hæfter mig særligt ved at regeringen lægger op til at styrke biblioteker i bymidten og afsætter en pulje på 30. mio. kr. til det. Man får naturligvis ikke flyttet meget bibliotek for det beløb, men nok så vigtig er signalet til de der finansierer folkebibliotekerne, nemlig kommunerne og deres politikere om at biblioteket er en bylivsgenerator. Det er et af tre kulturpolitiske udspil i regeringsudspillet "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund" og et særlig målrettet bibliotekerne . Kulturminister Joy Mogensen siger i en pressemeddelelse i den anledning: " Endelig skal vi styrke bibliotekerne i bymidten. Bibliotekerne er ikke l

Mange taler om FN’s Verdensmål - bibliotekerne gør noget ved dem

Mange taler om FN’s Verdensmål og de fleste kender piktogrammer for målene, men hvordan kan man som boger være med til at realiserer verdensmålene og hvordan kan bibliotekerne være med til at faciliterer det. Kort sagt hvordan skaber vi en bedre verden. LÆS OGSÅ  kultyrens betydning for at skabe en bedre verden   Det er i dag omdrejningspunktet for et møde, hvor BCF og DB har sat fokus på, hvordan bibliotekslederne kan målrette bæredygtighedsdagsorden på folkebibliotekerne, samt hvordan arbejdet med brugerinddragelse kan styrke fællesskabet omkring verdensmålene. Derudover vil der være bud på, hvilke kompetencer der er behov for at udvikle, både hos ledere og medarbejdere, for at få skabt et vellykket ejerskab til verdensmålene og for at gøre verden til et bedre sted at være. Danmarks Biblioteksforening har sat fokus på bæredygtighed og folkebiblioteker og står bag netværket DB2030 . Jeg skal på mødet fortælle om hvordan vi har skabt DB2030 som et agilt netværk for biblioteker og aktø

De sociale medier og vores lyst til at deltage i debat - 63 mio. Facebook kommentarer analyseret for aggression og had

5,2 pct. af debatten på de danske medier og politikeres Facebook-sider indeholder sproglige angreb. Det viser ny undersøgelse baseret på algoritmer og big data TrygFonden står bag en interessant analyse af vores adfærd i debatterne på de sociale medier, som de lige har udsendt en pressemeddelelse om. Af den fremgår at "F lere end nogensinde før deltager i den digitale samfundsdebat, hvilket er et klart demokratisk fremskridt. Samtidigt er der udbredt enighed om, at der er store problemer med tonen i debatten. Der er mange voldsomme eller decideret hadefulde angreb. Den hårde tone kan resultere i, at de, som står for skud, trækker sig fra dele af den offentlige debat. To ud af tre afholder sig ifølge en undersøgelse fra Megafon fra at deltage i debatten på sociale medier, fordi tonen er for rå. Det udgør et demokratisk problem. Der bruges allerede i dag mange kræfter på at moderere debatter, og der diskuteres løbende forskellige former for regulering. En forudsætning for at det

Vi skal investere i børn og unges læselyst, så alle får mulighed for at omfavne litteraturen

Vi skal investere i børn og unges læselyst, så alle får mulighed for at omfavne litteraturen hedder overskriften i dag i en kronik i Dagbladet Information. Pointen er at hvis politikerne reelt vil løfte læsningen i Danmark, er det ikke nok at købe bøger uden en medfølgende bevilling til daginstitutionerne og i grundskolen, der skaber tid til, at voksne kan læse sammen med børnene, skriver medlemmer af Legatudvalget for Litteratur og Projektstøtteudvalget for Litteratur i Statens Kunstfond i denne kronik. Forfatterne fremhæver at vi i hele uddannelsessystemet lægger alt for lidt vægt på at skabe lyst til at læse. Hvor de skriver "Litteraturen burde have sin egen lille plads i skemaet i vores børn og unges dagligdag. En enkelt dobbeltlektion om ugen reserveret til samværet omkring skønlitteratur, hvor der læses på elevernes og teksternes præmisser. Et sted, hvor eleverne kan opleve både de tekster, der allerede er en kanoniseret del af vores fællesskab, og de tekster, der er skrevet