Biblioteksdebat

For et par år siden tog Danmarks Biblioteksforening initiativ til DB2030  som er et agilt netværk for biblioteker og aktører, der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en bedre verden i en folkelig forankring gennem bibliotekerne.  Læs mere om netværket her på db2030.dk  I dag starter vi i samarbejde med Forbundet Kultur og Information række gratis, kompetencegivende arrangementer for biblioteksansatte, der ønsker at arbejde med FN’s verdensmål. Modulerne består af en række korte oplæg, hvor du som deltager lytter, hvorefter der afsluttes med frivillligt netværk, sparring og videndeling i breakout-rooms. Modul 1: deltagelse, partnerskaber og målgrupper 19. maj 2021 Få redskaber til, hvordan du som biblioteksansat kan arbejde med verdensmålene via partnerskaber og frivillige, og få viden om, hvordan du aktiverer unge og ældre. Mere information samt tilmelding til kurset Modul 2: ligestilling og ulighed 9. juni 2021 Få inspiration til, hvordan du som biblioteksans

Bibliotekerne er en af de kulturinstitutioner som flest forskellige mennesker bruger. Over halvdelen af borgerne kommer der med jævne mellemrum , og der er knap 38 mio. fysiske besøg om året, samtidig med der er en enorm brug af de digitale bibliotek, ikke kun for at hente e-bøger, men også i forhold til at deltage i digitale arrangementer af forskellige karakter. I sandhed en hverdagskultur, som folk ofte bruger uden at tænke over at det er en af samfundets institutioner.  Det forpligter folkebibliotekerne til få folk til at deltage i samfundet og demokratiet. Jeg blev igen i går erindret om vigtigheden, da jeg sad og så TV2 Fyns fantastiske tema "RESPEKT" som netop handler om det at give folk en stemme og at skabe respekt mellem de der tager del i debatten. Se det  her . Her fortæller den socialdemokratiske borgmesterkandidat fra Nyborg, Sonja Marie Jensen, om nogle af de kommentarer, hun er udsat for på de sociale medier, men i denne forbindelse er det mest interessa

Middelalderens pest førte til store ændringer, for samfund såvel som for individ. Den sorte død muliggjorde den kulturelle eksplosion Renæssancen  - hvad mon Corona pandemien fører til? Det var et af hovedbudskaberne fra den italienske Pierluigi Sacco professor i kulturøkonomi ved IULM Universitetet i Milano og seniorrådgiver i OECD på KL Kultur- og fritidskonference i dag. Det håber jeg da også på. Men med under 200 deltagere, hvor det ser ud til at under halvdelen er politikere fra kommunerne, kan jeg frygte at der ikke er den store politiske fokus på kulturen. Men det kan måske også skyldes at temaet om genstart fylder meget i i det digitale konferencedanmark, f.eks. blev en del af de samme temaer drøftet på Det Bibliotekspolitiske Topmøde for en månedstid siden, hvor der godt nok var over 800 deltagere.  Så det kan være svært at dømme om det er digital træthed eller manglende fokus. Men på debatten kan vi heldigvis opleve borgmestre fortælle om at de under nedlukningen er blevet o

  EU-Kommissionen er netop kommet med et nyt udspil der lægger op til mere ansvarlig brug af data og samtidig  stiller  krav til brug af den moderne teknologi, særligt i forhold til brug af kunstig intelligens . For mange er det noget fjernt og får en til at tænke på science fiction film, men det er i den grad noget af vores alle sammens hverdag. Den totale overvågning er faktisk mulig (tænk bare på hvad du har sagt ja til Google må overvåge af din hverdag), men vil medføre utryghed og mistillid, hvis ikke vi som samfund sætter grænser, for både stat og private aktører aktøres brug af kunstig intelligens. Det skal vi både som samfundsburgere og særligt i bibliotekerne forholde os til, både i forhold til at kunne vejlede borgerne og hvordan bibliotekerne bruger de mange teknologier. Jeg er dykket lidt ned i hvad forslaget indeholde og konsekvenserne af det.   Jeg har i en del år holdt oplæg med baggrund i IFLA Trend Report med udgangspunkt i at nye teknologier både kan skabe en bedre

Der er mange holdninger til arbejdernes Internationale Kampdags  1. maj betydning i det moderne samfund, men dagen har om ikke andet en stor symbolsk betydning i kampen for at skabe en mere lige verden og den kamp går dybest set på tværs af klasser og kulturer.  Det er også et af FN's verdensmål, hvor stort set samtlige lande i verden har erkendt at en stadig stigende ulighed blokerer for kampen om at skabe en bedre og mere bære dygtig verden. Som det beskrives i Verdensmål 10 sigtes der både mod at nedsætte den generelle ulighed mellem rige og fattige lande, og mellem mennesker internt i hvert land.  FN's verdensmål står også centralt i bibliotekernes virke og ikke kun symbolsk. For bibliotekerne er i sin natur en demokratisk institution, der skal sikre alle fri og lige adgang til viden og kultur. På den vis er biblioteket også en del af den cirkulære økonomi, da man låner, afleverer og bringer den viden videre, hvad enten der er fysiske materialer som bøger eller i den digita

Efter et halvt års arbejde fremlægger et borgerting bestående af tilfældigt udvalgte borgere i dag kl. 13.00 deres forslag til, hvordan regeringen kan nå målet om at nedbringe udledningerne af CO2. Borgertinget fremhæver bibliotekerne og den folkeoplysende indsats som væsentlige faktorer, selvom det nok vil drukne i omtalen af forslag om afgift på CO2. Der skal »muligvis tvangsbaseret« at udtage lavbundsjorder og at dansk landbrug producere mindre kød. Men alle anbefalingerne er jo ganske nytteløse, hvis ikke de bliver folkeligt forankret så de kan opnå et flertal i folketinget.  Om folkebiblioteker og folkeoplysning anbefaler Borgertinget bl.a..: ”Det kan være en hæmsko, hvis lokalbefolkningen føler, at initiativer bliver trukket ned over hovedet på dem, uden de er blevet hørt eller har fået indsigt i beslutningsgrundlaget. I Danmark eksisterer et sæt af love, der understøtter folkeoplysningen. Det gælder for eksempel ”Lov om folkeoplysning”. ”Lov om offentlighed i forvaltningen”. ”

De, som forsvarer cancel culture, deplatforming osv., mener, at det handler om en nødvendig brug af ’forbrugermagt’. Som om litteratur var en handelsvare, der kunne sammenlignes med appelsiner fra israelske bosætterplantager. Men forbrugermagt er rettere at kunne gå i boghandlen og på biblioteket og vælge noget andet end Mike Pences og Woody Allens selvbiografier. En bog, som aldrig er blevet udgivet, kan heller ikke boykottes. Det er lige før, bogafbrændinger er en mere hæderlig strategi skriver journalist og forfatter Åsa Linderborg i dag i Information. Det synes jeg er værd at tænke over.....

I dag er det Verdens Bogdag, som er en årligt tilbagevendende begivenhed d. 23. april organiseres af UNESCO for at fremme læsning og udgivelse af bøger.  Kort sagt; at få flere til at læse. -eller som jeg siger her   BOGEN SAMLER TANKERNE  Bogen kan noget særligt. Måske ikke det samme for dig som for mig, men både for den enkelte og for fællesskabet er der noget unikt at hente i litteraturen. Her kan du se filmene med 14 kendte og ukendte danske læseheste, som har en fælles passion for læsning. Hvorfor læser de, hvad har bøger betydet for deres liv og hvad er den gode læseoplevelse? Vi har spurgt dem alle, om bogen kan noget helt unikt? Og svaret er: Ja, bogen samler tankerne. Og samler os. Den oplevelse og glæde har Lindhardt og Ringhof valgt at formidle videre til nye læsere, med kampagnen. Se skuespillerne Ellen Hillingsø og Ghita Nørby, forfatter Thomas Brunstrøm, politikeren Uffe Ellemann-Jensen, forfatter og kommunikationskonsulent Julia Lahme, direktør Michel Steen Hansen, forfa

I dag deltog jeg i møde med social- og ældreminister Astrid Krag i Ensomhedspartnerskabet, emnet var ’Samfundssind version 2’, hvor det først handlede om at holde afstand og de øvrige sundhedsfaglige anbefalinger, handler det nu om at huske at få alle med tilbage i fællesskabet til en bedre hverdag end før, som ministeren udtrykte det. Mit budskab var at bibliotekerne som hverdagskultur, kan spille en vigtig rolle i det og at vi skal have sat turbo på. En mulighed er at få støtte gennem den såkaldte Stimulipakke til oplevelsesindustrien.  Det har jeg skrevet lidt om.  Mange virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien har oplevet nedgang i deres omsætning under COVID-19. Samtidig har mange udsatte og sårbare grupper, herunder mennesker med handicap og sårbare ældre, gennemlevet en tid under COVID-19, hvor social isolation har præget hverdagen. Med Aftale om finansloven for 2021 har regeringen sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet d

Hvordan skaber man digitalt nærvær? Kan man skabe nærvær på konferencer, hvor deltagerne kun deltager digitalt? Kan man deltage i et forpligtende fællesskab, som kun er digitalt? Det var nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv, da vi begyndte at planlægge Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021, og som jeg forsøger at finde svar på ved at kigge lidt tilbage, specielt her på kanten af en genåbning af samfundet, hvor vi skal huske hvad vi har lært af at være lukket ned.   Jeg er nok ikke den eneste, der synes det er svært at være nærværende digitalt. En følelse som i perioder kan være ret massiv.   Helt personligt kan jeg mærke, at det giver sig udslag i en mindre lyst til at deltage i digitale begivenheder og en endnu mindre lyst (og evne) til begejstret at skrive om udviklingen af nye digitale formidlingsformer. Det bærer denne blog Biblioteksdebat.dk også præg af.  I starten af nedlukningen red jeg med på en begejstret bølge med alle de nye formidlingstiltag og nye brugeradfærd.

I en tid, hvor mange sidder meget alene foran en skærm, skal vi skabe alternativer til hidsige kommentarspor, breaking news og konfliktunderholdning. Det har vi i Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd tænkt os at gøre noget ved sammen med Frirummet og derfor inviterer vi i marts måned til 5 ”Folkeoplysende Frirumsdebatter” - et digitalt rum med debat, der giver plads til tvivl og dilemmaer og først og fremmest handler om én ting. Det handler om at blive klogere. Debatterne foregår på Zoom og er gratis. Find link til tilmelding og uddybning af debatterne på www.Frirummet.org Program: Tirsdag den 2. marts kl. 20 - 21.15 Puster medierne til polarisering og politisk mistillid? - Debattører: Vincent Hendricks (filosof, forfatter) og Tom Jensen (Chefredaktør, Berlingske ) Onsdag den 10.marts kl. 20 - 21.15 Er vi bange for Kina? - Debattører: Martin Lidegaard (MF, Rad.) og Thomas Rohden (Fmd. Dansk Kina-kritisk selskab) Onsdag den 17. marts kl. 20 - 21.15 #Metoo