Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Hvordan tøjler vi kunstig intelligens i samfundets tjeneste?

  EU-Kommissionen er netop kommet med et nyt udspil der lægger op til mere ansvarlig brug af data og samtidig  stiller  krav til brug af den moderne teknologi, særligt i forhold til brug af kunstig intelligens . For mange er det noget fjernt og får en til at tænke på science fiction film, men det er i den grad noget af vores alle sammens hverdag. Den totale overvågning er faktisk mulig (tænk bare på hvad du har sagt ja til Google må overvåge af din hverdag), men vil medføre utryghed og mistillid, hvis ikke vi som samfund sætter grænser, for både stat og private aktører aktøres brug af kunstig intelligens. Det skal vi både som samfundsburgere og særligt i bibliotekerne forholde os til, både i forhold til at kunne vejlede borgerne og hvordan bibliotekerne bruger de mange teknologier. Jeg er dykket lidt ned i hvad forslaget indeholde og konsekvenserne af det.   Jeg har i en del år holdt oplæg med baggrund i IFLA Trend Report med udgangspunkt i at nye teknologier både kan skabe en bedre

1. maj og kultyrens betydning for at skabe en bedre verden

Der er mange holdninger til arbejdernes Internationale Kampdags  1. maj betydning i det moderne samfund, men dagen har om ikke andet en stor symbolsk betydning i kampen for at skabe en mere lige verden og den kamp går dybest set på tværs af klasser og kulturer.  Det er også et af FN's verdensmål, hvor stort set samtlige lande i verden har erkendt at en stadig stigende ulighed blokerer for kampen om at skabe en bedre og mere bære dygtig verden. Som det beskrives i Verdensmål 10 sigtes der både mod at nedsætte den generelle ulighed mellem rige og fattige lande, og mellem mennesker internt i hvert land.  FN's verdensmål står også centralt i bibliotekernes virke og ikke kun symbolsk. For bibliotekerne er i sin natur en demokratisk institution, der skal sikre alle fri og lige adgang til viden og kultur. På den vis er biblioteket også en del af den cirkulære økonomi, da man låner, afleverer og bringer den viden videre, hvad enten der er fysiske materialer som bøger eller i den digita

Regeringens (klima) BORGERTING anbefaler at bruge folkebiblioteker og folkeoplysning aktivt i den grønne omstilling

Efter et halvt års arbejde fremlægger et borgerting bestående af tilfældigt udvalgte borgere i dag kl. 13.00 deres forslag til, hvordan regeringen kan nå målet om at nedbringe udledningerne af CO2. Borgertinget fremhæver bibliotekerne og den folkeoplysende indsats som væsentlige faktorer, selvom det nok vil drukne i omtalen af forslag om afgift på CO2. Der skal »muligvis tvangsbaseret« at udtage lavbundsjorder og at dansk landbrug producere mindre kød. Men alle anbefalingerne er jo ganske nytteløse, hvis ikke de bliver folkeligt forankret så de kan opnå et flertal i folketinget.  Om folkebiblioteker og folkeoplysning anbefaler Borgertinget bl.a..: ”Det kan være en hæmsko, hvis lokalbefolkningen føler, at initiativer bliver trukket ned over hovedet på dem, uden de er blevet hørt eller har fået indsigt i beslutningsgrundlaget. I Danmark eksisterer et sæt af love, der understøtter folkeoplysningen. Det gælder for eksempel ”Lov om folkeoplysning”. ”Lov om offentlighed i forvaltningen”. ”

Det er vigtigere at forstå historiens skurke end at ofre dem på cancel-kulturens alter

De, som forsvarer cancel culture, deplatforming osv., mener, at det handler om en nødvendig brug af ’forbrugermagt’. Som om litteratur var en handelsvare, der kunne sammenlignes med appelsiner fra israelske bosætterplantager. Men forbrugermagt er rettere at kunne gå i boghandlen og på biblioteket og vælge noget andet end Mike Pences og Woody Allens selvbiografier. En bog, som aldrig er blevet udgivet, kan heller ikke boykottes. Det er lige før, bogafbrændinger er en mere hæderlig strategi skriver journalist og forfatter Åsa Linderborg i dag i Information. Det synes jeg er værd at tænke over.....

Bogen samler tankerne på Verdens Bogdag

I dag er det Verdens Bogdag, som er en årligt tilbagevendende begivenhed d. 23. april organiseres af UNESCO for at fremme læsning og udgivelse af bøger.  Kort sagt; at få flere til at læse. -eller som jeg siger her   BOGEN SAMLER TANKERNE  Bogen kan noget særligt. Måske ikke det samme for dig som for mig, men både for den enkelte og for fællesskabet er der noget unikt at hente i litteraturen. Her kan du se filmene med 14 kendte og ukendte danske læseheste, som har en fælles passion for læsning. Hvorfor læser de, hvad har bøger betydet for deres liv og hvad er den gode læseoplevelse? Vi har spurgt dem alle, om bogen kan noget helt unikt? Og svaret er: Ja, bogen samler tankerne. Og samler os. Den oplevelse og glæde har Lindhardt og Ringhof valgt at formidle videre til nye læsere, med kampagnen. Se skuespillerne Ellen Hillingsø og Ghita Nørby, forfatter Thomas Brunstrøm, politikeren Uffe Ellemann-Jensen, forfatter og kommunikationskonsulent Julia Lahme, direktør Michel Steen Hansen, forfa

Stimuli til oplevelsesindustrien gennem civilsamfundet og kommunerne er også biblioteker

I dag deltog jeg i møde med social- og ældreminister Astrid Krag i Ensomhedspartnerskabet, emnet var ’Samfundssind version 2’, hvor det først handlede om at holde afstand og de øvrige sundhedsfaglige anbefalinger, handler det nu om at huske at få alle med tilbage i fællesskabet til en bedre hverdag end før, som ministeren udtrykte det. Mit budskab var at bibliotekerne som hverdagskultur, kan spille en vigtig rolle i det og at vi skal have sat turbo på. En mulighed er at få støtte gennem den såkaldte Stimulipakke til oplevelsesindustrien.  Det har jeg skrevet lidt om.  Mange virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien har oplevet nedgang i deres omsætning under COVID-19. Samtidig har mange udsatte og sårbare grupper, herunder mennesker med handicap og sårbare ældre, gennemlevet en tid under COVID-19, hvor social isolation har præget hverdagen. Med Aftale om finansloven for 2021 har regeringen sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet d

Vanskeligheden ved at gøre det digitale nærværende

Hvordan skaber man digitalt nærvær? Kan man skabe nærvær på konferencer, hvor deltagerne kun deltager digitalt? Kan man deltage i et forpligtende fællesskab, som kun er digitalt? Det var nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv, da vi begyndte at planlægge Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021, og som jeg forsøger at finde svar på ved at kigge lidt tilbage, specielt her på kanten af en genåbning af samfundet, hvor vi skal huske hvad vi har lært af at være lukket ned.   Jeg er nok ikke den eneste, der synes det er svært at være nærværende digitalt. En følelse som i perioder kan være ret massiv.   Helt personligt kan jeg mærke, at det giver sig udslag i en mindre lyst til at deltage i digitale begivenheder og en endnu mindre lyst (og evne) til begejstret at skrive om udviklingen af nye digitale formidlingsformer. Det bærer denne blog Biblioteksdebat.dk også præg af.  I starten af nedlukningen red jeg med på en begejstret bølge med alle de nye formidlingstiltag og nye brugeradfærd.

Folkeoplysende Frirumsdebatter - et digitalt rum med debat, der giver plads til tvivl og dilemmaer

I en tid, hvor mange sidder meget alene foran en skærm, skal vi skabe alternativer til hidsige kommentarspor, breaking news og konfliktunderholdning. Det har vi i Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd tænkt os at gøre noget ved sammen med Frirummet og derfor inviterer vi i marts måned til 5 ”Folkeoplysende Frirumsdebatter” - et digitalt rum med debat, der giver plads til tvivl og dilemmaer og først og fremmest handler om én ting. Det handler om at blive klogere. Debatterne foregår på Zoom og er gratis. Find link til tilmelding og uddybning af debatterne på www.Frirummet.org Program: Tirsdag den 2. marts kl. 20 - 21.15 Puster medierne til polarisering og politisk mistillid? - Debattører: Vincent Hendricks (filosof, forfatter) og Tom Jensen (Chefredaktør, Berlingske ) Onsdag den 10.marts kl. 20 - 21.15 Er vi bange for Kina? - Debattører: Martin Lidegaard (MF, Rad.) og Thomas Rohden (Fmd. Dansk Kina-kritisk selskab) Onsdag den 17. marts kl. 20 - 21.15 #Metoo

NYT projekt om børn og unges læsevaner

I dag starter vi NYT projekt om Børn og unges læsevaner. Tænketanken Fremtidens Biblioteker skal sammen med Center for Anvendt Skoleforskning og en lang række andre aktører lave en ny og udvidet undersøgelse af børn og unges læse- og medievaner. Jeg er så heldig at sidde i styregruppen og er spændt på hvordan læselysten har udviklet sig siden den sidste læsevaneundersøgelse blandt 9.000 børn og unge blev lavet i 2017. Det glæder jeg mig rigtig meget til, fordi den sidste i den grad ændrede fokus ikke blot for bibliotekerne, men også en del af den politiske fokus om at skabe en læsekultur præget af læseglæde som noget helt essentielt for udviklingen og ikke kun for den enkelte med for hele samfundet. Den kan du se meget mere om her Og hvis børns læsning interesserer dig, så vil jeg anbefale denne podcast serie som stiller skarpt på projektet 'Lyst til læsebånd i hele landet'. I tre episoder deler forskere, lærere, biblioteksansatte og elever ud af deres erfaringer fra læsebånds

Savner du biblioteket?

Hvad savner jeres brugere allermest, når det fysiske bibliotek er lukket, hvad ser de mest frem til når der kan åbnes igen - og hvordan stiller de bibliotekslysten under nedlukningen?   Få jeres brugeres stemmer ud til hele Danmark. Grib et kamera eller en mobil, og spørg jeres brugere, mens I optager deres svar på video. Sørg for at optagelserne må deles, få navnene på de medvirkende og send jeres videoer med Wetransfer eller Filemail til webmaster@db.dk . Så gør vi optagelserne klar til at blive vist på Det BibliotekspolitiskeTopmøde , online den 8. april. >  Hent programmet og oplev teaser fra keynote speakers  (pdf)  

Folkestyret i en forstyrret tid - Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021 er præget af, at vi lever i en uforudsigelig  tid, men det er stadig s tedet hvor fagfolk og politikere mødes i år er det bare digitalt, og temaet er  – udnyt bibliotekernes fulde potentiale Den foregør 8. april fra kl. 10-16. Topmødet afvikles 100% online , og det er gratis for alle at deltage . I en coronafri verden skulle Topmøde 2021 have været afholdt i Aalborg. Det er desværre ikke muligt, så Aalborg har tilbudt også at være vært for det fysiske Topmøde den 21. og 22. april 2022. Dette års Topmøde 2021 bliver rent teknisk også afviklet fra Aalborg. > Gå til tilmelding > Hent programmet og oplev teasers fra keynote speakers (pdf) Tilmeldingsfrister Af praktiske årsager har vi brug for e-mailadresser på stemmeberettigede til generalforsamlingen på Topmødet, og vil derfor bede disse om tilmelding senest den 21. marts midnat. Alle aktivt tilmeldte stemmeberettigede vil få tilsendt personlige stemmeoplysninger på e-mail kort ti

En håndbog i hvordan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd

Hvordan kan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd? Det spørgsmål satte gang i det tværfaglige udviklingsprojekt "Lyst til læsebånd i hele landet" .  Det er der nu lavet en let tilgængelig håndbog som giver en række bud på, hvordan man kan gå til opgaven. Læs en her Eller hør podcast , hvor du i tre episoder høre en forsker, elever, lærere og bibliotekarer fortælle om projektets erfaringer. Du får også en stribe gode råd til, hvordan du som fagperson selv kan stimulere børns læselyst i læsebånd.  Det er Tænketanken Fremtiden Biblioteker der sammen med Videncenter for Læsning står bag. Baggrunden for projektet er, at børn læser mindre hyppigt i fritiden end for 10 år siden. Samtidig er det ikke mange, der oplever læselyst. Hvert tredje barn i 3. – 6. klasse læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen. En international undersøgelse af børns læsevaner viser også, at danske børn ligger lavt på skalaen, når det gælder læ