Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Regeringens (klima) BORGERTING anbefaler at bruge folkebiblioteker og folkeoplysning aktivt i den grønne omstilling

Efter et halvt års arbejde fremlægger et borgerting bestående af tilfældigt udvalgte borgere i dag kl. 13.00 deres forslag til, hvordan regeringen kan nå målet om at nedbringe udledningerne af CO2. Borgertinget fremhæver bibliotekerne og den folkeoplysende indsats som væsentlige faktorer, selvom det nok vil drukne i omtalen af forslag om afgift på CO2. Der skal »muligvis tvangsbaseret« at udtage lavbundsjorder og at dansk landbrug producere mindre kød. Men alle anbefalingerne er jo ganske nytteløse, hvis ikke de bliver folkeligt forankret så de kan opnå et flertal i folketinget.  Om folkebiblioteker og folkeoplysning anbefaler Borgertinget bl.a..: ”Det kan være en hæmsko, hvis lokalbefolkningen føler, at initiativer bliver trukket ned over hovedet på dem, uden de er blevet hørt eller har fået indsigt i beslutningsgrundlaget. I Danmark eksisterer et sæt af love, der understøtter folkeoplysningen. Det gælder for eksempel ”Lov om folkeoplysning”. ”Lov om offentlighed i forvaltningen”. ”

Det er vigtigere at forstå historiens skurke end at ofre dem på cancel-kulturens alter

De, som forsvarer cancel culture, deplatforming osv., mener, at det handler om en nødvendig brug af ’forbrugermagt’. Som om litteratur var en handelsvare, der kunne sammenlignes med appelsiner fra israelske bosætterplantager. Men forbrugermagt er rettere at kunne gå i boghandlen og på biblioteket og vælge noget andet end Mike Pences og Woody Allens selvbiografier. En bog, som aldrig er blevet udgivet, kan heller ikke boykottes. Det er lige før, bogafbrændinger er en mere hæderlig strategi skriver journalist og forfatter Åsa Linderborg i dag i Information. Det synes jeg er værd at tænke over.....

Bogen samler tankerne på Verdens Bogdag

I dag er det Verdens Bogdag, som er en årligt tilbagevendende begivenhed d. 23. april organiseres af UNESCO for at fremme læsning og udgivelse af bøger.  Kort sagt; at få flere til at læse. -eller som jeg siger her   BOGEN SAMLER TANKERNE  Bogen kan noget særligt. Måske ikke det samme for dig som for mig, men både for den enkelte og for fællesskabet er der noget unikt at hente i litteraturen. Her kan du se filmene med 14 kendte og ukendte danske læseheste, som har en fælles passion for læsning. Hvorfor læser de, hvad har bøger betydet for deres liv og hvad er den gode læseoplevelse? Vi har spurgt dem alle, om bogen kan noget helt unikt? Og svaret er: Ja, bogen samler tankerne. Og samler os. Den oplevelse og glæde har Lindhardt og Ringhof valgt at formidle videre til nye læsere, med kampagnen. Se skuespillerne Ellen Hillingsø og Ghita Nørby, forfatter Thomas Brunstrøm, politikeren Uffe Ellemann-Jensen, forfatter og kommunikationskonsulent Julia Lahme, direktør Michel Steen Hansen, forfa

Stimuli til oplevelsesindustrien gennem civilsamfundet og kommunerne er også biblioteker

I dag deltog jeg i møde med social- og ældreminister Astrid Krag i Ensomhedspartnerskabet, emnet var ’Samfundssind version 2’, hvor det først handlede om at holde afstand og de øvrige sundhedsfaglige anbefalinger, handler det nu om at huske at få alle med tilbage i fællesskabet til en bedre hverdag end før, som ministeren udtrykte det. Mit budskab var at bibliotekerne som hverdagskultur, kan spille en vigtig rolle i det og at vi skal have sat turbo på. En mulighed er at få støtte gennem den såkaldte Stimulipakke til oplevelsesindustrien.  Det har jeg skrevet lidt om.  Mange virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien har oplevet nedgang i deres omsætning under COVID-19. Samtidig har mange udsatte og sårbare grupper, herunder mennesker med handicap og sårbare ældre, gennemlevet en tid under COVID-19, hvor social isolation har præget hverdagen. Med Aftale om finansloven for 2021 har regeringen sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet d

Vanskeligheden ved at gøre det digitale nærværende

Hvordan skaber man digitalt nærvær? Kan man skabe nærvær på konferencer, hvor deltagerne kun deltager digitalt? Kan man deltage i et forpligtende fællesskab, som kun er digitalt? Det var nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv, da vi begyndte at planlægge Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021, og som jeg forsøger at finde svar på ved at kigge lidt tilbage, specielt her på kanten af en genåbning af samfundet, hvor vi skal huske hvad vi har lært af at være lukket ned.   Jeg er nok ikke den eneste, der synes det er svært at være nærværende digitalt. En følelse som i perioder kan være ret massiv.   Helt personligt kan jeg mærke, at det giver sig udslag i en mindre lyst til at deltage i digitale begivenheder og en endnu mindre lyst (og evne) til begejstret at skrive om udviklingen af nye digitale formidlingsformer. Det bærer denne blog Biblioteksdebat.dk også præg af.  I starten af nedlukningen red jeg med på en begejstret bølge med alle de nye formidlingstiltag og nye brugeradfærd.

Folkeoplysende Frirumsdebatter - et digitalt rum med debat, der giver plads til tvivl og dilemmaer

I en tid, hvor mange sidder meget alene foran en skærm, skal vi skabe alternativer til hidsige kommentarspor, breaking news og konfliktunderholdning. Det har vi i Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd tænkt os at gøre noget ved sammen med Frirummet og derfor inviterer vi i marts måned til 5 ”Folkeoplysende Frirumsdebatter” - et digitalt rum med debat, der giver plads til tvivl og dilemmaer og først og fremmest handler om én ting. Det handler om at blive klogere. Debatterne foregår på Zoom og er gratis. Find link til tilmelding og uddybning af debatterne på www.Frirummet.org Program: Tirsdag den 2. marts kl. 20 - 21.15 Puster medierne til polarisering og politisk mistillid? - Debattører: Vincent Hendricks (filosof, forfatter) og Tom Jensen (Chefredaktør, Berlingske ) Onsdag den 10.marts kl. 20 - 21.15 Er vi bange for Kina? - Debattører: Martin Lidegaard (MF, Rad.) og Thomas Rohden (Fmd. Dansk Kina-kritisk selskab) Onsdag den 17. marts kl. 20 - 21.15 #Metoo

NYT projekt om børn og unges læsevaner

I dag starter vi NYT projekt om Børn og unges læsevaner. Tænketanken Fremtidens Biblioteker skal sammen med Center for Anvendt Skoleforskning og en lang række andre aktører lave en ny og udvidet undersøgelse af børn og unges læse- og medievaner. Jeg er så heldig at sidde i styregruppen og er spændt på hvordan læselysten har udviklet sig siden den sidste læsevaneundersøgelse blandt 9.000 børn og unge blev lavet i 2017. Det glæder jeg mig rigtig meget til, fordi den sidste i den grad ændrede fokus ikke blot for bibliotekerne, men også en del af den politiske fokus om at skabe en læsekultur præget af læseglæde som noget helt essentielt for udviklingen og ikke kun for den enkelte med for hele samfundet. Den kan du se meget mere om her Og hvis børns læsning interesserer dig, så vil jeg anbefale denne podcast serie som stiller skarpt på projektet 'Lyst til læsebånd i hele landet'. I tre episoder deler forskere, lærere, biblioteksansatte og elever ud af deres erfaringer fra læsebånds