Biblioteksdebat

Uanset om man tilhører dem der betragter demokratiet som værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel information, som arene for den demokratiske debat og som et af de steder der udstyrer folk med det der skal til for at kunne gennemskue og deltage i demokratiet. Derfor er det med stor spænding jeg i dag ser frem til at demokratikommisionen i dag lancerer deres betænkning om demokratiet tilstand - se mere her Det er startskuddet til en debat om vores alle sammens demokrati, som du også kan opleve på årets Bibliotekspolitiske Topmøde, hvor kommissionens formand Lisbeth Knudsen præsenterer en række anbefalinger som oplæg til debat. Demokratikommissionens afsæt var at "vi lever i en tid, hvor demokratiet på en lang række parametre er udfordret. Mulighederne for at deltage i den offentlige samtale har aldrig været mere mangfoldige, men tonen på de sociale medier afskrækker flertallet af unge fra at disku

Teknologibegejstringen i folkeskolen har taget overhånd, medgiver forlagene bag fagportalerne. Men hvis man skal finde det rette miks mellem analoge og digitale læremidler, er det vigtigt, at debatten ikke i stedet bliver teknologifjendsk, skriver Folkeskolen.dk Det er en yderst interessant debat undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil startede i sidste uge da hun meldte ud, at hun ønsker sig flere bøger og færre skærme i undervisningen. Det er også hendes ønsker der er udgangspunkt for artiklen i Folkeskolen. Her citeres direktør i foreningen EdTech Denmark Mikkel Frich for "vi skal passe på, at det ikke bliver en samtale præget af synsninger. Hvis vi begynder at sætte lighedstegn mellem teknologi og dårligere undervisning, så synes vi, samtalen bliver lidt fattig. Lad os tage en kvalificeret debat med udgangspunkt i respekten for både hos lærerne, skolelederne, indkøberne og leverandørernes faglighede" Læs også  Det er for nemt at give skærmen hele skylden

På Filmstriben kan som den eneste streamingtjeneste i Danmark præsentere den fascinerende dokumentarfilm “Ex Libris - The New York Public Library”. Det er en ægte kærlighedserklæring til verdens biblioteker og en påmindelse om, hvor værdifulde biblioteker er. Se den og nyd den Det er dokumentarfilmmesteren Frederick Wiseman, der står bag den anmelderroste film, som nu er tilgængelige for alle på Filmstriben. The New York Public Library er et af verdens største biblioteker med 92 afdelinger, hvor folk kommer for at søge viden, diskutere, læse og lytte. Med et skarpt blik for detaljen tager Wiseman os med rundt på biblioteket, både i læsesalene og i administrationen, og til samtaler med blandt andre Patti Smith og Elvis Costello. Vi overværer desuden tankevækkende, lidenskabelige samtaler i bibliotekernes læseklubber og mellem bibliotekarer og lånere.   Sidste år blev filmen vist i Cinemateket i København og anmelderne var begejstrede. Filmanmelder Christian Monggaard skrev dengang

Den forhenværende kulturminister og nuværende direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen sparker endnu engang gang i den nødvendige kulturdebat. Kulturpolitik er ikke længere en del af den politiske dagsorden, og ingen kæmper for et kulturliv, der kan samle danskere. siger han i Berlingske . Et synspunkt som jeg på flere planer bakker op. Kulturdebatten fyldte også en stor del af P1 morgen, hvor bl.a. kulturminister Joy Mogensen kom med et budskab om at vi skal blive bedre til "koble det sublime med det brede" og skabe et bredere samarbejde. En tanke jeg kun kan bakke op om, men det kræver også politisk handling. Men den debatten hen over nytåret er desværre løbet lidt af sporet, da den i stedet for at handle om hvordan vi får opprioriteret kulturens betydning, er drejet over mod, at handle om hvorvidt vi skal have et kulturministerium eller ej. Det kom til udtryk i Kulturmonitor , hvor Museumsdirektør Jane Sandberg fra Enigma udtrykker at hun er enig i, at Danmark m

Den danske læsekultur er udfordret.  Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre og mindre af lyst. Men at konkludere at skærme gør danske elever til dårligere læsere, som flere medier har skrevet, er at drage for vidtgående konklusioner på baggrund af den undersøgelse, som artiklerne bygger på, er en replik jeg har skrevet som medlem af Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer. Læs også Politiken  Skærme gør danske skoleelever til dårligere læsere  eller Altinget   Skærme forringer børns læsefærdigheder   Undersøgelsens konklusioner kræver en nuanceret debat. For danske børn er faktisk blevet bedre til at læse fagtekster online siden sidste undersøgelse i 2011. Og drengene har halet ind på pigerne, der normalt er bedre læsere, når vi taler trykte bøger. Det er også konklusionerne fra ePirls 2016, som undersøger 4. klasses elevers evne til at læse fagtekster i et simuleret onlinemiljø. Det viser sig da også, at det ikke er et entydigt billede, der bliver

Hvad er læsning for unge?  Hvordan ser teenagere på biblioteker?  Kun hvis du stiller spørgsmålene, kan du få svar.  I denne undersøgelse har den svenske biblioteksforening i samarbejde med fire regionale biblioteksorganisationerlavet en række fokusgruppeinterviews. Svarene er analyseret i lyset af den aktuelle forskning, som Åse Hedemark, lektor i bibliotek og informationsvidenskab ved Institut for ABM, Uppsala Universitet. Resultatet kan I læse her, det er ret tankevækkende læsning (på svensk)  Ladda ner

I november måned var jeg til  UNESCO-generalkonference, som afholdes hvert andet år i Paris. I den anledling har jeg gjort mig nogle tanker om udviklingen af det internationale arbejde i en multilateralorganisation, og hvordan USA, Kina og Rusland spiller hver deres spil. Jeg fordi jeg er medlem af den danske UNESCO nationalkommission. Når den verdensomspændende konference løber af stabem er min opgave, at repræsentere Danmark i  UNESCO CI Commission sit møde, det er sektionen for kommunikation og information, hvor jeg og bibliotekerne hører under.  På dette års UNESCO-generalkonference fornemmede jeg en ændring stemningen i Kommunikation og Information sektionen (CI - Communication & Information) som nok også er en generel ændring i det samarbejdende UNESCO. Læs også  FN's kulturskabende styrker i UNESCO med fokus på   adgang til information, ytringsfrihed og unges deltagelse Russerne havde som så ofte før skjulte dagsordner i ærmet, hvor de både forsøgte at få

Although we had a tight schedule, luckily there was time for the more informal with my charming colleagues For the past two days I have been in Stockholm and meet with the secretarie generals of the Nordic library organizations. We talked, among other things, about reading strategy. I had made a small presentation about the Danish work on National Reading Strategy , which I would like to share here. The daily life, culture- and media consumption of our children, has been radically transformed through the introduction of digital devices and services. Reading is no longer limited to physical books and other printed media, and is increasingly performed online via blogs, computer games, and social media. The role of the public library as a cornerstone in children's reading habits is also changing. But reading is as important as ever. So how do we create a strong culture of reading in this vast array of new settings for reading? That's the reason whyThe Danish Think Tank

I sidste uge indledte H.K.H. Prinsesse Marie  UNESCO’s 40. generalkonference i Paris, fordi hun  er protektor for Den Danske UNESCO-nationalkommission. Nu er vi nået længere ned i hierarkiet og i dag den 18 november begynder UNESCO CI Commission sit møde, det er sektionen for kommunikation og information, hvor jeg og bibliotekerne hører under.                I det internationale samarbejde kan  man ikke altid  gå rundt råbe højt  om det demokrati, som det det dybest set handler om for mig,   specielt ikke hvis man  repræsenterer det officielle  Danmark, det tænker   jeg altid på  når jeg finder min plads i plenarsalen,  hvor min sidemand er fra Cuba.  Men heldigvis kan   man jo hviske en del. Der er generalkonference hvert 2. år og igen i år har jeg fået mulighed for at være med med i et par dage, hvor min fokus vil være på Open Educational Resources. Konceptet om åbne uddannelses ressourcer ”Open Educational Resources” (OER) byder på både mu

Danske forlag udgiver rekordmange nye netlydbøger, og vi lytter til bøger som aldrig før. Samtidig er den fysiske bog fortsat det førende format at tilegne sig litteratur på. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bogpanel, der offentliggøres i dag skriver Slots og Kulturstyrelsen i anledning af at årsrapporten ”Bogen og Litteraturens vilkår 2019”, offentliggøres af Bogpanelet i dag. Produktion og udlån af netlydbøger boomer I 2018 blev der udgivet cirka 3.800 nye netlydbøger i Danmark. Det er en stigning på 60 procent i forhold til 2017 og det højeste tal registreret, siden netlydbøgerne kom på markedet. I juli 2019 blev der udlånt 287.292 netlydbøger på danske folkebiblioteker, og det er en stigning på cirka 24 procent i forhold til samme måned året før, og det højeste antal nogensinde. Årsagen til netlydbogens succes er blandt andet, at den kan tages med på farten og lyttes til hvor som helst og når som helst. Udbud af skønlitteratur er rekordhøjt Bogpanele

Med udgangspunkt i denne artikel er denne tendens opstået # VisMigDinBogreol så må du se min!!! Vær med på den nye trend og vis den sexede moderne identitetsmarkør på de sociale medier.  Efter en mangeårig deroute er bogreolen på vej tilbage til danskernes stuer som kulturel og social identitetsmarkør. Michel Steen-Hansen, formand for Danmarks Biblioteksforening, håber, det kan give flere børn og unge smag for at læse bøger. Andre frygter, at slaget allerede er tabt til sociale medier og World of Warcraft skriver Berlingske i dag. Boligstylist Line Hagemann Sørensen fra Boligstylister.dk mener i følge artiklen ikke, at folk i dag tænker at kan være en del af stuen, noget man omgiver sig med. Så hellere Kählervasen med guldstriber.« Jeg tror nu ikke hun har helt ret og ser en modtendens. For hvis ikke vi ser bøger som en del af vores hjem har vi en stor udfordring. Det påpeger jeg også i artiklen, hvor journalisten Trine Munk-Petersen.skriver. Hvis man som "Michel St

Børns læselyst - forleden annoncerede Kulturministeriet, at de afsætter 6 millioner kroner til en "læselystpulje" rettet mod 0.-3. klasse. Biblioteker, i samarbejde med skolefritidsordninger eller fritidshjem, kan søge pengene. For et par måneder siden viste en kæmpe undersøgelse af 9.000 børns læsevaner ellers, at det især er i 3.-7. klasse, børnene vender blikket væk fra bogen. Og hvor langt forslår mon 6 mio. kroner til 190.000 børn? Kulturen på  DR P1  satte i går spot på den nye læselystpulje, hvor Danmarks Biblioteksforenings formand  Steen Bording Andersen  hilser den nye pulje velkommen, men efterlyser en større tværfaglig tænkning - hør selv med her