Biblioteksdebat

Børns læselyst - forleden annoncerede Kulturministeriet, at de afsætter 6 millioner kroner til en "læselystpulje" rettet mod 0.-3. klasse. Biblioteker, i samarbejde med skolefritidsordninger eller fritidshjem, kan søge pengene. For et par måneder siden viste en kæmpe undersøgelse af 9.000 børns læsevaner ellers, at det især er i 3.-7. klasse, børnene vender blikket væk fra bogen. Og hvor langt forslår mon 6 mio. kroner til 190.000 børn? Kulturen på  DR P1  satte i går spot på den nye læselystpulje, hvor Danmarks Biblioteksforenings formand  Steen Bording Andersen  hilser den nye pulje velkommen, men efterlyser en større tværfaglig tænkning - hør selv med her 

Syndebuk. Skærmene får skylden for et fald i danske elevers læsefærdigheder i ny undersøgelse. Men er det nu også den mest sandsynlige forklaring? Er udgangspunktet for en artikel i Weekendavisen - om de seneste ugers pressefokus på at Skærme gør skoleelever til dårligere læsere, som lød det på Politikens forside i sidste uge og i Altingets artikel om samme undersøgelse.  Weekendavisens  ANDERS BOAS    har valg a t at læse hele undersøgelsen og dens konklusioner, hvor de nuancere skærmenes indflydelse på de unges læsning, hvor han starter med at kritisere pressen ensidige syndebuk SKÆRMEN "Teknologien er en af tidens foretrukne syndebukke, og ethvert skvulp i en under­søgelse kan fortolkes som et udslag af ungdommens hang til teknologiske dimser. Denne gang er det den store internationale ePIRLS 2016-undersøgelse, der har givet anledning til bekymring. Den er en elektronisk udgave af læsetesten PIRLS, der vel bedst kan beskrives som den notoriske PISA-tests mere ukendte

Når lande som Nordkorea og Rusland vil bekæmpe fake news, er det måske værd at genoverveje, om begrebet gør noget godt for demokratiet, skriver Politiken i dag.  Vi oplever det også når Trump stempler seriøse medier som fakenews medier,  hvad skal vi så tror på? Ja der er  nok ingen vej uden om, at vi må nok lære folk at kunne kende forskel på sande og falske nyheder, sådan som f.eks. bibliotekerne arbejder med www.spotfakenews.dk Som de udtrykker det i Politikken: »En sygdom, der skal fjernes« Det er en farlig udvikling, mener danske Johan Farkas, der forsker i manipulation på digitale medier og er forfatter til den nye bog ’Post-truth, Fake News and Democracy’. Netop nu turnerer han på en række af de amerikanske eliteuniversiteter med et budskab, der vender op og ned på alt det, vi troede, vi vidste om misinformation og fake news. »Når vi i dag taler om fake news og misinformation, italesætter vi det, som det er en sygdom, der skal fjernes«, siger han og tilføje

Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort en pulje på 9,5 millioner kroner til fremme af læselyst blandt folkeskoleelever. At eleverne har lyst til at læse betyder meget for deres læsefærdigheder i skolen. Vi ved fra en række undersøgelser, at lysten til at læse i fritiden er faldet blandt danske folkeskolelever og dermed også den tid, de bruger på det. For at fremme folkeskoleelevernes læselyst har Børne- og Undervisningsministeriet afsat 9,5 millioner kroner til en pulje, der skal understøtte læseindsatsen i folkeskolen. Her vil der kunne søges tilskud til en indsats under et af tre temaer: * Understøttelse af de fagprofessionelles arbejde med faglig læsning * Skolernes arbejde med fritidslæsning * Arbejdet med forældres læsning med deres børn Det er en del af ”Aftale om justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole” fra januar 2019 er der afsat midler til en 3-årig læseindsats målrettet 1.-9. klasse i folkeskolen

Bogstakken på børneværelset er blevet lavere. Vores børn læser mindre og har fået sværere ved at fordybe sig i en tekst. På Skårup Skole på Sydfyn eksperimenterer de med "at håndværke sig til læselyst." Børnene har ekstra fokus de praktiske fag, så de har tid til at fordybe sig i madkundskab og håndværk. Håbet er at øvelsen i fordybelse gør dem til bedre læsere. Det var temaet da P1 programmet Public service i går snakkede læsning.  Lisbeth Vestergaard fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker er med i en snak om projektet på Skårup skole og hvordan vi giver børn mere lyst til at læse, også når de har fri fra skole. Den udsendelse kan du hører her 

Twitter vil fremover forbyde politiske annoncer. Kunne vi ønske facebook gjorde det samme? og hvad med de rigtige medier? »Vi tror på, at politiske budskaber skal gøre sig fortjent til deres udbredelse – det skal man ikke kunne købe sig til,« skrev Twitters direktør, Jack Dorsey. Det er jeg enig med ham i. Jeg er også enig med Informations Chefredaktør Rune Lykkeberg i at "Demokratisk kan det ikke forsvares, at de rigeste kan købe sig til mest indflydelse" men jeg er så ikke sikker på at jeg er enig i tilføjelsen "i en effektfuld digital offentlighed. Politiske annoncer bør generelt forbydes på sociale medier." Hvorfor en adskillelse om politisk annoncering mellem såkaldt "sociale medier"og "traditionelle medier" som jo også er digitale og sociale? Hvis man mener at det demokratisk ikke kan forsvares, at de rigeste kan købe sig til mest indflydelse, er det vel ligegyldigt om det er i det ene eller andet medie. Selvfølgelig er der

I tirsdags skrev Politiken "Skærme gør danske elever til til dårligere læsere". Det fik mig til at skrive en blog om at det bliver "spændende at se årsag/sammenhæng, når vi får dykket ned i rapporten. Den faldende læselyst og evne kan næppe forklares alene forklares af øget brug af skærme." Det viser sig da også at være en væsentlig anderledes historie der fortælles i den internationale undersøgelse ePIRLS. Nemlig at Danske 10-årige elever er gode til at læse på en skærm. Men vi opøver de grundlæggende læsekompetencer ved at læse på papir.   Tænketanken Fremtidens Biblioteker er dykket ned i rapporten og skriver 29. oktober Hent den fulde rapport her  " Danske elever er gode online-læsere, men glem ikke bøgerne " er overskriften på pressemeddelelse fra DPU i forb. med at ePIRLS 2016 udkommer i dag. ePIRLS undersøger 4. klasses elevers evne til at læse fagtekster i et simuleret on-linemiljø. Og der er mange interessante resultater: - Danske elev

En ny stor internation al undersøgelse viser, at elevers tekstforståelse og deres evne til at fordybe sig forringes, i takt med at papiret udskiftes med skærme skriver Politiken i dag. Spændende at se årsag/sammenhæng, når vi får dykket ned i rapporten. Den faldende læselyst og evne kan næppe forklares alene forklares af øget brug af skærme. DOWNLOAD GRATIS E-BOG (PDF) I Danmarks Biblioteksforening og læsekoalitionen bag arbejdet med National Læsestrategi vil vi dykke ned i dagens undersøgelse, da vores afsæt jo netop er undersøgelser, der viser at børn får mindre lyst til at læse. Se mere på www.nationalstrategi.dk Elever i de små klasser bliver dårligere læsere, når papir og bøger erstattes af iPads og læringsplatforme. Det er en af konklusionerne i ePirls, der er den første store internationale undersøgelse af, hvordan skolebørn påvirkes af at læse digitalt. Jeg har tidligere skrevet om andre internationale undersøgelser, og hvor lavt danske elever scorer på bl

Hvad forstår den unge dansker, der er storforbruger af sociale medier, ved en ”nyhed”? Og er en nyhed det samme for de ældre aldersgrupper, der i højere grad benytter sig af radio og tv? Hvad betyder det for vores opfattelse af begreberne nyheder og aktualitet, hvor i landet vi bor? Og har det betydning, om vi har hjemmeboende børn? Det og meget andet er til debat, når Slots- og Kulturstyrelsen i dag har konference om de to begreber – nyheder og aktualitet – i Eigtveds Pakhus i København. Konferencen finder sted i forbindelse med offentliggørelsen af en omfattende undersøgelse, som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) har udarbejdet for Slots- og Kulturstyrelsen. Se live-streaming fra konferencen  fra kl. 9.00 her https://m.facebook.com/slotsogkulturstyrelsen/videos/424492551596535/?sfnsn=mo&d=n&vh=e Selve rapporten, der præsenteres på konferencen kan du se her  ”Aktiv, overvældet, adspredt eller afhængig?” Netop hvad "de unge" opfatter som en n

Tag din kollega under armen og begynd dagen med en skarp debat om et af vor tids mest presserende spørgsmål.  Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00. Det er gratis, og der serveres stærk morgenkaffe! Fænomenet Københavns Forsamlingshus foregår over syv torsdage og sætter hjernecellerne på arbejde fra morgenstunden. Initiativtagerne bag forsamlingshuset er Aftenskolen Fora København, Grundtvigsk Forum, Danmarks Biblioteksforening og Suka i Storkøbenhavn. Vi begynder på torsdag den 24. oktober kl. 8.15 med oplæg til debat v. generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe: Hvilke krige skal vi deltage i i fremtiden? og fortsætter hele året I 2019 udkom den længe ventede rapport om Danmarks krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan. Giver indblikket i grundlaget for beslutningerne om dansk krigsdeltagelse os grund til at handle anderledes i fremtiden? Har dansk krigsdeltagelse været succesfuld? Og hvor, hvordan og i hvilket regi

"Børnene skal stadig lære mere i skolen." står der i statsministerens åbningstale, hvis man læser teksten . Det hun i virkeligheden sagde var "Og flere børn skal faktisk lære at læse når de går i skole" Hør selv, og lad dig ikke forlede af underteksten, men hør i stedet for at læse Måske er det en fortalelse der dækker om en fælles National Læsestrategi fra regeringen, hvor de vil styrke indsatsen for at flere børn skal læse af lyst, som vi har foreslået fra den brede koalitionsgruppe .......hvem ved, men håbet er jo lysegrønt. Hun talte også om skolebiblioteker. Her undrede hun sig over at de var kommet til at hedde Pædagogiske Læringscentre, en undren som hun ikke står alene med, og som måske også har haft betydning for hvordan de prioriteres. Det hun sagde var: "Da jeg i august kiggede på min datters nye skoleskema, forstod jeg ikke forkortelserne. Et lærerseminarium er blevet til et University College. Og ved I for eksempel, hvad PLC er?

For nylig kom en analysen af bibliotekernes digitale børnetilbud baseret på den viden, der allerede findes på området – blandt andet ift. børns læse-, biblioteks- og medievaner samt dybdegående interviews med udvalgte fageksperter uden for bibliotekerne samt børn, forældre, børnebibliotekarer og skolelærere. Analysen er også en del af grundlaget for at biblo.dk ikke længere vil få driftstøtte. Tilbage i 2008 blev der også lavet en større analyse af  fremtidens biblioteksbetjening af børn , jeg var med til at lave rapporten og husker diskussionerne om at skabe ét samlet børneunivers (det var før Ramasjang) og det var i forlængelse af den rapport forløberen til biblio.dk "Palles Gavebod" blev skabt, så måske tiden er inde til fornyelse. Den gang var tanken at skabe én indgang, hvor de medier bibliotekerne skabte adgang til var et klik væk, så børnene oplevede e-bøger, lydbøger, film og musik i en sammenhæng med de fælles aktiviteter der kunne skabes. En vision som ikke k