Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Håndværk skal gøre børn til bedre læsere

Bogstakken på børneværelset er blevet lavere. Vores børn læser mindre og har fået sværere ved at fordybe sig i en tekst. På Skårup Skole på Sydfyn eksperimenterer de med "at håndværke sig til læselyst." Børnene har ekstra fokus de praktiske fag, så de har tid til at fordybe sig i madkundskab og håndværk. Håbet er at øvelsen i fordybelse gør dem til bedre læsere. Det var temaet da P1 programmet Public service i går snakkede læsning.  Lisbeth Vestergaard fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker er med i en snak om projektet på Skårup skole og hvordan vi giver børn mere lyst til at læse, også når de har fri fra skole. Den udsendelse kan du hører her 

Skal vi forbyde politiske annoncer alle steder?

Twitter vil fremover forbyde politiske annoncer. Kunne vi ønske facebook gjorde det samme? og hvad med de rigtige medier? »Vi tror på, at politiske budskaber skal gøre sig fortjent til deres udbredelse – det skal man ikke kunne købe sig til,« skrev Twitters direktør, Jack Dorsey. Det er jeg enig med ham i. Jeg er også enig med Informations Chefredaktør Rune Lykkeberg i at "Demokratisk kan det ikke forsvares, at de rigeste kan købe sig til mest indflydelse" men jeg er så ikke sikker på at jeg er enig i tilføjelsen "i en effektfuld digital offentlighed. Politiske annoncer bør generelt forbydes på sociale medier." Hvorfor en adskillelse om politisk annoncering mellem såkaldt "sociale medier"og "traditionelle medier" som jo også er digitale og sociale? Hvis man mener at det demokratisk ikke kan forsvares, at de rigeste kan købe sig til mest indflydelse, er det vel ligegyldigt om det er i det ene eller andet medie. Selvfølgelig er der

Danske elever er gode online-læsere

I tirsdags skrev Politiken "Skærme gør danske elever til til dårligere læsere". Det fik mig til at skrive en blog om at det bliver "spændende at se årsag/sammenhæng, når vi får dykket ned i rapporten. Den faldende læselyst og evne kan næppe forklares alene forklares af øget brug af skærme." Det viser sig da også at være en væsentlig anderledes historie der fortælles i den internationale undersøgelse ePIRLS. Nemlig at Danske 10-årige elever er gode til at læse på en skærm. Men vi opøver de grundlæggende læsekompetencer ved at læse på papir.   Tænketanken Fremtidens Biblioteker er dykket ned i rapporten og skriver 29. oktober Hent den fulde rapport her  " Danske elever er gode online-læsere, men glem ikke bøgerne " er overskriften på pressemeddelelse fra DPU i forb. med at ePIRLS 2016 udkommer i dag. ePIRLS undersøger 4. klasses elevers evne til at læse fagtekster i et simuleret on-linemiljø. Og der er mange interessante resultater: - Danske elev

Ny stor International undersøgelse viser, at danske børn bliver dårligere læsere

En ny stor internation al undersøgelse viser, at elevers tekstforståelse og deres evne til at fordybe sig forringes, i takt med at papiret udskiftes med skærme skriver Politiken i dag. Spændende at se årsag/sammenhæng, når vi får dykket ned i rapporten. Den faldende læselyst og evne kan næppe forklares alene forklares af øget brug af skærme. DOWNLOAD GRATIS E-BOG (PDF) I Danmarks Biblioteksforening og læsekoalitionen bag arbejdet med National Læsestrategi vil vi dykke ned i dagens undersøgelse, da vores afsæt jo netop er undersøgelser, der viser at børn får mindre lyst til at læse. Se mere på www.nationalstrategi.dk Elever i de små klasser bliver dårligere læsere, når papir og bøger erstattes af iPads og læringsplatforme. Det er en af konklusionerne i ePirls, der er den første store internationale undersøgelse af, hvordan skolebørn påvirkes af at læse digitalt. Jeg har tidligere skrevet om andre internationale undersøgelser, og hvor lavt danske elever scorer på bl

Forskellige befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af nyheder og aktualitet

Hvad forstår den unge dansker, der er storforbruger af sociale medier, ved en ”nyhed”? Og er en nyhed det samme for de ældre aldersgrupper, der i højere grad benytter sig af radio og tv? Hvad betyder det for vores opfattelse af begreberne nyheder og aktualitet, hvor i landet vi bor? Og har det betydning, om vi har hjemmeboende børn? Det og meget andet er til debat, når Slots- og Kulturstyrelsen i dag har konference om de to begreber – nyheder og aktualitet – i Eigtveds Pakhus i København. Konferencen finder sted i forbindelse med offentliggørelsen af en omfattende undersøgelse, som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) har udarbejdet for Slots- og Kulturstyrelsen. Se live-streaming fra konferencen  fra kl. 9.00 her https://m.facebook.com/slotsogkulturstyrelsen/videos/424492551596535/?sfnsn=mo&d=n&vh=e Selve rapporten, der præsenteres på konferencen kan du se her  ”Aktiv, overvældet, adspredt eller afhængig?” Netop hvad "de unge" opfatter som en n

Begynd dagen med et skarpt morgenoplæg og en stærk kop kaffe – og en klar debat!

Tag din kollega under armen og begynd dagen med en skarp debat om et af vor tids mest presserende spørgsmål.  Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00. Det er gratis, og der serveres stærk morgenkaffe! Fænomenet Københavns Forsamlingshus foregår over syv torsdage og sætter hjernecellerne på arbejde fra morgenstunden. Initiativtagerne bag forsamlingshuset er Aftenskolen Fora København, Grundtvigsk Forum, Danmarks Biblioteksforening og Suka i Storkøbenhavn. Vi begynder på torsdag den 24. oktober kl. 8.15 med oplæg til debat v. generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe: Hvilke krige skal vi deltage i i fremtiden? og fortsætter hele året I 2019 udkom den længe ventede rapport om Danmarks krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan. Giver indblikket i grundlaget for beslutningerne om dansk krigsdeltagelse os grund til at handle anderledes i fremtiden? Har dansk krigsdeltagelse været succesfuld? Og hvor, hvordan og i hvilket regi

Hvad statsministeren sagde i virkeligheden?

"Børnene skal stadig lære mere i skolen." står der i statsministerens åbningstale, hvis man læser teksten . Det hun i virkeligheden sagde var "Og flere børn skal faktisk lære at læse når de går i skole" Hør selv, og lad dig ikke forlede af underteksten, men hør i stedet for at læse Måske er det en fortalelse der dækker om en fælles National Læsestrategi fra regeringen, hvor de vil styrke indsatsen for at flere børn skal læse af lyst, som vi har foreslået fra den brede koalitionsgruppe .......hvem ved, men håbet er jo lysegrønt. Hun talte også om skolebiblioteker. Her undrede hun sig over at de var kommet til at hedde Pædagogiske Læringscentre, en undren som hun ikke står alene med, og som måske også har haft betydning for hvordan de prioriteres. Det hun sagde var: "Da jeg i august kiggede på min datters nye skoleskema, forstod jeg ikke forkortelserne. Et lærerseminarium er blevet til et University College. Og ved I for eksempel, hvad PLC er?

Fremtidens biblioteksbetjening af børn!

For nylig kom en analysen af bibliotekernes digitale børnetilbud baseret på den viden, der allerede findes på området – blandt andet ift. børns læse-, biblioteks- og medievaner samt dybdegående interviews med udvalgte fageksperter uden for bibliotekerne samt børn, forældre, børnebibliotekarer og skolelærere. Analysen er også en del af grundlaget for at biblo.dk ikke længere vil få driftstøtte. Tilbage i 2008 blev der også lavet en større analyse af  fremtidens biblioteksbetjening af børn , jeg var med til at lave rapporten og husker diskussionerne om at skabe ét samlet børneunivers (det var før Ramasjang) og det var i forlængelse af den rapport forløberen til biblio.dk "Palles Gavebod" blev skabt, så måske tiden er inde til fornyelse. Den gang var tanken at skabe én indgang, hvor de medier bibliotekerne skabte adgang til var et klik væk, så børnene oplevede e-bøger, lydbøger, film og musik i en sammenhæng med de fælles aktiviteter der kunne skabes. En vision som ikke k

Nej til ekkorum og øget fragmentering. Ja til udvikling i stedet for afvikling.

"Nej til ekkorum og øget fragmentering. Ja til udvikling i stedet for afvikling." skriver Danmarks Biblioteksforening i overskriften til deres kulturkonference som i dag afholdes på BLOX i København. (og nej, desværre kan du ikke deltage, da den længe har været overtegnet) Læs også:   Brug biblioteket som bylivsgenerator Udgangspunktet er, at der er en bevægelse er i gang. På den ene side er det fælles, offentlige rum under forandring, og samfundet karakteriseres i stigende grad af øget individualisering og digitalisering. På den anden side stemmer borgerne med fødderne og bruger for eksempel biblioteket i rekordstort omfang. Biblioteker, civilsamfund og kulturtilbud danner det nye fælles rum i lokalsamfundet, stedet hvor vi både kan være sammen om en konkret aktivitet og samtidig være sammen alene, mens vi læser, studerer, drikker kaffe og meget andet. Den bevægelse vil i dagens løb blive udfoldet, og resultaterne vil indgå i fremtidigt oplæg om behovet for

Hvorfor skal man læse romaner i skolen?

Hvorfor skal man læse romaner i skolen? Et bud kunne være for at stifte bekendtskab med og øve sig i den lange og fordybede læsning. Læseforskere har i den senere tid sat fornyet fokus på den læsning, der praktiseres, når man læser længere sammenhængende tekster som f.eks. romaner. En sådan form for læsning synes i øjeblikket at være på tilbagetog, hvilket bekræftes af læsevaneundersøgelser, der viser, at børn og unge læser færre og færre bøger i deres fritid. Måske, påpeger læseforskerne, fordi vi i stigende grad benytter os af mere skimmende og fragmenterede læsemåder, når vi læser online. Sådan skriver KRISTIANE HAUER, PH.D.-STIPENDIAT PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET OG KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE i en artikel om emnet i VIDEN OM LITERACY NUMMER 24 | SEPTEMBER 2018. Den kan du læse i fuldtekst her   og jeg har plukket lidt i den, fordi hun så glimrende belyser betydningen af dybdelæsningens betydning for elevere.  I den artikel stiller hun flere spørgsmål om romanlæsning i skolen,

Nye strategier og visioner – næste kapitel i bibliotekshistorien

 “Nye strategier og visioner – næste kapitel i bibliotekshistorien” er temaet i disse dage, når Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker holder årsmøde i Sydhavnen i København. Det jeg synes er det langt mest interessante element er en diskussion om  “Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker: services og kompetencer”  som er et større projekt udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker  De danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker (FFU-biblioteker) er i konstant udvikling. Særligt de sidste ti år er der sket meget, ikke mindst på grund af digitalisering af forsknings- og vidensproduktionen. Samtidig demokratiseres forskning og viden med målsætninger om tilgængelighed for alle, også alle borgere os som ikke er immatrikuleret. Det stiller nye krav til, hvordan FFU-biblioteker betjener deres moderinstitutioner, og det stiller krav til FFU-bibliotekernes rolle i samfundet. Det skaber også nye muligheder.  Det er ikke kun fordi, ham her er

Pligtlæsning er ikke nok: Vi skal pirre de unges nysgerrighed til at udforske bøgernes verden #LæsLøs

Læsning er ikke kun noget, børn og unge lærer i skolen og på deres ungdomsuddannelser. Det er heller ikke noget, de kun har brug for i disse arenaer. De seneste års udvikling har lært os, at ingen sektorer alene kan fremtidssikre børns glæde ved at læse, og at læseglæden dæmpes, når fokus udelukkende ligger på det funktionelle. Derfor foreslår vi, at der afsættes midler til at omsætte de syv indsatsområder til konkrete initiativer, der kan styrke læsningen på tværs af kultur-, undervisnings-, social- og sundhedspolitik og på tværs af uddannelser. Vi opfordrer til, at børn og unge inddrages aktivt i at udforme en handlingsplan, og at børn og unges læsning og læseglæde fremhæves som en prioriteret opgave i alle relevante love, bekendtgørelser og studieordninger samt i landets kommuner og på tværs af forvaltninger. Vores forslag til en national læsestrategi er også en åben invitation til alle, der vil sætte temaet på fælles dagsorden og sikre en stærk og mangfoldig læsekultur samt