Biblioteksdebat

"Børnene skal stadig lære mere i skolen." står der i statsministerens åbningstale, hvis man læser teksten . Det hun i virkeligheden sagde var "Og flere børn skal faktisk lære at læse når de går i skole" Hør selv, og lad dig ikke forlede af underteksten, men hør i stedet for at læse Måske er det en fortalelse der dækker om en fælles National Læsestrategi fra regeringen, hvor de vil styrke indsatsen for at flere børn skal læse af lyst, som vi har foreslået fra den brede koalitionsgruppe .......hvem ved, men håbet er jo lysegrønt. Hun talte også om skolebiblioteker. Her undrede hun sig over at de var kommet til at hedde Pædagogiske Læringscentre, en undren som hun ikke står alene med, og som måske også har haft betydning for hvordan de prioriteres. Det hun sagde var: "Da jeg i august kiggede på min datters nye skoleskema, forstod jeg ikke forkortelserne. Et lærerseminarium er blevet til et University College. Og ved I for eksempel, hvad PLC er?

For nylig kom en analysen af bibliotekernes digitale børnetilbud baseret på den viden, der allerede findes på området – blandt andet ift. børns læse-, biblioteks- og medievaner samt dybdegående interviews med udvalgte fageksperter uden for bibliotekerne samt børn, forældre, børnebibliotekarer og skolelærere. Analysen er også en del af grundlaget for at biblo.dk ikke længere vil få driftstøtte. Tilbage i 2008 blev der også lavet en større analyse af  fremtidens biblioteksbetjening af børn , jeg var med til at lave rapporten og husker diskussionerne om at skabe ét samlet børneunivers (det var før Ramasjang) og det var i forlængelse af den rapport forløberen til biblio.dk "Palles Gavebod" blev skabt, så måske tiden er inde til fornyelse. Den gang var tanken at skabe én indgang, hvor de medier bibliotekerne skabte adgang til var et klik væk, så børnene oplevede e-bøger, lydbøger, film og musik i en sammenhæng med de fælles aktiviteter der kunne skabes. En vision som ikke k

"Nej til ekkorum og øget fragmentering. Ja til udvikling i stedet for afvikling." skriver Danmarks Biblioteksforening i overskriften til deres kulturkonference som i dag afholdes på BLOX i København. (og nej, desværre kan du ikke deltage, da den længe har været overtegnet) Læs også:   Brug biblioteket som bylivsgenerator Udgangspunktet er, at der er en bevægelse er i gang. På den ene side er det fælles, offentlige rum under forandring, og samfundet karakteriseres i stigende grad af øget individualisering og digitalisering. På den anden side stemmer borgerne med fødderne og bruger for eksempel biblioteket i rekordstort omfang. Biblioteker, civilsamfund og kulturtilbud danner det nye fælles rum i lokalsamfundet, stedet hvor vi både kan være sammen om en konkret aktivitet og samtidig være sammen alene, mens vi læser, studerer, drikker kaffe og meget andet. Den bevægelse vil i dagens løb blive udfoldet, og resultaterne vil indgå i fremtidigt oplæg om behovet for

Hvorfor skal man læse romaner i skolen? Et bud kunne være for at stifte bekendtskab med og øve sig i den lange og fordybede læsning. Læseforskere har i den senere tid sat fornyet fokus på den læsning, der praktiseres, når man læser længere sammenhængende tekster som f.eks. romaner. En sådan form for læsning synes i øjeblikket at være på tilbagetog, hvilket bekræftes af læsevaneundersøgelser, der viser, at børn og unge læser færre og færre bøger i deres fritid. Måske, påpeger læseforskerne, fordi vi i stigende grad benytter os af mere skimmende og fragmenterede læsemåder, når vi læser online. Sådan skriver KRISTIANE HAUER, PH.D.-STIPENDIAT PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET OG KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE i en artikel om emnet i VIDEN OM LITERACY NUMMER 24 | SEPTEMBER 2018. Den kan du læse i fuldtekst her   og jeg har plukket lidt i den, fordi hun så glimrende belyser betydningen af dybdelæsningens betydning for elevere.  I den artikel stiller hun flere spørgsmål om romanlæsning i skolen,

 “Nye strategier og visioner – næste kapitel i bibliotekshistorien” er temaet i disse dage, når Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker holder årsmøde i Sydhavnen i København. Det jeg synes er det langt mest interessante element er en diskussion om  “Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker: services og kompetencer”  som er et større projekt udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker  De danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker (FFU-biblioteker) er i konstant udvikling. Særligt de sidste ti år er der sket meget, ikke mindst på grund af digitalisering af forsknings- og vidensproduktionen. Samtidig demokratiseres forskning og viden med målsætninger om tilgængelighed for alle, også alle borgere os som ikke er immatrikuleret. Det stiller nye krav til, hvordan FFU-biblioteker betjener deres moderinstitutioner, og det stiller krav til FFU-bibliotekernes rolle i samfundet. Det skaber også nye muligheder.  Det er ikke kun fordi, ham her er

Læsning er ikke kun noget, børn og unge lærer i skolen og på deres ungdomsuddannelser. Det er heller ikke noget, de kun har brug for i disse arenaer. De seneste års udvikling har lært os, at ingen sektorer alene kan fremtidssikre børns glæde ved at læse, og at læseglæden dæmpes, når fokus udelukkende ligger på det funktionelle. Derfor foreslår vi, at der afsættes midler til at omsætte de syv indsatsområder til konkrete initiativer, der kan styrke læsningen på tværs af kultur-, undervisnings-, social- og sundhedspolitik og på tværs af uddannelser. Vi opfordrer til, at børn og unge inddrages aktivt i at udforme en handlingsplan, og at børn og unges læsning og læseglæde fremhæves som en prioriteret opgave i alle relevante love, bekendtgørelser og studieordninger samt i landets kommuner og på tværs af forvaltninger. Vores forslag til en national læsestrategi er også en åben invitation til alle, der vil sætte temaet på fælles dagsorden og sikre en stærk og mangfoldig læsekultur samt

Bibliotekarerne er hoppet et trin frem på listen og er nu den fjerde mest troværdige faggruppe på Radius netop offentliggjorte analyse af 26 forskellige faggruppers troværdighed. Journalister, bilforhandlere og politikere er (stadig) Danmarks mindst tillidsvækkende faggruppe. Ikke desto mindre gav valgkampen et praj om, hvad der skal til, hvis politikerne skal stige på ranglisten og måske viser analysen også at danskerne kildekritiske sans stiger. Velfærdssamfundets varme hænder topper listen Ser man på faggrupperne i den anden ende af ranglisten, er den største tillid fortsat at finde i velfærdssektoren. Jordemødrene er, med en gennemsnitsvurdering på 4,17, for tredje år i træk den faggruppe, som danskerne har størst tillid til. Dernæst kommer sygeplejerskerne og lægerne som henholdsvis nummer to og tre på listen. Bibliotekarerne er hoppet et trin frem på listen og er nu den fjerde mest troværdige faggruppe.  At bibliotekerne vækker danskernes tillid bakkes også o

For os der tror, at det skaber en positiv udvikling, hvis man indgår i forpligtende internationale samarbejder og gensidig dialog er Trump en gave. Trumps twitterdiplomati med abrupte budskaber og fremmedfjendske udfald eller forsøg på at købe selvstændige lande viser med alt tydelighed, at der som ingensinde før er behov for international dialog og multilaterale samarbejder. Trumps aflyste statsbesøg viser også med alt tydelighed, at forpligtende internationale samarbejder ikke opstår af sig selv og kræver en indsats af os alle. Det er i det perspektiv jeg idag oplever, at vi åbner bibliotekernes verdenskongres i demokratiets vugge i Athen med temaet. " Biblioteker: dialog for forandring " Stedet hvor også de første offentlige biblioteker så dagens lys for et par tusind år siden og hvor bibliotekerne i dag spiller en afgørende rolle i at skabe en ny udvikling af det græske samfund med stor politisk støtte. I åbningen af konferencen talte de om bibliotekerne som en s

KULTURMØDET - Folkescenen fredag den 23. august kl. 11.15-12.15. Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Vi bliver bombarderet med information og kommunikation – i en konstant strøm af indtryk. Det forandrer os og vore fritids- og medievaner. Børns sætter læsning lig med skole og læser mindre i fritiden.   I denne debat vil vi undersøge hvem der tager têten, for at litteraturen kan spille en for den opvoksende generations. Det er baggrunden for, at en bred koalition har arbejdet med oplæg til en National Læsestrategi . Men hvem har ansvaret for at fremtiden læser? Gertrud Højlund udfordrer panelet af eksperter,   meningsdannere og politikere fra folketing og kommuner. Du kan læse mere om oplæg til National Læsestrategi på www.nationalstrategi.dk 7 anbefalinger til at skabe en stærk læsekultur? Direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen Som oplæg til debatten vil dire

Danmarks Biblioteker har i år rigtig mange aktiviteter på Kulturmødet. I Bibliotekernes telt på kulturmødet er der 30 events med mange forskellige emner som Litteraturbingo, Poetry Slam, forfatterskole og et væld af forfatterarrangementer.  Se den udførlige liste her . Bibliotekerne på kulturmødet er ikke kun i deres eget telt, men har flere arrangementer rundt om i Nykøbing Mors,  hent hele listen her . Du kan følge os på twitter # kmdk og på # læsløs  - jeg skriver nok også mere om det på facebook (hvis altså tiden tillader det), hvor jeg primært er på de politiske debatter. Danmarks Biblioteker inviterer også til et stor politisk debat om læsning: Skal fremtidens generationer læse? Folkescenen fredag den 23. august kl. 11.15-12.15. Download programmet for debatten Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Vi bliver bombarderet med information og kommunikation – i en konstant strøm af in

Kulturministeren har en tradition med en gang om året, at indbyde kunstnere, meningsdannere, politikere, forskere og ledere i kulturlivet til Røddingmødet på Rødding Højskole. I år er fjerde gang mødet afholdes, og jeg har fået lov at være en af oplægsholderne. I år har Røddingmødet tre temaer som den nye kulturminister Joy Mogensen vil præsentere for os. Der skal arbejdes videre med dem på hele mødet, så mon ikke det vil afspejle sig i de kommende års kulturpolitik fra hendes side. Det er kutyme, at man ikke refererer fra mødet, men jeg kan vist godt afsløre, at der er også er lagt perspektiver på de tre temaer ind i programmets indledning, og som en af oplægsholderne ved jeg, at de ikke er politisk styrret, men lavet som inspiration fra forskellige sektorer, hvor vi kommer med vores eget syn på hvad vi finder vigtigt. De tre temaer er: Frivillighed v. Charlotte Bach Thomassen, formand, DGI og Lars Månsson Sloth, formand, Dansk Live Børn og unge v. Michel Steen-Hanse

Lige her på kanten af sommerferien kom der en helt ny undersøgelse fra Danmarks Statistik som viser, at det samled udlån af bøger og andre fysiske materialer til både børn og voksne på folkebibliotekerne siden 2015 er faldet med 16 %. Det fysiske udlån af bøger alene er faldet knap 9%. Det er ikke overraskende, at udlånet af fysiske bøger falder, mens brug af digitale bøger til gengæld stiger. Man skal også tage i betragtning at hele grundlaget for statistikken er præget af bibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem gav i 2016 og 2017 betydelige udfordringer med at levere data til statistikken om folkebibliotekerne. For 2016 og 2017 er tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån, derfor ikke offentliggjort. Men sådan er det når der skiftets systemer i 98 kommuner i en overgang. Men det ændre ikke ved tendensen til at man ser et fald i de fysiske udlån og en stigning i det digitale. Det digitale udlån er dog endnu ikke steg