Biblioteksdebat

Bibliotekarerne er hoppet et trin frem på listen og er nu den fjerde mest troværdige faggruppe på Radius netop offentliggjorte analyse af 26 forskellige faggruppers troværdighed. Journalister, bilforhandlere og politikere er (stadig) Danmarks mindst tillidsvækkende faggruppe. Ikke desto mindre gav valgkampen et praj om, hvad der skal til, hvis politikerne skal stige på ranglisten og måske viser analysen også at danskerne kildekritiske sans stiger. Velfærdssamfundets varme hænder topper listen Ser man på faggrupperne i den anden ende af ranglisten, er den største tillid fortsat at finde i velfærdssektoren. Jordemødrene er, med en gennemsnitsvurdering på 4,17, for tredje år i træk den faggruppe, som danskerne har størst tillid til. Dernæst kommer sygeplejerskerne og lægerne som henholdsvis nummer to og tre på listen. Bibliotekarerne er hoppet et trin frem på listen og er nu den fjerde mest troværdige faggruppe.  At bibliotekerne vækker danskernes tillid bakkes også o

For os der tror, at det skaber en positiv udvikling, hvis man indgår i forpligtende internationale samarbejder og gensidig dialog er Trump en gave. Trumps twitterdiplomati med abrupte budskaber og fremmedfjendske udfald eller forsøg på at købe selvstændige lande viser med alt tydelighed, at der som ingensinde før er behov for international dialog og multilaterale samarbejder. Trumps aflyste statsbesøg viser også med alt tydelighed, at forpligtende internationale samarbejder ikke opstår af sig selv og kræver en indsats af os alle. Det er i det perspektiv jeg idag oplever, at vi åbner bibliotekernes verdenskongres i demokratiets vugge i Athen med temaet. " Biblioteker: dialog for forandring " Stedet hvor også de første offentlige biblioteker så dagens lys for et par tusind år siden og hvor bibliotekerne i dag spiller en afgørende rolle i at skabe en ny udvikling af det græske samfund med stor politisk støtte. I åbningen af konferencen talte de om bibliotekerne som en s

KULTURMØDET - Folkescenen fredag den 23. august kl. 11.15-12.15. Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Vi bliver bombarderet med information og kommunikation – i en konstant strøm af indtryk. Det forandrer os og vore fritids- og medievaner. Børns sætter læsning lig med skole og læser mindre i fritiden.   I denne debat vil vi undersøge hvem der tager têten, for at litteraturen kan spille en for den opvoksende generations. Det er baggrunden for, at en bred koalition har arbejdet med oplæg til en National Læsestrategi . Men hvem har ansvaret for at fremtiden læser? Gertrud Højlund udfordrer panelet af eksperter,   meningsdannere og politikere fra folketing og kommuner. Du kan læse mere om oplæg til National Læsestrategi på www.nationalstrategi.dk 7 anbefalinger til at skabe en stærk læsekultur? Direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen Som oplæg til debatten vil dire

Danmarks Biblioteker har i år rigtig mange aktiviteter på Kulturmødet. I Bibliotekernes telt på kulturmødet er der 30 events med mange forskellige emner som Litteraturbingo, Poetry Slam, forfatterskole og et væld af forfatterarrangementer.  Se den udførlige liste her . Bibliotekerne på kulturmødet er ikke kun i deres eget telt, men har flere arrangementer rundt om i Nykøbing Mors,  hent hele listen her . Du kan følge os på twitter # kmdk og på # læsløs  - jeg skriver nok også mere om det på facebook (hvis altså tiden tillader det), hvor jeg primært er på de politiske debatter. Danmarks Biblioteker inviterer også til et stor politisk debat om læsning: Skal fremtidens generationer læse? Folkescenen fredag den 23. august kl. 11.15-12.15. Download programmet for debatten Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Vi bliver bombarderet med information og kommunikation – i en konstant strøm af in

Kulturministeren har en tradition med en gang om året, at indbyde kunstnere, meningsdannere, politikere, forskere og ledere i kulturlivet til Røddingmødet på Rødding Højskole. I år er fjerde gang mødet afholdes, og jeg har fået lov at være en af oplægsholderne. I år har Røddingmødet tre temaer som den nye kulturminister Joy Mogensen vil præsentere for os. Der skal arbejdes videre med dem på hele mødet, så mon ikke det vil afspejle sig i de kommende års kulturpolitik fra hendes side. Det er kutyme, at man ikke refererer fra mødet, men jeg kan vist godt afsløre, at der er også er lagt perspektiver på de tre temaer ind i programmets indledning, og som en af oplægsholderne ved jeg, at de ikke er politisk styrret, men lavet som inspiration fra forskellige sektorer, hvor vi kommer med vores eget syn på hvad vi finder vigtigt. De tre temaer er: Frivillighed v. Charlotte Bach Thomassen, formand, DGI og Lars Månsson Sloth, formand, Dansk Live Børn og unge v. Michel Steen-Hanse

Lige her på kanten af sommerferien kom der en helt ny undersøgelse fra Danmarks Statistik som viser, at det samled udlån af bøger og andre fysiske materialer til både børn og voksne på folkebibliotekerne siden 2015 er faldet med 16 %. Det fysiske udlån af bøger alene er faldet knap 9%. Det er ikke overraskende, at udlånet af fysiske bøger falder, mens brug af digitale bøger til gengæld stiger. Man skal også tage i betragtning at hele grundlaget for statistikken er præget af bibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem gav i 2016 og 2017 betydelige udfordringer med at levere data til statistikken om folkebibliotekerne. For 2016 og 2017 er tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån, derfor ikke offentliggjort. Men sådan er det når der skiftets systemer i 98 kommuner i en overgang. Men det ændre ikke ved tendensen til at man ser et fald i de fysiske udlån og en stigning i det digitale. Det digitale udlån er dog endnu ikke steg

Vi hælder mange hundred millioner skattekroner ned i lommerne på virksomheder, der er svimlende rige skriver CHARLOTTE WIEN OG BERTIL F. DORCH, der er HHV. PROFESSOR I FORSKNINGSKOMMUNIKATION VED SDU OG FORMAND FOR DANSKE FAG-, FORSKNINGS- OG UDDANNELSESBIBLIOTEKER i dag i Politiken.   Deres budskab er ganske klart i at "Internationale forlag tjener styrtende med penge på at udgive videnskabelige tidsskrifter. Penge, som kunne være brugt langt bedre på mere og bedre forskning." Men læs selv deres brev til den nye forskningsminister.  "Kære Ane Halsboe-Jørgensen Først hjertelig tillykke med det nye job som ansvarlig for forskning og uddannelse. Dernæst en bøn om hjælp fra de danske forskningsbiblioteker! For vi føler, at vi ligesom ham der Sven fra Skat sidder og hælder mange hundred millioner skattekroner ned i lommerne på virksomheder, der i forvejen er svimlende rige: Vi betaler hvert år i omegnen af 300 mio. kr. til noget, man kunne kalde en pa

Lone Theils , havde forleden i  Kulturmonitor  et vigtigt budskab om hvordan litteratur kan få os til at nærme os hinanden igen, som modvægt til en politiske debat der bliver hele tiden mere skinger....& så understreger hun at vi skal “Stoppe nedskæringer på bibliotekerne. Det er noget af det smukkeste ved det danske samfund, at man kan gå på biblioteket og blive klogere helt gratis. Det skal vi holde fast i og styrke, ikke mindst i en verden, hvor det vælter ind med fake news. Og så skal de vigtige public service-medier styrkes igen efter at være blevet vingeskudt af et rædderligt medieforlig. DR og Radio 24syv skal igen kunne trække vejret frit og lave journalistik uden frygt for økonomiske nedskæringer.” Læs hendes budskab hos Kulturmonitor , hvor hun også har et bud på en vigtig politisk handling Hvad er det vigtigste, politikerne tager affære på indenfor kulturområdet, når sommerferien er ovre? “Stoppe nedskæringer på bibliotekerne. Det er noget af det smukkeste ved d

Operation tillid - Her er den nye regerings mest oversete projekt, skriver Politikens chefredaktør i dag uden at nævne, at et af de væsentligste elementer i at genskabe den tillig bygges af kultur, hvor bibliotekerne er en væsentlig spiller som menneskers indgang til det tillidsskabende fællesskab. Christian Jensen sætter fingeren på et centralt punkt i regeringens forståelsespapir, når han skriver “Det står til allersidst, og det står ikke lysende klart. Men i det 18 sider lange regeringsdokument anes omridset af et vidtrækkende politisk projekt, der tager afsæt i den usynlige skrift, den danske samfundskontrakt er skrevet med: tillid. Fra flere positioner og vinkler kredser Mette Frederiksen og hendes tre støttepartier om svigtende samfundsansvar, svækket sammenhængskraft og en tillid, der er slået skår i. Den tillid, som generationer før os har lagt ud som bærende brædder under alt det, der gør dette land til et demokratisk mønsterbrug i nogenlunde harmoni med sig selv. T

INDLAND Skal bibliotekerne spille en samfundsrolle, som handler om mere end at udlåne bøger? er spørgsmålet som Tidsskriftet Bogmarkedet i denne uge stiller skarpt på i interview med mig.   Danmarks Biblioteksforening har deltaget i Folkemødet på Bornholm hver eneste år siden starten. Hvad er formålet med at deltage her? ”Det særlige ved Folkemødet er, at folket mødes. Det kan godt være, at nogen siger, eliten møder folket, og nogen kommer for at se giraffen på scenen, men når det var så mange mennesker, som der var i år, betyder det, at man taler sammen på en anden måde. Og det er det gode ved Folkemødet. Danmarks Biblioteksforening afholdt debatter flere forskellige steder i år, blandt andet på Den Sociale Scene sammen med andre aktører. Det skabte en form for rummelighed. Vi deltager sammen med Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet. Sammen optræder vi som Danmarks Biblioteker. Vi vil vise, hvad biblioteket  kan  være i 2019. I år havde vi tre debat

Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20 procent af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43 procent internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Det er gået den forkerte vej i mange år. En af grundende er, at litteratur i dag er i skarp konkurrence med den nyeste serie på Netflix, tidsrøvende mobilspil og populære influencervideoer på YouTube. Udviklingen er hverken sensationel eller ny – men det gør den ikke mindre vigtig. Vi står tilbage med et fattigere samfund, hvis læsning bliver en parentes i vores kultur. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Det er baggrunden for at Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe