Biblioteksdebat

Lige her på kanten af sommerferien kom der en helt ny undersøgelse fra Danmarks Statistik som viser, at det samled udlån af bøger og andre fysiske materialer til både børn og voksne på folkebibliotekerne siden 2015 er faldet med 16 %. Det fysiske udlån af bøger alene er faldet knap 9%. Det er ikke overraskende, at udlånet af fysiske bøger falder, mens brug af digitale bøger til gengæld stiger. Man skal også tage i betragtning at hele grundlaget for statistikken er præget af bibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem gav i 2016 og 2017 betydelige udfordringer med at levere data til statistikken om folkebibliotekerne. For 2016 og 2017 er tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån, derfor ikke offentliggjort. Men sådan er det når der skiftets systemer i 98 kommuner i en overgang. Men det ændre ikke ved tendensen til at man ser et fald i de fysiske udlån og en stigning i det digitale. Det digitale udlån er dog endnu ikke steg

Vi hælder mange hundred millioner skattekroner ned i lommerne på virksomheder, der er svimlende rige skriver CHARLOTTE WIEN OG BERTIL F. DORCH, der er HHV. PROFESSOR I FORSKNINGSKOMMUNIKATION VED SDU OG FORMAND FOR DANSKE FAG-, FORSKNINGS- OG UDDANNELSESBIBLIOTEKER i dag i Politiken.   Deres budskab er ganske klart i at "Internationale forlag tjener styrtende med penge på at udgive videnskabelige tidsskrifter. Penge, som kunne være brugt langt bedre på mere og bedre forskning." Men læs selv deres brev til den nye forskningsminister.  "Kære Ane Halsboe-Jørgensen Først hjertelig tillykke med det nye job som ansvarlig for forskning og uddannelse. Dernæst en bøn om hjælp fra de danske forskningsbiblioteker! For vi føler, at vi ligesom ham der Sven fra Skat sidder og hælder mange hundred millioner skattekroner ned i lommerne på virksomheder, der i forvejen er svimlende rige: Vi betaler hvert år i omegnen af 300 mio. kr. til noget, man kunne kalde en pa

Lone Theils , havde forleden i  Kulturmonitor  et vigtigt budskab om hvordan litteratur kan få os til at nærme os hinanden igen, som modvægt til en politiske debat der bliver hele tiden mere skinger....& så understreger hun at vi skal “Stoppe nedskæringer på bibliotekerne. Det er noget af det smukkeste ved det danske samfund, at man kan gå på biblioteket og blive klogere helt gratis. Det skal vi holde fast i og styrke, ikke mindst i en verden, hvor det vælter ind med fake news. Og så skal de vigtige public service-medier styrkes igen efter at være blevet vingeskudt af et rædderligt medieforlig. DR og Radio 24syv skal igen kunne trække vejret frit og lave journalistik uden frygt for økonomiske nedskæringer.” Læs hendes budskab hos Kulturmonitor , hvor hun også har et bud på en vigtig politisk handling Hvad er det vigtigste, politikerne tager affære på indenfor kulturområdet, når sommerferien er ovre? “Stoppe nedskæringer på bibliotekerne. Det er noget af det smukkeste ved d

Operation tillid - Her er den nye regerings mest oversete projekt, skriver Politikens chefredaktør i dag uden at nævne, at et af de væsentligste elementer i at genskabe den tillig bygges af kultur, hvor bibliotekerne er en væsentlig spiller som menneskers indgang til det tillidsskabende fællesskab. Christian Jensen sætter fingeren på et centralt punkt i regeringens forståelsespapir, når han skriver “Det står til allersidst, og det står ikke lysende klart. Men i det 18 sider lange regeringsdokument anes omridset af et vidtrækkende politisk projekt, der tager afsæt i den usynlige skrift, den danske samfundskontrakt er skrevet med: tillid. Fra flere positioner og vinkler kredser Mette Frederiksen og hendes tre støttepartier om svigtende samfundsansvar, svækket sammenhængskraft og en tillid, der er slået skår i. Den tillid, som generationer før os har lagt ud som bærende brædder under alt det, der gør dette land til et demokratisk mønsterbrug i nogenlunde harmoni med sig selv. T

INDLAND Skal bibliotekerne spille en samfundsrolle, som handler om mere end at udlåne bøger? er spørgsmålet som Tidsskriftet Bogmarkedet i denne uge stiller skarpt på i interview med mig.   Danmarks Biblioteksforening har deltaget i Folkemødet på Bornholm hver eneste år siden starten. Hvad er formålet med at deltage her? ”Det særlige ved Folkemødet er, at folket mødes. Det kan godt være, at nogen siger, eliten møder folket, og nogen kommer for at se giraffen på scenen, men når det var så mange mennesker, som der var i år, betyder det, at man taler sammen på en anden måde. Og det er det gode ved Folkemødet. Danmarks Biblioteksforening afholdt debatter flere forskellige steder i år, blandt andet på Den Sociale Scene sammen med andre aktører. Det skabte en form for rummelighed. Vi deltager sammen med Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet. Sammen optræder vi som Danmarks Biblioteker. Vi vil vise, hvad biblioteket  kan  være i 2019. I år havde vi tre debat

Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20 procent af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43 procent internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Det er gået den forkerte vej i mange år. En af grundende er, at litteratur i dag er i skarp konkurrence med den nyeste serie på Netflix, tidsrøvende mobilspil og populære influencervideoer på YouTube. Udviklingen er hverken sensationel eller ny – men det gør den ikke mindre vigtig. Vi står tilbage med et fattigere samfund, hvis læsning bliver en parentes i vores kultur. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Det er baggrunden for at Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe

Vores børn lever i en strøm af indtryk, og behovet for at slappe af stiger. Hvad kan kulturen gøre? Hvordan får vi dem til at vælge læsning som alternativ? Det havde Danmarks Biblioteker debat om på Folkemødet 2019 - I kan se hele debatten her Vores børn bliver bombarderet med information og kommunikation i en konstant strøm af indtryk. Behovet for at slappe af og koble fra bliver større. Selv skoleelever har mindfulness på skemaet. Vi bør på mange forskellige måder sikre mulighederne for og rum til ro og koncentration, sådan at alle børn oplever tilfredsstillelsen ved for alvor at fordybe sig i noget og måske endda glemme sig selv. Både nu og i fremtiden. Men hvor finder vi disse rum? Er det i kulturen og kunsten - i litteraturen, i musikken, i billedkunsten? Hvad består rummene i og af? Og hvordan bliver kulturen til et need- to-have og ikke bare nice-to-have i vores børns liv? Deltagere   Michael Egelund, Formand, Storkøbenhavn, BUPL   Tine Segel, Formand, Bibliot

Børn og unge har brug for fordybelse! Er det en samfundsopgave og hvilken rolle spiller fondene?   Sådan spurgte Danmarks Biblioteker på Folkemødet, du kan se en masse svar på spørgsmålene i denne debat. Hvordan skaber vi et godt liv for børn og unge, når det ikke kun handler om flere  I-pads  og at ta’ sig godt ud på de sociale medier? Et godt liv er også rum og mulighed for at fordybe sig i bøger og fortællinger. Men er det en reel samfundsopgave eller noget som den enkelte selv må stå for? Og hvordan skaber vi mulighederne, så alle kan være med.? Fondene i Danmark gør langt mere end blot at uddele midler på det almennyttige område. De udpeger nye specifikke indsatsområder og er dermed til at sætte dagsordenen. Det har betydning for kulturens institutioner og udviklingsretninger. Men hvad er på spil, hvordan arbejder fonde og kulturinstitutioner sammen om rammerne for det gode liv gennem hverdagskulturen? Og hvordan sikrer vi, at også udsatte børn og unge kommer med ind i