Biblioteksdebat

Børn læser mindre litteratur i deres fritid. Hvert tredje barn læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen, samtidig med at danske børns læselyst ligger i bund viser undersøgelser. Er det digitaliserings skyld eller åbner digitaliseringen nye muligheder? I disse dage holdes OffDig konferencen I Aarhus, som samler mere end 1.500 deltagere fra hele landet for at blive klogere og debattere de mange muligheder og udfordringer, der er ved digitaliseringen af den offentlige sektor. Men hvad har det med børns læsning at gøre? Det helt simple svar er, at vi for at kunne drage fordel af IT er det nødvendigt at kunne læse, det lidt mere nuancerede svar er at LÆSNING ikke kun er en kompetence og en måde at afkode sproget, men at det også handler empati, fordybelse og at læse sig ind i andres verdener.  Hvad sker der så, hvis den opvoksende generation stopper med at læse af lyst i deres fritid, og kun forbinder læsning med skole og bruger de digitale devices til alt mulig andet end dybd

“Investering i kultur er for en investering i bosætning. Man kan ændre borgersammensætningen ved at satse på kultur. Som jeg ser det, har kultur været løftestang for Holstebro siden 1960erne," lyder det fra Holstebros borgmester, H.C. Østerby til Kulturmonitor . Anledningen til borgmesterens udtalelse er den ny analyse, som Tænketanken Mandag Morgen har lavet, viser, at kultur styrker danskernes forhold til deres lokalområde. Ifølge analysen, som er baseret på en meningsmåling med 2000 repræsentativt udvalgte deltagere, mener 65 procent, at lokale kulturoplevelser er med til at gøre deres lokalområde til et bedre sted at bo. 64 procent er enige i udsagnet “lokale kulturoplevelser gør mig stolt af mit lokalområde” og 63 procent er enige i, at “lokale kulturoplevelser gør, at jeg føler mig knyttet til mit lokalområde”. For alle tre udsagn gælder, at ni procent er uenige. De resterende er hverken enige eller uenige skriver Kulturmonitor. Det er nok værd at bemærke at det i høj

Danskerne vil hellere støtte bibliotekerne end film lød overskriften i Politiken efter Mandag Morgens kulturanalyse i går blev præsenteret. Men hvordan har man generelt taget mod analysen. Jeg har taget et kig i dagen aviser.    Det er Altingets kulturpolitiske netværk der står bag den brede undersøgelse  ”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne” , udført i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Jeg er deltager i netværket og Danmarks Biblioteksforening har naturligvis deltaget og støttet undersøgelsen.  Politiken har udgangspunktet i at "generelt sætter landets borgere stor pris på kulturlivet, men de er mindre enige om, hvilken kunst og kultur der skal støttes. Et overvældende flertal af danskerne mener, at det offentlige skal støtte biblioteker og museer økonomisk, men når det kommer til film, siger de fleste nej. "Analysen afsøger danskernes holdninger til kulturens betydning for dem selv og det samfund, vi lever i, men altså også, hvilke kul

Ny undersøgelse fra Mandag Morgen offentliggøres i dag og viser en kæmpe opbakning til hverdagskulturen som f.eks. i form af biblioteker og den økonomiske støtte til dem  -  en fin reminder i den kommende valgkamp. Altingets kulturpolitiske netværk har netop offentliggjort en stor kulturanalyse ”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne” , udført i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen.  Danmarks Biblioteksforening har bakket op og været medsponsor på undersøgelsen. Hent hele analysen her ”I Danmarks Biblioteksforening har vi set frem til præsentationen af resultaterne fra den omfattende undersøgelse, af da den leverer et dybdegående indblik i den værdi og betydning, som kulturen har for danskerne” siger formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A) i forbindelse med lanceringen af undersøgelsens resultater og forsætter, ”I bibliotekssektoren er det jo ikke nyt, at vi undersøger borgernes holdning til bibliotekerne og deres ydelser, ell

"Jeg savner en værdidiskussion i dansk politik. Politi kerne må vågne op og indse, at de ikke er direktører for et firma. Staten skal ikke udelukkende drives ud fra en bundlinjelogik. Politikerne skal forvalte og være med til at udvikle et fællesskab, som bygger på kulturelle værdier. Det ville være et fint tidspunkt lige nu at foretage nogle store kulturpolitiske satsninger. Man kunne digitalisere kulturarven. Man kunne gennemføre en virkelig ambitiøs læsepolitik. Man kunne få børn og unge opdraget til, hvor vigtigt det er at kunne læse længere tekster som et modsvar til den digitale virkelighed." sagde  Lasse Horne Kjældgaard til Berlingske , professor i dansk litteratur ved Roskilde Universitet og forfatter til bogen “Meningen med velfærdsstaten” Hvor blev kulturpolitikken af? spørger  Berlingske   meget relevant her op til et kommende folketingsvalg. »Politikerne må vågne op og indse, at de ikke er direktører for et firma« Dansk kulturpolitik er en ørkenvandring

Som den største og mest besøgte kulturinstitution har bibliotekerne et naturligt afsæt som central aktør i samarbejde om ny folkeoplysende kulturel radio-tv-kanal - jeg kan mærke at det bobler af lyst til at skabe nye formidlingsformer sammen med alle brugerne. Det er så småt igang ude på kulturinstitutionerne, og hvad kan det ikke blive til hvis man er mange nok der vil det sammen. Det var også tanken da der forleden var indkaldt til stormøde blandt kulturaktørerne i Danmark. Vi nedsatte bl.a. en arbejdsgruppe, hvor jeg deltager og hvor vi vil beskrive konceptet og vurderer om det holder.  Du kan høre mere i DR1  DEL 07:31  LYT 136 forskellige kultur- og folkeoplysningsaktører vil sammen lave TV Stormøde: Eventuelt samarbejde om radio-tv-kanal ENIGMA Tid: 9:30 - 11:30, 19/2-2019 Maiken Riis Friberg, chefredaktør Samvirke, kommunikationschef Coop amba og Jane Sandberg, museumsdirektør ENIGMA (på vegne af Foreningen af Specialm

På Litteratursiden er man i gang med at opbygge et univers, hvor voksne kan finde inspiration til børns læsning. Op til skolernes vinterferie sætter vi fokus på gode højtlæsningsbøger med lister og anmeldelser af bøger til de små og lidt større skolebørn.  Det er et arbejde du kan følge og blive inspireret af HER Gode højtlæsningsbøger For de 5-8 årige   Et udvalg af vidunderlige bøger, du kan læse op, til glæde for både oplæser og lyttere, der (næsten) lige er begyndt i skole.  Se boglisten  For de 8-12 årige   Selv om man er stor og måske selv kan læse, er det stadig hyggeligt at få læst op. Bøgerne på listen egner sig til oplæsning for de såkaldte tweens. Se boglisten For stærke piger    Disse børnebøger har alle stærke piger i hovedrollen. Man kan være stærk på mange måder, så listen vrimler med nørdede, seje og følsomme rollemodeller. Se boglisten  Sjove bøger at læse sammen   G

Biblioteker i 45 af landets kommuner indgår i et nyt nationalt samarbejde, der gør alle voksne i barnets hverdag til medspillere i den tidlige sprogudvikling, lyder det i dag i en pressemeddelelse fra  sprogsporet.dk  Børn får deres sprog fra omgivelserne. Det opstår, når børn er sammen med hinanden og når voksne taler, lytter, leger og læser for dem. Men det kommer ikke af sig selv og sjældent uden en bevidst indsats. Derfor går bibliotekerne fra 45 kommuner nu ind i et nyt samarbejde, ’Bibliotekernes Sprogspor’, om at tilbyde et væld af aktivitetstilbud. Fokus i samarbejdet er den tidlige sprogindsats, hvor børn og voksne sammen får taget hul på den fundamentale opgave, det er at bygge et barns sprogkundskaber op fra bunden. Slut med spredt fægtning Sprogsporet.dk er en værktøjskasse, som kan anvendes af alle voksne, der omgiver barnet. Siden kan samle de kommunale indsatser, som spiller en rolle for barnet sprog og senere læsning. ’Tidligere har sprogindsatserne ofte vær