Biblioteksdebat

I dag offentliggøres den danske UNESCO nationalkommissions strategi for 2019-2022. I den bliver læsning fremhævet som et indsatsområde. Personligt er jeg selvfølgelig glad for at det er lykkedes at få netop det på dagsordenen, men mest af alt er jeg glad for at flere og flere anerkender den udfordring, der er med lysten til at læse og fordybe sig i længere tekster. Specielt set i lyset af vores arbejde med at skabe en National Læsestrategi . I UNESCO strategien er det udtrykt på denne vis: God uddannelse og globalt medborgerskab Læsning drevet af lyst og læsning som en færdighed går hånd i hånd. Der er behov for at skabe fokus på nødvendigheden af dybdelæsning i et stadig mere digitalt samfund og for at fremme initiativer, der skaber læselyst og kompetente læsere blandt alle uanset køn og alder. ” Verdensmålene er vor tids vigtigste samtale, og det glæder mig, at vi i det danske UNESCO-arbejde kan være med til at bære dette videre til en endnu større kreds,” sagde H.K.H. Prin

Fake news: Bedstemor og bedstefar spreder mest misinformation Amerikansk forskning viser, at folk over 65 deler falske nyhedshistorier langt oftere end unge, sådan skrev DR forleden.  Folk over 65 delte for eksempel falske historier fem gange oftere end dem på 30-44 år. (Foto: COLOURBOX)  Ældre er vant til gamle medier I følge artiklen som  NIS KIELGAST  skrev 11. JAN. 2019 er en af årsagerne at ældre er vant til gamle medier "Ifølge undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, er folk over 65 år langt mere tilbøjelige til at dele de falske nyhedshistorier end yngre aldersgrupper. - Ældre mennesker har gennem livet været vant til, at der har været en troværdig gatekeeper på deres nyheder. Altså på traditionelle medier, hvor journalister og redaktører har klaret kildekritikken. Men på sociale medier kan alle producere historier, også russiske troldefabrikker, og det ligger måske ikke så naturligt i rygraden for den generation at forholde sig skept

Mange har nytårsforsætter og mål for det kommende år. Er af mine mål for 2019 er at få flere til at læse OG at komme i Alt for Damerne. Det sidste er lykkedes.... Færre og færre børn læser. Det vil bibliotekerne lave om på, og hvis den tendens skal ændres, kræver det, at forældrene – særligt mødrene - træder i karakter som læsende forbilleder. Det jeg siger til Alt for Damerne i den anledning er: Læsning bliver for mange børn ikke opfattet som en afstressende handling, men som en pligt, skolen eller forældrene pålægger barnet. Dér kan forældre især hjælpe deres børn med at få et andet forhold til læsning. Ifølge Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening, er det vigtigt at vise, at læsning også kan være sjovt og afslappende. -Forældre spiller en rigtig stor rolle. Det skal ikke kun være ’Du skal læse 20 minutter om dagen, for så bliver du bedre ovre i skolen’, men ved at vise børn, at det rent faktisk er sjovt, og det er fedt, at man kan få noget

"Borgerne tænker  ikke i regneark eller institutioner, men i indhold, oplevelser og erkendelser. Og meget har ændret sig i 2025. Først og fremmest på grund af et helt anderledes positivt engagement og vilje til andre måder at gøre tingene på.   Apropros Platons påpegning af betydningen af både de musiske fag og gymnastik og bevægelse som grundlæggende fag viser min forunderlige drøm mig, at det lykkes for de store idrætsorganisationer DIF og DGI at realisere visionen ’Bevæg dig for livet’, der blev formuleret helt tilbage i 2018. I et samarbejde med skoler og foreninger og ved at udbrede interessen også for de nye og mindre idrætsgrene er det i 2025 hele 75 procent af borgerne, der er idrætsaktive, mens 50 procent er det i foreningsregi. I min drøm er der mange eksempler på, at de frivillige fællesskaber og foreningslivet står midt i en renæssance.   Bibliotekerne kommer til at spille en central rolle i den udvikling. Efter den grundige biblioteksdebat tilbage i 2018-19 ble

Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. I forlængelse af FN’s Millennium Goals med tidsbestemte mål for fattigdoms-, uddannelses- og sundhedsindsats vedtog FN i 2015 den såkaldte 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling inkl. de tilhørende 17 verdensmål. Målene ’Sustainable Development Goals’ (SDG) omhandler bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt og har både en national og en international dimension. De omhandler langt fra alene verdens udviklingslande. De gælder også på vore breddegrader. Og også lokalt. Der er flere veje at gå viser to aktuelle eksempler, som er beskrevet i det nyeste nummer af Danmarks Biblioteker. I Odense Kommune har man afsat flere hundrede tusinde kroner til en 2030-start. Bl.a. er biblioteket i gang med en foredragsrække og andre læseunderstøttende initiativer følger. I Gladsaxe Kommune har man indarbejdet sagen både i biblioteket men også på et overordnet plan. Praktisk i kommunens årshjul og med Gladsaxestrategi 2018-2022; m

I en ph.d. afhandling om social mobilitet har sociolog Asta Breinholt undersøgt betydningen af børns fritidsinteresser for deres færdigheder inden for matematik og sprog i skolen. Topscoreren var læsning for sjov i fritiden, sådan skriver Sociologisk Institut Københavns Universitet på deres hjemmeside  og underbygger hvad fritidsaktiviteter betyder for børns færdigheder i skolen. "Sociolog Asta Breinholt har analyseret amerikanske datasæt med mere end 12000 børns fritidsaktiviteter, deres score i faglige tests og forældrenes uddannelse, indkomst med mere i sin ph.d. afhandling. -Min analyse viser, at børn, der læser bøger i deres fritid, klarer sig bedre i både matematik og sprog, fortæller  Asta Breinholt , ph.d. fra  Sociologisk Institut,   Det Samfundsvidenskabelige Universitet ,  Københavns Universitet. Hun står bag afhandlingen  'The Role of Parenting in the Intergenerational Transmission of Education' , hvor hun har undersøgt, hvad barnets (og dets foræ

Filmen er obligatorisk pensum for social- og kulturpolitikere samt Cepos-propagandister – og en rolig fryd for dokufans. Oplysning er nøglen til løsning af uligheden. Sådan skriver Søren Vinterberg i dag i Politiken om filmen EX LIBRIS – THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY, som han giver 5 ud af 6 hjerter ♥♥♥♥♥ Den 88-årige Wiseman bærer sit navn med rette: Amerikansk dokumentarfilms grand old man er med sit fænomenale kameranærvær, rolige indtrængen og personlige diskrete tilbagetrukkethed et veritabelt modstykke til Michael Moore. Men ikke mindre engageret! Det viser hans maratonrundvisning i New Yorks halvt kommunalt, halvt privat finansierede folkebiblioteksvæsen med over 90 filialer og en mangfoldighed af uundværlig indsats for oplysning og fællesskab: foruden alment udlån bl.a. indlæsning af lydbøger, fremstilling af braillebøger til blinde, digitalisering af (forhåbentlig alle) bibliotekets bøger, infocentral for arbejds- eller hjemløse, dansetimer for pensionister, foredrag,

Forleden offentliggjorde Egmont Rapporten 2018 ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’ . Her opstiller de tre meget enkle mål for ordblindeområdet, et par af dem kan opnår forholdsvis nemt, hvis bare man i kommuner, skoler, biblioteker og andre der har med børn og læring at gøre, handler efter dem. Egmont Fondens tre mål på ordblindeområdet Egmont Fonden peger på tre forhold, der bør forbedres, for at ordblinde børn og unge kan sikres en ungdomsuddannelse: Alle ordblinde børn skal opspores  – så tidligt som muligt Karakterforskellene  i grundskolen mellem ordblinde og andre børn  skal minimeres   Den sociale baggrunds betydning for, om ordblinde unge gennemfører en ungdomsuddannelse,  skal minimeres . Find Egmont Rapporten 2018 ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’  her . Et område er dog ikke helt enkelt at gøre noget ved, nemlig Betydning af social baggrund og den store forskel i karakterer, men det er destomere vigtigt at være op

Mennesker behøver offline-oaser skriver sociolog og formand for det regeringsnedsatte stresspanel Anette Prehn i dag i et meget interessant essay i Bogmarkedet Hendes pointe er at Læsning styrker hjernen – og at det er noget boglæserne intuitivt ved, men i dette essay tegner hun linjerne klart op – og appellerer til, at litteraturformidlerne ranker ryggen og igangsætter modige initiativer. Læsestien i hjernen er nemlig truet hos mange. Det ligger jo i en fantastisk forlængelse af det initiativ Danmarks Biblioteksforening har lanceret om at skabe en fælles National Læsestrategi . Anette Prehn skriver i Bogmarkedet at det er vigtigt at forstå, at hjernen er plastisk og konstant formbar, for at erkende hvorfor vi skal prioritere læsning, og dybdelæsning, som disciplin i vores samfund.  Hjernen ændrer sig hele tiden, alt efter hvordan den stimuleres. Og den formbarhed betyder også, at de stier, vi sjældent eller aldrig bruger, gror til. "I disse år erfarer flere o

Forleden kunne man i Berlingske læse at borgerne, ifølge kulturministeren, har nogle klare ØNSKER TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKER . Det kommer i kølvandet på den debat hun har iværksat samme med KL. Artiklen slutter med nogle betragtninger om brugerbetaling som har medført en fælles reaktion fra en venstremand og en socialdemokrat, som kender bibliotekerne indefra i deres kommuner. Det er Jane Jegind (V) By- og Kulturrådmand Odense og Steen Bording Andersen (A) Kulturudvalgsformand Aarhus. I dag skriver de i Berlingske: Ifølge avisen var meldingen på kulturministerens debatmøder. 1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger. 2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc. 3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer. Det stemmer i hovedtræk ret godt overens med de mange undersøgelser der er lavet blandt både de 60% der jævnligt bruger bibliotekerne og de som sjældent elle

Bibliotekerne er nok den kulturinstitution der skabt de største forandringer i deres formidling i de sidste 10 år, simpelthen fordi borgerne adfærd og samfundets behov har ændret sig. En af de helt store påvirkningsfaktorer er det vi kan samle under overskriften DIGITALISERING. Læs også Berlingskes tema om Fremtidens Biblioteker her Litteratur er i stigende grad noget, vi finder på en tablet eller en smartphone. Hvad end det er gennem ørerne eller med øjnene, læser vi digitalt som aldrig før, og alt tyder på, at tendensen kun vil blive større i de kommende år. Det har eReolen sat fokus på og i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker skabt en konference, der skal gøre os klogere på tendenser og trends inden for digital læsning og lyd. Fire eksperter stiller skarpt på trends og tendenser inden for e-bøger, lydbøger og podcasts og kommer med deres bud på, hvordan fremtiden vil forme sig, senere vil vi lægge en opsamling af trends og tenden

ØNSKERNE TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKER 1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger. 2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc. 3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer. Var i følge Berlingske i dag de klare meldinger alle steder, da formanden for KLs Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Leon Sebbelin (Rad.), har Mette Bock afholdt fire møder på virksomheder og uddannelsessteder forskellige steder i landet om fremtidens biblioteker. Jeg har klippet lidt i artiklen og det kan du læse her: Kulturminister Mette Bock uddyber det med et eksempel fra debatterne »En gymnasieelev sagde, at hvis han skulle skrive om f.eks. Nordkorea og googlede »Nordkorea«, blev han kastet ud på et frådende hav af artikler og bogtitler. Det var uoverskueligt for ham. Hvis han derimod gik på biblioteket og spurgte en bibliotekar, så fik han en vejledning, så han kunne bruge sin tid fornuftigt.« Spørg