Biblioteksdebat

- as well as the ability to use it and learn to distinguish true from false, when libraries and politicians meet in Strasbourg in the next few days. It's all about Libraries... The title of the 26th EBLIDA Annual Council Meeting & EBLIDA-NAPLE Conference is "Libraries bridging borders", a theme that suits Strasbourg and the Upper-Rhine region perfectly, in itself an international place right at the heart of Europe. See more We have also invited all the European MEPs to debate and drinks 16:00 on Wednesday 30th of May, at European Parliament in Strasbourg  “The only thing that you absolutely have to know is the location of the library.” Albert Einstein Europe is at a crossroads in its history. Over the past couple of years, political tensions have risen among the citizens of Europe and globally. Governments throughout Europe have been taking various steps and measures to open or close down their borders to refugees. Meanwhile, terrorism has had a huge impact

Kan de gode danske biblioteker med deres gratis internet, store bogreoler og enorme bladsamlinger være med til at holde arbejdsudbuddet nede? Nej vel? Men spørgsmålet lyder i dag i Berlingske. Sagen bliver diskuteret livligt på de sociale medier, efter at cheføkonom og vicedirektør i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen har udtalt, at biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse. »Hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned,« som Mads Lundby Hansen sagde til Information onsdag. Socialdemokraternes Peter Hummelgaard Thomsen kaldte udmeldingen for »gak-gak liberalisme for fuld udblæsning« og det er sgu lidt ærgerligt at en debat om hvordan man skal regne med dynamiske effekter i finansministeriets regnemodeller tager biblioteket som gidsel i sådan en debat form. Altså en debat om, hvad effekten af fo

Måske er det forudsigeligt, at CEPOS kun bruger negative eksempler på kultur i deres kritik af brugen af dynamiske effekter i den økonomiske politik.  CEPOS hiver i hvert fald en hypotese ud af ærmet, som ikke har bund i undersøgelser eller andet, bortset fra egen ideologi.  CEPOS: Gratis museer og biblioteker gør, at færre gider at arbejde Sådan påstår CEPOS i artikel i  Information  23. maj 2018 af Sebastian Gjerding, som skriver  »Biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse, ud fra en hypotese at ”hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned,« siger Mads Lundby Hansen fra CEPOS »Museer med gratis adgang er også et eksempel. Der får man mere ud af sin fritid, og derfor bliver det mere attraktivt ikke at være i beskæftigelse.” Undersøgelser viser tværtimod, at  biblioteket skaber mønsterbrydere  som jo i de

Globalt er der en række fælles tendenser som påvirker informationssamfundet og dermed borgernes mulighed for at deltage som aktive demokratisk medborgere. I bibliotekerne har vi lobbyet for at få adgangen til information og evnen til at bruge den ind som et af FN’s 17 verdensmål, som et udgangspunkt for at skabe udvikling. Det er lykkedes og adgangen til information kom ind på linje med adgang til drikkevand, hvilket ikke mindst skyldes vores verdensorganisation IFLAs målrettede lobbyindsats med udgangspunkt i de udfordringer, informationssamfundet står over for, hvis alle skal have en mulighed for at deltage. Derfor har vi I biblioteksektoren, besluttet at skabe en global vision for alle verdens biblioteker, og deres rolle i at sikre borgerne mulighed for at deltage i demokratiet - #IFLAglobalvision I dag sætter Danmarks Biblioteksforening fokus på den proces, når vi på Dokk1 har inviteret til workshop . Moderator Marie, der overhører en af grupperne, med Marie i spids

Topcheferne skal komme ud fra deres hjørnekontorer og tage sociale medier til sig, skriver Infomedia i deres nyhedsbrev i dag.  Et interessant budskab, som viser hvor vigtigt det er at alle er parate til at bruge nye medier. Vi kan jo også se eksempler på at vigtige globale problemstillinger blandt verdens topledere bliver løst (eller forstærket) via twitter. I februar lancerede  Infomedia  en analyse af de 40 største danske CEOs og deres brands, og i den forbindelse kiggede vi også på, hvordan de klarer sig på sociale medier. OG nej forfatteren  bag biblioteksdebat.dk @saintmichels er ikke medtaget i analysen blandt de 40 største danske CEO, men....derfor kan analysen jo godt være interessant   ​Analysen viste, at kun få af de 40 er aktive på sociale medier.  Amy McIlwain mener, at topchefer skal tage sociale medier til sig. Ikke kun for dem selv og virksomhedens skyld, men også for medarbejdere, stakeholders og kunde

Det er et spørgsmål som UNESCO Danmark i dag stiller på en stor konference på Dansk Arkitektur Center, BLOX. Et ret centralt spørgsmål, for i Danmark har man valgt at bruge betragteligt færre midler end det øvrige norden på arbejder for samarbejde mellem nationer inden for uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information. Det er rigtigt ærgerligt, for i en tid præget af store forskelle på hvordan vi i forskellige lande tolker sandt og falsk, ud fra vores kulturelle og politiske opfattelse er det i stigende omfang for en global organisation, der arbejder for kulturel forståelse. En FN organisation der arbejder for kvinders rettigheder og ligestilling, ytringsfrihed, kulturel mangfoldighed og lige adgang til information og uddannelse, alt sammen noget som er under presse mange steder i verden.  Derfor er jeg også glad for at skulle deltage i at finde svaret på "Hvad vi vil med UNESCO i Danmark." Læs også  FN's kulturskabende styrker #UNESCO Når UNE

Hvis du kun skal læse en ting i denne weekend, så læs Frederik Stjernfelts anmeldelse af Ahmed Akkari bog "Mod til at tvivle. En fortælling om eksil, humanisme og hvilken forskel et bibliotek kan gøre" eller endnu bedre læs bogen. Som Stjernfelt skriver i sin anmeldelse i Weekendavisen "Der kan næppe skrives nogen mere rørende apologi for de danske folkebiblioteker end Ahmed Akkaris nye bog, Mod til at tvivle" "Akkari blev kendt som talsmand for den radikale gruppe af imamer, som det i løbet af efteråret 2005 lykkedes at orkestrere Muhammedkrisen. Den historie fortalte han for nogle år siden i bogen Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen om Danmark , der i flere dimensioner var en fantastisk bog: Den gav for første gang indblik i de interne spændinger i imamgruppen, den afslørede gruppens skjulte kontakter til Hamas og Hizbollah, og den åbnede debatten om problemerne i de muslimske skoler i Danmark. Den nye bog lægger vægten p

I anledning af The Nordic Cultural Political Summit , som afholdes i Malmö den 8. og 9. maj 2018, med deltagelse af stort set alle kulturministre fra Norden har formændene for de nordiske nationale biblioteksforeninger lavet et fælles oplæg om det moderne biblioteks betydning for videnssamfundet og demokratiet.  Styrk folkebibliotekernes rolle i fremtidens Norden Folkebibliotekerne er et af fundamenterne i et stabilt og velfungerende demokrati. Når kulturpolitikere fra hele verden samles i Malmø den 8. og 9. maj 2018 med de nordiske kulturministre i spidsen, vil vi opfordre til at folkebibliotekernes unikke rolle som del af demokratiets infrastruktur og centrum for lokal kultur får den centrale rolle i diskussionerne, som de fortjener. Fra de nordiske biblioteksforeninger vil vi derfor fremhæve tre områder, hvor bibliotekernes forandrings- og udviklingskraft kan bidrage til at åbne, forny og skabe bæredygtige samfund. Biblioteket kan løfte og understrege dets rolle som de

Unges brug af teknologier relaterer sig til en myriade af forskellige praksisser, processer og paradokser i deres hverdagsliv. Men det er en forsimplet forestilling, når vi taler om afhængighed som en kobling til manglende kontrol og sygelig adfærd. Forestillingen om afhængighed risikerer faktisk at gøre mere skade end gavn, fordi den sygeliggør noget, der er helt normalt og aldeles menneskeligt – ønsket om at finde sig selv i det sociale. Løsningen er ikke bare at slukke eller forbyde brug af "skærme" Vi løser det gennem dialog – og allerhelst i samarbejde med de andre børn, unge og forældre, for det er i fællesskabet, at normerne dannes, skriver Stine Liv Johansen Lektor, Børnesagkyndigt medlem af Medierådet for Børn og Unge & Anne Mette Thorhauge lektor, ph.d., Københavns Universitet. Formand for Medierådet for Børn og Unge. Vi skal stoppe med at omtale børn og unges skærmbrug som noget, der først og fremmest skal begrænses og kontrolleres. Det reducere

I disse dage finder en af de store kulturpolitiske begivenheder sted i Herning, når omkring 500 kulturpolitikere og kulturfolk har sat hinanden stævne. Hvilken rolle spiller kulturen og bibliotekerne for udviklingen af fremtidens samfund, for det enkelte menneske, for den demokratiske deltagelse og for folkestyrets udvikling? Dette og andre emner kommer under grundig behandling, når kulturministeren og folketingsmedlemmer sammen med en hel masse af de kommunale kulturpolitikere, bibliotekschefer og andre fra kulturverdenen mødes til det Bibliotekspolitiske Topmøde 2018 i MCH Herning Kongrescenter. Se   Program og praktiske oplysninger En lang række politikere og fagfolk vil i løbet af Topmødet tage biblioteksloven under kærlig behandling, ligesom kulturminister Mette Bock (I) på Topmødet giver sit syn på sagen, herunder det serviceeftersyn af bibliotekerne, som ministeren sidste år annoncerede. For to år siden  tog Danmarks Biblioteksforening for alvor fat i deba

Om tiden er inde til at skabe en ny bibliotekslov er et politisk spørgsmål. Vi kan blot konstatere, at siden den nuværende lov blev vedtaget i år 2000, er der sket store forandringer i folks medievaner ligesom tilgang til viden og oplysning er forandret af internettet, digitaliseringen, globaliseringen og sociale netværk. En konsekvens af alle disse forandringer er desuden, at de politiske og kommunikative udfordringer også er væsentligt forandrede sammenlignet med dengang folkeoplysningens fædre skabte de første folkebiblioteker – ligesom de er i dag. Sådan skriver jeg i en artikel i tidsskriftet som Danmarks Biblioteker , som udkommer i dag. Menneskers brug af biblioteker skifter karakter. Der er fald i udlånet af de fysiske bøger, selvom det for tiden opvejes af vækst i digitale udlån. Halvdelen af de 38 mio. besøgende borgere, der bruger biblioteket, kommer ikke for at låne bøger – men efter alt muligt andet, som skaber deltagende borgere. Litteraturen er stadig kernen i bibliot

Public Service er det moderne mediesamfunds forudsætning for at det enkelte menneske har mulighed for at blive en oplyst og myndig medborger. Altså den tanke, som også var ideen bag folkeoplysningen, da demokratiets fædre i Danmark skabte det folkestyre, som de fleste af os synes er den bedste styreform. Ideen om at det enkelte menneske skal have adgang til information og mulighed for at lære at bruge og gennemskue sammenhænge, sådan at man kan være med til at vælge politikere og have indsigt i samfundet, eller selv at deltage aktivt og måske selv blive valgt. Altså at give Folket mulighed for at Styre - og der er adgangen til information og evnen til at kunne bruge den afgørende. Derfor har vi som samfund valgt at skabe folkehøjskoler, folkeskoler og folkebiblioteker for at give mennesker mulighed for at lære, være oplyste og kunne deltage i samfunds- og arbejdsliv. Den sammen tanke ligger i det gode danske begreb Public Service; at man som borger skal sikres mulighed f