Biblioteksdebat

Globalt er der en række fælles tendenser som påvirker informationssamfundet og dermed borgernes mulighed for at deltage som aktive demokratisk medborgere. I bibliotekerne har vi lobbyet for at få adgangen til information og evnen til at bruge den ind som et af FN’s 17 verdensmål, som et udgangspunkt for at skabe udvikling. Det er lykkedes og adgangen til information kom ind på linje med adgang til drikkevand, hvilket ikke mindst skyldes vores verdensorganisation IFLAs målrettede lobbyindsats med udgangspunkt i de udfordringer, informationssamfundet står over for, hvis alle skal have en mulighed for at deltage. Derfor har vi I biblioteksektoren, besluttet at skabe en global vision for alle verdens biblioteker, og deres rolle i at sikre borgerne mulighed for at deltage i demokratiet - #IFLAglobalvision I dag sætter Danmarks Biblioteksforening fokus på den proces, når vi på Dokk1 har inviteret til workshop . Moderator Marie, der overhører en af grupperne, med Marie i spids

Topcheferne skal komme ud fra deres hjørnekontorer og tage sociale medier til sig, skriver Infomedia i deres nyhedsbrev i dag.  Et interessant budskab, som viser hvor vigtigt det er at alle er parate til at bruge nye medier. Vi kan jo også se eksempler på at vigtige globale problemstillinger blandt verdens topledere bliver løst (eller forstærket) via twitter. I februar lancerede  Infomedia  en analyse af de 40 største danske CEOs og deres brands, og i den forbindelse kiggede vi også på, hvordan de klarer sig på sociale medier. OG nej forfatteren  bag biblioteksdebat.dk @saintmichels er ikke medtaget i analysen blandt de 40 største danske CEO, men....derfor kan analysen jo godt være interessant   ​Analysen viste, at kun få af de 40 er aktive på sociale medier.  Amy McIlwain mener, at topchefer skal tage sociale medier til sig. Ikke kun for dem selv og virksomhedens skyld, men også for medarbejdere, stakeholders og kunde

Det er et spørgsmål som UNESCO Danmark i dag stiller på en stor konference på Dansk Arkitektur Center, BLOX. Et ret centralt spørgsmål, for i Danmark har man valgt at bruge betragteligt færre midler end det øvrige norden på arbejder for samarbejde mellem nationer inden for uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information. Det er rigtigt ærgerligt, for i en tid præget af store forskelle på hvordan vi i forskellige lande tolker sandt og falsk, ud fra vores kulturelle og politiske opfattelse er det i stigende omfang for en global organisation, der arbejder for kulturel forståelse. En FN organisation der arbejder for kvinders rettigheder og ligestilling, ytringsfrihed, kulturel mangfoldighed og lige adgang til information og uddannelse, alt sammen noget som er under presse mange steder i verden.  Derfor er jeg også glad for at skulle deltage i at finde svaret på "Hvad vi vil med UNESCO i Danmark." Læs også  FN's kulturskabende styrker #UNESCO Når UNE

Hvis du kun skal læse en ting i denne weekend, så læs Frederik Stjernfelts anmeldelse af Ahmed Akkari bog "Mod til at tvivle. En fortælling om eksil, humanisme og hvilken forskel et bibliotek kan gøre" eller endnu bedre læs bogen. Som Stjernfelt skriver i sin anmeldelse i Weekendavisen "Der kan næppe skrives nogen mere rørende apologi for de danske folkebiblioteker end Ahmed Akkaris nye bog, Mod til at tvivle" "Akkari blev kendt som talsmand for den radikale gruppe af imamer, som det i løbet af efteråret 2005 lykkedes at orkestrere Muhammedkrisen. Den historie fortalte han for nogle år siden i bogen Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen om Danmark , der i flere dimensioner var en fantastisk bog: Den gav for første gang indblik i de interne spændinger i imamgruppen, den afslørede gruppens skjulte kontakter til Hamas og Hizbollah, og den åbnede debatten om problemerne i de muslimske skoler i Danmark. Den nye bog lægger vægten p

I anledning af The Nordic Cultural Political Summit , som afholdes i Malmö den 8. og 9. maj 2018, med deltagelse af stort set alle kulturministre fra Norden har formændene for de nordiske nationale biblioteksforeninger lavet et fælles oplæg om det moderne biblioteks betydning for videnssamfundet og demokratiet.  Styrk folkebibliotekernes rolle i fremtidens Norden Folkebibliotekerne er et af fundamenterne i et stabilt og velfungerende demokrati. Når kulturpolitikere fra hele verden samles i Malmø den 8. og 9. maj 2018 med de nordiske kulturministre i spidsen, vil vi opfordre til at folkebibliotekernes unikke rolle som del af demokratiets infrastruktur og centrum for lokal kultur får den centrale rolle i diskussionerne, som de fortjener. Fra de nordiske biblioteksforeninger vil vi derfor fremhæve tre områder, hvor bibliotekernes forandrings- og udviklingskraft kan bidrage til at åbne, forny og skabe bæredygtige samfund. Biblioteket kan løfte og understrege dets rolle som de

Unges brug af teknologier relaterer sig til en myriade af forskellige praksisser, processer og paradokser i deres hverdagsliv. Men det er en forsimplet forestilling, når vi taler om afhængighed som en kobling til manglende kontrol og sygelig adfærd. Forestillingen om afhængighed risikerer faktisk at gøre mere skade end gavn, fordi den sygeliggør noget, der er helt normalt og aldeles menneskeligt – ønsket om at finde sig selv i det sociale. Løsningen er ikke bare at slukke eller forbyde brug af "skærme" Vi løser det gennem dialog – og allerhelst i samarbejde med de andre børn, unge og forældre, for det er i fællesskabet, at normerne dannes, skriver Stine Liv Johansen Lektor, Børnesagkyndigt medlem af Medierådet for Børn og Unge & Anne Mette Thorhauge lektor, ph.d., Københavns Universitet. Formand for Medierådet for Børn og Unge. Vi skal stoppe med at omtale børn og unges skærmbrug som noget, der først og fremmest skal begrænses og kontrolleres. Det reducere

I disse dage finder en af de store kulturpolitiske begivenheder sted i Herning, når omkring 500 kulturpolitikere og kulturfolk har sat hinanden stævne. Hvilken rolle spiller kulturen og bibliotekerne for udviklingen af fremtidens samfund, for det enkelte menneske, for den demokratiske deltagelse og for folkestyrets udvikling? Dette og andre emner kommer under grundig behandling, når kulturministeren og folketingsmedlemmer sammen med en hel masse af de kommunale kulturpolitikere, bibliotekschefer og andre fra kulturverdenen mødes til det Bibliotekspolitiske Topmøde 2018 i MCH Herning Kongrescenter. Se   Program og praktiske oplysninger En lang række politikere og fagfolk vil i løbet af Topmødet tage biblioteksloven under kærlig behandling, ligesom kulturminister Mette Bock (I) på Topmødet giver sit syn på sagen, herunder det serviceeftersyn af bibliotekerne, som ministeren sidste år annoncerede. For to år siden  tog Danmarks Biblioteksforening for alvor fat i deba

Om tiden er inde til at skabe en ny bibliotekslov er et politisk spørgsmål. Vi kan blot konstatere, at siden den nuværende lov blev vedtaget i år 2000, er der sket store forandringer i folks medievaner ligesom tilgang til viden og oplysning er forandret af internettet, digitaliseringen, globaliseringen og sociale netværk. En konsekvens af alle disse forandringer er desuden, at de politiske og kommunikative udfordringer også er væsentligt forandrede sammenlignet med dengang folkeoplysningens fædre skabte de første folkebiblioteker – ligesom de er i dag. Sådan skriver jeg i en artikel i tidsskriftet som Danmarks Biblioteker , som udkommer i dag. Menneskers brug af biblioteker skifter karakter. Der er fald i udlånet af de fysiske bøger, selvom det for tiden opvejes af vækst i digitale udlån. Halvdelen af de 38 mio. besøgende borgere, der bruger biblioteket, kommer ikke for at låne bøger – men efter alt muligt andet, som skaber deltagende borgere. Litteraturen er stadig kernen i bibliot

Public Service er det moderne mediesamfunds forudsætning for at det enkelte menneske har mulighed for at blive en oplyst og myndig medborger. Altså den tanke, som også var ideen bag folkeoplysningen, da demokratiets fædre i Danmark skabte det folkestyre, som de fleste af os synes er den bedste styreform. Ideen om at det enkelte menneske skal have adgang til information og mulighed for at lære at bruge og gennemskue sammenhænge, sådan at man kan være med til at vælge politikere og have indsigt i samfundet, eller selv at deltage aktivt og måske selv blive valgt. Altså at give Folket mulighed for at Styre - og der er adgangen til information og evnen til at kunne bruge den afgørende. Derfor har vi som samfund valgt at skabe folkehøjskoler, folkeskoler og folkebiblioteker for at give mennesker mulighed for at lære, være oplyste og kunne deltage i samfunds- og arbejdsliv. Den sammen tanke ligger i det gode danske begreb Public Service; at man som borger skal sikres mulighed f

I dag slår det samarbejdende biblioteksvæsen endnu et slag for hvordan vi samme får flere til at læse og tage del i fællesskabet. For første gang nogensinde afholdes fælles generalforsamling for Biblo, Litteratursiden, og eReolen. Egentlig helt naturligt at tre af de store internetbaserede formidlingstjenester går sammen og skaber et fælles fokus på læsning og hvordan vi får endnu flere til at læse. Siden Tænketanken Fremtidens Biblioteker i år fremlagde deres store læseundersøgelse, som viste at Piger læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere, har har man haft fokus på hvordan man ændre det billede.  En overskrift som har fyldt meget er at det er fordi de sociale medier stjæler de unges tid. Derfor er det også et naturligt udgangspunkt for samarbejdet mellem bibliotekernes forskellige net tilbud, at forholde sig til hvordan man skaber en anderledes inspiration.  Vi starter med debat som perspektiveres af  oplæg fra professor Peter Simonsen, som I kan se fo

I denne weekend løber festivalen Historiske Dage af stablen. Det er en ny festival/messe – første gang gennemført i 2015 – som i en underholdende, fagligt funderet ramme tilbyder det bedste inden for formidling af historien. Jeg skal selv deltage i to event - uddelingen af Årets Historiske Bog kl. 14.20 og i debat om "Fri kulturarv i brugernes hænder" som jeg også var i radioen om i ugens løb - det kan du se mere om her Historiske Dage foregår 10.-11. marts 2018 i Øksnehallen i København. Se mere her Målet med Historiske Dage er at øge interessen i den brede befolkning for historien og dermed skabe øget bevidsthed om, hvem vi er, hvad der har formet os, og hvilke kræfter der påvirker os og skaber forandringer og udvikling. Jeg skal selv optræde på Den Blå Scene Kl. 16:00 i debat om Fri kulturarv i brugernes hænder Teknologi og digitalisering giver kulturinstitutioner landet over nye muligheder for at slippe samlingerne løs fra arkiver og magasiner. Miche

CPH:DOX er tilbage fra 15.-25. marts. Københavns store dokumentarfilmfestival byder på de bedste nye film fra hele virkelighedens verden. For dem der holder af livet i byen, der aldrig sover eller intensiteten i en summende levende moderne kulturinstitution - så kan det kun anbefales at tage i  Cinemateket,  søndag 25.03.18, Kl. 16:00 Frederick Wisemans indflydelse på den moderne dokumentarfilm kan simpelthen ikke overvurderes. Den 88-årige veterans livsværk på over fyrre film udgør et katalog over samfundets små og store institutioner. Og over det myldrende liv, der udspiller sig i dem. Denne gang er turen kommet til New York Public Library, et af verdens største biblioteker. Her søger folk hen for at søge viden, mødes, diskutere, læse og lytte. Wisemans opmærksomme kamera er som altid fluen på væggen, både i læsesalene og i administrationen, men hans blik for detaljen er lige så skarpt, som hans kærlighed til de medvirkende er stor. Over tre timer, der føles som det hal