Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Når biblioteket omvender en fundamentalist

Hvis du kun skal læse en ting i denne weekend, så læs Frederik Stjernfelts anmeldelse af Ahmed Akkari bog "Mod til at tvivle. En fortælling om eksil, humanisme og hvilken forskel et bibliotek kan gøre" eller endnu bedre læs bogen. Som Stjernfelt skriver i sin anmeldelse i Weekendavisen "Der kan næppe skrives nogen mere rørende apologi for de danske folkebiblioteker end Ahmed Akkaris nye bog, Mod til at tvivle" "Akkari blev kendt som talsmand for den radikale gruppe af imamer, som det i løbet af efteråret 2005 lykkedes at orkestrere Muhammedkrisen. Den historie fortalte han for nogle år siden i bogen Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen om Danmark , der i flere dimensioner var en fantastisk bog: Den gav for første gang indblik i de interne spændinger i imamgruppen, den afslørede gruppens skjulte kontakter til Hamas og Hizbollah, og den åbnede debatten om problemerne i de muslimske skoler i Danmark. Den nye bog lægger vægten p

Styrk folkebibliotekernes rolle i fremtidens Norden

I anledning af The Nordic Cultural Political Summit , som afholdes i Malmö den 8. og 9. maj 2018, med deltagelse af stort set alle kulturministre fra Norden har formændene for de nordiske nationale biblioteksforeninger lavet et fælles oplæg om det moderne biblioteks betydning for videnssamfundet og demokratiet.  Styrk folkebibliotekernes rolle i fremtidens Norden Folkebibliotekerne er et af fundamenterne i et stabilt og velfungerende demokrati. Når kulturpolitikere fra hele verden samles i Malmø den 8. og 9. maj 2018 med de nordiske kulturministre i spidsen, vil vi opfordre til at folkebibliotekernes unikke rolle som del af demokratiets infrastruktur og centrum for lokal kultur får den centrale rolle i diskussionerne, som de fortjener. Fra de nordiske biblioteksforeninger vil vi derfor fremhæve tre områder, hvor bibliotekernes forandrings- og udviklingskraft kan bidrage til at åbne, forny og skabe bæredygtige samfund. Biblioteket kan løfte og understrege dets rolle som de

Hvem sidder der bag skærmen og skader det dit barn?

Unges brug af teknologier relaterer sig til en myriade af forskellige praksisser, processer og paradokser i deres hverdagsliv. Men det er en forsimplet forestilling, når vi taler om afhængighed som en kobling til manglende kontrol og sygelig adfærd. Forestillingen om afhængighed risikerer faktisk at gøre mere skade end gavn, fordi den sygeliggør noget, der er helt normalt og aldeles menneskeligt – ønsket om at finde sig selv i det sociale. Løsningen er ikke bare at slukke eller forbyde brug af "skærme" Vi løser det gennem dialog – og allerhelst i samarbejde med de andre børn, unge og forældre, for det er i fællesskabet, at normerne dannes, skriver Stine Liv Johansen Lektor, Børnesagkyndigt medlem af Medierådet for Børn og Unge & Anne Mette Thorhauge lektor, ph.d., Københavns Universitet. Formand for Medierådet for Børn og Unge. Vi skal stoppe med at omtale børn og unges skærmbrug som noget, der først og fremmest skal begrænses og kontrolleres. Det reducere

Fremtidens rammer om landets mest besøgte kulturinstitution til diskussion #DBtopmøde

I disse dage finder en af de store kulturpolitiske begivenheder sted i Herning, når omkring 500 kulturpolitikere og kulturfolk har sat hinanden stævne. Hvilken rolle spiller kulturen og bibliotekerne for udviklingen af fremtidens samfund, for det enkelte menneske, for den demokratiske deltagelse og for folkestyrets udvikling? Dette og andre emner kommer under grundig behandling, når kulturministeren og folketingsmedlemmer sammen med en hel masse af de kommunale kulturpolitikere, bibliotekschefer og andre fra kulturverdenen mødes til det Bibliotekspolitiske Topmøde 2018 i MCH Herning Kongrescenter. Se   Program og praktiske oplysninger En lang række politikere og fagfolk vil i løbet af Topmødet tage biblioteksloven under kærlig behandling, ligesom kulturminister Mette Bock (I) på Topmødet giver sit syn på sagen, herunder det serviceeftersyn af bibliotekerne, som ministeren sidste år annoncerede. For to år siden  tog Danmarks Biblioteksforening for alvor fat i deba

Kan BIBLIOTEKSLOVEN rumme det moderne bibliotek? Kan DET MODERNE BIBLIOTEK rummes i biblioteksloven?

Om tiden er inde til at skabe en ny bibliotekslov er et politisk spørgsmål. Vi kan blot konstatere, at siden den nuværende lov blev vedtaget i år 2000, er der sket store forandringer i folks medievaner ligesom tilgang til viden og oplysning er forandret af internettet, digitaliseringen, globaliseringen og sociale netværk. En konsekvens af alle disse forandringer er desuden, at de politiske og kommunikative udfordringer også er væsentligt forandrede sammenlignet med dengang folkeoplysningens fædre skabte de første folkebiblioteker – ligesom de er i dag. Sådan skriver jeg i en artikel i tidsskriftet som Danmarks Biblioteker , som udkommer i dag. Menneskers brug af biblioteker skifter karakter. Der er fald i udlånet af de fysiske bøger, selvom det for tiden opvejes af vækst i digitale udlån. Halvdelen af de 38 mio. besøgende borgere, der bruger biblioteket, kommer ikke for at låne bøger – men efter alt muligt andet, som skaber deltagende borgere. Litteraturen er stadig kernen i bibliot

Hvad skal vi med Public Service, når vi har facebook? Eller med folkeoplysning når vi har Google?

Public Service er det moderne mediesamfunds forudsætning for at det enkelte menneske har mulighed for at blive en oplyst og myndig medborger. Altså den tanke, som også var ideen bag folkeoplysningen, da demokratiets fædre i Danmark skabte det folkestyre, som de fleste af os synes er den bedste styreform. Ideen om at det enkelte menneske skal have adgang til information og mulighed for at lære at bruge og gennemskue sammenhænge, sådan at man kan være med til at vælge politikere og have indsigt i samfundet, eller selv at deltage aktivt og måske selv blive valgt. Altså at give Folket mulighed for at Styre - og der er adgangen til information og evnen til at kunne bruge den afgørende. Derfor har vi som samfund valgt at skabe folkehøjskoler, folkeskoler og folkebiblioteker for at give mennesker mulighed for at lære, være oplyste og kunne deltage i samfunds- og arbejdsliv. Den sammen tanke ligger i det gode danske begreb Public Service; at man som borger skal sikres mulighed f

Hvad litteraturen kan og hvordan flere tager del

I dag slår det samarbejdende biblioteksvæsen endnu et slag for hvordan vi samme får flere til at læse og tage del i fællesskabet. For første gang nogensinde afholdes fælles generalforsamling for Biblo, Litteratursiden, og eReolen. Egentlig helt naturligt at tre af de store internetbaserede formidlingstjenester går sammen og skaber et fælles fokus på læsning og hvordan vi får endnu flere til at læse. Siden Tænketanken Fremtidens Biblioteker i år fremlagde deres store læseundersøgelse, som viste at Piger læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere, har har man haft fokus på hvordan man ændre det billede.  En overskrift som har fyldt meget er at det er fordi de sociale medier stjæler de unges tid. Derfor er det også et naturligt udgangspunkt for samarbejdet mellem bibliotekernes forskellige net tilbud, at forholde sig til hvordan man skaber en anderledes inspiration.  Vi starter med debat som perspektiveres af  oplæg fra professor Peter Simonsen, som I kan se fo

Fri kulturarv i brugernes hænder

I denne weekend løber festivalen Historiske Dage af stablen. Det er en ny festival/messe – første gang gennemført i 2015 – som i en underholdende, fagligt funderet ramme tilbyder det bedste inden for formidling af historien. Jeg skal selv deltage i to event - uddelingen af Årets Historiske Bog kl. 14.20 og i debat om "Fri kulturarv i brugernes hænder" som jeg også var i radioen om i ugens løb - det kan du se mere om her Historiske Dage foregår 10.-11. marts 2018 i Øksnehallen i København. Se mere her Målet med Historiske Dage er at øge interessen i den brede befolkning for historien og dermed skabe øget bevidsthed om, hvem vi er, hvad der har formet os, og hvilke kræfter der påvirker os og skaber forandringer og udvikling. Jeg skal selv optræde på Den Blå Scene Kl. 16:00 i debat om Fri kulturarv i brugernes hænder Teknologi og digitalisering giver kulturinstitutioner landet over nye muligheder for at slippe samlingerne løs fra arkiver og magasiner. Miche

EX LIBRIS - THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY - CPH:DOX

CPH:DOX er tilbage fra 15.-25. marts. Københavns store dokumentarfilmfestival byder på de bedste nye film fra hele virkelighedens verden. For dem der holder af livet i byen, der aldrig sover eller intensiteten i en summende levende moderne kulturinstitution - så kan det kun anbefales at tage i  Cinemateket,  søndag 25.03.18, Kl. 16:00 Frederick Wisemans indflydelse på den moderne dokumentarfilm kan simpelthen ikke overvurderes. Den 88-årige veterans livsværk på over fyrre film udgør et katalog over samfundets små og store institutioner. Og over det myldrende liv, der udspiller sig i dem. Denne gang er turen kommet til New York Public Library, et af verdens største biblioteker. Her søger folk hen for at søge viden, mødes, diskutere, læse og lytte. Wisemans opmærksomme kamera er som altid fluen på væggen, både i læsesalene og i administrationen, men hans blik for detaljen er lige så skarpt, som hans kærlighed til de medvirkende er stor. Over tre timer, der føles som det hal

Danmarks Biblioteksforening foreslår national læsestrategi, der skal styrke børn og unges læsning

Danmarks Biblioteksforening foreslår undervisningsministeren og kulturministeren at de sammen med skoler, biblioteker og forældre skaber en national læsestrategi, for at få flere børn og unge til at læse. Baggrunden er at Tænketanken Fremtidens Biblioteker i dag på en konference med undervisningsministeren fremlægger en analyse af børns læse- og medievaner som viser, at børn generelt læser mindre i fritiden i 2017 sammenlignet med 2010, ligesom børn generelt bruger mere tid på sociale medier og med web-tekster end på at læse bøger.  Læs  Ny undersøgelse med bud på hvordan skaber vi flere læsere blandt børn og unge ”Det er ikke overraskende, at de unges brug af sociale medier er steget de seneste 7 år, og at det bl.a. er gået ud over den tid, som tidligere blev brugt til fritidslæsning. Udviklingen understreger dog også det helt nødvendige behov for at styrke indsatsen overfor de unges fritidslæsning, samt både lysten og evnen til at læse længere tekster” siger formand fo

Ny undersøgelse med bud på hvordan skaber vi flere læsere blandt børn og unge

LÆS DEN SAMLEDE RAPPORT HER Børn læser mindre i fritiden, end de gjorde i 2010, og de bruger mere tid på streamingtjenester, spil og sociale medier. Faldet i læsning er størst mellem 5. og 6. klasse. ”Læselysten falder omkring 5. klasse, og det er også deromkring, vi som voksne giver børnene mere frihed. Både i forhold til at komme rundt og hvad de bruger deres fritid på. Men fordi man selv kan tage bussen og er hurtig på mobilen, betyder det ikke nødvendigvis, at man selv finder frem til gode læseoplevelser”, siger ph.d. Stine Reinholdt Hansen, som er en af forskerne bag undersøgelserne af børns læse- og medievaner i en pressemeddelelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som i dag offentliggør den hidtil største undersøgelse om læselysten blandt børn. Den bliver offentliggjort på en konference i dag i København, hvor den bl.a. overrækkes til undervisningsministeren. Tænketanken Fremtidens Bibliotekers anbefalinger: 1. Det er en fælles opgave at hjælpe børn ind i en l

Skal en kulturinstitution være for andre end "Grey Helmet Hair"

For år tilbage brugte jeg ofte en video af Torben Steno i mine foredrag om at udvikle en moderne kulturinstitution. Videoen er fra den gang da Torben Steno levede af at være sjov, og hedder " Grey Helmet Hair ". I den gør han tykt nar af hende den kulturelle superbruger med de grå pagehår, som hver uge når et par biografforestillinger, mellem museumsbesøg og bibliotekslån. Jeg brugte den som opsang til kulturinstitutionerne om, at udvikle sig, så de favner bredere, og også skabte tilbud til alle de andre skatteborgere som har brug for en moderne dannelsesinstitution. En udvikling som i den grad har udviklet bibliotekerne, til ikke kun at formidle litteraturen ved at stille bøger op på en reol. Nu lever Torben Steno ikke længere af at være sjov, men af at mene noget, enten hos " Steno og Cordua " på 24syv eller som klummeskriver f.eks. i Berlingske. Jeg medgiver at det sikkert ikke er lige så mosomt hele tiden at skulle mene noget, som det er at skulle være sjov.