Biblioteksdebat

I går udsendte Ritzau et telegram, med overskriften: Regeringen vil stoppe bibliotekers udlån af bageudstyr  som i dag gengives af en del aviser - men hvor kommer den overskrift fra, for jeg kan kun findet et eksempel på et bibliotek der forsøgsvis har gjort det i et forsøg finansieret af miljøministeriet som "BæredygtighedsKits" ? TILFØJET KL. 14.00: Det viser sig at overskriften stammer direkte fra regeringens udspil på side 3, "Det kan fx være, når offentligt finansierede biblioteker udlåner værktøj og bageudstyr, som private virksomheder lever af at sælge eller udleje." Men det ændre ikke ved at det misvisende i at bruge et sådant enkeltstående projekt i et udsat boligområdet som eksempel på konkurrenceforvridning. Bageudstyret var en lille del i ét forsøg i Vollsmose med "BæredygtighedsKits" og værktøj har der mig bekendt aldrig været udlånt (omend snakket/skrevet meget om) Se det fulde udspil her Senere på dagen kom Ritzau da også med et

Tendensen med at kalde ”seriøse medier” for fake news, når man ikke er enig i deres nyheder, hører vi ofte om fra Trump og omegn, men det er desværre en tendens langt ind i de danske rækker. Det er for alvor en fare for demokratiet. Aktuelt har vi i Danmark oplevet regeringens topministre beskylde borgerlige aviser for at være venstredrejede, fordi de har skrevet om at skattereformen kom de velhavende til gode. Det er ikke decideret fake news, men en kamp om at udlægge ”sandheden” som nemt bliver helt skæv, hvis de der sidder på ”magten” misbruger den, og dermed underminerer vores alle sammens tillid til de medier, som er én af forudsætningerne for et oplyst folkestyre. I den forgangne uge har statsministeren beskyldt Berlingske for maoisme, og transportministeren har sammenlignet Jyllands- Posten med den hedengangne kommunistiske avis Land og Folk. Det har Politiken skrevet om i dag. Ifølge den artikel ser profesor på RUC Mark Blach-Ørsten beskyldningerne som udtryk for, a

Trumpisme, fake news og behovet for en femte statsmagt med bla. Kulturministeren - Bibliotekernes nye roller til debat på Kulturmødet Se debatten her: Vi lever i et samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news, og hvor de sociale medier styres af delbarhed og klikpotentiale. Hvad gør det ved den demokratiske debat og vores deltagelse? Deltagende demokratiske medborgere skal have viden og redskaber til at gennemskue de falske nyheder. Bibliotekerne spiller en væsentlig rolle som dem, der har redskaberne til at tjekke fake news og klæde borgerne på til selv at kunne gøre det. Er bibliotekerne ligefrem en “femte statsmagt”? I panelet Mette Bock , kultur- og kirkeminister · Steen B. Andersen, fm Danmarks Biblioteksforening  · Mogens Jensen, MF Socialdemokratiet og kulturordfører · Tine Jørgensen , fm Bibliotekarforbundet · Carolina Magdalene Maier , MF Alternativet Moderator Mette Walsted Vestergaard Se mere om Danmarks Biblioteker på kulturmø

The Danish Think Tank has produced the most profound study on digital library behavior, barriers and drivers for digital library use. The aim of the study is to give deep insight into digital behavior in Denmark and a tool to define a new digital direction for public libraries. Digital and physical approximation • Digital library use today is almost as important as physical use: 46% versus 56% • Over the past three years, the percentage of frequent digital users has doubled: 14% in 2014 and 29% in 2017 Significant differences in digital library use • Significant differences in frequent digital use: Analogue male (6%) versus male cultural consumer (42%) • A digital female majority: Female digital users (53%) versus male digital users (37%) Digital behavior imitates our physical library behavior Digital users borrow books, re-borrow books and get inspiration from books. The most significant factor for using the digital library is visiting the physical l

I de kommende dage har bibliotekernes verdensorganisation IFLA deres årlige møde med 3-4.000 deltagere i Wrocław i Polen. På en sådan kongres bliver der sat sejl, og kursen mod fremtiden sættes i de mange debatter, oplæg og møder som finder sted. En del danskere sidder også med i de forskellige organer og bruger lejligheden til at mødes og arbejde med netop deres sag - det kan man læse mere om hos Danmarks Biblioteksforening IFLA Sidste år lykkedes det på enestående vis at få adgangen til information og evnen til at bruge den på FN 2030 Agenda som et af mange væsentlige udgangspunkter for at skabe udvikling. Det blev nemlig et del-mål på FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling. At adgangen til information kom ind på linje med adgang til drikkevand og økologi skyldtes ikke mindst bibliotekerne og vores verdensorganisation IFLAs målrettede lobby indsats med udgangspunkt i de udfordringer, informationssamfundet står over for, hvis alle skal have en mulighed for at del

Bibliotekerne har lavet en guide til at gennemskue falske nyheder, men for at gennemskue den falske historie må man grave lidt dybere og dyrke den historiske bevidsthed. Se mere på spotfakenews.dk   Et sted at starte er i en artikel af den franske journalist Natalie Nougayrède, som har en række eksempler på falske historier fabrikeret af statsledere fra liberale demokratier, og ikke kun fra Trump,  Læs selv i Information  George Orwells 1984 indeholder en velkendt formulering om historien og dens betydning. »Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden«. En af velsignelserne ved at leve i et demokrati er, at forskere, studerende, journalister og borgere alle kan få adgang til fortiden uden først at skulle underkaste sig centraliseret censurkontrol. Filosoffen Tzvetan Todorov betegnede engang dette som en af de »vigtigste frihedsrettigheder ved siden af retten til at tænke og udtrykke sig fri

Almindelige mennesker har på mange måder givet op, oplever EU's konkurrencekommissær, som  Politiken i dag skriver med henvisning til Google, Facebook og andre teknologitjenester. Folk tjekker nyheder, deler billeder og meget andet. Det gør brugerne, selv om de har mere end overordentligt svært ved at gennemskue og overskue, hvad de siger ja til, når de bruger tjenesterne. »Vi aner ikke, hvad der basalt set sker«, siger Margrethe Vestager. »Jeg skal også synke en ekstra gang, når jeg har læst bare første paragraf i Facebooks retningslinjer«. For nylig viste en undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening, at et stort flertal af danskerne er bekymrede over teknologigiganternes indsamling af data om deres brugere. Og det er en bekymring, som politikerne både nationalt og i overstatslige institutioner som EU skal tage meget alvorligt, siger Vestager. »Den demokratiske udfordring er at de-finere nogle rammer, som virksomhederne kan forstå, men hvor vi også som individuelle bor

"Demokrati og medborgerskab" lyder en overskrift i Politiken i dag på en stort opsat forside om bibliotekerne. Hvor journalist Torben Benner på fin vis skaber et øjebliksbillede af det moderne bibliotek.  Han skriver bl.a. "Vi besøger bibliotekerne oftere end for få år siden, viser en ny måling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. Her svarer 31 procent af danskerne, at de besøger et kommunalt bibliotek mindst en gang om måneden. Det er væsentlig flere end i den seneste store kulturvaneundersøgelse, som Kulturministeriet fik lavet i 2012. Her var det 25 procent, der kom på biblioteket mindst en gang om måneden. Andelen af danskere, der aldrig sætter deres ben på et bibliotek, er også væsentligt lavere end i 2012. Dengang svarede 22 procent, at de aldrig kom på biblioteket. I Megafon-målingen er det blot 10 procent. Men hvorfor går vi på biblioteket, når vi kan finde alle mulige oplysninger på søgemaskiner som Google, finde den musik, vi vil

Hvad forstår du ved dannelse? Handler det digitale om teknologi eller mennesker? Hvordan ser dit digitale liv ud om 5 år? Det digitale fylder stadigt mere i vores hverdag og i den måde, vi omgås hinanden på. Både på vores arbejde og i vores fritid. Men er vi gode nok til at tale om, hvad det egentlig betyder at være dannet i et digitalt samfund? Og er vi nysgerrige nok? Og hvad sætter dagsordenen – mennesker eller maskiner? Vi afprøver et format på en samtale om "DIGITAL" dannelse, som vi forhåbentlig kan folde ud og holde på en masse biblioteker rundt om i landet, så en alle mennesker kan få mulighed for at deltage. Det handler nemlig om os alle sammen og vores mulighed for at deltage i fremtidens samfund.For mig handler dannelse nemlig om at sikre mennesker evner og mulighed for at deltage, digitalt eller ej. Læs også  Almen dannelse er forudsætningen for digital dannelse Er du også nysgerrig så kom til samtalesalon med højt til loftet og plads til inspirerende

The challenges facing the library field from ever-increasing globalisation can only be met and overcome by an inclusive, global response from a united library field. We firmly believe that only a unified and connected library field will be able to fulfil one of the true potentials of libraries: to build literate, informed and participative societies. In the next few days I'm in Madrid to discuss IFLA Global Vision discussion. You can se more at  globalvision.ifla.org/ . I'm excited about the results, and the discussion framework sounds promising, so it's okay I have to live with 40 degree heat, while I sit for a meeting for the next two days at the Prado Musset and my family on vacation without me. I believe that international cooperation can create a better world. And IFLA  is one way ....   It has been a long journey for IFLA to achieve a comprehensive vision for the united library field. It has been a long journey for IFLA to achieve a comprehensive vision for