Biblioteksdebat

I dag svømmer medierne fra morgenstunden over med forventningerne til Statsministerens åbningstale, som givetvis vil indeholde samme pointer, som da han på egen facebookprofil præsenterede sin 2030 plan. Det vil ikke forhindre medierne i efterfølgende, at svømme over med forudsigelige reaktioner fra politiske mod- og medspillere, hvorefter samme mediers politiske kommentatorer vil fylde egne medier og træde vande med forunderlige analyser af forudsigelige mønstre. Man man kunne vælge at dykke dybere og flyve højere. På Vartov havde vi tre alternative åbningstaler - og de var knap så forudsigelige og måske endda mere fremtidsorienterede. ”Vi skal som samfund have en realistisk drøm eller vision med borgeren i centrum, når vi taler om at skabe bærende fællesskaber i den digitale og teknologiske tidsalder. Og her er det afgørende for demokratiet, at borgerne bliver hørt. At lytte er derfor en dyd enhver folkevalgt bør gøre til sit mål.” Det var nogle af de ting, der blev sagt

Kultur og sundhed er to uadskillelige elementer, da kultur er ret afgørende for vores sundhed, på samme vis som det er alment anerkendt at motion og sundhed hænger sammen. Det er mit budskab når jeg i dag deltager i konference om temaet "Kultur og sundhed – er det et umage par eller det perfekte match?" i Holstebro . Men sjovt nok skal der ofte argumenteres for sammenhængen, når man kommer til kulturens betydning for sundhed og livskvalitet. Mens sammenhængen mellem idræt og sundhed er en almengyldig sandhed. Eller man skal i hvert fald kunne dokumentere effekten,hvis man påstår der er sammenhæng mellem kultur og sundhed. Måske derfor er der til stadighed en stigning i antallet af idrætsanlæg, mens antallet af biblioteker er faldende.  Heldigvis er der også ved at være en del målinger som påviser sammenhængen mellem kultur og sundhed. Sammenhængen mellem kultur og sundhed er da også oppe i tiden. Folketinget har bevilget midler til  forsøg med ”kultur på rece

I dag kunne man i avisen læse at kun 26 procent af virksomheder, i følge en stor undersøgelse fra DI mener, at medarbejdere har de rette digitale kompetencer. Og det selv om tre ud af fire virksomheder peger på, at digitalisering i ’meget høj grad’, ’høj grad’ og ’nogen grad’ spiller en rolle for at skabe vækst og jobs. Det er en udfordring for det danske samfund, hvis ikke fremtiden arbejdskraft udstyres med rette kompetencer for at kunne få plads på arbejdsmarkedet, men også for demokratiet hvis ikke borgerne generelt har kompetencerne til at kunne tage del. Jeg mener bibliotekerne skal spille en aktiv rolle i at være med til at udstyre borgerne med de rette digitale kompetencer. Det er også en af årsagerne til at jeg i dag deltager i en TDC konference, hvor de præsenterer: Skills for the future : 7-punkts plan for hvordan ruster vi fremtidens generationer til den nye digitale virkelighed. De har nogle ambitiøse politiske, men ikke helt uproblematiske anbefalinger. F.ek

I den offentlige debat hører man ofte kritiske røster fra forfattere, som ikke mener at bibliotekerne formidler deres bøger på den rigtige måde eller køber nok af deres bøger. Eller at bibliotekerne bruger for meget tid på at formidle frem for bare at stille bøgerne op på reoler - og ofte er det Københavns Hovedbibliotek der må stå for skud, måske ud fra devisen "herfra hvor jeg stå kan jeg se mig omkring..." På den baggrund blev jeg i dag rigtig glad for at læse i en pressemeddelelse fra Danske forfatterforening, at de fremhæver biblioteket og specifikt Københavns Hovedbibliotek, som ét litterært knudepunkter. Det gør de i forbindelse med at  litteratursalonen Den Røde Sofa i efteråret skifter location fra byens helt små kroge til "ét af hovedstadens store litterære knudepunkter: Københavns Hovedbibliotek" som de skriver. Det er jeg glad for, både at de fremhæver biblioteket som det litterære knudepunkt, men også at Den Røde Sofa kommer til at stå på Ho

”Facebook er ikke en medievirksomhed. Det er en teknologivirksomhed,« konstaterede Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, i august. Det er svært at se udtalelsen som meget andet end en ansvarsunddragelse. Den åbenlyse forklaring på denne unddragelse er, at Zuckerberg vitterlig ikke ønsker at påtage sig det ansvar, som så naturligt kan placeres på Facebooks skuldre. Han ønsker ikke at være hele verdens chefredaktør. Christian Have har skrevet en bog om Corporate Cultural Responsibility  er en virksomheds  (eller en organisations eller en fonds)  aktive medansvar for udviklingen,  genopbygningen, aktiveringen,  driften eller tilpasningen af et samfunds kulturelle identifikationsfaktorer  såsom sproget, musikken, kunsten,  litteraturen, troen –  fra det talte ord til den nyeste kunst/media. Vi er også ved at starte en netværk op, som skal arbejde med hvordan CCR udvikles i Danmark Problemet er blot, at det er han allerede. Med over 1,7 milliarder brugere verde

I går skrev Metroexpress at bøgerne topper listen over ting danskerne helst vil leje ud, samtidig kom regeringen med udspil til at styrke deleøkonomien. I over 100 år har vi købt bøger i fællesskab og delt dem med hinanden - vi har kaldt det biblioteker, men en deleøkonomisk succes af dimensioner - så mon ikke vi kan regne med en saltvandsindsprøjtning. Deleøkonomien skaber vækst, og derfor skal den udbredes, lyder det fra regeringen . - Deleøkonomien er fremtiden, og vi kan se, at forbrugerne efterspørger de deleøkonomiske tjenester. Det er kommet for at blive, og det bliver kun større. Vi skal styrke deleøkonomien, for den kommer til at skabe vækst, og hvis vi ikke omfavner den, så kommer det helt sikkert til at koste vækst, siger Troels Lund Poulsen og fastslår, at han vil gøre de deleøkonomiske tjenester til en mere integreret del af dansk økonomi. - Der er et kæmpe potentiale i deleøkonomien, og det synes jeg, at vi skal være bedre til at omfavne som samfund.

I dag er det KLASSIKERDAG rundt om i de danske biblioteker - i år er det Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen er begge udpeget som årets danske klassikere. Vi åbner den i dag kl. 17 på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15 - se mere på klassikerdagen.dk Men hvorfor egentlig holde en speciel dag for en klassiker og hvad er en klassiker egentlig? Det er historien der afgør hvilke værker der bliver klassikere, dvs. et værk der er blevet værdsat af skiftende perioders litteraturhistorikere samt af klassiker-seriers forlæggere og redaktører. Som hovedregel er en klassiker således et betydeligt værk, der er ældre end 50 år, men omfatter tillige moderne klassikere af indiskutabel international betydning. Men klassikerbegrebet er ikke mejslet i sten, og nogle gange er der en klar opfattelse at noget er en klassiker allerede før den næste generation tager over, men oftes viser klassikerne sig ført, hvis værker også i næste generation bliver opfattet som klassiker. For tiden diskutteres