Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Nyt blik på bibliotekets rum

I dag afholder kulturstyrelsen workshop, hvor jeg skal have et indlæg om udfordringer for fremtidens biblioteker, set fra T ænketanken Fremtidens Biblioteke r. Kulturstyrelsen har igangsat en proces om at skabe ”MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER - NYT BLIK PÅ BIBLIOTEKETS RUM”. Det er et projekt som Tænketanken Fremtidens Biblioteker samarbejder med, da udformningen af det fysiske rum er en meget væsentlig faktor for Fremtidens Bibliotek. Tænketanken Fremtidens Biblioteker fokus er derfor i første omgang ikke rettet mod det fysiske rum, men om Services/tilbud, Brugerne og den Fri og lige adgang til viden & information på Folkebiblioteket, Skolebiblioteket, samt Fag- og forskningsbiblioteket. Du kan se mine PoverPoint her Bibliotekernes udfordringer set fra tænketank fremtidens biblioteker from Michel Steen-Hansen En af mine pointer er at den opvoksende generation har den holdning, at findes det ikke på nettet, så findes det ikke. I den kontekst findes denne konf

Er en sammenlægning af biblioteker og boghandler en god ide?

Sjovt som journalistisk fokus kan skabe fortællinger. I dag har Kristeligt Dagblad skabt en overskrift om at " Biblioteker vil slå sig sammen med boghandlere " en overskrift som er citeret i mange online medier. Det pudsige er, at det der bliver udtrykt i artiklen  fra biblioteksforeningen ikke helt er det der fremgår af overskrivten: (Efter jeg har skrevet ovenstående skal jeg gøre opmærksom på at Kristeligt Dagblad har ændret deres overskrift til "Biblioteker indbyder boghandlere til samarbejde" Så respekt til KD for hurtig og etisk optræden) ”Jeg vil hermed gerne opfordre boghandlerne til at tage initiativet til et møde, hvor vi kan diskutere mulighederne i en alliance,” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen. ”Jeg ved faktisk ikke, hvorfor vi ikke har gjort det for længst, idéen er jo helt oplagt, og den er velkendt i særligt USA. Mange af dem, der låner bøger, vil gerne eje dem efterfølgende. Der er også et stort marked i alle dem

Forlagene er trængt af mange tendenser i tiden

Forlagene er trængt af mange tendenser i tiden som f.eks. selvudgivelser, hvor digitaliseringen betyder, at forfattere nemmere selv kan udgive egne bøger, som sker samtidig med (eller på grund af) at der er ved at udvikle sig et helt nyt marked for e-bøger. I august havde The New York Times fire bøger på bestsellerlisten, som forfatterne selv havde udgivet. Saxo Publish er det nyeste initiativ herhjemme. Tidligere har Books on Demand og Forlaget Underskoven tilbudt lignende ydelser. I Danmark er der flere af de store forlag, der tilsyneladende valgt strudse metoden,  jeg håber ikke det er fordi de tror internettet og e-bogen er en døgnflue. Læs også Usikker fremtid for E-bogen i Danmark Jeg håber at forlagene vil erkende de nye tider i en mere digital verden og være åbne for nye forretningsmodeller f.eks. sammen med bibliotekerne, alt sammen til gavn for læserne. Jeg kan frygte at den manglende erkendelse fra forlagene på at nye tider kræver nye tanker, har ført til at flere

Den nordiske model?

Den nordiske model bliver ofte fremhævet som en unik måde at indrette et moderne velfærdssamfund på. Vi taler om nyt nordisk køkken, ny nordisk skole og på kulturfronten taler vi om fælles modeller. Uden tvivl har vi nogle spændende fællestræk i de nordiske lande, hvor vi tænker velfærd i bredden og forsøger at styrke udviklingen ved at skabe tillidskultur og sikre en vis lighed og et finmasket socialt sikkerhedsnet. Der kan man vel tale om fælles KULTUR LÆS også  E-bogsmodeller i Norden Der er mange bud på hvilke træk der er fælles i norden og hvilke styrker og svagheder der er. Jeg har lige oplevet et af de mere spændende bud på Louisiana kunstmuseums udstilling NEW NORDIC Det er en udstilling om arkitektur, men arkitektur er jo egentlig en spejling af hele vores kultur. Ved indgangen til udstillingen mødes man af spørgsmålet: Hvad er nordisk for dig? New Nordic fokuserer i tre hovedtemaer – det stedsbestemte, fællesskabet og det offentlige rum – på områder, h

eReolen og forretningsmodellen i norden

I sidste uge holdt de nordiske bibliotekesforeninger workshop i Stockholm om e-bøgen og de forskellige forretningsmodeller der findes for at giver borgerne adgang til e-bøger. Det kom meget til at handle om den danske eReolen og forretningsmodellen bag. Det skete i en positiv og optimistisk ånd, hvor eReolen fra Danmark blev fremhævet som en helt unik og fantastisk model for deling. Det var før forhandlingerne om eReolen brød sammen og de to store danske forlag meddelte at de ikke længere ville stille deres bøger til rådighed for borgerne via bibliotekerne. Læs også  Derfor burde forlagene omfavne eReolen Vores mål med det nordiske møde var gensidigt at inspirere hinanden til at skabe endnu bedre mulighed for at bibliotekerne kan skabe vidensVÆKST. Foto fra udstilling på kunstmuseet Louisiana om Nordisk Arkitektur Derfor er vi virkelig ærgerlige over at forlagene ikke vil være med til at skabe gode løsninger for at give borgerne adgang til e-bøgerne via bibliotekerne. P

E-bogsmodeller i Norden

I denne uge mødes de nordiske bibliotekesforeninger i  Stockholm . Vi har temasat e-bøgen og de forskellige forretningsmodeller der findes i de nordiske lande, for at giver borgerne adgang til e-bøger. Vi håber gensidigt at inspirerer hinanden til at skabe endnu bedre mulighed for at bibliotekerne kan skabe vidensVÆKST. Læs også Frugtbar dialog om digitale løsninger I Danmarks har vi tradition for at finde konstruktive forhandlingsløsninger mellem bibliotekerne og leverandører uanset om det handler om fysiske eller digitale materialer. Således har vi f.eks. siden 1. november sidste år haft en af de mest velfungerende e-bogsmodeller i verden, hvor bibliotekerne via eReolen.dk giver borgerne adgang til et væld af ebøger. Den model er netop nu til forhandling mellem forlagene og bibliotekerne, og vi håber at man når frem til en løsning inden forsøgsordningen udløber 1. November. Fra Danmarks Biblioteksforening vil vi på det fællesnordiske møde fremhæve netop denne løsnin

De fem gode biblioteker

I dag skriver Berlingske et Læsetid, under overskriften De fem gode biblioteker. De har den gjort den epokegørende opdagelse, at det moderne bibliotek er ikke bare et sted, hvor du kan låne bøger, "men også centrum for foredrag, filmvisninger, koncerter og bogklubber samt en lang række digitale tjenester." Det er jo fint når det også trænger ind i den etablerede medieverden at bibliotekerne er meget andet en blot bøger, og det er faktisk nogle gode tips de har til de Københavnske biblioteker. AOK har udvalgt fem biblioteker, der byder på noget særligt. Men læs den selv

Derfor burde forlagene omfavne eReolen

I dag har Politikens faste kommentator om DIGITAL ØKONOMI Jon Lund en meget interessant klumme, hvor han gennemgår gode argumenter for, hvorfor forlagene burde være rigtig glade for bibliotekernes digitale ebogs tjeneste eReolen.dk Han skriver bl.a.: Musikbranchens møde med pirateri var hårdt. Nu står forlagene i samme klemme, men vil de lære? Forlag og biblioteker forhandler i disse dage på livet løs. Det er eReolen – bibliotekernes e-bogs-udlån – det handler om. Forlagene frygter, at gratis udlån vil ødelægge det spirende e-bogsmarked og er på bagbenene . I virkeligheden forholder det sig lige omvendt: eReolen er bedste bud på en redningsplanke for en presset branche . Du kan selv læse hans  blog indlæg, som han slutter af med at skrive  eReolen er den bedste bro til fremtiden "Hvis forlagene var kloge, omfavnede de eReolen. En super velfungerende eReol vil holde piraterne fra døren og købe forlagene tid, så de kan komme til rette med de nye digitale vilkår – herun

FILMSTRIBEN.DK er SO EIN DING vi er vilde med

DR's So ein ding tog i går bibliotekernes digitale filmtjeneste FILMSTRIBEN.DK under kærlig behandling, som er lavet sammen med Det danske filminstitut (DFI) og DBC Marie  Høst  havde afprøvet filmstriben og anmeldte den i aftenens udsendelse. Den var en positiv oplevelse, hun var glad for det enkle og overskuelige tekniske setup og fremhævede specielt filmstribens store sektion af dokumentarfilm. F.eks. er alle novelle- og dokumentarfilm fra DFI tilgængelig på filmstriben.dk  OG selvom filmstriben fra bibliotekernes siden skal ses som et supplement til de kommercielle udbydere af film er der efterhånden en rimelig stor sektion af storfilm, primært i den genre man vil kalde klassikere.  Dog synes hun, at de begrænsninger som bibliotekerne har i de forskellige kommuner , typisk at man som borger kun kan se fem film om måneden. Men kære Marie, det handler om penge. Det er skatteborgerne der betaler og film er dyre, så derfor er bibliotekerne nødt til at prioritere og der

Medborgercentret – et naturligt udgangspunkt for lokal inklusion

Medborgercentre – et fremtidigt bibliotekskoncept er temaet for dagens konference i Vollsmose. Mit budskab i debatten er at bibliotekerne naturligt udvikler sig som medborgercentre i forlængelse af alle de andre opgaver som bibliotekerne løser, fordi det giver mening for borgerne. At bibliotekerne som medborgercentre er centrale for at skabe lokal inklusion på alle planer. At man på tværs af økonomiske, etniske, religiøse og sociale klasseskel udgør borgernes sidste folkeinstitution, hvor man bare kan komme uden at skulle betale eller være medlem eller opfylde andre betingelser. At biblioteket skabes i samspil med borgerne og dermed kun er i kraft af borgernes ønsker, behov og vilje til at deltage. Bibliotekerne er borgernes indgang til samfundet. En fælles indsats og resultaterne Siden 2008 har 16 biblioteker arbejdet med at etablere og udvikle biblioteksbaserede medborgercentre. Det er den fælles indsats som er omdrejningspunktet for konference i dag i Vollsmose Kulturhus. Al

De digitale bibliotekstjenesters fremtid til debat

Dialog fører til forståelse er mantraet for Danmarks Biblioteksforening mange aktuelle initiativer for at sikre borgerne adgang til information, når verden bliver stadig mere digital. F.eks. var jeg i den forløbne uge i Radio 24syv for at debattere de digitale bibliotekstjenesters fremtid, med Cliff Hansen fra Lindhardt & Ringhof. Du kan høre det her: Mit udgangspunkt er bibliotekernes vigtige samfundsmæssige rolle i fortsat, at sikre alle borgere adgang til information, også i en digital verden. Danmarks Biblioteksforening er ikke en direkte forhandlingspart i forhold til at købe eller sælge digitale materialer til bibliotekerne, vores interesse er at sikre den fri og lige adgang til information og fortsat at udvikle videnssamfundet. Men Danmarks Biblioteksforening spiller en aktiv rolle i at skabe dialog mellem producenter, forlag, kunstnere, biblioteker, politikere og alle de der har interesser i området. Danmarks Biblioteksforening seneste initiativ på området er e

Biblioteker møder forlag, filmselskaber og musikbranchen

I den seneste tid har medierne bragt en række indlæg om nogle af folkebibliotekernes digitale tjenester. Indlæggende og den efterfølgende debat mellem de involverede parter viser, at der er behov for i fællesskab at få beskrevet nogle forretningsmodeller, så bibliotekerne også fremover kan leve op til deres forpligtelse om at stille materialer til rådighed for borgerne, samtidig med at de kommercielle aktører sikres en rimelig indtjening.  Danmarks Biblioteksforening er ikke en forhandlingspart i forhold til at købe eller sælge digitale materialer, vores interesse er blot at sikre den fri og lige adgang til information, for fortsat at udvikle videnssamfundet. Men Danmarks Biblioteksforening spiller en aktiv rolle i at skabe dialog mellem producenter, forlag, kunstnere, biblioteker, politikere og alle de der har interesser i området. Danmarks Biblioteksforening seneste initiativ, på området er et DIALOGMØDE om DIGITALE BIBLIOTEKSTJENESTERS FREMTID Der har været en del