Biblioteksdebat

Et af de spørgsmål der debatteres mest for tiden er hvorvidt ACTA begrænser vores ytringsfrihed. Jeg synes ikke det er nemt at give et helt klart svar på. Jeg kunne forestille mig, at  man  i fællesskab lave en liste med spørgsmål til den ansvarlige minister og  europarlamentet  , inden sagen skal behandles i parlamentet i juni. F.eks. kunne jeg godt tænke mig at vide f.eks. om en rettighedshaver i fremtiden kan kontakte en internetudbyder, der af og til indeholder ulovligt indhold, og kræve indholdet fjernet eller den pågældende side lukket - uden at det kræver en dommerkendelse? I af talen omtales at der skal etableres et ACTA-udvalg, men ikke dets beføjelser. Det kunne være interessant at vide om udvalget selvstændigt vil have mulighed for at pålægge staterne at indføre ny lovgivning, ændre lovgivning eller fortolkning af lovgivningen? Mange steder kan man læse meget modsatrettede meninger om ACTAS konsekvenser. Uanset hvad ACTA får af konsekvenser for den nationale lovgivn

Danmarks Biblioteksforening har udgivet Biblioteket i tid og rum fortæller historien om bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling fra de første biblioteker frem til årtusindskiftets kulturhuse. Hovedvægten ligger på danske biblioteker. Der er desuden udblik til internationale og nordiske biblioteker og kulturelle byggerier.Med et stort billedmateriale dokumenterer og illustrerer bogen samtidig en visuel biblioteks- og videnshistorie. Når vi udgiver et så omfattende værk følger vi naturligt nok hvordan det bliver modtaget. Det har været overvældende, fra den første anmeldelse i  REVY - nr. 1 og idag har den fået en f antastisk anmeldelse på historieonline.dk som slutter med:   "Bogen er imponerende med sit væld af fakta, sin overskuelighed og sin gedigenhed. Beskrivelserne støttes af samtidens arkitekturanmeldelser, således at det enkelte biblioteksbyggeri ikke kun vurderes i bagklogskabens lys, men man ser, hvordan man i samtiden tog imod det, og hvordan man mente,

I Fredericia læser børnene for hunde! Der er tale om et projekt for børn, der ikke er kommet i gang med at læse, eller synes, det er kedeligt eller besværligt. Læsning siger dem måske ikke noget, eller også er det bare noget bøvl for dem.  Men projektet mangler deltagere, hvilket er højst besynderligt, da der sidste gang var børn på venteliste. Fredericia Bibliotek har fået 86.000 kroner af Trygfonden til et læseprojekt, der så vidt vides ikke er set andre steder herhjemme. Det går ud på, at børn, som ikke rigtigt har lyst til at læse, læser op for en flink hund. I enrum, kun overvåget af en læseterapeut. Sidste gang de gjorde det fortalte de mig om at der var en af ungernes der sagde "det er fedt at læse for hunden, for den retter mig ikke hele tiden" og det er jo tankevækkende for os voksne.    Hunden er specialuddannet, den retter ikke på barnet og er meget godmodig, fortæller pædagogisk udviklingskonsulent, Elise Venndt, fra Fredericia Kommunes pædagogiske udviklin

I går afholdt Ældresagen konference  "Danmark går online - er der plads til alle"  .  Et af de hotte emner var  hvordan vi får så mange som muligt til at benytte de nye digitale muligheder samtidig med, at ingen lades i stikken. Der er ingen tvivl om at man ikke BARE kan digitalisere og forvente, at alle fra den ene dag til den anden skal benytte de digitale selvbetjeningsløsninger, når man f.eks. har behov for borgerservice. Det stod klart efter at have hørt alle oplæggene. Men det stod også klart, at vi kan opnå store rationaler ved at udvikle den digitale service, hvor man flytter penge fra overflødig papir administration til varme hænder. F.eks. koster det 50 kr. når en borger sender et papirbrev til det offentlige iregnet alle administration, mens en digitale selvbetjenings løsning koster under 5. kr. i alt sender det offentlige for 800 mio. kr. breve om året. Så vi skal altså have udviklet flere, nye, smarte og frem for alt brugervenlige selvbetjeningsløsninger og app

Bjarne Corydon finansminister (S) og Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister (R) skriver idag Kronik i JP  under overskriften Hård teknologi - blød velfærd. Den handler om at digitalisering beviseligt er et stærkt værktøj, der frigør ressourcer til bedre kernevelfærd, men også moderniserer og forbedrer den offentlige service. Borgerne kan betjene sig selv på internettet, så fra 2014 er det slut med breve fra det offentlige med postbuddet.     De er så tilsyneladende også godt klar over at det ikke sker af sig selv, og at der skal noget særligt til, hvis vi skal sikre alle har en chance for at begå sig i det digitale samfund. Håber så også at der bliver sat ressourcer af til at vi kan skabe rammerne for at hjælpe dem, der har hjælp behov i det digitale samfund. Men jeg synes det er dejligt at at de er klar over at bibliotekerne er nøglen til at få hele digitaliseringsstrategien til at lykkedes. "De offentlige myndigheder vil også arbejde målrettet med brugervenli

Danmark underskrev torsdag en omdiskuteret antipirattraktat. ACTA-aftalen skal beskytte mod ophavsretskrænkelser, men anses af eksperter for begyndelsen til enden på det åbne og frie internet. I Danmark nedtoner handelsministeren konsekvenserne af loven og medierne i Danmark vælger stort set ikke at skrive om det der kan få store konsekvenser for ytringsfrihenden . Jeg har tidligere skrevet om det på  Er der censur forslag på vej i EU?  og om læs mere udførligt om ACTA her Information har en artikel, hvor de beskriver at a ftalen, der også er blevet kaldt internettets nye grundlov, har blandt andet til hensigt at sikre virksomheder mod netpirateri, men ifølge kritikere indebærer traktaten samtidig en krænkelse af privatlivet og ytringsfriheden for millioner af internetbrugere. Konkret frygter kritikerne, at  ACTA , der er kort for Anti-Counterfeiting Trade Agreement (handelsaftale for bekæmpelse af forfalskning), vil medføre vidtgående restriktioner på brugen af materiale på ne

En af de store debatter for tiden er digitaliseringen og hvordan vi får alle med. Digitaliseringsstyrelsen har en projekt "Lær mere om IT" hvor bibliotekerne spiller en meget aktiv rolle. Ældresagen havde f.eks. konference om det   Danmark går online - er der plads til alle?  og mange andre beskæftiger sig med det.  Det fik mig til at tænke på spørgsmålet " Er det digitale Danmark lig med det arrogante Danmark?" som v ar  spørgsmålet for en debatudsendelse på DR2 i starten af november 2011, hvor de tog udgangspunkt i de 400.000 ældre, som hægtes af udviklingen, når det offentlige digitaliserer.   Generelt i dagspressen er der masser af artikler om, at nu må vi holde igen med digitaliseringen, fordi der er nogle der ikke kan bruge løsningerne, f.eks. skrev Politiken Bjørn Bredal ”Det digitale klassesamfund udelukker de gamle og de IT-løse”, og samtidig kræver Ældresagen papirløsninger og ansigt-til-ansigt hjælp i borgerservice i mange år frem. Desværre e