Biblioteksdebat

sådan hedder et projekt vi har i støbeskeen og som vi har gennemført projektmodning af i 2010. Vi håber at kunne finde midler til at lave hele projektet færdigt i 2011. Det handler om at finde ud af hvad fremtiden brugere forventer af bibliotekerne og det synes vi er ekstremt vigtigt. Projektet kredser om: At tilvejebringe en operationel beskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere, baseret på etnografiske undersøgelser. At undersøge mulighederne for fremtidens biblioteks-service for herigennem at udforme et modelprogram til brug for staten og kommunerne i de kommende års arbejde med udviklingen af fremtidens biblioteker. De danske folkebiblioteker har til formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Dog kommer 30 % af den danske befolkning aldrig på biblioteket. Samtidig kæmper de biblioteksansatte med deres identitet efter at deres rolle og arbejdsopgaver de sidste 20 år har ændret sig i takt med at brugerne er blevet langt mere selvhjulpne og for hvem viden e

I de seneste dage har der igen været debat om borgerservice og biblioteker. F.eks. skriver dr.dk at flere end 40 biblioteker har overtaget Borgerservice, og det betyder, at uddannede bibliotekarer skal tage sig af pas og kørekort. Sammenblandingen af sagsbehandling og kulturel vejledning bekymrer Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost... Jeg forstår simpelthen ikke hendes fortsatte modstand mod at udvikle bibliotekerne til borgernes indgang til samfundet. Jeg synes vi skal tage udgangspunkt i bibliotekernes opgaver og evner til at yde service. Udgangspunktet skal være den bedst mulig service for den enkelte borger - og jeg er sikker på at borgerne gerne vil have en fælles indgang til samfundet, både den kulturelle dimension og den kommunale service. Biblioteket er i mange lokale samfund det sidste ”ikke kommercielle” rum og hvis vi fortsat skal have biblioteket så tæt på som muligt, så skal vi bruge det til at løse de opgaver som samfundet og borgerne har brug for. Borgerservice

Kulturminister Per Stig Møller har bedt Danmarks Biblioteksforening om at komme med en række eksempler på, hvordan bibliotekerne kan være med til at styrke integrationen, f.eks. i forbindelse med regeringens såkaldte Ghettoplan. Vi har derfor samlet en række argumenter for at bibliotekerne skal inddrages meget mere aktivt i regeringens integrationspolitik. Har du flere gode eksempler? Så kom frisk, for vi sender først brevet til Per Stig Møller i næste uge. Biblioteker styrker integrationen Regeringens ønsker med sin nyligt lancerede ghettoplan at ændre udviklingen i ghettoområder, så parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende boligområder med kontakt til omverdenen. På den lange liste af initiativer som skal hjælpe med til at nå disse mål, ser vi til vores store undren, at ingen af initiativerne inkluderer den store integrationsindsats som landets folkebiblioteker allerede laver i mange af de berørte områder. På den baggrund sender vi dig derfor her en række eksempler på, h

- eller hvor meget kan man tåle at centralisere kulturlivet i lille Danmark. Det er temaet i dabetten på DANMARKS TEATERFORENINGER TEATERSEMINAR 12.-14. NOVEMBER 2010 I HERNING KONGRESCENTER Jeg skal lave det indledende oplæg til debatten og bruger bibliotekerne som eksempel. Biblioteket som den største og langt mest besøgte kulturinstitution. Jeg tager udgangspunkt i min egen opvækst i Ringsted, hvor der da jeg var barn var 14 biblioteker. I Ringsted kommune er der kun et bibliotek tilbage. Faktisk var jeg selv med til at lukke de sidste, både som lokalpolitiker og biblioteksleder. Spørgsmålet er så om det var politikerne der lukkede dem eller det var borgerne. Der var nemlig stort set ingen protester, da de sidste 4 biblioteker blev lukket i 2000 og vi kun havde det nye store centrale bibliotek tilbage. Der var ikke ret meget brug af dem og udlånet steg kraftigt, da vi erstattede dem af en lille bogbus. Men mon ikke man savner det lokale mødested i lokalsamfundene? Hvorfor lukkede ma

I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang. Mit indlæg i dag har afsæt i.... Svendborg oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtiden View more presentations from saintmichels . Du kan se mere fra mine andre oplæg om folkebibliotekerne i vidensamfundet her

I dag er der debat i Skalderborg Kulturhus, arrangeret af Biblioteks- og Kulturforening Region Midtjylland. Debatten kommer til at kredse om emner som...... - Er bibliotekerne en kerneydelse i vidensamfundet eller er de "glasur på kagen"? - Borgerne bruger bibliotekerne i stort omfang trods ændrede medieformer. Bibliotekerne er det mest brugte kulturtilbud og spiller aktivt med både lokale kulturelle tiltag i form af forfatterarrangementer, børneteater, oplæsninger, foredrag og debatter samt i nationale kampagner og tiltag - f.eks. i forhold til "Lær mere It" og om et øjeblik udrulningen af NemID. Siden 1980 er antallet af fysiske betjeningssteder reduceret med næsten 60 %, ligesom antallet af bogbusser er mere end halveret. De sparede midler kun i meget beskedent omfang gået tilbage i bibliotekssektoren. Så borgerne vil bibliotekerne - men vil politikerne? - Kan bibliotekerne fortsat spille en rolle i vidensamfundet - og hvordan? - Kulturministeriets Strategirappor

Idag er der rigtig mange historier om at bibliotekerne beskæres voldsomt. Danmarks Biblioteksforenings budgetundersøgelse viser at man i over 75% af kommunerne har planlagt besparelser. Også Politken skriver om at hver femte kommune vil lukke biblioteker. Det virker jo fuldstændigt ude af proportioner, når der samtidig er stadig stigende politiske krav til bibliotekerne. De skal være borgernes indgang til samfundet, både når det gælder de traditionelle kulturtilbud, hvor bøgerne og de andre fysiske materialer spiller hovedrollen, men de skal også være den digitale indgang og betale licenser og stille alle de digitale tilbud til rådighed. Samtidig med det bruger stadig flere kommuner bibliotekerne som indgangen til det offentlige som udvidede borgerservicecentre, hvor bibliotekerne både udsteder kørekort, hjælper folk med digital service og laver en masse kurser i IT læring. Borgerne vil tilsyneladende gerne bruge bibliotekerne til det hele. Der kommer stadig flere på bibliotekerne, de