Gå videre til hovedindholdet

Kulturministerens Røddingmøde og læsningen

Kulturministeren har en tradition med en gang om året, at indbyde kunstnere, meningsdannere, politikere, forskere og ledere i kulturlivet til Røddingmødet på Rødding Højskole. I år er fjerde gang mødet afholdes, og jeg har fået lov at være en af oplægsholderne.

I år har Røddingmødet tre temaer som den nye kulturminister Joy Mogensen vil præsentere for os. Der skal arbejdes videre med dem på hele mødet, så mon ikke det vil afspejle sig i de kommende års kulturpolitik fra hendes side.


Det er kutyme, at man ikke refererer fra mødet, men jeg kan vist godt afsløre, at der er også er lagt perspektiver på de tre temaer ind i programmets indledning, og som en af oplægsholderne ved jeg, at de ikke er politisk styrret, men lavet som inspiration fra forskellige sektorer, hvor vi kommer med vores eget syn på hvad vi finder vigtigt. De tre temaer er:

Frivillighed v. Charlotte Bach Thomassen, formand, DGI og Lars
Månsson Sloth, formand, Dansk Live

Børn og unge
v. Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks
Biblioteksforening og Anne Vang Rasmussen, formand, Børne- og
Kulturchefforeningen

Public Service 
v. Henrik Bo Nielsen, direktør for DR Kultur, Børn
og Unge og Rane Willerslev, direktør, Nationalmuseet

Mit indlæg vil tage udgangspunkt i Børn og Unge og mine 3 minutter vil handle om at læsning.


Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20 procent af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43 procent internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011.

Det er går den forkerte vej. En af grundende er, at litteratur i dag er i skarp konkurrence med den nyeste serie på Netflix, tidsrøvende mobilspil og populære influencervideoer på YouTube. Medievaner som udfordrer alle i kultursektoren, ja hele vores samfunds kultur og demokrati.

Udviklingen er hverken sensationel eller ny – men det gør den ikke mindre vigtig. Vi står tilbage med et fattigere samfund, hvis læsning bliver en parentes i vores kultur. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive.

Alle de kompetencer er helt centrale i en verden, hvor vi bombarderes med store mængder information på daglig basis. Men lige så vigtigt er det at få genåbnet øjnene for læsning som et kulturelt gode og en æstetisk oplevelse – en glæde. I litteraturen danner vi egne billeder, der får os til at se verden gennem andres øjne. Det er en sanselig begivenhed, der rummer både oplevelse og erkendelse – og det fortjener alle at være med til.

Men det går den forkerte vej. Derfor er der behov for en samlet og ambitiøs strategi, der styrker læsekulturen hos børn og unge. Der skal handles nu, hvis vi vil knække kurven og guide den næste generation ind i bøgernes givende univers. Danmarks Biblioteksforening og en bred kreds af partnere giver her et bud på en ny national læsestrategi. Visionen er at udvikle en stærk læsekultur hos børn og unge.

Det kræver samarbejde – ikke kun i kultursektoren, men med alle de voksne der omgiver vores børn.

Skoler, daginstitutioner, foreninger, virksomheder og familier, samt alle de andre der er med at danne vore børn.

Det store spørgsmål er hvordan vi skaber og ikke mindst får alle til at deltage i en sådan strategi for at vores børn også læser af lyst i fremtiden.

Vi har skabt en bred koalition fra en række af de nævnte sektorer, som er kommet med et bud, det kan I se på nationalstrategi.dk og vi præsenterer det på en høring den 11.september på Christiansborg.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Plads til kulturen på Folkemødet - Kulturens Plads på Folkemødet

Det er så fedt igen at kunne komme på Folkemøde og være en del af den demokratiske samtale, der opstår når mange mødes på kryds og tværs. I år vil jeg nok mest være på Kulturens Plads som vi har skabt i Dansk Kulturliv. Vi åbner torsdag den 16. juni kl. 11.30 så kig forbi til en snak og vue på pladsen og det omfattende program.  Her vil folketingets kulturordfører også komme forbi og holde Kulturens Tale lige efter deres partiledere har holdt tale på hovedscenen. TV2 kom forbi for at høre mere om #KulturensPlads og det krævede store armbevægelser - du kan se indslaget på TV2 Men der er mange flere spændende events, jeg ser frem til og hvor jeg med kulturbrillerne på er med i debatten eller deltager på anden vis. F.eks. TORSDAG Kl. 13:15 - 14:00 Sustainable Education – to secure Sustainable Development. På A6 - Den Internationale Scene 17.30-18.15 Data i kulturlivet – galt eller genialt? På K21 – Kulturens Plads og så når jeg nok forbi Bobler i Civilsamfundet som foregår i Domen på