I den offentlige debat får man ikke indtryk af at det giver credit at arbejde internationalt. Ofte bliver den hjemlige politiske debat præget af at vi er os selv nok, og for at passe på os selv og vores velfærd skal vi lukke os om os selv. I den mest skingre udgave udgave af debatten fører det også til at vi helt skal lukke døren, grænsen, stoppe dialogen med de der tænker anderledes og heller ikke indgå i forpligtende internationale samarbejder. En debat som spejler sig i det store og i det små. Så det påvirker både snakken hen over hækken, når noget anderledes rykker tæt på eller i skoledistriktet, hvis maden bliver for krydret eller hen over landegrænserne, hvis for mange flygter fra krig eller i EU hvis samarbejdet om at løse de fælles problemer bliver for snerrende. Men hvad nu, hvis det faktisk kræver dialog og samarbejde hen over både indre og ydre grænser at løse problemer eller skabe en positiv udvikling? Det er en debat som altid har været og som altid skal være der, for
-en blog om kultur, politik og bibliotek