Biblioteksdebat

I de næste dage finder en af de store kulturpolitiske event sted i Horsens, når 500 fagfolk og politikere mødes til Bibliotekspolitisk Topmøde den 14. - 15. april i Forum Horsens . Det overordnede tema er: Biblioteket og kulturen former byen. En aktiv kulturpolitik trækker de gode borgere til. Hvad kan I gøre for at kommunen bliver endnu mere synlig? Her sætter Danmarks Biblioteksforening Danmarks største kulturpolitiske spiller BIBLIOTEKET på banen, når kommunerne skal skabe nye udviklingsstrategier. Alene i kraft af at biblioteket er langt den mest besøgte kulturinstitution spiller i nstitutionen en central rolle både for samfundet og det enkelte menneske. Heldigvis har mange kommuner opdaget det - opdaget det på en måde så biblioteket spiller en stadig større rolle i den strategiske byudvikling, men også på en lang r ække andre områder, som digitalisering, læring og kulturel udvikling. Borgernes brug af bibliotekerne skifter karakter, der er fald i udlånet selv når

Der bliver talt meget om Digital Dannelse i denne tid, hvad enten det er unge der deler nøgenfoto, debattører i de sociale netværk der ikke kan finde kammertonen eller grupper som kobles af den digitale udvikling fordi de mangler rette kompetencer. Ofte får den teknologisk udvikling skylden, når mennesket fejler i den nye digitale virkelighed. Den udfordring fylder meget i bibliotekerne, da der f.eks. hvert år kommer over ½ mio mennesker når de har brug for hjælp til de digitale selvbetjening. Derfor er der i bibliotekerne fokus på både den digitale dannelse og borgerne digitale kompetencer. Både i samarbejder med uddannelsesindtutioner eller i deres egne kurser. Se mere Bibliotekerne hjælper digitaliseringen på vej Det er også et tema når bibliotekerne har Bibliotekspolitisk Topmøde den 14. - 15. april i Forum Horsens  hvor 500 fagfolk og politikere mødes. Her vil Jannick B. Pedersen fra Dare Disrupt med udgangspunkt i den eksplosive digitale udvikling vise hvordan

Den gennemsnitslige modtager af biblioteksafgiften er er født i 1946 og   får 20.630 kr. udbetalt i forhold til hvor mange bøger de har stående på de danske biblioteker, skriver Slots- og Kulturstyrelsen i dag i en pressemeddelelse.  Jeg synes det er tankevækkende at den gennemsnitlige modtager er født i 1946 og altså er 70 år gammel (kan blive helt i tvivl om de virkelig har regnet rigtig?). I hvert fald synes jeg det er vigtigt at vi indretter vores kulturstøttesystemer, så man også sikre vækstlaget.  I Danmarks Biblioteksforening har vi tidligere foreslået en ændring af biblioteksafgiften . Det begrundende formanden  formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen på følgende vis ”Det er helt åbenlyst, at vi skal have ændret biblioteksafgiften. I dag udbetaler staten næsten 180 mio. kroner til de danske forfattere baseret på udregninger i forhold til, hvor mange fysiske bøger, de har stående på de danske biblioteker. Systemet tager til gengæld ikke højde for de

Den politiske interessevaretagelse bliver stadig mere kompleks, og den vigtigheden af politisk kommunikation og medielobbyisme vokser i samme takt skriver Altinget som optakt til de afholder konference om emnet. Se program  Det kan jeg være enig med dem i og i en mindre interesseorganisation som Danmarks Biblioteksforening er vi også ret optaget af den side af det at være interessevaretager eller lobbyist, som det hedder på moderne dansk (men som for mange har en negativ klang) En case på dagens konference er Landbrug & Fødevarer, hvor den adm. direktør Karen Hækkerup er på og sikkert vil fortælle om at gå fra minister til lobbyist. Et andet interessant aspekt i den case er landbrugets interessevaretagelse generelt, da de altid har været stærkt infiltreret direkte i de politiske partier (særligt Venstre), mens man  i de seneste år har oplevet en mere ballanceret kommunikation og forsøg på at udvise samfundsansvar fra den største organisation Landbrug & Fødevarer, så er li

Det er sjældent at opleve opbakning fra  CEPOS når man fremhæver  de offentlig finansierede folkebibliotekers rolle for at skabe udvikling via adgang til information. Men det oplevede jeg på en høring i folketinget i går. Anledningen var at folketingets Udenrigsudvalg og Kulturudvalg i dag har valgt at offentligt høring om kultur og udvikling. Høringen består af en række oplæg om kultur og udvikling med det formål at belyse emnet fra flere forskellige vinkler. Se International udvikling er afhængig af kultur - høring om udvikling og kultur - Der var to emner som var totalt fraværende i hele den debat. Der blev talt meget om kulturelt demokrati og ytringsfrihed, mens der ikke var noget der talte om borgernes adgang til kultur og information. Det som biblioteket kan sikre, så det ikke kun bliver retten til at ytre sig, men også retten til at få adgang og deltage for den enkelte. Jeg var den sidste der fik ordet, og jeg tog udgangspunkt i hvordan man kan bruge bibliotekerne t

I en tid med terror, krig, radikalisering og store flygtningestrømme til følge, er det  et paradoks at skiftende regeringer konstant har skåret ned på det mellemkulturelle samarbejde, mens globaliseringen og alle dens konsekvenser bare buldre derudad. Den positive nyhed er at folketingets kulturudvalg og Udenrigtudvalgt i dag har valgt at afholde offentligt høring om kultur og udvikling, selvom det ikke umiddelbart ser ud til at der lægges op til ændringer i den førte politik. Men det kan være en start at vi begynder at snakke om betydningen af det internationale kulturelle samarbejde. Nedskæringerne rammer ikke kun det vi traditionelt opfattes som ulandshjælp, men på mange andre planer af det internationale samarbejde. For år tilbage var det f.eks. mulig for kulturelle foreninger som Danmarks Biblioteksforening  at søge tipsmidler til internationale aktiviteter i vores arbejdet med at styrke samarbejde og forståelse. Den mulighed afskaffede den forrige regering. Mest tydeligt

I den forløbne uge kunne man i Altinget læse at Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen B Andersen, var forundret over DF-trussel om at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen, "hvor over 250 forlag deltager, mens kun en håndfuld forlag holder sig udenfor". Det var på baggrund af at DFs kulturordfører i et debatindlæg den 15 marts skrev, at bibliotekernes ” eReolen, er blevet en konkurrent til forlagsbranchen, og hvis branchen ikke finder en fælles løsning, er det måske på tide at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen ”. Du kan her under se hele indlægget af Steen B. Andersen Formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand, Aarhus Kommune (S). I Altinget skriver han: DF-ordfører mistolker eReolen Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, truer i Altinget med at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen, hvis branchen ikke finder en fælles løsning. Jeg er dybt forundret over denne mistolkning af kommunernes eReol hvor alle kommuner

Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt i nyere tid, hvis vi som samfund, griber det rigtigt an. Digitaliseringen åbner helt nye muligheder for deltagelse og adgang til information, debat, kultur og viden. Aldrig har verden været så åben og mulighederne for kommunikation så store. Men der er mange faldgruber og en af de helt store, er hvis vi som borgere ikke er i stand til at mestre eller forstå de teknologiske muligheder. Derfor skal vi have digital dannelse på dagsordenen. Hvad skal der til for at kunne deltage i det digitale samfund eller for at være det nogen kalder digitalt dannet. Det var et af temaerne i Berlingskes tillæg "Busness Digital". Avisen har taget udgangspunkt i DANSK IT’ udvalg for Digitale kompetencer  oplæg om Digital Dannelse og er kommer frem til: Man bør som borger besidde basale kompetencer inden for tre nøgleområder, nemlig digitale brugerkompetencer, digitale skaberkompetencer og refleksive kompetencer. De handler henholdsvis om e

Digital Dannelse er et ofte debatteret emne i en stadig mere digitaliseret verden. Specielt bibliotekernes rolle i forhold til dette dannelsesaspekt. Den 16. - 17. marts afholdes konferencen ” Offentlig digitalisering 2016 - på vej mod d-land ” Det er DANSK IT ,der indbyder til spændende konferencedage med højt fagligt indhold, networking og erfaringsudveksling. Jeg har på vegne af  Danmarks Biblioteksforening  været involveret i udarbejdelsen af DANSK IT’s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer, lige som Danmarks Biblioteksforenings udvalg ” Biblioteket indgangen til det digitale samfund ” på sidste års topmøde lavede temadebat om netop den digitale dannelse og borgernes kompetencebehov. Det er nu blevet til et samlet oplæg med titlen ” Digital Dannelse er en samfundsopgave – der kræver kompetencer fra vugge til grav ” der er en første udgave af et kompetencekatalog og hvad der skal til for at være digitalt dannet. Oplægget vil blive præsenteret på kon

I dag har Altinget et indlæg om at der stadig er masser af forlag, der bakker op om eReolen. Indlæget er foranlediget af mig, da jeg har reageret på overskrifter som Forlagene flygter – men flere læser e-bøger da man kunne få den opfattelse at eReolen.dk nu var nået sit endeligt, men der er altså stadig 250 forlag der deltager med e-bøger til bibliotekernes eReol. De forlag, der startede debatten og trak sig, var Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk. Antallet af titler hos eReolen faldt af den grund fra godt 12.500 e-bøger til ca. 9.200 e-bøger og fra ca. 5.100 lydbøger til ca. 4.300 lydbøger. Der er stadig over 250 andre forlag, der deltager i eReolen så det går ikke helt så ringe endda, selvom der er udfordringer. Du kan læse hele indlægger på Altinget Min hovedpointe er at man i de fremtidige forretningsmodeller skal tage bestik af at økonomiens logik forandres af digitaliseringen og derfor skal man finde nye løsninger. Det er den forudsætnin

Biblioteker kan spille en vigtig rolle over for udsatte familier, hvor børns sproglige udvikling kan styrkes gennem højtlæsning. Det viser kampagnen ’Bogstart’, hvor der over de seneste tre år er uddelt næsten 15.000 bogpakker til familier i udsatte boligområder skriver Slots- og Kulturstyrelsen i dag i en pressemeddelelse. ”Den personlige kontakt er afgørende for, at man skal nå ind til udsatte familier, som sjældent kommer på bibliotekerne. Disse familier har heller ikke altid tradition for højtlæsning for deres børn, og derfor kan mødet med Bogstart styrke børnenes sproglige udvikling. Ved at opsøge familierne aktivt opnås dialog og der skabes personlige relationer” fortæller projektleder i KORA, Helle Hygum Espersen.  Det er KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, der har gennemført evalueringen af ’Bogstart’ for at give viden om de metoder, der kan biddrage til bibliotekernes indsats på området .  Læs hele evalueringen Det er e

Når jeg kommer rundt og holder oplæg om kulturpolitik og tendenser i tiden, så bruger jeg meget ofte Herning Kommune og det visionære idegrundlaget for det bibliotek de har skabt midt i hovedgaden. MEN det det holder bare ikke i dag, da jeg skal lave oplæg for netop Herning Kommune. De skal igang med en ny samlet kulturpolitik, og de kender jo deres egen vision, men vil gerne videre. De er netop bevidste om den synergi og opbakning fra erhvervslivet der opstod ved at lade biblioteket rykke ind midt i den skrantende del af gågaden. At flytte det ellers velfungerende hovedbibliotek fra industriområdet til bymidten, den langt mest besøgte kulturinstitution med 300.000 årlige besøg og den begejstring, der opstod da det nye bibliotek midi i byen og øgede omsætningen, så de nu har ½ mio besøg om året. Noget om det omkringliggende handelsliv nyder god af og stadig flere borgere bruger. Se mere  New York i Herning Den lokale begejstring skyldes selvfølgelig ikke kun at der er kommet øge