Biblioteksdebat

I dag har regeringen fremlagt deres arbejdsprogram "DANMARK 2020". De nævner ikke biblioteker og det er måske kun forventeligt i et overordnet regeringsprogram, men de 24 gange ordet kultur er nævnt, er det stort set kun i tilbageskuende termer. Kultur er nævnt i sammenhænge med tidligere tiltag som f.eks. kulturkanon eller f.eks. ”Der skal være gode muligheder for at møde kulturen i kraft af et mangfoldigt kulturudbud. Og vi vil holde fast i og sikre bevarelsen af vores kulturarv”. Det er jo et fint mål, men intet fremadrettet i forhold til hvilke tiltag der skal til for at opnå dette. Dog er man opmærksom på hvilken rolle kultur kan spille i forhold til integration. F.eks. nævnes ” desuden styrke undervisningen i kultur og samfundsforhold for voksne nyankomne udlændinge for at forbedre den enkeltes muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet.” Det er et rigtig godt mål og i den forbindelse spiller bibliotekerne et stor og aktiv rolle. Men alt i alt er det skuffende at

Det er hvad rigtig mange, herunder også bibliotekerne udtrykker til den nye kulturminister Per Stig Møller. Netop bibliotekerne spiller en afgørende rolle i udformningen af den fremtidige kulturpolitik, samt for hvordan bibliotekerne aktivt skal være med til at udvikle fremtidens vidensamfund. Han er også allerede kommet med en lille definition på det svære begreb KULTUR »Min egen definition af kultur er, når man gør mere end fornødent for at løse sin opgave. Ikke bare laver en stenøkse, men også dekorerer den. Ikke bare har en stenhule, men også laver malerier. Ikke bare er nomade, men også skaber fortællinger« Per Stig Møller, kulturminister Den tidligere kulturminister, Carina Christensen, har brugt meget energi på at rose bibliotekerne for omstillingsparathed og strukturtilpasning, men hun nåede aldrig at komme med klare visioner for bibliotekernes fremtidige rolle. Sidste år nedsatte hun et udvalg, der skulle komme med bud på "folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet"

I Danmarks Biblioteksforenings blad Danmarks Biblioteker har formanden Vagn Ytte Larsen skrevet om hvorfor det er nødvendigt at vi sætter politisk fokus på digitalisering af den danske kulturarv. Det er også et emne der fylder rigtig meget for bibliotekesforeningen, og som burde have større opmærksomhed i den offentlige debat. Det handeler om vores fælles identitet. Derfor sætter vi også yderligere fokus på sagen bl.a. på vores kommende årsmøde 25.-26. marts i Esbjerg, hvor temaet er Bibliotekerne er meget mere end Google . Mange har gennem årene spået, at bibliotekerne på sigt var alvorligt truet af Google, men historien har vist, at bibliotekets kompetencer stadig er i høj kurs, når borgerne skal finde de rette informationer og have sorteret internetsamfundets mylder af oplysninger, sådan som også DBs Gallup-undersøgelse i sommer viste. Men bibliotekerne er også Google, og bibliotekerne skal derfor leve i et aktivt samspil med denne store internetgigant. Aktuelt er der i Danmark deb

Information har hver lørdag en klumme, hvor de stiller spørgsmål af karakteren "Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?" til kulturpersonligheder. Denne uge var det Lone Scherfig der blev udsat for spørgsmålet. Det synes jeg hun har nogle interessante betragtninger over: »Bare mange, ikke nogle bestemte. Det første man ser i Skotland, når man er kommet sig over, at folk rent faktisk går med ternet tøj, er, at så mange sidder og læser bøger i de offentlige transportmidler. Fokuserede, optagede. Min mormor var bibliotekar, og jeg elsker biblioteker og boghandler. Det første tv-spil, jeg skrev og instruerede, Margrethes Elsker, foregik på et bibliotek. Jeg var grædefærdig, da vi skulle rive dekorationen fra Wilbur Begår Selvmord ned, en kæmpe boghandel med 50.000 bøger, som stod opbygget i Zentropas studie. I Taiwan, som er det land i verden, hvor folk er højest uddannet, er boghandler steder, hvor man kan finde en kæreste. Der er små blindgyder i reolsystemerne, så der

Sådan skrev Styrelsen for bibliotek og medier i dag. Det har det ret i og de har så også lagt en rapport ud på deres site, der underbygger denne pointe. I deres omtale siger de bla. at forskningssektoren er under forandring. I disse år opstår der nye måder at forske på. Forskerne arbejder i højere grad end før tværfagligt og i teams, kommunikerer deres viden ud og anvender nye teknologier i deres arbejde. Forskning var oprindeligt organiseret omkring biblioteket. Det er den ikke længere. Betyder det så, at bibliotekerne har udspillet deres rolle i at understøtte forskningen, nu hvor Internettet siges at have gjort al viden tilgængelig? NEJ der forholder sig tværtimod lige omvendt. Internettet har skabt nye roller og muligheder for bibliotekerne, der nu som en aktiv medspiller til bl.a. at understøtte forskningsprocessen og formidle forskningen i en hidtil uset grad. Hans Siggaard Jensen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har lavet rapport om emnet og opstiller en rækk

og to sider af samme sag På det seneste har der været debat om folkeoplysningens forhold til bibliotekerne. Nogle få har ligefrem talt om konkurrenceforvridning, da bibliotekernes læringstilbud ofte er gratis. Som jeg oplever det er den generelle opfattelse dog, at de to tilbud supplerer hinanden. Mange starter deres uformelle læringsforløb på biblioteker og fortsætter i det mere formelle voksenundervisningstilbud hos folkeoplysningsforbundene. Derfor er de to tilbud hinandens forudsætning og to sider af samme sag, hvilket også var udgangspunktet da Danmarks Biblioteksforening (DB) og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) formulerede en fælles opfordring til de to ministerielle udvalg der PT arbejder med Folkebiblioteker og Folkeoplysning. De to foreninger opfordrer til, at der lokalt udarbejdes fælles udviklingsplaner for at sikre dialog mellem områderne. Vi sendte også opfordringen til Kommunernes Landsforening da deres bestyrelse den 10. januar opfordrede kommunerne til at være opmærks

I'm at a Nordic conference on libraries and copyright in Oslo Yesterday we discussed a paper about “The digital library” by Harald von Hielmcrone, He’s main point was, that the long-term consequence of the present legislation in combination with the technological developments and commercial decisions made by the libraries is that the library as a basic public infrastructure is in danger of disappearing, and will be substituted by private content providers. If the present development is allowed to continue, publishers will provide for new, in-copyright content, and Google will take care of the rest. Leaving the basic library infrastructure to commercial interests will endanger the long term, preservation of and access to our literary heritage. In a commercial setting, there will be no guarantee that published works will continue to be available to the public. On the contrary, there are good reasons to expect that they will disappear when the commercial potentials of the works are ex

Kommunernes Landsforening har lavet et udkast til en fælleskommunal vision for borgerservice. Det er spændende hvordan man udvikler borgerservicen i de kommende år og ikke mindst hvordan vi udvikler de digitale selvbetjeningsløsninger. Et af de store spørgsmål er så hvordan vi får borgerne til at blive mere selvbetjente og at de samtidig opleve det som en serviceforbedring. Det er nogle af de aspekter Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen har snakket om. Bla. i vores fælles projekt om borgerservice og biblioteker, det kan du se mere om her I dag har vi skrevet til Kommunernes Landsforening med udgangspunkt i..... Bedre service Udgangspunktet for bibliotekernes arbejde med borgerservice er at skabe en bedre service set fra borgerperspektiv. Det opleves allerede nu mange steder, hvor bibliotekerne og borgerservicecentrene samarbejder om at løse borgernes behov for at kontakt med det offentlige. Opgaverne dækker bredt: Fra flytteanmeldelser og nye sygesikringsbeviser ove

I en klumme i Politiken den 7. januar 2010 begræder Rune Engelbrecht, at bibliotekerne køber færre bøger end tidligere. Han gengiver selv at den centrale årsag til det faldende bogindkøb, er de kommunale budgetter, som igennem en del år er blevet reduceret mærkbart. Fra Danmarks Biblioteksforening har formanden Vagn Ytte Larsen reargeret over for Politiken, (bragt i dag den 13. januar) og på Rune Engelbrecht blog har der været flittig debat. I kommentagen skrives bla.: Danmarks Biblioteksforening finder, at det er en meget kedelig udvikling, at politikerne skære ned, som Engelbrecht påpeger, men han rammer forkert, når han mener at bibliotekerne svigter bogen i denne nye økonomiske situation. Biblioteksloven pålægger bibliotekerne at stille et opdateret digitale tilbud til rådighed for borgerne ved siden af de fysiske bøger, og denne opgave løser bibliotekerne faktisk rigtig flot, trods de begrænsede midler. De årlige statistikker fra Styrelsen for Bibliotek og Medier bekræfter desuden

Distributionen af bøger bliver stadig mere teknologisk med e-bogen som seneste skud på stammen. Men forfatternes produktivitet flytter sig ikke tilsvarende. Hvad betyder den teknologiske udvikling for forfatternes økonomi? Alt det kan man læse en meget spændende artikel om i dag på http://sperlingske.blogs.business.dk Forfatteren bag Joachim Sperling slutter med at foreslå at vi skal have en levevilkårsundersøgelse for forfattere og forlag nu – den burde de store forlag selv sponsorere – det er trods alt deres produktionsapparat og deres egen overlevelse, der er på spil. Med den i hånden kan vi så tage stilling til, om de offentlige midler, der trods alt tilgår vores forfattere, fordeles rigtigt. Men læs selv hele artiklen

Information gør det igen. På lederplads beskriver Signe Rugholdt Carlsen hvilke udfordringer det moderne bibliotek står over for. Med udgangspunkt i hendes leder synes jeg vi ret præcist udfordringerne. På et punkt tager hun i sin ellers velargumenterede leder fejl. Hun skriver "DEN ELEKTRONISKE E-BOG vinder med hastige skridt frem på biblioteksmarkedet. Bøger kan efterhånden købes for en slik på nettet og i supermarkedet. Man googler, hvis man har brug for viden, downloader hvis man har brug for musik og film og ofrer gerne en hundredlap, hvis man vil læse den krimi, alle taler om. Flertallet af besøgende på biblioteket kommer ikke længere for at låne materialer. Med andre ord nærmer fremtiden sig med hastige skridt for landets folkebiblioteker, nu hvor digitaliseringen for alvor er trådt i kraft. Bibliotekets oprindelige mission – at give borgerne adgang til information og materiale – er mere eller mindre overflødig i dag og sikkert også i fremtiden." Hun har afgjort ikke

Informations Signe Rugholt Carlsen har i dag begået en flot artikel, der skildre hvilke udfordringer bibliotekerne står over for i informationssamfundet. Artiklen beskriver bl.a. hvordan "det moderne bibliotek" skal redefinere sig selv. Det skal være en større oplevelse af gå på biblioteket, og det ser man ved et øget fokus på formidling og bibliotekets arkitektur, som skal være lækker Når information ikke længere er en mangelvare, må bibliotekerne skifte fokus til at hjælpe lånerne med at anvende strømmen af information, påpeger Kirsten Drotner: »Bibliotekernes rolle bliver at omskabe information til viden. Derfor bliver bibliotekerne nødt til at redefinere sig selv.« Således skal biblioteker ej heller være et arkiv med bøger, men et kulturelt ressourcecenter, der både tilbyder borgerne oplevelse, kommunikation og information, pointerer hun. Men læs den selv i Information