Biblioteksdebat

Hård teknologi - blød velfærd skriver om

2012-01-29T11:10:00.003+01:00

Bjarne Corydon finansminister (S) og Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister (R) skriver idag Kronik i JP under overskriften
Hård teknologi - blød velfærd. Den handler om at digitalisering beviseligt er et stærkt værktøj, der frigør ressourcer til bedre kernevelfærd, men også moderniserer og forbedrer den offentlige service. Borgerne kan betjene sig selv på internettet, så fra 2014 er det slut med breve fra det offentlige med postbuddet.

De er så tilsyneladende også godt klar over at det ikke sker af sig selv, og at der skal noget særligt til, hvis vi skal sikre alle har en chance for at begå sig i det digitale samfund. Håber så også at der bliver sat ressourcer af til at vi kan skabe rammerne for at hjælpe dem, der har hjælp behov i det digitale samfund.

Men jeg synes det er dejligt at at de er klar over at bibliotekerne er nøglen til at få hele digitaliseringsstrategien til at lykkedes. "De offentlige myndigheder vil også arbejde målrettet med brugervenligheden i de digitale selvbetjeningsløsninger, så de vil blive stadig nemmere at bruge.

Derudover vil der på biblioteket eller i borgerservicecentret være særlige computere, der er stillet op, så borgeren sammen med en medarbejder stille og roligt bliver hjulpet igennem de digitale selvbetjeningsløsninger, så de, der ikke er trygge eller fortrolige med it, kan få den fornødne hjæp"

ACTA internettets nye grundlov - krænkelse af privatlivet og ytringsfriheden for millioner af internetbrugere?

2012-01-28T16:50:00.004+01:00

Danmark underskrev torsdag en omdiskuteret antipirattraktat. ACTA-aftalen skal beskytte mod ophavsretskrænkelser, men anses af eksperter for begyndelsen til enden på det åbne og frie internet. I Danmark nedtoner handelsministeren konsekvenserne af loven og medierne i Danmark vælger stort set ikke at skrive om det der kan få store konsekvenser for ytringsfrihenden.

Jeg har tidligere skrevet om det på Er der censur forslag på vej i EU? og om læs mere udførligt om ACTA her

Information har en artikel, hvor de beskriver at aftalen, der også er blevet kaldt internettets nye grundlov, har blandt andet til hensigt at sikre virksomheder mod netpirateri, men ifølge kritikere indebærer traktaten samtidig en krænkelse af privatlivet og ytringsfriheden for millioner af internetbrugere.

Konkret frygter kritikerne, at ACTA, der er kort for Anti-Counterfeiting Trade Agreement (handelsaftale for bekæmpelse af forfalskning), vil medføre vidtgående restriktioner på brugen af materiale på nettet og tvinge internetudbydere til at udlevere personfølsomme oplysninger til myndigheder og copyright-havere.

Aftalen bliver desuden kritiseret for manglende åbenhed, fordi den er blevet til uden om de mange multilaterale organisationer — som eksempelvis World Trade Organization — og hastet igennem via hemmelige forhandlinger, som pressen kun drypvis har fået kendskab til gennem utilsigtede læk. Ifølge den nu afgåede EU-rapportør Kader Arif har processen været lige dele udemokratisk lyssky og præget af hemmelighedskræmmeri.

Læs hele Informations artikel

If you want to stop this, then sign this petition, it will be going to the EU Parliament in protest of ACTA:http://www.avaaz.org/en/eu_save_the_internet_spread/

Er det digitale Danmark lig med det arrogante Danmark?

2012-01-28T16:00:00.000+01:00

På mandag holder Ældresagen konference om digitalisering under overskriften Danmark går online - er der plads til alle?

Det fik mig til at tænke på spørgsmålet Er det digitale Danmark lig med det arrogante Danmark? som var spørgsmålet for en debatudsendelse på DR2 istarten af november 2011, hvor de tog udgangspunkt i de 400.000 ældre, somhægtes af udviklingen, når det offentlige digitaliserer.

Generelt i dagspressen er der masser af artikler om, at nu må vi holde igen meddigitaliseringen, fordi der er nogle der ikke kan bruge løsningerne, f.eks.skrev Politiken Bjørn Bredal ”Det digitale klassesamfund udelukker de gamle ogde IT-løse”, og samtidig kræver Ældresagen papirløsninger og ansigt-til-ansigthjælp i borgerservice i mange år frem. Desværre er der ikke så mange derdebatterer hvordan vi så hjælper de som blive udelukket.

Debatten har flammet lige siden den forrigeregering sammen med KL og Danske Regioner kom med oplæg til ”Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi” der slog fast, at al kommunikation mellemden enkelte borger og det offentlige skal ske digitalt fra 2015.

Stop verden, jeg vil af

Der er ingen tvivl om, at en øget digitaliseringmedfører mange udfordringer, specielt for alle dem der i dag ikke er på nettet,og også for den endnu større gruppe, der ikke kan finde ud af at bruge alle denye digitale services. Men at svaret skulle være, at man må stoppedigitaliseringen, svarer til at sige ’stop verden, jeg vil af’.

Der er nemlig også mange åbenlyse fordele ved digitaliseringen. Den effekt somstår tydeligst for politikerne er en milliardstor rationaliseringsgevinst.Grebet an på den rigtige måde vil det også føre til en markant bedre servicefor borgeren. Men det kræver selvfølgelig brugervenlige løsninger, og enbefolkning med de rette kompetencer til at bruge løsningerne. Desværre kniberdet med begge dele.

Netbank er en SKAT

Der findes mange gode eksempler på, at det kanlykkes at lave bedre service gennem digitalisering. Netbankerne har i mange årtiltrukket stadig flere brugere, fordi vi kan gå i den virtuelle bank lige nårdet passer os. SKAT er et andet eksempel på en indsats, der har fået et flertalaf borgerne til at bruge en digital løsning. Men begge løsninger har dog ogsåsvagheder, nemlig at ikke alle kan finde ud af at bruge dem, og at man skalbruge NEMid og det er ikke lige nemt for alle.

Recepter på medicin også blevet digitaliseret, så lægen kan udskrive recepten,og apoteket kan finde den, når borgeren bruger sit sygesikringskort. En løsningsom alle kan håndtere, når de står på apoteket, fordi transaktionen foregårdigitalt mellem læge og apotek, mens brugeren bare skal registreres via kortet.

Bibliotekerne er et andet eksempel på en strategider er lykkedes. Bibliotek.dk er en database der indeholder alt det, der findespå de danske offentlige biblioteker. På bibliotek.dk kan man bestille bøger,musik, film, artikler, lydbøger m.m. og så kan man hente det på det lokalebibliotek. En kombination af en digital løsning og et fysisk materiale, somefterspørges af borgerne.

Bibliotek.dk blev etableret helt tilbage i år2000 som et samarbejde mellem alle biblioteker i landet, staten og detmellemkommunale selskab DBC.

Jeg kan ikke lade være at tænke på, hvordan detmon var gået med de elektroniske patientjournaler, hvis man havde valgt enlignende organisering af denne opgave, nemlig at sætte brugeren i centrum oglave en fælles national løsning byggende på fælles standarder. En løsningsom bliver bakket op af alle de involverede parter og en betalingsmodel, hvorde enkelte deltagere finansierer løsningen i et forpligtende fællesskab, hvoralle er med.

De fleste biblioteker har i dagselvbetjeningsløsninger, som betyder at man selv finder det materiale man villåne og så kan man via sit sygesikringsbevis bruge udlånsautomater påbiblioteket.

Borgerne kan altså sidde derhjemme og udvælge detmateriale de vil låne, derefter gå på biblioteket og selv logge ind og lånematerialet helt uden brug af personale. Det er der mange, som synes er godservice fordi det er nemt, fordi det er tilgængeligt 24/7 og har en intuitivbrugerflade.

Bibliotek.dk startede en strategisk satsning i de offentligebiblioteker, der skabte forudsætningen for alle de løsninger som kombinerer defysiske materialer, rummet og den digitale løsning som har udvikletselvbetjeningsløsninger.

Det er også forudsætning for den seneste satsningfor folkebibliotekerne, det man kalder ”Åbne Biblioteker” hvor bibliotekernemange steder har valgt at holde åbent langt ud over den traditionelleåbningstid, hvor der ellers er personale til stede. Borgeren lukker altså sigselv ind på biblioteket via sygesikringsbeviset, bruger rummet, computerneeller låner de materialer de har brug for og borgerne gør det helt selv. Numangler der kun en samlet model for, hvordan man også kan låne alle de digitalematerialer via Internettet, for borgerne i alle kommuner.

Det skal være nemt

Det kræver en fælles strategi og en massivsatsning at få brugerne gjort selvhjulpne. Ud over at der er en masse teknik,der skal fungere, lige fra chip i bøgerne, fælles databaser og ITinfrastruktur, samt brugergrænseflader som er nemme at bruge, så kræver detogså samarbejde og forpligtende fællesskaber, så man på tværs af kommune- oginstitutionsgrænser kan finde fælles standarder og betalingsmodeller. Og istarten også en massiv læringsindsats, så personalet bruger deres ressourcer påat få flyttet borgerne over på de selvbetjente løsninger.

Men det kan betale sig, for det frigørpersonaleressourcer som så kan bruges kerneopgave, nemlig at vejlede borgerne.Personaleressourcer der så igen kan bruges til at hjælpe, vejlede og lære folkat finde det de søger i informationsjunglen og ikke mindst med alle de andreknap så intuitive digitale løsninger som er forudsætningen for at kunne begåsig i videnssamfundet.

Politikerne har så desværre også her valgt atfokusere på rationaliseringsgevinsterne, i stedet for at udnytte det potentialebibliotekerne har som indgang til samfundet og det at lære at bruge alle dedigitale løsninger.

Bibliotekerne er den kulturinstitution, der er skåret mest økonomisk, på trodsaf at borgerne strømmer til. Alene i 2010 var der 36 millioner der gik ind afdørene til landets folkebiblioteker, så det den mest besøgte institution ilandet.

Udfordringerne

Danmarks har en kæmpe udfordring i at skabe etsamarbejde mellem de offentlige myndigheder og IT-udviklerne i at få skabtløsninger som er brugervenlige og intuitive at bruge, når vi vil forfølgerationaliseringen og serviceforbedringen i at skabe et Digitalt Danmark, hvorden offentlige service er i front.

Den største udfordring er dog nok at få alleborgerne med i Det digitale Danmark. I dag, at der er mere end 500.000, derikke har adgang til internet i hjemmet, jf. Danmarks Statistiks undersøgelse afbefolkningens brug af internet – heraf er mere end 400.000 over 65 år. Teknologisk Institutundersøgte i efteråret 2007 borgernes IT-kendskab og konkluderede, at 40 % af danskerneikke har de nødvendige kompetencer til at bruge alle de digitale muligheder.

Bibliotekerne erindgangen til samfundet

I disse år opleverbibliotekerne en stigning i antallet af besøgende. Mange kommer for at lånebøger og andre materialer, men omkring halvdelen kommer på grund af alt muligtandet, bl.a. for at få vejledning i internetbrug, møde andre, opleve kultur,hygge eller for at få hjælp til de mange digitale selvbetjeningsløsninger,altså også en slags borgerservice. F.eks. blev der i 2010 afholdtover 1700 ”Lær mere om it-kurser”

Paradoksalt nokskærer kommunerne ned på bibliotekerne i en tid, hvor der ikke kun er rekordmange der efterspørger dem, men hvor bibliotekerne samfundsmæssigt også erplaceret som den institution der kan sikre visionen om Det Digitale Danmark.

Derer simpelthen brug for en institution, som har borgerens tillid, som harmedarbejdere der kan introducere borgeren til den digitale verden og som, ikkemindst, har lang åbningstid og derfor kan hjælpe, når borgerne har brug forhjælpen.

Hvis den digitalesatsning skal give rationaliseringsgevinster og samtidig forbedre servicen forborgerne, så er det helt afgørende at bibliotekerne tænkes med i visionen omDet Digitale Danmark. Bibliotekerne har allerede givet håndslag på at villeløfte opgaven, men det kræver at de aktivt indtænkes idigitaliseringsstrategien og at der er økonomiske midler til at løfte den storelæringsopgave.

Borgernesindgang til samfundet

Bibliotekerne erborgernes lokale indgang til samfundet. Alle kommuner har mindst ét bibliotek.Der er lange åbningstider og et serviceorienteret personale der kan hjælpe folki gang med de ikke altid lige velfungerende digitale tjenester fra kommune ogstat. Bibliotekerne er også institutionen, som har de landsdækkende programmer,der skal lære borgerne at bruge de mange digitale servicetilbud.

Bibliotekerne oplevesaf mange som borgernes indgang til samfundet og det bør spille en afgørenderolle i bestræbelserne på at give borgerne en bedre viden om digitale løsninger.Hvis vi skal have alle med, må vi udvikle den borgernære institutionBIBLIOTEKET.

Det politiske Danmarkkunne vælge at bruge 1/10 af de sparede milliarder ved digitaliseringen til atskabe nye brugervenlige og intuitive systemer og 1/10 i at lære borgerne atbegå sig i det digitale vidensamfund. Gevinsten vil stadig være imilliardklassen - og vi ville få et samfund, hvor alle kan være med. Alt andetville være arrogant!

Er iBooks et alternativ til den fysiske lærebog?

2012-01-26T09:41:00.000+01:00

Apples nye e-bogsbutik iBooks har fået meget omtale på det seneste. De har mange forskellige formater og priser på under 100 kroner for e-lærebøger. Det er en spændende udvikling og det har en vis vægt, da der også er fire af de største amerikanske forlag i ryggen.

Satsningen skal få skoler verden over til at droppe trykte bøger og gå over til iPads. I Danmark er der også lavet flere forsøg med iPads som alternativ til den trykte bog. F.eks. har Oddder Kommune lavet en satsning med iPads til alle. Personligt synes jeg endnu Ipad mangler en del for at kunne være et reelt alternativt til lærebogen på det tekniske plan som f.eks. flash og java, at det er et meget lukket miljø, samt at den i længden trætter at læse lange tekster på fordi den har baggrundslys på skærmen, hvilket rigtige e-bogslæsere ikke har. Men det største problem for at kunne bruge den som alternativ til den trykte lærebog er at der endnu ikke er særlig meget indhold på den pædagogiske front.

Mange andre i gang
Det er megettydeligt, at der er mange andre forsøg i gang - om end ikke mange i samme skalasom i Odder Kommune. Alt lige fraLyshøjskolen i Kolding, der uddeler netbooks til en hel, startendefolkeskoleårgang til forskere og studerende på Ålborg Universitet. Andreeksempler er VUC Sønderborg, som uddeler MacBook pc’er til alle de 2.500 voksnestuderende.

Et af problemerne er måske kløften mellem de digitalt indfødte elever og de digitalt indvandrede lærere, men også til dem er der hjælp at hente KMD education laver ny portal , som giver læreren et samlet overblik over digitale læremidler

Det er så det Appels satsning skal gøre noget ved, og som helt sikkert vil rykke på det engelsksprogede marked. Spørgsmålet er så hvornår det for alvor rykker på det danske marked.

Det analoge og digitale hånd i hånd. Her fra Fra kælder til kvist - Når skolebiblioteket inkluderer

Du kan læse mere om Appels satsning på ExtremeTech, der mener, at iBooks markerer den trykte bogs død. Men jeg tror rygterne om den trykte bogs død er stærkt overdrevne, til gengæld tror jeg der kommer en masse spændende indhold i digitalform og en masse mellemformer, der udfordre vores traditionelle billede af både e-bogen og den trykte bog. Det mest fascinerende ved den udvikling er at det også kan være med til at udvikle læringen.

Skal vi kæmpe for ytringsfrihed...også i Kina?

2012-01-25T12:34:00.000+01:00

Jeg har tidligere skrevet om censur og mangel på ytringsfrihed i Kina. Egentlig er jeg ret forundret over hvorfor vi i den demokratiske verden ikke protesterer meget mere over for den diktatoriske økonomiske supermagt Kina. Men det det er måske det med supermagt, der gør forskellen i forhold til andre steder i verden hvor f.eks. det officielle Danmark godt vil hæve den demokratiske fane.

læs også: Denne blog er enten blevet spist af aliens eller ...

Det får generelt ikke den store opmærksomhed, når den store samhandelspartner Kina forbryder sig mod menneskerettighederne for tiden, hverken blandt politikere eller medier. Men nu sker det igen Kinesisk politi har åbnet ild mod tibetanske demonstranter og dræbt en og såret op mod 30 andre. Hvorfor er det egentlig der ikke er flere der protestere over for et så udemokratisk styre som det kinesiske? Jeg synes vi skal kæmpe for demokrati uanset om det er i mellem eller østen. Se mere her

Andre steder i verden er det åbenbart nemmere. I Politiken siger udviklingsministeren at "Vi skal ikke være tøsedrenge, der bare stikker af" og vil være hård over for den økonomisk miniput Mali. I det afrikanske land har man netop vedtaget en ny familielov, der blandt andet er blevet kaldt »undertrykkende« og »diskriminerende« af diverse nødhjælpsorganisationer.
Loven betyder blandt andet, at familier i Mali med loven i ryggen kan gifte unge kvinder bort allerede som 16-årige, mens mænd kan gifte sig, når de fylder 18.

Hvad mon han siger til den økonomiske supermagt Kina, hvor der nu igen meldes om dræbte under uro i Tibet. Der er ikke mange menneskerettigheder der holdes i Kina. Håber at Udviklingsministeren også over for Kina har samme flotte holdning, og også vil sige "Hvis vi bare stikker af og render væk, hver gang der er brug for en kritisk dialog, så får vi ikke indflydelse, og så får vi ikke skabt forandringer."

Men er det kun lande hvor der ikke er de store økonomiske interesser vi skal gribe ind over for?

I sommer oplevede jeg på American Library Association Annual Conference Rebacca MacKinnon fra Global Voise Online fortælle om hvordan de kinesiske myndigheder censurerende internettet, så kun de oplysninger styrret ville have frem kunne søges. Hun havde et eksempel at hvis man søgte på den kinesiske søgemaskine baidu.com (det kinesiske svar på google) "1989 og Den Himmelske Fredsplads" (Tiananmen Square 1989 demonstration) var der ingen hits.

Jeg har forsøgt mig og det er så ikke helt rigtigt at der ikke kommer hits frem, for noget dukker op, nemlig enkelte officielle kinesiske konklusioner på historien.

F.eks:

Conclusion on Tiananmen Square Disturbance Will Not Change: Tang

   BEIJING, March 6 (Xinhuanet) -- Chinese Foreign Minister Tang Jiaxuan said here Tuesday that the Chinese government's conclusion about the 1989 political disturbance in Beijing will not change.
   He made the remark at a press conference sponsored by the 4th session of the 9th National People's Congress, in session here since Monday.
   He said that the so-called Tiananmen Papers are nothing but fabrications engineered by some people with malicious political motives.
   With regard to the political disturbance in 1989 in Beijing, Tang said, China has made a correct historical conclusion that will not be changed, and that if China had not taken effective measures at that time, there would not have been the good situation of development and stability China is enjoying today.
   Tang said that anybody trying to fabricate stories for ulterior political motives would  be doomed to failure.

Kilde: http://news.xinhuanet.com/english/20010306/381643.

Vi har altså her at gøre med et udemokratisk regime som selv skriver historien efter deres forgodtbefindende. Det er skræmmende og jeg håber at vi i fællesskab kan kæmpe for YTRINGSFRIHEDEN også i Kina, uanset hvor mange økonomiske interesser der er, så er der nogle universelle rettigheder man ikke kan gå på kompromis med, hvis man tror på demokratiet.

Skrap piratlov udskudt efter højlydte protester

2012-01-24T07:31:00.002+01:00

I dag skriver ComputerWorld at en samlet it-branche har med massive protester fået kørt skrap piratlov af sporet.

Jeg har skrevet om sagen i de sidste dage Internettet, ytringsfriheden og autocensur

Idag skriver computerworld så at da Wikipedia i onsdags gik i sort, var det kulminationen på en sjældent set kampagne hvor it-branchens store drenge formentligt for første gang nogensinde havde fundet fælles fodslag.

Anledningen var SOPA - den stærkt omdiskuterede og voldtomme anti-piratlov, som den amerikanske kongres ville have gennemført.

Det lykkes Wikipidia sammen med Google, Reddit, Wired, Twitter, Facebook og mange andre tech-firmaer at rejse så massiv modtand mod SOPA, at loven nu er taget af bordet - udskudt på ubestemt tid.

Udskydelsen gælder både SOPA-forslaget fremsat i Repræsentanternes hus og den næsten identiske søsterlov - PIPA fremsat i Senatet.

PIPA - Protect Intellectual Property Act) skulle have været til afstemning i Senatet i morgen tirsdag. Men Senatet har nu udskudt den afstemning.

Se artiklen her

Internettet, ytringsfriheden og autocensur

2012-01-19T13:44:00.000+01:00

I går var en af den verdensomspændende nyheder at Wikipedia (og en række andre store sites) lukkede i et døgn. Det skete i protest mod en amerikansk lov, der strammer skruen om ophavsrettigheder på internettet under overskriften “Stop Online Piracy Act”. Det handlede om to lovforslag — et fra den amerikanske kongres og et fra senatet. Protesten var rettet mod at konsekvenserne af lovforslagene kunne blive et meget mindre frit internet.

LÆS min blog fra igår: Wikipedia lukker, så biblioteket får travlt

Sigtet med de to næsten identiske lovforslag kan vække forståelse. Det er ønsket om at komme pirateriet på internettet til livs og forsøge at regulere udenlandske sites, der eksempelvis sælger medicin, som ikke er godkendt i USA, til amerikanere. Men man bør altid overveje hvilke metoder man i et demokratisk samfund kan benytte, før der bliver tale om indgreb i ytringsfriheden.

LÆS fra Information idag Internettet som en skrøbelig økologi

I dag, har amerikanske myndigheder ikke mulighed for at blokere for hjemmesider, fra andre lande. På samme måde som danske myndigheder i sin tid var utilfredse med ikke at kunne gribe ind over for ulovlig musik på den russiske side allofmp3.com eller via den svenske thepiratebay.org.

Den gang lykkedes det det de danske myndigheder at få teleselskaberne til at blokere danskernes adgang til de udenlandske sites. En ret dramatisk indgriben.

Det er en lignende tilgang, amerikanerne foreslår — og det er teknisk set samme løsning, som Kina bruger til at begrænse sine borgeres adgang til dele af internettet.

I en global verden er der ikke langt mellem den danske og amerikanske konflikt. Rettighedsindustrien og bedyrer indgrebets nødvendighed, mens teknologiselskaberne og vægrer sig ved rollen som politimand. Da det ikke er muligt for myndighederne direkte at gribe ind over for udenlandske sites, bliver det nemlig de teknologiske mellemmænd, der gøres ansvarlige.

Information anfører at det eksempelvis er "Google, der ikke må inkludere blokerede sites i sine søgeresultater, og betalingssites som PayPal, der ikke må overføre penge til ejerne. Der er ikke mindst et problem for sider med brugergenereret indhold som Facebook eller Wikipedia. De skal i princippet tjekke alt det indhold, deres brugere offentliggør, og slette links til sites på den sorte liste.

De to lovforslag er skruet sammen uden forståelse for internettets arkitektur og rummer i sig kimen til en form for autocensur: Teknologiselskaberne gøres ansvarlige for at fjerne links til blokerede sites, og man må formode, at større selskaber vil beskytte egne interesser og hellere fjerner et link for meget end et for lidt.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte der råbes ’censur’, når myndighederne forsøger at gribe ind over for ulovligheder på internettet, og med hvor stort held teknologiselskaberne har kædet ytringsfrihed sammen med egne økonomiske interesser."

Artiklen slutter med at slå fast at lige så vigtigt som det er at sikre det frie og åbne internet, er det afgørende, at det ikke blive et argument for en fri og ureguleret forretningsmodel for de teknologiske giganter. Internettet er ikke længere et californisk hobbyprojekt, men selve den globale infrastruktur. Det er alt for væsentligt at overlade til markedet.

LÆS fra Information idag Websites demonstrerer mod politisk indgreb

Mickey Mouse kæmper for ikke at blive fanget i nettet. Men den slags patenter og copyright, bremser verden.

2012-01-19T13:12:00.000+01:00

JONLUND skrev den 18. januar et meget meget tankerigt indlæg i Politiken om hvordan patenter kan virke hæmmende for udviklingen.

Han skriver (og jeg har så kopieret hele artiklen, hvilket vel må leve op til hans pointe):

Disney og Google er i totterne på hinanden i disse dage. Kampen handler påoverfladen om et amerikansk lovforslag, der skal forhindre piratvirksomhed pånettet. Men bagved ligger et langt større opgør om ideernes frie bevægelighedog muligheden for at tjene penge på dem.
Disney, Hollywood og musikindustrien står på retten til selv at høstefrugten af deres kreative anstrengelser, mens Google, Facebook og resten afSilicon Valley kæmper for at bevare et frit net, hvor konkurrence og innovationblomstrer.
Men det er meget mere end Anders And og gode søgemaskiner, der er på spil.Der er i hvert fald tre gode grunde til, at emnet – igen – er poppet op.

1. Patent er monopol

Det er verdens bedste brændstof – penge – der fårrettighedsdiskussionen til at leve. Påberåb dig et patent eller din ophavsret,og du får i praksis tildelt et tidsbegrænset monopol. Så kan du sætte prisenhøjt uden at behøve at være alt for nidkær med kvaliteten – for kunderne har joikke andre steder at gå hen.

Den slags beskyttelse er store etablerede selskaber vilde med. Den gør detmuligt i ro og mag at få dækket alle opfindelsesomkostningerne og giversamtidig en god sjat penge oveni.
De små konkurrenter, der gerne vil frem, er mindre glade. Og kunderne fårdårlige produkter til en alt for høj pris. Sådan har det altid været, og selvom systemet har klare svagheder, plejer de store at vinde, men nu er de underpres.

2. Udviklingen går alt for hurtigt

I gamle dage kunne man nok leve med, at udviklingenaf nye opfindelser ofte blev lagt på is i patentperioden. Alting giklangsommere dengang, og selv om for eksempel James Watt, opfinderen afdampmaskinen, med sit patent nok fik udsat den industrielle revolution i 20-30år, var det formentlig kun en enkelt eller to større produktinnovationer, hanblokerede for.

Det er anderledes i dag, hvor udviklingen – hvis ellers den får lov til det– er meget hurtigere. På it-området for eksempel drøner produktudviklingen afsted langs eksponentielt stigende kurver, og produkter med elektronisk indmad –fra fjernsyn over biler til vaskemaskiner – der er 10 år gamle, er dybtforældede. Ophavsret og patenter er her en spændetrøje, der formelig skriger påat blive løsnet.

3. Opfinderen er død

Opfinderen med stort O, der efter års ensomt slid iværkstedet frembringer sin nyskabelse, har alle dage været en illusion. Langtde fleste opfindelser skabes med kraftig inspiration fra andre. James Wattopfandt ikke dampmaskinen ud af ingenting. Hans opfindelse bestod i at tilføjeet separat dampkammer til en ældre model, han var ved at reparere – ligesombrødrene Wright ikke selv opfandt flyvemaskinen, Ford ikke bilen og KirkChristiansen ikke legoklodsen.

I dag er situationen helt ukontrollabel. Med næsten 7 milliarder menneskerpå kloden, en uddannelsesgrad som aldrig før og et internet, hvor alle erforbundet med alle, er inspirationsgraden massiv. Alt, hvad vi tænker, skriver,siger og gør, er allerede 99 procent kendt stof. Det gør ikke bare ophavsret ogpatentsystemer uretfærdige. Det gør dem til en hæmsko i den naturlige socialeudviklingsproces.

Hellig kopiering

De tre spændinger lægger tilsammen et grundlæggendepres på patent- og ophavsretsreglerne verden over. Hver dag byder på nyestresssymptomer. Tag et billede af Den Lille Havfrue og offentliggør det, ogbilledhuggerens efterladte familie kommer efter dig med erstatningskrav. MickeyMouse er Disneys ejendom, og ve den, der copy-paster musens kontrafej uden athave fået lov. Musiksampling og remix er stort set forbudt. Programmer, der vilgøre brug af dobbeltklik, skal have særlig tilladelse. Afgrøder, der erfremelsket af bønder gennem tusinder af år, gøres til privat ejendom. Oglivsvigtig medicin priser sig selv ud af de fattige lande for at holdeprofitten i det rige Vesten.

Et af de mere kuriøse udslag af hele denne ubalance finder du i Sverige,hvor myndighederne i forrige uge officielt godkendte 'kopimisterne' somtrossamfund. Information er hellig, siger de, og copy-paste er det nyesakramente. I det hele taget er svenskerne langt fremme på området og råder blandtandet også over Piratpartiet, der er valgt i EU-parlamentet på et program omsærlig fri fildeling. Ligesom det tyske Piratparti i efteråret nåede 9 procentaf stemmerne ved valget til delstatsparlamentet i Berlin.
Selv om det lyder af drengestreger og anarkisme, har piratpolitikernefaktisk flere tankevækkende forslag. Fra den svenske fløj lyder det foreksempel sådan: Afskaf patenter på medicin, og lad i stedet staten betalemedicinalfirmaerne direkte med skattekroner. Det er en rigtig god forretning,for kopimedicin er typisk 70 procent billigere end den ægte vare, mensmedicinalfirmaerne 'kun' bruger omkring 15 procent på forskning og udvikling.
Når patentsovepuden er væk, vil der også her blive sat endnu mere pres påmedicinalfirmaerne for at opfinde nyt, lyder argumentet. Og så har forslagetendda en behagelig bivirkning: at folk i den tredje verden også får råd til atblive raske.

EU-kommissionen på vagt

Den svenske løsning er ganske givet ikke særligligetil, men problemfeltet er også komplekst. For eksempel er det ikke kunGoogle & Co., der ikke kan lide den nye amerikanske antipiratlov.

Også EU-kommissionen står på bagbenene. Den ser nemlig i forslaget enselvbestaltet amerikansk politimand med ret til at lukke også europæiske sitesefter forgodtbefindende. Det er bare en anden historie.

Konference: Bibliotekernes relation til brugerne

2012-01-18T20:24:00.000+01:00

Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning holder den 19. januar konference om Bibliotekernes relation til brugerne.

Jeg skal holde oplæg om "Borgere, brugere og biblioteket – i det store perspektiv"

Det overordnede tema er:
Bibliotekernes forhold til brugerne er komplekst og rollerne mangeartet. Det dokumenteres bl.a. i ny undersøgelse blandt bibliotekscheferne. Bibliotekernes forhold til brugerne minder nogle gange meget om en forretnings forhold til sine kunder, fordi biblioteket bestræber sig på at imødekomme en efterspørgsel efter ydelser og materialer, andre gange ses brugeren i højere grad som en kulturforbruger, der søger oplevelser, inspiration, kulturelle input og formidling og atter andre gange i højere grad som medborger, der søger oplysning, information, vejledning, dannelse og uddannelse.

Formål:
Konferencens formål er at formidle nye undersøgelsesresultater om bibliotekerne og forholdet til brugerne samt sætte scene for perspektivering og inspiration til biblioteksstrategisk udvikling. Undersøgelserne er kvantitative undersøgelser blandt brugere og borgere og blandt bibliotekschefer samt en antropologisk undersøgelse i biblioteksrummet og blandt personale og brugere.

I mit indlæg tager jeg et historisk udgangspunkt og stiller spørgsmål som: Hvordan kunne det gå sådan? -og hvad skal vi så nu?

Se mine PowerPoint:

Borgere brugere og biblioteket – i det store perspektiv moss bjere

View more presentations from Michel Steen-Hansen.

Wikipedia lukker, så biblioteket får travlt

2012-01-18T11:01:00.002+01:00

Verdens største onlineleksikon, Wikipedia, lukker...i hvert fald i et døgn. Det sker i protest mod en amerikansk lov, der strammer skruen om ophavsrettigheder på internettet under overskriften “Stop Online Piracy Act”.

Selvom det er et amerikansk lovforslag bør vi have opmærksomhed på hvad det sker. Vi skal have fokus på alt der kan begrænse ytringsfriheden. Det betyder ikke at man skal afskaffe enhver form for ophavsret, men vi skal holde fokus på hvordan vi forvalter ytringsfriheden som det vigtigste element i den demokratiske verden.

I sag ser den engelelsksprogende udgave af Wikipedia sådan ud:

http://en.wikipedia.org/wiki/Main_Page

De stiller det meget relevante spørgsmål: Forestil dig en verden uden fri adgang til viden?

Bibliotekerne verden over kæmper dagligt for at sikre der er fri og lige adgang til al information.

Jeg forestille mig derfor at bibliotekerne har rigtig travlt i dag, for mange af de millioner som dagligt bruger wiki vil sikkert opsøge bibliotekerne når de ser denne startside.

På Ritzau kan man læse at Jimmy Wales, som har grundlagt Wikipedia, for et par dage siden advarede om aktionen på sin Twitterprofil:

- Advarsel til studerende! Lav jeres lektier tidligt. Wikipedia protesterer mod dårlig lov på onsdag, skriver han.

I stedet for den normale Wikipedia-side, som trækker 25 millioner besøgende dagligt, vil man onsdag se nærmere instruktioner til, hvordan man kommer i kontakt med lokale medlemmer af USA’s kongres.

Senere på dagen kunne man så i BT læse at USAs præsident, Barack Obama, vil ifølge netudgaven at det amerikanske erhvervsmagasin Forbes ikke medvirke til en lov, der vil indskrænke amerikanske websites’ muligheder for linke til potentielle pirat-websites.

Forslaget er stillet i Kongressen på vegne af film- og medieindustrien med mogulen Rupert Murdoch i spidsen og har udløst skarpe protester samt ikke mindst skabt sorte huller i nettet i det næste døgn. Det kan bl.a. opleves på den amerikanske udgave af internetleksikonet Wikipedia, som onsdag optræder med sort skærm og en tekst, der forklarer baggrunden for den midlertidige lukning.

I følge b.dk har forslaget til hensigt at dæmme op for pirateri på nettet - og giver de amerikanske myndigheder og rettighedshavere en række vidtgående beføjelser.

Det omfatter blandt andet retten til at blokere for amerikanernes adgang til udenlandske tjenester, hvis altså blot de udenlandske tjenester er under mistanke for at deltage i pirateri.

Ifølge forslaget skal søgemaskiner også kunne tvinges til at fjerne links til de mistænkte tjenester.

Forslaget, der forkortet kaldes SOPA (Stop Online Piracy Act), menes dog ikke at have store chancer for at blive virkelighed. Præsident Obama har for ganske nylig meddelt, at han ikke kan støtte forslaget og med den afvisning er det svært at se, at det har nogen fremtid.

Eller som Forbes skriver:

-SOPA has been killed for now

Hvad blev der af den ambitiøse stat? | information.dk

2012-01-17T08:55:00.001+01:00

Hvad blev der af den ambitiøse stat? | information.dk

Er det ikke alle menneskers ret at kunne blive klogere, at kunne møde viden med et åbent sind og at kunne blive dannede og tænkende mennesker? Jo det synes jeg Information har ret i, når de i dag lægger kronik plads til at Ida Wentzel Winther er lektor, ph.d., ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Århus Universitet Steen Nepper Larsen er lektor ved Gnosis sind og tænkning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet skriver om hvordan man kan udvikle med kultur og uddannelse, hvis man har det rette ambitioner.

Læs det selv Hvad blev der af den ambitiøse stat? | information.dk

De afslutter med en interessant pointe.

Decentreringskunst, tak

Socialdemokratiet og venstrefløjen bør selvfølgelig være optaget af at arbejde for, at befolkningens brede lag får bedre livs- og arbejdsbetingelser og en større del af den økonomiske kage. Det er meget uheldigt, at millionær- og bankskatten ikke er blevet til noget og en skandale, at mange transnationale firmaer ikke betaler skat her i landet. Men selv med alt dette in mente er der ingen verdens grund til ikke også at tale om at vække og stimulere smagen for tænkning, dømmekraft, viden, kunst og dannelse.

Ifølge den tyske filosof Peter Sloterdijk er mennesket ’dømt til’ at øve sig igennem hele livet, samtidig med at det har mulighed for at udforske, hvad det ikke selv har skabt eller fundet på. Beundringsøvelser er principielt integrerede dele af menneskets livslange anden fødsel. Men for at de kan blive virkeliggjorte, kræves der i det mindste et lille hop til siden — en forskydning af opmærksomheden ud over ens eget centrum og væk fra mange af de umiddelbare interesser og præferencer, man plejer at forfølge.

Denne decentreringskunst kan også kaldes for midtpunktforskydning, og dens viltre følgesvend er den begavede selvkritik, der også kan bringes til at stå i ledtog med en nysgerrig sprog- og samfundskritik.

Vores samtid savner kort sagt radikale og troværdige bud på, hvordan visionære tanker i det 20. århundreds uddannelses- og kulturpolitik kan gentænkes og praktiseres på det 21. århundreds præmisser. Det gælder om hverken at leve eller at tænke under niveauet.

Du kan få alt digitalt på bibliotekerne

2012-01-12T12:59:00.000+01:00

Verden bliver stadig mere digital og vi bruger alle sammen mere tid på at opleve digitalt. Bibliotekerne har længe arbejdet med at give alle gratis og nem adgang til de digitale materialer, fordi vi tror på at verden bliver klogere af at vi har fri og lige adgang til. Der er rigtig mange digitale tilbud fra bibliotekerne, og mens vi venter på en samlet løsning i Danskernes Digitale Bibliotek, kan vi jo reklamere for det vi faktisk har.

Jeg har samlet nogle film om alle de forskellige materialer du kan låne digitalt på bibliotekerne (men indrømmet, bibliotekerne er bedre til at lave funktionelle løsninger end til at lave reklamefilm ;-)

Jeg håber bibliotekerne vil arbejde aktivt, med at få lavet meget mere markedsføringmateriale om alle de fantastiske tilbud og del det med Danmarks Biblioteksforening db.dk, så videreformidler vi det :

E-bøger via eReolen.dk

Musik via bibzoom.dk

Film på filmstriben.dk

Lydbøger via Netlydbog.dk

Hvis du har spørgsmål via Biblioteksvagten.dk

Søg i bibliotek.dk

Om litteratur via litteratursiden.dk

eReolen og forfatterafgiften

2012-01-11T08:50:00.000+01:00

Berlingske havde den 6. januaren lidt pudsig artikel om bibliotekernes nye successatsning eReolen under overskriften En risikabel succes

Artiklen beskriver meget godt hvordan biblioteker og forlag ergået sammen om eReolen dk, som tilbyder gratis lån af e-bøger på nettet tilalle borgere i landet. Men det kan godt blive en dyr fornøjelse.

Trykte biblioteksbøgerafregnes pr. indkøbt eksemplar til forlag og kunstnere, uanset om bogen udlåneseller ej. E-bøgerne afregner pr. udlån, uanset antallet af titler, der står ieReolen.
Biblioteksafgiften, som er en kunststøtte til forfatterne, illustratorerne ogoversætterne og deres arvinger , beregnes også efter antal eksemplarer, uansetudlån.

Til sidst i artiklen fokuserer de på at det kan være en økonomisk udfordring for bibliotekerne med den nye service. Men her overrasker de, for fokus er ikke på at det i eReolens model koster bibliotekerne 18,50 kr. hver gang en borger "låner" en e-bog, istedet mener Berlingske at

"En massiv omlægning tile-bøger giver en økonomisk udfordring for bibliotekerne, som vil tabe denindtægt, de får gennem gebyrer på for sent afleveret materiale." Det synes jeg vi skal sige er et overgangs problem, da den eneste årsag til bibliotekerne tager afgift for forsent afleverede materialer er for at få lånerne til at aflevere til tiden. (det kan så godt være indtægten af politikerne er indregnet i bibliotekernes budget, men....)

Politikens kronik den 20. december 2011, har så en helt anden tilgang til den økonomiske udfordring for bibliotekerne hvor Jan Kjær, tegner, forfatter og formand for Danske Tegneserieskabere. skriver

Forfattere kan tømmebibliotekernes pengekasser

Han mener at en nye-bogsaftale som er indgået mellem to forfatterforeninger og forlag giverforfatterne mulighed for at tømme bibliotekernes pengekasser ved at låne deresegne e-bøger. Han kritiserer de aftaler, der er indgået mellem Gyldendal og deto forfatterforeninger og mener at de ikke er bindende, men blot vejledende.

Han menerat man bør oprette en separat statslig e-bogsafgift, der ikke er styk baseretsom den nuværende aftale, og som ikke går til forlagene, men i stedet går somkulturstøtte til forfatterne nøjagtig som biblioteksafgiften på papirbøger, men læs selv hans interessante overvejelser http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1484653/forfattere-kan-toemme-bibliotekernes-pengekasser/

Biblioteker skal vise sig frem

2012-01-10T11:16:00.000+01:00

Websitet "Den offentlige sektor" har en række blogs om aktuelle emner. Den ene handler om biblioteker, sidste år skrev jeg, som du kan læse herunder, en stafet som jeg sendte videre til formanden for forskningsbiblioteksforeningen Michael Cotta-Schønberg-------------Bibliotekerne må samarbejde endnu mere for at vise borgere og beslutningstagere, at biblioteket rent faktisk er vejen til viden og information. Alternativet er, at Internettet fremover står som adgangen til viden selvom det er bibliotekerne, der leverer, skriver direktør Michel Steen-Hansen i Biblioteksstafetten.

Jeg tror fremtidens kunder i biblioteket vil få en udvidet service, hvad enten de handler i folkebiblioteket, skolebiblioteket, udannnelsesbiblioteket eller forskningsbiblioteket – og de vil sikkert slet ikke opdage det er biblioteket de bruger.
Her i efteråret var jeg til konference med en forsker som i sit oplæg sagde.

”Mine studerende bruger ikke bøger, men tidsskrifter og artikler, og det går de ikke på biblioteket efter, men henter på internettet”

Det har han helt ret i, han ved bare ikke, at det faktisk er biblioteket, der sørger for at de studerende kan få adgang til de digitale artikler og tidsskrifter. Det kan godt være de henter det over Internettet og at de kan få adgang hjemmefra.

Er det et problem at kunderne ikke ved at det er biblioteket de bruger, når bare de får adgang til viden?

Uden biblioteker ingen adgang til de digitale materialer

Bibliotekerne er ikke gode til at fortælle, at det er biblioteket som sørger for både den digitale infrastruktur og betaler for adgangen.

En biblioteksrolle som vil blive kraftigt udvidet i de kommende år, både for Folkebiblioteker og Skolebiblioteker i forlængelse af digitaliseringen og at stadig flere lærermidler bliver digitale. Derfor bør vi øge samarbejdet med forskningsbibliotekerne, som er forud på området med distribution af digitale materialer.

Forskningsbibliotekerne har udviklet fantastiske redskaber iDEFF (Det Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek). Vi bør bygge på deres erfaringer og bygge Danskernes Digitale Bibliotek helt på tværs af sektorerne i SAMARBEJDE

De der bestemmer skal vide at uden biblioteker, ingen adgang

Når brugerne ikke ved, at de bruger biblioteket til at få deres materialer, fordi biblioteket har udviklet servicen til det yderste og gjort det nemt, hvordan skal vi så få midler til fortsat at udvikle bibliotekerne eller bare få budget til den daglige drift?

Jeg tror det er vigtigt at brande bibliotekerne og deres services i en politisk kontekst. Altså ikke kun over for politikere, men over for alle beslutningstagere uanset om det er folketing, bestyrelser eller ledere. At vi hele tiden over for de bevilgende myndigheder får fortalt, at bibliotekernes rolle fortsat er at skabe fri og lige adgang til materialerne og formidle forskningsresultaterne. At vi får fortalt, at uden bibliotekerne vil adgangen og servicen ikke være det.

Hvis ikke vi i fællesskab fra bibliotekerne råber op og fortæller om deres rolle som vidensformidlere i informationssamfundet, så vinder opfattelsen af, at det er Internettet og ikke bibliotekerne der skaber adgang. Så lad os råbe det ud så vi kan sikre adgang til viden også i den digitale verden.

Biblioteket som læringsrum og læringsrum som bibliotek

På skolerne vil man i fremtiden opleve at biblioteket bliver integreret i læringsrummet og omvendt. Spørgsmålet er så om der stadig er brug for et decideret skolebibliotek og pædagogisk servicecenter, når alle materialer og servicer bliver digitale?

Jeg tror stadig der vil være stort behov. Det tyder udviklingen i forskningsbibliotekerne også på, godt nok har de tømt rummene for bøger, da op mod 90 procent af udlånene af tidsskrifter er digitale, men de studerende strømmer stadig til, for at bruge rummet til at studere i, til at lave gruppearbejde eller bare at være sammen i.
Det tror jeg også vil gælde fremtidens skolebibliotek, derfor skal vi finde nye måder at lave fremtidens biblioteker på, uanset om vi skriver folke-, forsknings- eller skole- foran.

Bibliotek og skolen som kulturcenter

Københavns Kommune er ved at bygge ny Folkeskole og Folkebibliotek i Ørestad. Det unikke ved det projekt er at man tænker det sammen, men som to institutioner, med hversin indgang, men samme rum. Folkebiblioteket skal være bydelens kulturelle samlingssted og samme rum skal udgøre det pædagogiske service center, altså skolens bibliotek. Man prøver på denne vis at opnå synergi mellem skolebibliotekets læringskompetencer og folkebibliotekets kulturelle profil, samtidig med at det på denne måske kan udvikle sig til den nye bydels kulturelle samlingssted.
København har valgt med den nye skole at lave en bygning hvor man fra den ene side oplever at det er skolens bibliotek, men samtidig er det også bydelens folkebibliotek, hvilket bliver understreget arkitektonisk med egen indgang. Noget man også snakker om at gøre i Christiansfeld i Kolding Kommune.

Jeg tror vi her ser en ny form for udvikling, hvor man udnytter synergien mellem forskelle institutioner og skaber det borgerne (både børn og voksne, skoleelever og fritidsbrugere) efterspørg, nemlig digital adgang og et fysisk sted at være i lokalområdet.
Jeg tror borgerne vil være vilde med den udvikling. Vi skal være gode til at formidle og skabe historien om det moderne bibliotek, så den får politiske opbakning (og økonomi) og jeg kan frygte at den største forhindring i virkeligheden er OS SELV. At vi lader traditionen og faggrænser stå i veje for at udvikle det der kan komme vores fælles kunder til gavn uanset om de er gamle eller unge borgere.

To udviklingstendenser som vil præge bibliotekerne fremover.

Den udvidede tilgængelighed og service, når alt bliver digitalt

Alle materialer og oplevelser bliver tilgængeligt digitalt og adgangen til personalet og deres kompetencer bliver også i høj grad digitalt på en masse forskellige platforme som er mobile. Det kræver vi finder nye service og bliver bedre til at lave fælles nationale løsninger på tværs af sektorer.

Det fysiske rum
Mennesker har behov for at være sammen. Der spiller biblioteket en væsentlig rolle, som det sidste gratis sted i lokalområdet. Stadig flere kommer på folkebiblioteket, men ikke kun for at bruge de traditionelle bibliotekstilbud, men for at bruge stedet til en masser andre services eller bare for at mødes. Så biblioteket som sted skal også udbygget og nytænkes.

Stafetten går til...

Jeg sender stafetten videre til formanden forforskningsbiblioteksforeningen Michael Cotta-Schønberg
Sp: Er det Digitale Danmarks Bibliotek et fælles nationalt bibliotek mellem skole-, folkebiblioteker, fag- og forskningsbiblioteker?
Vil du anbefale det og hvofor/hvorfor ikke?

Læs hans svar......

Danskernes digitale bibliotek er en kongevej

Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) må aldrig blive en ny selvstændig institution, men efter min opfattelse være en fælles søgeflade til alle danske bibliotekers samlinger og services,

Borgernes indgang til samfundet er på biblioteket

2012-01-08T11:04:00.001+01:00

Enny undersøgelse viser, at 2/3 af landets biblioteker nu udførerborgerserviceopgaver på forskellige niveauer, hvilket er tæt på en fordobling iløbet af de seneste to år.

Undersøgelsensom er udført af Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og KonsulentfirmaetKnudsen Syd, er en opfølgning på en lignende undersøgelse fra 2009, hvor underaf halvdelen af landets kommuner meddelte, at de havde inddraget bibliotekernei løsningen af borgerserviceopgaver. Siden da er det gået rigtig stærkt med atfå etableret endnu mere samarbejde mellem biblioteker og borgerservice.

Stadig flerekommuner har således fået øjnene op for det potentiale der ligger i at udnyttede mange videnskompetencer, som befinder sig på biblioteket. I flere end 60kommuner benyttes biblioteket derfor nu også somindgangen til det offentlige som udvidede borgerservicecentre, hvor bibliotekernebåde udsteder kørekort, hjælper folk med digital service og laver kurser i ITlæring.

Læs mere om undersøgelserne på http://db.dk/borgerservice og se det interaktive kort

Forklaringtil Danmarkskortet

Model 1: Den spæde start

Mindre vidtgåendeinitiativer og samarbejder. F.eks. mindre kommunale it-løsninger, som ikke sesaf borgeren, eller mindre undervisningsforløb i borger.dk og andre digitaleborgerrettede aktiviteter.

Model 2: Vi flytter sammen

Borgerserviceopgaver udføresaf bogerservicemedarbejdere i bibliotekerne. Der er tale

om lokalefællesskab

Model 3: Vi arbejdersammen

Udvalgte opgaver læggesover i biblioteket og udføres af biblioteksmedarbejdere. Der er forskel i antalog type af opgaver, der udføres af biblioteket, og forskelle i opblødningen affaggrænser i opgaveløsningen. Der foregår tilrettelagt videndeling.

Model 4: Vi er borgernesfælles indgang til kommunen

Borgerserviceopgaverudføres i et udvidet lokalefællesskab og i et partnerskab med andre end kultur-og biblioteksmedarbejdere. F.eks. med medarbejdere med socialt orienteredefunktioner: Sundhedscenter, nærpoliti, SSP og jobservice eller f.eks.turistbureaufunktioner og kulturhusfunktioner.

Model 5: Intet samarbejde

Bibliotekerne kvalificerer borgerne tilDet Digitale Danmark
Specielt i forhold til det med IT- læring spiller bibliotekerne en stadigstørre rolle, især for de, der ikke har så nemt ved at bruge de digitaleløsninger. I 2010 blev der f.eks. holdt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” påbibliotekerne, herunder f.eks. introduktioner til NemID.
Og behovet for flere kurser er voksende, især med tanke på at al kommunikationmed det offentlige i 2015 skal ske digitalt. Her har en stor gruppe borgerefortsat behov for kurser for at blive klar til Det Digitale Danmarksudfordringer og muligheder. Især en stor gruppe af ældre vil med fordel kunnebenytte bibliotekernes IT-kurser, ligesom biblioteket i endnu højere grad vilkunne være borgerne behjælpelige i løsningen af forskelligeborgerserviceopgaver.

Se http://db.dk/vejen-frem-for-det-digitale-danmark

Det er utroligt vigtigt,at man investerer i bibliotekerne og inddrager dem i de strategiske løsningerhvis den store vision om Det Digitale Danmarks skal lykkedes. I DanmarksBiblioteksforening tror vi, at der kan skabes bedre service for borgerne ved atudbygge dette samarbejde om borgerservice og Det Digitale Danmark meget mere.

Bibliotekerneskal bruges meget mere strategisk i udviklingen af borgerserviceydelserne ogsom borgernes indgang til samfundet, uanset om det gælder oplysninger viakommunernes hjemmesider og borger.dk, eller mere traditionelleborgerserviceydelser som flytning, fornyelse af kørekort eller at få indskrevetsit barn i skole eller daginstitution eller andre digitaliserede velfærdsydelser.Alt sammen til glæde og gavn for borgerne.

Skab et fælles billede af fremtidens bibliotek

2012-01-03T14:10:00.002+01:00

I dag er REVY - nr. 1 - på gaden 2012. Jeg har skrevet "den delte mening" på bagsiden.

Du kan læse hele nummeret på http://issuu.com/revy/docs/revy_1_-_2012_endelig_for_web

og se mere om tænketanken på http://fremtidensbiblioteker.blogspot.com/

Svælgen i ikoniske biblioteker :: dknyt

2012-01-02T14:23:00.000+01:00

I dag har Jørgen Bartholdy skrevet denne flotte anmeldelse af "Biblioteket i byudviklingen - oplevelse, kreativitet og innovation" som Danmarks Biblioteksforening har udgivet.

Svælgen i ikoniske biblioteker

ANMELDELSE: Præsentation af forskningsprojekt stilet til biblioteksfolk, arkitekter og byplanlæggere - med lækkert layout og fabelagtige illustrationer

Læs hele anmeldelsen

Svælgen i ikoniske biblioteker :: dknyt

Du kan købe bogen her http://db.dk/biblioteket-i-byudviklingen

Ereolen skal undersøges - Politiken.dk

2011-12-15T12:13:00.001+01:00

I går skrev Politiken at nu går Statsforvaltningen ind i sagen om bibliotekernes offentlige e-bogudlån. De vil nu undersøge om kommunerne har brudt loven med købsmuligheden på ereolen.dk.

Jeg har tidligere skrevet om sagen på biblioteksdebat for jeg forstå ikke helt at det skulle være konkurrenceforvridende at der laves forsøg med at finde den bedste forretningsmodel, hvor forlag, forfattere og biblioteker finder en model, der giver BORGERNE mulighed for at læse e-bøger.

Ereolen skal undersøges - Politiken.dk

København afprøver ubemandede biblioteker - Politiken.dk

2011-12-15T11:53:00.001+01:00

Sjovt når københavneravisen Politiken opdager en ny tendens. Det bliver først rigtig interessant at skrive om, når det sker i København, selvom det er noget som har været i fuld gang ude i landet i mange år. I artiklen gør de dog opmærksom på at der nu er over 50 biblioteker som laver forsøget og med stor succes. Og så skal vi lige bemærke at det ikke er "ubemandet" men at der er noget af åbningstiden, hvor der ikke er personale tilstede.

København afprøver ubemandede biblioteker - Politiken.dk

Styrelse frifinder omstridt e-bogstjeneste

2011-12-05T13:37:00.001+01:00

Læs Biblioteker forvrider konkurrencen

Sådan skriver DR.dk i dag, hvor Styrelsen for bibliotek og medier slår fast at e-reolens købeknap er ok, da det er forlagene der er sælgere af bøgerne. I sidste uge skrev jeg, at jeg syntes at det var en naturlig udvikling i forsøg på at finde nye forretningsmodeller. Modeller, der både sikre forfattere og forlag en fornuftig indtjening, samtidig med at der stadig sikres fri og lige adgang til al information gennem bibliotekerne, vel at mærke på et grundlag de offentlige biblioteker kan betale. I et demokratisk samfund er det vigtigt, at bibliotekerne sikre denne adgang for alle borgerne.
Jeg tror det er vigtigt at vi hele tiden arbejder med at udvikle nye modeller, der gør det så nemt som muligt for borgerne at få information og tilegne sig viden.

Hele sagen startede da bibliotekerne 1. november lancerede e-bogstjenesten, ereolen.dk, og det vakte hurtigt postyr, da siden blev beskyldt for at forvride konkurrencen. På hjemmesiden kan man nemlig købe e-bøger, og det bryder kommercielle e-boghandlere som Saxo.com sig ikke om.

I den forbindelse var også Styrelsen for Bibliotek og Medier ude at kritisere.

"Offentlige institutioner må ikke sælge bøger. Det gælder også bibliotekerne. De må justere den ordning med det samme, og hvis det ikke sker, vil vi hjælpe dem" sagde styrelsens direktør Jens Thorhauge til DR Kultur i sidste uge.

Men der er jo ofte flere sider af samme sag og jeg er da også glad for at jeg nu på dr.dk kan læse at:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/12/05/115750.htm?rss=true

"Styrelse: Biblioteker sælger ikke bøger
Men nu har styrelsen set nærmere på sagen, og det har ført til en frikendelse af bibliotekernes e-bogstjeneste. Ereolen.dk's købeknap er ikke i modstrid med kommunalfuldmagten, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

- Styrelsen er enig med Konsortiet bag ereolen.dk i, at det ikke er bibliotekerne, men forlagene der sælger e-bøger, og at der heller ikke er tale om, at bibliotekerne deler et eventuelt overskud fra salg af e-bøger med forlagene e.l., idet købeknap-funktionaliteten alene er et led i prisfastsættelsen for bibliotekernes udlån af e-bøger, skriver Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Den udskældte købe-knap er en del af et forsøg, hvor bibliotekerne i samarbejde med forlagene vil undersøger, hvordan udlån af e-bøger påvirker salget af de samme. Og når ereolen.dk henviser til, at man kan købe e-bogen, så er det ikke biblioteket, der sælger bogen, men forlaget. Og dermed tjener biblioteket heller ikke penge på salget.

Fint med en købeknap
Boghandlerne på nettet har brokket sig over, at bibliotekerne henviser til e-bogsalg på forlagenes hjemmesider. Men heller ikke det ser styrelsen noget problem i.

- Selve henvisningen til køb er efter styrelsens opfattelse i overensstemmelse med sædvanlig praksis på bibliotekernes portaler. Der var således som bekendt i en længere årrække en købeknap på bibliotek.dk, og der er aktuelt en købeknap på litteratursiden.dk., hedder det i en skriftlig meddelelse."

Nye modeller for at købe e-bøger - Politiken.dk

2011-11-29T08:01:00.001+01:00

E-boghandlere: Biblioteker forvrider konkurrencen - Politiken.dk

Politiken skriver i deres artikel, "På bibliotekernes udlånstjeneste for e-bøger, ereolen.dk, bliver det muligt at købe bøger". Jeg synes det er en meget naturlig udvikling i forsøg på at finde nye forretningsmodeller. Modeller, der både sikre forfattere og forlag en fornuftig indtjening, samtidig med at der stadig sikres fri og lige adgang til al information gennem bibliotekerne, vel at mærke på et grundlag de offentlige biblioteker kan betale. I et demokratisk samfund er det vigtigt, at bibliotekerne sikre denne adgang for alle borgerne.

Derfor skal der hele tiden arbejds med at udvikle nye modeller, der gør det så nemt som muligt for borgerne at få information og tilegne sig viden.

Se også - "Hvor billig skal adgangen til bøger være, før der ikke er socialpolitiske grunde til at gøre dem gratis tilgængelige på bibliotekerne?"

LÆS OGSÅ "Udlån af e-bøger: 18,50 kr. per gang"
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1412026/udlaan-af-e-boeger-1850-kr-per-gang/

Senest har Politiken så skrevet om sagen den 28. nov. hvor direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge Biblioteker slår fast at biblioteker og andre offentlige institutioner må ikke tjene penge på bogsalg. Men når læserne køber e-bøger på bibliotekernes e-bogstjeneste, ereolen.dk, tjener biblioteket penge. Derfor skal aftalen laves om.

Det bliver så spændende hvordan denne forretningsmodel udvikler sig, om det også bliver muligt for bibliotekerne at sælge bøgerne eller der skal udvikles en helt anden model.

Hvor billig skal adgangen til bøger være, før der ikke er socialpolitiske grunde til at gøre dem gratis tilgængelige på bibliotekerne?

2011-11-23T07:01:00.001+01:00

I går rejste LotteGarbers,formanden for forfatterforeningen, et centralt spørgsmål i dagbladet Politiken: »Hvorbillig skal adgangen til bøger være, før der ikke er socialpolitiske grunde tilat gøre dem gratis tilgængelige på bibliotekerne?«

Artiklen handlede egentlig om at Biblioteker skal sparke e-bogen i gang med dennye service ereolen.dk, men rejser altså et andet interessant aspekt.

Set i det store billede, er det allervigtigst at få spurgt om når dengratis adgang til information og viden udfordres: Hvilke konsekvenser får detfor borgerne? Hvordan sikrer vi alle, også dem, der i givet fald ville væreafhængige alene af kommercielle udbydere, adgang til emusik og elitteratur afkvalitet i fremtiden?

Garbers stiller spørgsmålet om gratisprincippet i forlængelse af hendesopfordring til, at vi på længere sigt bør have en mere principiel diskussion ombibliotekernes rolle i en digital verden. I den forbindelse stiller hun etandet meget væsentligt spørgsmål: "Kommer der abonnementstjenester, hvorman kan streame de bøger, man ønsker at læse, skal det måske være slut meddigitale bøger på biblioteket."

Hvad synes du?

Lotte Garbers har selv en e-bogslæser
kan man se på booksnob.dk

For mig er svaret, at prisen skal falde til gratis forbrugeren, fordi vi ved, at selv en minimal pris for vidensprodukter som bøgerkan afholde nogle fra at læse og deltage i det demokratiske samfund. Det er joogså grunden til, at vi har en lovgivning, der slår fast, at bibliotekerne skalstille alle typer materialer til rådighed, med fri og lige adgang. Det kræverviden at kunne begå sig i et demokratisk samfund og adgang til information forat kunne udvikle et videnssamfund. Det skal man ikke holde nogen ude fra.

Et af de områder hvor udviklingen er gået rigtig stærkt er på musikområdet. Ipoden startede en udvikling, hvor man fandt en fælles standard for en fælles mobilenhed, hvor vi kunne afspille vores musik. CD’en blev udskiftet med digitale filer, som hentes over nettet. Desværre medførte det også, at det blev nemmere at pirakatkopiere musikken. Musikbranchens svar var nye kanaler, hvor man nemt og billiget kunne købe musikken med f.eks. Itunes. Det medførte, at musikken blev væsentlig billigere for os forbrugere og næste bølge var nye løsninger som TDC-play, hvor man kunne købe adgang til stort set al musik, hvis man er abonnent hos TDC. Og senest har vi set Spotfy, hvor man i princippet kan streame musikken gratis, dog får man så en del reklamer med i pakken, som afbryder musikken. Hvis man vil undgå reklamer, kan man købe en billig adgang for 90 kr. om måneden.

Er det så et argument for at bibliotekerne ikke længere skal stille musik til rådighed? Skal de, der ikke har råd, plages af reklamer med de konsekvenser det har? Hvad med den kulturpolitiske vinkel? Skal man bare overlade det til de kommercielle udbydere at bestemme hvilken type musik, der skal være til rådighed? Hvordan sikrer man, at der er adgang til alt musik, også til de smalle bagkataloger? Og hvad hvis musikleverandøren lukker ned, hvordan sikre man så adgang? Skal vi så bare sige til borgerne, desværre firmaet kan ikke længere give adgang til kulturarven?

Hvis ikke biblioteket er der, med alle dets facetter,også bøgerne i både fysiske og digitale former, hvem skal så lære vore børn atnavigere i informationsjunglen. Biblioteker formidler trods en stram økonomi ogsåstadig nye former og formater, så de reelt matcher både voksne og børnsvidensbehov. Sådan som man aktuelt ser det i Bibliotekernes Temauge ”OPRØR ”–,hvor 27 biblioteker viser alle facetter af tilbuddene i et massivt brugerrettetsatsning se http://www.bitesite.dk/

Alligevel synes jeg, at det er et vigtigt spørgsmål Garbers stiller. Når man ien stadig mere digitaliseret verden præget af "the long tail"økonomi, hvor de digitale produkter bliver billigere og billigere, må vinaturligvis alle spørge: Hvor længe skal man så bruge offentlige penge på atsikre at de svageste grupper skal have mulighed for at kunne låne materialer påbiblioteket, uanset om materialerne er fysiske eller digitale.

Hvilket igen, bl.a. i lyset af den nye ebogsserviceeReolen.dk, så rejser spørgsmålet om, der er en lignende udvikling på vej fore-bøger. Vi er alle lige nu meget optagede af, hvilke konsekvenser det får detfor forlag, forfattere og biblioteker. Men set i det store billede, er detallervigtigst at vi får spurgt: Hvilke konsekvenser får det for borgerne?Hvordan sikrer vi alle, også dem, der i givet fald ville være afhængigealene af kommercielle udbydere, adgang til emusik og elitteratur af kvalitet ifremtiden?

Der er masser af spørgsmål. Og svarene ikke er helt enkle. Men debatten ervigtig, og jeg vil opfordre alle til at deltage. I Danmarks Biblioteksforeningvil vi søge yderligere dialog med forlag og forfattere, for at finde flerefælles svar.

Politiken har bragt dette indlæg i forkortet form

Når et billede siger alt

2011-11-22T14:54:00.000+01:00

Guldet i nabolaget

2011-11-17T14:10:00.001+01:00

Sidste år udgav Børne- og kulturchefforeningen et oplæg der hed Guldet i nabolaget. Det handler om at nedbryde de traditionelle grænser mellem sektorerne, både i kommuner og mellem det offentlige og private. Det oplæg synes jeg har fået alt for lidt opmærksomhed.

Vi bør hylde foreningens opfordring til en helt ny helhedstænkning.

Da oplægget udkom sagde deres daværende formand Klaus Majgaard "Traditionelt ser vi vores område som en række af institutioner, der leverer pædagogiske og kulturelle tilbud til lokalsamfundet. Men hvad nu, hvis vi ikke tænker med afsæt i institutionerne? Hvad nu hvis vi i stedet ser lokalsamfundet som et miljø for læring og kulturskabelse? Hvad nu hvis vi ser på alt det, der ligger imellem vores institutioner, nemlig et forgrenet netværk af relationer og læringsrum?

Vi ser den kolossale betydning af lokalsamfundets kræfter, når fx en virksomhed tager medansvar for udvikling af en ny linje i 10. klasse for skoletrætte unge. Vi ser det, når et boligselskab, en idrætsklub eller en kommunal ungdomsskole udvikler forebyggende aktiviteter i et større boligområde. Og vi ser det, når nye byrum og kulturelle aktiviteter afføder nye fællesskaber og bringer mennesker sammen, som ellers ikke ville have set meget til hinanden. Det er guld, og vi har det lige i nabolaget, ”

Det har han fuldstædigret i. Udvikling, læring og dannelse sker på mange arenaer, fx i familierne, i uformelle netværk, i foreningerne, i kulturinstitutionerne eller i samspillet med de lokale virksomheder.

Guldet i nabolaget opfordrer til at tænke tilbud og institutioner ud fra, hvordan de bidrager til det lærings- og udviklingsmiljø, der allerede findes i lokalsamfundet. Og foreslår, at forvaltningerne udvikler sig til spilfordelere og partnerskabsagenter i lokale samarbejder. Det tror jeg bibliotekerne kunne være en aktiv facilitator i at gøre til virkelighed. Så jeg vil opfordre bibliotekerne til at stille sig i spidsen for at skabe grundlaget for at tænke tværsektorielt i en ny helhedstænkning.

Men læs selv oplægget og gå i gang på tværs Download nu

MILLIONER TIL AT HJÆLPE IT SVAGE PÅ NETTE I SATSPULJEFORLIGETT

2011-11-15T11:04:00.001+01:00

En del mennesker har aldrig rørt en computer og mange føler sig magtesløse ved udsigten til den digitale kommunikation med kommunen. Det er et af udgangspunkterne for at der nu er sat penge af til at hjælpe de såkaldt IT svage. Det gælder ikke kun ældre, selvom det er mest åbentlyst i forhold til den gruppe, mens det er vanskeligere at se blandt de unge, men desværre er der også blandt dem en del der ikke kan begå sig i det digitale danmark, når det kommer til alle selvbetjeningsløsningerne. Jeg håber derfor at midlerne vil kunne fordeles lidt mere bredt end der umiddelbart lægges op til.

Men det er fedt, at man har adresseret problemet i SATSpuljeforliget, hvor man har sat 28 mio. kr af i en fireårig periode. 20 mio. kr er målrette de ældre, mens de 8 mio. er rettet mod den øvrige gruppe af IT svage.

Danmarks Biblioteksforening har tidligere skrevet til tre ministre om at styrke uddannelsesindsats overfor IT-svage borgere, så vi hilser tiltaget velkomment

Radikale Venstre skriver på deres hjemmeside, om bedre hjælp til IT-sårbare i forbindelse med forliget.

”Vi kom til forhandlingerne med en stærk ambition om at tage ansvar for landets IT-sårbare. Når digitaliseringsbølgen for alvor tager fat om et par år, vil 400.000 ældre og mange unge uden adgang til internettet være afskåret fra blandt andet at melde flytning eller søge om folkepension. Det udgør et alvorligt demokratisk problem, og derfor er jeg glad for, at der nu er afsat 28 millioner kroner til en indsats for netop denne gruppe,” siger Marlene Lorentzen.

Nu håber jeg så at midlerne bl.a. kommer i spil til IT læring på bibliotekerne, hvor vi kan føle at behovet er enormt. Samtidig er biblioteket stedet hvor 2/3 af befolkningen jævnligt kommer og faktisk gerne vil deltage i læringsaktiviteter.

De Danske folkebiblioteker prioriterer It-Læring højt

I 2010 blev der holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne. Herunder f.eks. intro til Nem ID
Der er biblioteker i alle kommuner, som alle har læringsaktiviteter, læringsrum og IT faciliteter. I alt 482 betjeningssteder
2/3 af befolkningen kommer med jævne mellemrum på biblioteket
50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek
21 procent af bibliotekerne varetager borgerservice for kommunen
Bibliotekerne inddrager brugerne på de sociale medier f.eks. er 69 procent af bibliotekerne aktive på Facebook
Bibliotekerne prioriterer gennem en lang række af arrangementer og netværksaktiviteter, rollen som møde og læringssted meget højt. Mange kursustilbud skabes i samarbejde med folkeoplysning og frivillige

På center for Digital Forvaltnings hjemmeside skriver de, at "Formålet med indsatsen er at gøre ældre borgere fortrolige med at bruge internet, NemID og anden digital kommunikation. Målet er at forbedre de ældres digitale færdigheder, så de er rustet til at møde de stigende krav til digital kommunikation."

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup udtaler:
”Det er helt afgørende, at vi får skabt lige muligheder for, at alle borgere kan fungere i vores digitale samfund. Med den nye indsats gør vi det muligt at få de ældre borgere med, som endnu ikke er med på de digitale medier. Samtidig håber jeg på, at en af sidegevinsterne vil være, at de ældre kan bruge teknologien til udbygge deres sociale netværk. Tænk på, hvilken glæde det kan give, når man kan snakke med børn og børnebørn på Skype eller Facebook!”

Den nye satsning skal blandt andet bruges til kurser i brug af computer og internet, etablering af internetcaféer i lokale miljøer, hvor de ældre kommer, samt teknologiværksteder, hvor de ældre kan få hjælp til fx selvbetjeningsløsninger på nettet. Det skal samtidig være muligt at hjælpe ældre, som har svært ved at forlade hjemmet. Her kan frivillige besøgsvenner med IT-viden være en god løsning."

Det er en rigtig god satsning, for der skal noget ekstraordinært til hvis alle skal have en chance i Det Digitale Danmark, blot håber jeg at ikke alle midler skal mål rettes til de ældre, da også yngre kan være IT svage.

Link til kilde

Sæt en stopper for biblioteksdøden

2011-11-15T08:46:00.001+01:00

Mens fordummelsen er ved at vokse nationen over hovedet, bliver bibliotekerne skåret ned til sokkeholderne.

Sådan skriver ANALYSEREDAKTØR POUL AARØE PEDERSEN i Politiken idag. Han har en interessant analyse som jeg tillader mig at bringe her.

"Når smalhalsen strammer til i velfærdsstaten, og både børn og blebærende gamle må holde for, kan det være en prekær sag at bede om flere penge til kulturlivet.

Så det lod regeringen behændigt være med, da den for nylig fremlagde sit forslag til næste års finanslov – den finanslov, der netop i disse dage er til forhandling. Bortset fra en ekstra pose teaterpenge på 44 millioner kroner og et par andre administrative plusser var S-R-SF’s forslag en tro kopi af VK’s bebudede besparelser for 2012.

Omtrent samtidig med fremlæggelsen af finanslovsforslaget kom en kedelig nyhed fra Danmarks Biblioteksforening: I 2012 vil hele seks ud af ti kommuner (endnu en gang) skære i bibliotekernes budgetter.

I tre ud af ti kommuner vil man fastholde budgetterne, mens det kun er et fåtal, der planlægger at bruge flere penge på de kommunale biblioteker. Når velfærdskrybben er tom, bides hestene – og i 2012 bliver bibliotekerne åbenbart dem, der kun får smuler i muleposen.

Men bibliotekerne og befolkningen har for længst nået smertegrænsen: Antallet af biblioteker i Danmark er på små 30 år halveret, og især siden kommunalreformen er udviklingen gået stærkt. I dag er der blot 482 biblioteker tilbage, små filialer i udsatte egne lukker hele tiden, og det vil formentlig fortsætte til næste år, når nye besparelser rammer.

Biblioteket er ellers landets mest besøgte kulturinstitution. 36 millioner bliver hvert år lukket inden for bogdørene. Det svarer til, at hver dansker går på biblioteket mere end seks gange om året. Så mange borgerbesøg kommer ingen andre kulturinstitutioner bare i nærheden af.

Det burde vi som nation være glade for. Bibliotekerne er historisk nået ud til selv den mindste lille by, men er nu mere trængt end nogensinde før i det kommunale biblioteksvæsens historie.

De tilbageværende biblioteker har ganske vist lige så mange udlån som før kommunalreformen, før masselukningerne og før de kortere åbningstider, viser analyser.

Men det siger sig selv, at hvis man lukker ned for det lille lokale bibliotek, vil man også lukke nogle af de lokale helt ude af biblioteksverdenen. Her gælder den samme regel som for idrætsforeninger: Jo tættere aktiviteterne er placeret på borgerne, desto større er chancen for, at folk og fæ dukker op og tager del i dem.

Set fra samfundets synsvinkel har vi alt at vinde ved at slippe borgerne løs blandt bøgerne. Der er hverken tobak eller sprut på bibliotekerne, ej heller bønner og tungetale. Det er kort fortalt en lokal kulturinstitution, man kan blive klogere af – eller i hvert fald kulturelt rigere af.

Og så er vi slet ikke nået til bibliotekernes sociale funktion: Ud over at være (kvalitets-)væresteder for mange børn og unge i løbet af dagtimerne viser analyser også, at det fortrinsvis er folk med lave indkomster, der kommer på bibliotekerne.

Af dem, som tjener under 150.000 kroner om året, er det 85 procent, der bruger biblioteket, mens det kun er 65 procent af dem, som tjener over 800.000 kroner.

Kun et fåtal af danskerne ønsker at bruge færre penge på bibliotekerne, mens hver fjerde ligefrem er villig til at fordyre skattebilletten, hvis det kan føre til bedre biblioteker. Det viste en Megafonmåling, som Politiken foretog tidligere i år.

Men vi kan vist lige så godt indse først som sidst, at politikerne ikke kommer til at sætte skatten op for at få råd til bedre og flere biblioteker. Tværtimod tyder alt på, at bibliotekerne fortsat vil gå hårde tider i møde, jf. Biblioteksforeningens nyhed om besparelserne til næste år.

Spørgsmålet er, om vi fortsat kan lade det være op til kommunerne alene at træffe de store beslutninger omkring bibliotekerne, eller om vi har brug en national strategi og nye minimumsregler for biblioteksvæsenet.

Ser man på S-R-SF’s nylige regeringsgrundlag, er landets mest besøgte kulturinstitution ikke nævnt en eneste gang. Det er en skam. Men det er heldigvis ikke for sent at komme på bedre tanker. Faktisk er muligheden der lige nu – med finanslovsforhandlingerne i fuld gang.

Hvorfor ikke afsætte en målrettet sum penge til at sætte en midlertidig stopper for biblioteksdøden? Det kunne passende være et første forvarsel om, at landspolitikerne er på sagen – og at de mener det "

Hvad mener du? Har han ret?

Kæmpe behov for IT-kurser, fører til ventelister

2011-11-14T10:28:00.001+01:00

Der stilles flere og flere krav til danskernes IT-kundskaber. På bibliotekerne er der en masse kurser, men behovet er så stort at der nogle steder kan være svært at få en plads på et IT-kursus. Der må en meget større indsats til, hvis alle skal have en chance for at deltage i Det Digitale Danmark.

I Fredericia Dagblad kunne man i sidste uge læse følgende historie om læring i IT-junglen

"Det kan være svært at finde rundt i IT-junglen ikke mindstfor ældre, der ikke er vokset op med computere og internet.

Men i stigende grad bliver det et krav at kunne bruge encomputer for at være en del af samfundet.

Fredericia kommune har for eksempel digitaliseret søgningenaf daginstitutionspladser og har i det hele taget som ambition, at de flestehenvendelser til kommunen skal ske via internettet.

Kravet til computerkundskaber har resulteret i, atFredericia Bibliotek og flere aftenskoler konstant har fyldt op på deresIT-kurser, der enten er målrettet specifikt de ældre, eller som i høj gradbenyttes af dem.

Fredericia Bibliotek tilbyder både såkaldte " tænd/sluk"-kurser for nybegyndere og NemID-kurser for dem, der allerede harkendskab til internettet. Der er plads til 16 på holdene, som er for alle, mendet er langt overvejende ældre, der møder op.

Så mange, at det ikke er plads til alle.

Kommer på venteliste

- Vi har fem NemID-kurser her i efteråret, men de er alleovertegnet. Omkring 10 til 12 står på venteliste, siger bibliotekar LisbethVingum Jensen.

Først til januar bliver der oprettet nye kurser, og LisbethVingum Jensen regner med, at de også hurtigt vil blive fyldt, da de, der er påventeliste, automatisk kommer først i rækken.

Hun kan tydeligt mærke, at kommunens bestræbelser udidigitalisering, har fået de ældre til at strømme til kurserne.

- Da kommunen meldte det, oprettede vi de første kurser iNemID umiddelbart efter, og vi blev fuldstændig overrendt, siger Lisbeth VingumJensen.

Biblioteket er dog langtfra det eneste sted, der tilbyderIT-kurser for ældre.

Aftenskolen Magnum Opus har to IT-kurser målrettet ældre på50 plus med otte på hvert hold, og hos aktivitetshuset " Nordbo" gårhele 57 ældre på IT-kurser.

- Mange kommer af ren interesse til for eksempelbilledbehandlingskurser, mens andre kommer af nødvendighed.

Jeg talte med en dame, der fortalte, at hun ingen interessehavde for det, men så sig nødsaget til det, siger kursusleder på "Nordbo" Leif Sabroe Thomsen.

Uden forudsætninger

Hos Ældre Sagen har man i efteråret ikke haft IT-kurseroprettet, men nye kurser begynder til foråret. Kursusleder Asger RinggaardMøller fortæller, at kurserne er meget populære. Mange af de ældre føler sigsimpelthen koblet af uden IT-kundskaber.

- Det er efterhånden umuligt at komme udenom IT. Foreksempel når man køber billet til toget, hvis billetsalget er lukket og skalbestille billetter til biograf og teater, siger han og tilføjer: - Når førstman er oppe i 60' erne og 70' erne kan edb være svært at komme igennem, men de( kursisterne red.) fortæller, det er godt at komme i gang, og som regel kan deogså lære det, siger Asger Ringgaard Møller.

V i har fem NemID-kurser her i efteråret, men de er alleovertegnet LISBETH VINGUM JENSEN, FREDERICIA BIBLIOTEK .

Forskellige priser

Der er stor forskel på priserne på IT-kurser for ældre.

Biblioteket tilbyder gratis kurser, men alle kurser iefteråret er fyldt. Man kan dog komme på venteliste til forårets kurser.

Flere aftenskoler tilbyder også IT-kurser for ældre. Hosaftenskolen Magnum Opus koster fem lektioner 450 kroner.

Aktivitetshuset " Nordbo" kræver medlemskab til100 kroner og derudover 200 kroner for 10 lektioner.

Ældre Sagen tager 150 kroner for 10 lektioner.

Generelt er det ikke længere muligt at komme på IT-kurserher i efteråret. Efter nytår bliver der de fleste steder oprettet nye kurser."

Der er et stor behov og det danske samfund skylder alle en mulighed for at komme med på den digitale vogn. Danmarks Biblioteksforening har skrevet til de relevante ministre og opfordret til stærkere uddannelsesindsats overfor IT-svage borgere. Se brevet her

Tilsyneladende er der også opmærksomhed på det i forhandlingerne om Satspuljen, hvor man i fredags kunne læse i Politiken at der er fokus på at oprette forbindelse mellem Det digitale Danmark og dem, der ikke er fortrolige med it-verdenen. Som det hedder i artiklen »Det er vigtigt at lægge tilbuddene ude, hvor borgerne kommer. Det kan være på museer, biblioteker eller på ældrecentrene, det kan sågar være i storcentre« læs selv artiklen her

Gang i biksen, når åbningstiden udvides

2011-11-09T08:23:00.002+01:00

I dag skriver magasinet Danske Kommuner at, der kommer gang i biksen, når kunderne ikke skal nå på biblioteket på bestemte åbningstider, viser nye tal. Egentlig ikke en epokegørende konstatering, at udvidet åbningstid fører til øget åbningstid! Eller er det mon det for landets kommuner? Er det bare bibliotekerne, der ikke tænker som den traditionelle kommunale institution, men ved at de kun er sat i verden for borgernes skyld?

I Danske Kommuner skriver de under overskriften, at lånere flokkes til åbne biblioteker og de har jo ganske ret. Det er populært med biblioteker der har rigtig lang åbningstid, så borgerne kan bruge dem når det passer dem også uden for almindelig åbningstid, og altså biblioteker hvor der ikke er personale hele tiden.

Den udvidet selvbetjening, kræver tydeligt personale
Det er en naturlig tanke i bibliotekerne, at man åbner rummene endnu mere op, da det jo netop er borgernes rum og skabt som mødested. Samtidig har bibliotekerne sørget for at alt er så selvbetjent at det kan lade sig gøre, at brugerne kan låne alt, også når der ikke er personale. Dog viser erfaringer at det er vigtigt at det er tydeligt hvornår der er personale, da der er en stor efterspørgsel efter personalets kompetencer, og ikke kun til at finde de helt rigtige materialer, men i stigende grad til at vejlede og hjælpe med alle de digitale løsninger og tilbud.

For snart mange år siden lancerende Danmarks Biblioteksforening udtrykket "længere åbningstid, med differentieret betjening". Den gang havde man ikke fantasi til at forestille sig dette ville udvikle sig til at der idag er over 70 biblioteker, der har valgt at holde åbent langt ud over almindelig arbejdstid. Der var nok slet ikke fantasi til at forestille sig, at bibliotekerne på tidspunkter ville være åbne helt uden personale sådan som man startede med i Gjern i 2004, hvor efter det gik stærkt. Det der ofte sker i bibliotekssektoren, når et bibliotek finder på en god ide, så er de andre biblioteker så omstillingsparate at det er spredt ud over de fleste kommuner i landet.

I Danske Kommuner skriver man at "23 procent flere lånere er der kommet ud af, at folk selv kan bestemme, hvornår de vil besøge biblioteket, viser tal fra Danmarks Statistik.

På de åbne biblioteker låser lånere sig ind uden for åbningstid med eksempelvis et sygesikringskort og en kode.

- Tendensen er, at de åbne biblioteker giver flere kunder, bekræfter Jens Thorhauge, direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier over for Frederiksborg Amts Avis."

Vi har kun set starten af de nye former for biblioteker
Artiklen slutter med at slå fast at det er en nødvendig forbedring, det tror jeg også, men jeg tror derimod ikke at de rammer rigtigt når de lader Jens Thorhauge spå, at "der i fremtiden vil være to typer biblioteker. I tyndtbefolkede områder vil der typisk være åbne biblioteker, mens større byer vil have biblioteker med arrangementer. Og flere kombinerer et betjent bibliotek med et åbent og ubetjent bibliotek."

Jeg tror der vil være mange flere end to typer biblioteker og man kan allerede se tendensen nu, hvor flere store hovedbiblioteker er begyndt at holde åbent langt ud over normal arbejdstid. Faktisk tror jeg vi kan se frem til at vi er ved at udvikle noget helt unikt, hvor borgerne vil få deres eget mødested, som altid vil være tilgængeligt. Et moderne agora, som også vil indeholde adgang til alle videns- og oplevelsesressourcer. Samfundets indgang og mødested, hvor der også vil være hjælp og mulighed for læring. Det demokratiske rum.

Artiklens sidste påstand er at det koster godt 200.000 kr. at lave et bibliotek om til et åbent bibliotek. Det tror jeg man skal sætte et stort spørgsmålstegn ved. Det er nok rigtigt at der er gennemsnittet i de mindre filialbibliotek, men det er noget helt andet, når man skal arbejde med det store hovedbibliotek med flere indgange. Og så skal man huske, at denne udvikling kun er mulig fordi bibliotekerne i en lang årrække har arbejdet på og investeret store summer i denne vision, som muliggøres af at man har automatiseret udlån, indførst RFID teknologi og en masse andre investeringer, der skal til når man vil skabe den optimale oplevelse, service og brugertilfredshed.

Det styrker Danmark at tænke de akademiske uddannelser på tværs

2011-11-07T16:42:00.000+01:00

Jeg har sammen med Jørgen Bartholdy, biblioteks- og borgercenterchef i Skanderborg Kommune i dag haft dette debatindlæg i Magasinet Danske Kommuner

Bibliotekerne  styrket som kultur- og videnscentre
Biblioteks- og Informationsvidenskab er en central ressource for og inspirationskilde til biblioteksudviklingen i Danmark, ja for hele informations- og videnssamfundet. Det er i høj grad Danmarks Biblioteksskole, der har præget denne udvikling. Biblioteksskolen, der siden 2010 har heddet Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), var en selvstændig akademisk uddannelse. Indtil den nye regering kom til, lå den under Kulturministeriet, hvor de andre universiteter lå under

Videnskabsministeriet. Det er nu lavet om. I forbindelse med regeringsdannelsen er IVA overført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. ( I udgaven i Danske Kommuner, havde der indsneget sig en fejl, hvor vi skrev "Akademiets to afdelinger er organisatorisk overflyttet til universiteterne i henholdsvis Aalborg og København" hvilket ikke er tilfældet).

Folkebibliotekerne har over en årrække ændret fokus fra at være isolerede institutioner med snæver opgaveportefølje til at være multihuse, der er involveret i en række kultur-, informations-, vejlednings- og serviceopgaver for kommunerne. Mange kommuner har fået øjnene op for, at de kompetencer, bibliotekerne besidder, kan bringes i spil i nye sammenhænge, og samtidig har it-udviklingen skabt en tættere forbindelse mellem informationsformidling og opgaveløsning. Dette er ikke et alternativ til de klassiske biblioteksopgaver, men en udbygning af dem og yderligere et tegn på, at folkebibliotekerne er centrale aktører i dannelsen af en ny kommunal virkelighed. Derfor er der brug for kandidater med en bred uddannelsesbaggrund på bibliotekerne, og overflytningen til samme ministerium som de øvrige universiteter er derfor indlysende og rigtig.

Det er imidlertid stadig nødvendigt, at der holdes fast og forskes videre i nogle biblioteksfaglige kernekompetencer. For eksempel er bibliometri uundværligt, når man skal vurdere kvaliteten af forskning, men i det hele taget er der flere forskningsområder, der i dag ligger på IVA, som har fornyet aktualitet, hvis vi skal bevare overblikket i den overvældende informationsmængde, som videnssamfundet byder på. IVA har også enestående kompetencer inden for kulturformidling. Kompetencer, der er med til at fastholde de danske bibliotekers helt uvurderlige og særlige status som åbne uafhængige kultur- og mødesteder lokalt. Som steder for folkeoplysning og egen læring eller som det kit, der holder sammen på værdierne i et hyperkomplekst, demokratisk samfund, om man vil.

IVA’s udvikling fra professionsskole til universitet har betydet, at der er sket meget forskningsmæssigt. Nær konktakt til universiteter har givet de studerende mulighed for selv at kombinere deres uddannelser med dele fra andre universitetsområder. IVA uddanner og forsker i dag i informationsvidenskab og kulturformidling, og den nye profil har betydet en øget tilgang til studiet. For folkebibliotekerne og deres opdraggivere, kommunerne, er det glædeligt, ikke mindst af hensyn til de kommende års store generationsskifte på bibliotekerne. Biblioteksuddannelserne står således over for en dobbelt udfordring. På den ene side er forskning i de traditionelle biblioteksfag vigtigere i dag end nogensinde, og på den anden side stiller de mange nye opgaver, bibliotekerne skal løse, krav om en langt bredere kompetenceprofil blandt bibliotekernes ansatte.

Den nye placering af IVA i et bredere universitetsmiljø kan styrke begge disse udviklingsspor, men det betyder, at der ikke må ske en nedprioritering af IVA’s hidtidige fokus på biblioteker og kulturformidling. Dertil er de specifikke biblioteksfaglige kompetencer simpelthen for afgørende for en fastholdelse og videreførelse af folkebibliotekernes unikke rolle som kultur- og videnscentre. Og det er der mere brug for i dag end nogensinde. <

Strategier, planer og improvisationer

2011-11-04T08:43:00.001+01:00

I dag skal jeg holde oplæg for Dansk Folkeoplysningssamråds strategiseminar.

Jeg tager udgangspunkt i biblioteksforeningens egetstrategiarbejde, og arbejdet de redskaber vi har udviklet, når politikernevedtager strategier, der rækker en hel valgperiode frem.

At skabe denne fremsynethed, samtidig med at man opnår ennødvendig fleksibilitet, når verden forandre sig. At følge med udviklingen ogsamtidig påvirke eller ændre samfundets udvikling.

At opnå en synergi mellem planer og improvisationer.

At skabe omverdensforståelse, omstillingsparathed ogfleksibilitet, når man arbejder med flerårige strategier i en politisk ledet organisation. Og udvikle nye værktøjer, så man kan skabe en dynamisk sammenhængmellem bestyrelse, organisation og omverden.

Strategier, planer og improvisationer

View more presentations from Michel Steen-Hansen

Læsesvage får hjælp via pc

2011-11-03T09:05:00.000+01:00

Bibliotekerne skaber stadig flere projekter sammen med andre, for at hjælpe den store gruppe af IT- og læsesvage borgere, som har det svært når stadig mere offentlig service digitaliseres.

På landsplan arbejder Danmarks Biblioteksforening konstant på at finde samarbejdsparte og ikke mindst finansiering til den ekstraordinære læringsindsats, der skal igang for at virkeliggøre visionen om det Digitale Danmark, hvis alle skal have en chance for at deltage.

Lokalt findes der også rigtig mange gode eksempler, f.eks. kunne man den 25. oktober læse I Sjællandske:

En overvældende stor del af kommunikation mellem det offentlige og den enkelte borger er baseret på skriftlig information.
Det kan ofte være svært helt at forstå indholdet og rækkevidden i de informationer man får, men for en meget stor del af befolkningen, byder det på en helt særlig vanskelighed, nemlig for de ordblinde.
Dem forsøger Slagelse Kommunes biblioteksvæsen nu at hjælpe.
Biblioteker forbindes normalt med bøger og læsning, og er derfor naturligt blevet fravalgt af ordblinde, selv om moderne biblioteker har en række tilbud, som også ordblinde kan benytte sig af: Musik, film, lydbøger , lydavis og arrangementer som de mest oplagte.
Læseafdelingen på Center for Specialundervisning og Slagelse Bibliotekerne har nu indgået et partnerskab, som skal komme den læsesvage del af befolkningen til gode.

Pc-arbejdsplads
Der er oprettet en pc-arbejdsplads på hvert af kommunens tre store biblioteker i Slagelse, Korsør og Skælskør med hjælpeprogrammerne ViTre, som kan hjælpe den læsesvage med at få læst et brev eller en bog eller et blad højt, og som kan hjælpe den læsesvage med at formulere et brev og stave det rigtigt.
Arbejdspladserne vil være frit tilgængelige for brugerne, præcis som bibliotekernes øvrige publikums-pc'er.
Desuden er nogle af bibliotekernes medarbejdere uddannet i brugen af programmerne af læsekonsulenter fra CSU, og står klar til at hjælpe brugerne med at anvende hjælpemidlerne.

Beklagelser eller handlinger?

2011-11-02T13:53:00.002+01:00

Kulturminister Uffe Elbæk siger idag til Politiken:

»Biblioteket er vor tids forsamlingshus og en demokratisk livsnerve for samfundet. Det spiller en helt central rolle i kulturlivet for os alle sammen. Derfor er det en skam, at kommunerne nedprioriterer dem. Har man først lagt bibliotekerne ned, er det svært at rejse dem igen«.

Formanden for kultur- og fritidsudvalget i Kommunernes Landsforening, Jane Findahl (SF), kalder det i samme avis »dybt beklageligt«, at så mange kommuner er nødsaget til at spare på bibliotekerne.

De udtaler sig på baggrund af en undersøgelse Danmarks Biblioteksforening har lavet og som viser, "at ud af landets 98 kommuner sparer 57 på bibliotekerne næste år. 36 med op til 3 procent, 11 med 3-5 procent, 7 med 5-8 procent og 3 kommuner sparer mere end 8 procent. 27kommuner fortsætter med uændret budget. 5 kommuner øger budgettet.9 kommuner har ikke svaret eller kender ikke budgettet."

Spørgsmålet til de centrale politikere kunne så være, hvad vil I stille op, ud over at beklage og ærgre jer over nedskæringerne?

Seniorsurf-dagen har vundet en europæisk pris

2011-11-01T10:26:00.005+01:00

Seniorsurf-dagen, som løb af stablen 7. oktober, har vundet en pris for "best initiative" i den europæiske organisation Telecentre Europe.

Der var rigtig mange biblioteker rundt om i landet, der var med til at bakke op om projektet, og rigtig mange mennesker tog denne dag en ældre med på biblioteker, for at lære mere om den forunderlige digitale verden.

Projektet fik bragt omkring 3500 ældre it-nybegyndere på internettet for første gang, og det har givet en masse effekt i form af øget samarbejde lokalt mellem biblioteker og ældreorganisationer.

I kan læse om prisen her:
http://www.oes.dk/Servicemenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/OEkonomistyrelsen/Seniorsurfdag-2011-modtager-europaeisk-pris

Kommunerne skærer på bibliotekernes budgetter igen i 2012

2011-10-29T11:57:00.000+02:00

- alligevel viser bibliotekerne stor omstillingsparathed og får flere brugere.

Jeg er egentlig forundret over, at bibliotekerne kan blive ved med at udvikle sig så kraftigt og blive ved med at finde på nye services der imødekommer borgernes behov, når de bliver skåret så kraftigt som er tilfældet i de seneste år.

I Danmarks Biblioteksforening har vi lige lavet en større undersøgelse af kommunernes budgetter på biblioteksområdet. Den kan du se mere om her.

"Besparelser er endnu en gang realiteten for en stor del landets folkebiblioteker i 2012, viser Danmarks Biblioteksforenings store landsdækkende undersøgelse af bibliotekernes budgetter for 2012. Op imod 60 % af landets kommuner giver et reduceret budget til deres biblioteker i 2012, mens ca. 30 % ender på status quo. Hele 92 af landets 98 kommuner har indtil nu svaret på undersøgelsen, heraf har fire endnu ikke tal på budgettet for 2012.

”Det er temmelig paradoksalt, at så mange kommuner fortsat vælger at nedprioritere folkebibliotekerne, når tidligere undersøgelser klart viser, at biblioteker som tiltrækker unge brugere, også er med til at øge sandsynligheden for at de unge får en uddannelse senere i livet. Det virker meget underligt at beskære noget der giver så gode resultater, og som alle sætter stor pris på” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen, og henviser til den undersøgelse, som Danmarks Biblioteksforening lavede i sommeren 2011

Besparelserne i den store pulje af kommuner, som reducerer biblioteksbudgetterne næste år, ligger først og fremmest på personale, materiale og åbningstider og atter i 2012 må der lukkes filialer. Her er der dog lidt grøde i luften, idet enkelte får tilført anlægsmidler til filialerne.

Tendensen med reducerede biblioteksbudgetter fra de seneste fem år har altså bidt sig fast selv om der, som undersøgelsen også peger på, måske er grundlag for en forsigtig optimisme.

Trods gentagne besparelser i en årrække udviser bibliotekerne nemlig fortsat en imponerende omstillingsparathed i udviklingen af nye tilbud til borgerne. Målt på fysiske besøgstal og på brugen af digitale tilbud fra bibliotekerne ses det tydeligt, at borgerne fortsat bruger bibliotekernes tilbud i meget stort omfang.

Længere åbningstider
De få budgetforøgelser som undersøgelsen har registreret, sker stort set alle i forbindelse med nyanskaffelser på IT-området, på anlægsudgifter samt i forbindelse med at etablere længere åbningstider. Hele syv kommuner oplyser således, at hovedbibliotekets åbningstid næste år øges med differentieret betjening, dvs. med et reduceret personale i ydertimerne, mens 26 filial- og lokalbiblioteker landet over øger også åbningstiden, dog kun med fuld bemanding to steder.

”Jeg håber virkelig, at kommunerne ikke overser det store potentiale, som bibliotekerne har i forhold til uddannelse og digital service overfor borgerne” siger Vagn Ytte Larsen, og fortsætter
”Med 36 millioner årlige brugere og en eksplosiv vækst i borgernes brug af bibliotekernes digitale tilbud må både kommuner og staten kunne se, at fortsatte nedskæringer på biblioteksområdet blot er at skyde sig selv i foden. Hvorfor ikke i stedet udnytte borgernes store tillid til bibliotekernes produkter og kompetencer, og løfte kommunens service overfor borgerne via bibliotekerne?” slutter formanden for Danmarks Biblioteksforening."

Se undersøgelsens hovedtal på http://www.dbf.dk/budget2012

Er Kultur og Fritid et arrangeret ægteskab, der bør opløses?

2011-10-27T10:38:00.000+02:00

Er Kultur og Fritid et arrangeret ægteskab, der bør opløses? Fordi kulturen hører til, hvor værdierne skabes og fritid blot er noget rekreativ. At vi derfor skal sikre, at den kulturelle sektor skifte fra rekreative oplevelser til økonomisk værdiskabende entreprenørskab?

Det er mine spørgsmål til debat når "Fritidssamrådet i Danmark", der organiserer kommunalt ansatte inden for fritidsforvaltningerne holder årsmøde i Vejen i dag.

Jeg skal lave debat indlæg på en times tid underoverskriften ”Biblioteket i vidensamfundet”, hvor de har bedt mig have fokus på bibliotekerne og de tanker man gør sig for fremtiden og samarbejdsrelationer til folkeoplysningsområdet.

Min indgangvinkel til debatten (når jeg har præsenteret min opfattelse af de moderne bibliotek) er at kultur og biblioteker ikke nødvendigvis hænger så snævert sammen med fritidsområdet, som mange kommuners organisering ellers lægger op til. Min inspiration er hentet hos Peter Hanke og hans bog “Kulturens Skjulte Styrker”. I den definition er biblioteket en videns- og læringsinstitution adskilt fra den rekreative fritidsoplevelse. En institution, der skaber vækst gennem viden og gerne skulle bidrage til en oplevelsesøkonomisk vækst.

Jeg tror man skal passe på med at skabe så skarpe skel som Peter Hanke kommer til i sin udmærkede bog, men han har nogle fede pointer som lægger godt op til debat på et årsmøde, hvor jeg som repræsentant fra bibliotekssektoren skal spille op til fritidssektoren. Jeg tror man skal lægge vægt på at biblioteket har nogle styrker som fritidsbibliotek, hvor folk kommer af lyst for at udnytte de rekreative kvaliteter, men biblioteket har så også den styrke, at der i institutionen er en kraftig sammenhæng mellem det rekreative, kultur, information, viden og læring. En sammenhæng som jeg tror bidrager med stor værdiforøgelse, både på det menneskelige plan, som dannelse og til økonomisk vækst.

Er Kultur og Fritid et arrangeret ægteskab, der bør opløses?

View more presentations from Michel Steen-Hansen.

E-bogs-koncert til Spil Dansk dagen 27. okt.

2011-10-26T10:56:00.002+02:00

Danmarks Biblioteksforening er en af de mange foreninger der er med i Spil Dansk dagen i morgen.

Forfatter Lone Hørslev er med i E-bogs-koncerten. Fotograf: Thomas A.

I år er en af nyskabelserne en E-bogs-koncert, der sætter fokus på tværmedialite. Det synes jeg bliver spændende og udfordrende. Både fordi det giver mulighed for at udfordre hvad en bog traditionelt er, hvor det bliver muligt at udvide det med levende billeder og lyd og så in real time. Vores forestilling om, hvad en bog er, bliver for alvor udfordret med fremkomsten af e-bogen, hvor vi kun har set starten, specielt i forhold til anderledes formater med film og direkte kommunikation, samt brugerbidrag. De heftigt lancerede elektroniske bøger er for længst blevet et forbruger-hit i USA.

Mange mener, at danskerne snart for alvor hopper med på dillen og begynder at læse masser af bøger på f.eks. iPads eller avancerede mobiltelefoner. Den digitale udgave af Gutenbergs gode gammeldags bog giver nye og uanede muligheder for indhold og interaktivitet. For med en elektronisk bog er læseren kun et klik fra at kunne supplere med yderligere info på nettet eller se illustrationer og billeder - og f.eks. lytte til musik. Den tværmedialite bliver udfordret i morgen. Oplev det selv http://www.spildansk.dk/index.php?id=949

Vejen ud af kulturreservatet | information.dk

2011-10-25T21:19:00.000+02:00

Vejen ud af kulturreservatet | information.dk

Danmarks videnøkonomi skal op i gear - har du en ide til det?

2011-10-24T20:02:00.000+02:00

påpeger Mandag Morgen. Har du et bud på hvordan vi gør det?

De skriver at fødekæden til "Danmarks vidensamfund er ved at løbe tør for næring - Nye generationer af danskere er ikke motiverede for at videreuddanne sig - Der er et presserende behov for opgradering og internationalisering af danske uddannelses- og forskningsinstitutioner"

En af de institutioner der biddrager til vidensinnovation er vidensvælfærdsinstitutionen BIBLIOTEKET. Stedet der sikre tilgængelighed til information og viden for alle, på alle niveauer. Faktorer som er nødvendige for at sikre grundlaget for både opgradering og internationalisering af danske uddannelses- og forskningsinstitutioner. Men jeg tror biblioteket kan spille en meget mere aktiv rolle i det danske uddannelsessystem.

Har du et bud på den rolle, så skriv til mig. Her eller på msh@db.dk

Så samler vi op med gode bud og viderebringer dem.

Mandag morgen har lavet temanummer om udfordringerne, hvor deres pointe er at fremtidens vækst skabes ikke i lukkede nationale systemer men i internationale innovationsnetværk. Og skal Danmark have del i væksten, skal vi blive meget bedre til at bidrage til og lukrere på verdens samlede videnkapital. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af Danmarks vidensudfordring, der er baseret på en række rapporter og analyser samt samtaler med eksperter. Selv om Danmark stadigvæk er en af verdens mest videntunge nationer, er vi langsomt ved at blive kørt agterud. Fødekæden til Danmarks vidensamfund – uddannelsen af kommende generationer – er ved at løbe tør for næring. Og fortællingen om, at vi er en nation af kreative enere, har gjort os selvfede og taget tempoet ud af vores udvikling. Der er ifølge kilderne hårdt brug for at hæve ambitionsniveauet i alle dele af uddannelsessystemet.

Som en lille økonomi har Danmark ikke en chance for at konkurrere inden for alle forskningsområder. I stedet bør vi fokusere indsatsen der, hvor vi i forvejen har styrkepositioner, og ikke mindst hvor der tegner sig et globalt marked. Danskerne er et godt sammenkoblet folkefærd, vi tænker tværdisciplinært og er vant til at arbejde tæt sammen på tværs af fag- og sektorskel. Det er de værdier, vi skal bygge videre på, hvis Danmark skal bringes op i verdensklassen.

Kære regering Det Digitale Danmark kræver en massiv uddannelsesindsats overfor IT-svage borgere

2011-10-08T13:45:00.000+02:00

Når landet får ny regering er der et momentum til at sætte en ny dagsorden. Det vil Danmarks Biblioteksforening gerne i forhold til udviklingen af Det Digitale Danmark og den læring der skal til for at alle borgere har en chance for at deltage.

I skrivende stund er det lidt svært at gennemskue i hvilket ministerium opgaven med digitalisering bliver placeret. Derfor har vi taget kontakt til finansministeriet, uddannelsesministeriet og økonoministeriet for at gøre dem opmærksomme på, at der skal en betydelig læringsindsats til, hvis alle borgere skal have mulighed for at deltage når Danmarks bliver stadig mere digitalt. Det kræver at man styrker bibliotekerne og den læringsindsats der er her. Det er ikke gratis, men en god investering. Vores regnestykke er egentlig ret enkelt, hvis man bruger 1/10 af de besparelser de offentlige opnår gennem digitalisering, så kan vi sikre at de IT-svage også får en chance for at være med.

Danmarks Biblioteksforening har sammen med Ældresagen og Dansk Folkeoplysnings Samråd i en fælles henvendelse opfordret regeringen til, at der afsættes en national søgepulje, som skal styrke den helt nødvendige uddannelsesindsats overfor de it svage, som kræves, hvis målet om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal nås til 2015.

Vi skriver fordi vore 3 organisationer gerne vil medvirke til at gennemføre den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, så den bliver en succes for såvel det offentlige som for borgerne.

På dette felt supplerer vores 3 organisationer hinanden godt. Fælles for os alle er, at vores tilgang tager udgangspunkt i de forudsætninger den enkelte ældre har.

Vi støtter, at der arbejdes med digitale løsninger, der kan forbedre servicen for borgerne og spare udgifter til administration. Det er dog vigtigt at tage hensyn til de grupper – bl.a. ældre – der ikke er på nettet.

Hvis målene i digitaliseringsstrategien skal nås inden 2015 er det efter vores opfattelse nødvendigt, at der afsættes økonomiske ressourcer til at gennemføre strategien – ellers når vi ikke de mange it svage.

Vore 3 organisationer har i en årrække været en del af IT og Telestyrelsens netværk ”Lær mere om it” og dette netværk har på fortrinlig vis bidraget til vidensdeling og erfaringsudveksling mellem de forskellige aktører, der søger at nå de målgrupper, der ikke er digitaliserede. Arbejdet i netværket har bl.a. resulteret i, at It og Telestyrelsen har iværksat en antropologisk undersøgelse af motiver og barrierer blandt it fremmede i forhold til brug af it. Undersøgelse fokuserer på 3 – 4 målgrupper, hvoraf ældre er en af dem. Det bliver spændende at se resultaterne, som forventes at foreligge i slutningen af 2011 og som vi må forvente kan give anledning til at igangsætte nye initiativer.

Vi ved allerede i dag, at der er mere end 500.000, der ikke har adgang til internet i hjemmet, jf. Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet – heraf er mere end 400.000 over 65 år. . Vi ved også, jf. tal fra Danmarks Statistik, at den del af de 65+årige, der har internetadgang har ca. 50% højere bruttoindkomst, end del der ikke har internetadgang.

Vi er parate til i samarbejde med hinanden og som enkeltorganisationer at påtage os vores del af den store samfundsmæssige opgave det er at få den store gruppe ikke-digitaliserede borgere gjort fortrolige med at kommunikere digitalt med det offentlige. Vi er allerede godt i gang med denne opgave:

Dansk Folkeoplysnings Samråd – aftenskoler mv.

Der findes ca. 1.500 folkeoplysende foreninger, der modtager tilskud under folkeoplysningsloven, dvs. aftenskoler
Aftenskolerne tilbyder hundredvis af it-kurser inden for forskellige emner
Aftenskolernes it-kurser dækker hele landet
Mange aftenskolekurser inden for it er målrettet ældre og seniorer
Hvert år har aftenskolerne op mod 1 mio. deltagere. Når man først er deltager i en aftenskole er skridtet videre til andre kurser ikke stort
Aftenskolerne benytter en folkeoplysende pædagogik, som møder den enkelte hvor vedkommende er og sætter læring ind i en social ramme. Det er særligt velegnet for målgrupper hvor stoffet er meget fremmed

Danmarks Biblioteksforening – De Danske folkebiblioteker prioriterer It-Læring højt

I 2010 blev der holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne. Herunder f.eks. intro til Nem ID
Der er biblioteker i alle kommuner, som alle har læringsaktiviteter, læringsrum og IT faciliteter. I alt 482 betjeningssteder
2/3 af befolkningen kommer med jævne mellemrum på biblioteket
50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek
21 procent af bibliotekerne varetager borgerservice for kommunen
Bibliotekerne inddrager brugerne på de sociale medier f.eks. er 69 procent af bibliotekerne aktive på Facebook
Bibliotekerne prioriterer gennem en lang række af arrangementer og netværksaktiviteter, rollen som møde og læringssted meget højt. Mange kursustilbud skabes i samarbejde med folkeoplysning og frivillige

Ældre Sagen har følgende frivillige aktiviteter på it-området

Mere end 500 frivillige it undervisere, der laver undervisningstilbud målrettet ældre, ofte i samarbejde med forskellige lokale aktører, fx biblioteker, skoler og oplysningsforbund
Mere end 40 datastuer, hvor der er både undervisningstilbud og mulighed for blot at ”komme forbi”
50 frivillige Senior PC supportere, der bemander ovennævnte telefon hotline
Ældre har mulighed for at komme forbi et Ældre Sags kontor med egen bærbar PC og få hjælp (der er 217 lokalområder i Ældre Sagen, men dog ikke alle med eget kontor)
400 frivillige PC hjælpere, der kommer ud i immobile ældres hjem
Alt i alt når Ældre Sagen ud til mere end 10.000 ældre årligt med ovenstående tilbud

Vi må dog konstatere, at hvis den del af borgerne, der ikke er digitale, skal have mulighed for at blive det inden 2015, så vil det kræve en massiv uddannelsesindsats.

Denne indsats kan ikke gennemføres uden en tilførsel af ressourcer.

Vi skal derfor opfordre Ministeren til, at der afsættes en national søgepulje, der kan styrke den helt nødvendige uddannelsesindsats overfor de it svage, som kræver en ekstraordinær indsats, hvis målet skal nås. Endvidere må det forventes, at resultatet af IT og Telestyrelsens antropologiske undersøgelse vil give anledning til, at der skal sættes nye tiltag i gang. Også disse tiltag bør kunne støttes af en sådan pulje.

Kære Kulturminister - Bibliotekerne har en spændende udfordring til dig

2011-10-06T06:48:00.000+02:00

Det er altid spændende med ny regering. I Danmarks Biblioteksforening vil vi gerne være med til at udvikle landet og synes at bibliotekerne skal spille en fremtrædende rolle i fremtidens vidensvælfærd. Derfor har vi skrevet den nye kulturminister.

Kære Uffe Elbæk
Velkommen og tillykke med posten. Vi ser frem til et rigtig godt samarbejde med dig!

Danmarks Biblioteksforening har et stort ønske om, at du tager initiativ til, at vi i Danmark får lavet en national biblioteksstrategi. En politisk vedtaget strategi, der vil sikre, at alle borgere har et godt bibliotekstilbud, der sikrer fri og lige adgang til viden og kulturoplevelser – også i den digitale tidsalder. En strategi, der kan føre til, at vi fortsat får udviklet gode fysiske biblioteker og at vi nationalt kan få opbygget det digitale bibliotek.

En national strategi skal tydeliggøre bibliotekernes rolle og betydning i det danske samfund og dets udvikling imod et stærkt og velfungerede innovativt videns- og velfærdssamfund. Folkebiblioteket understøtter løbende demokratiudvikling og bidrager til almen dannelse, den enkeltes personlige udvikling og læring, og dermed til udvikling af det danske samfund.

Som det sikkert er dig bekendt, er bibliotekerne jo landets suverænt mest benyttede kultur- og læringsinstitution. Lad os sammen få det bedste ud af dette faktum!

I Danmarks Biblioteksforening har vi fokus på

· Hvilke fælles nationale tiltag skal der tages for at sikre, at alle borgerne har et kvalitativt bibliotekstilbud?
- og hvad kan kulturminister og folketing gøre for at understøtte dette?

· Bibliotekerne har i de seneste år været i en rivende udvikling. Det beskrives bl.a. i rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”.

o Hvilke politiske overvejelser giver den og dens anbefalinger anledning til?

o Hvordan sikrer vi at der fortsat vil være fysiske biblioteker i lokalområdet?

o Hvordan skaber vi fri og lige adgang i en verden hvor stadig mere bliver digitalt?

o Kan vi lave fælles nationale løsninger, der sikrer alle borgere adgang til ”Danskernes Digitale Bibliotek?

· At der skabes en national strategi, der sikrer anbefalingerne i rapporten

Borgerne og biblioteket

· Der er nu 482 betjeningssteder i Danmark
En halvering siden 1980, men der er oprettet 40 servicepunkter f.eks. afhentning i butikker

· I alt 36 millioner personer besøgte bibliotekerne i 2010
En stigning på 100.000 fra 2009 til 2010 og bibliotekerne er dermed den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker)

· I 2010 udlånte bibliotekerne 76 mio. materialer
Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån på 67,5 % af de samlede udlån. Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7 %

· Digitale udlån: 11.178.757
Over 50 % stigning fra 2009 til 2010 og året før en fordobling

· Digital Brug
26,4 mio. besøg på bibliotekernes websteder

Det Digitale Danmarks Bibliotek
I Rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” opstilles visionen om Danskernes Digitale Bibliotek. Det arbejdes der med i et samarbejde mellem Kulturministeriet, KL og landets biblioteker. Men hvordan understøtter vi at den fri og lige adgang til al information, sikres som et grundvilkår i videnssamfundet, når informationen bliver digital.

IT-Læring på biblioteket

· I 2010 blev der holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne. Herunder f.eks. intro til Nem ID

· Der er biblioteker i alle kommuner, som alle har læringsaktiviteter, læringsrum og IT faciliteter

· 2/3 af befolkningen kommer med jævne mellemrum på biblioteket

· 50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek

· 21 procent af bibliotekerne varetager borgerservice for kommunen

· Bibliotekerne inddrager brugerne på de sociale medier

· Bibliotekerne prioriterer gennem en lang række af arrangementer og netværksaktiviteter, rollen som møde- og læringssted meget højt.
Mange kursustilbud skabes i samarbejde med folkeoplysning og frivillige

I Danmarks Biblioteksforening mener vi at:

· Der bør opstilles modeller, der sikrer at alle kommuner og biblioteker kan deltage i Danskernes Digitale Bibliotek

· Der skal skabes sammenhæng mellem forsknings-, skole og folkebiblioteker i den nationale løsning

· Det er vigtigt at indtænke digitalisering af kulturarven for at sikre fri og lige adgang for alle

· Der skal skabes en ny model for adgangen til digitale materialer, så som licensbelagte databaser, e-bøger, netlydbøger, film, musik m.m. for at sikre fri og lige adgang til information

· Der skal skabes samarbejdsmodeller mellem udgivere/forlag og biblioteker

· Bibliotekerne kan spille en aktiv rolle som den fælles lokale indgang til den offentlige sektor, når stadig flere løsninger bliver digitale

· Bibliotekerne kan sikre, at visionen om digitaliseringen af det offentlige Danmark bliver realiseret gennem massiv læringsindsats målrettet de IT svage borgere, hvis de fornødne midler til undervisning er til stede

Vi håber du kan være med til at sikre at kulturen får en mere fremtrædende placering på den politiske dagsorden.

At vi bruger bibliotekerne til at gøre Danmark klogere, og støtter op om en fælles strategi for at udvikle vidensvelfærden.

Danmarks Biblioteksforening ser frem til samarbejdet med dig og alle de andre gode kræfter, der finder bibliotekerne vigtige. Held og lykke med opgaven som kulturminister!

Næstved og Det Digitale Danmarks Bibliotek

2011-10-06T06:46:00.007+02:00

I dag går turen til Næstved, hvor vi skal diskutere Danskernes Digitale Bibliotek, som stadig er arbejdstitlen for det digitale bibliotek, som vi snakker så meget om i bibliotekskredse.

Jeg synes det er berigende at komme rundt i kommunerne og hører hvilke tanker man gør sig på bibliotekerne om hvordan vi skaber ét samlet digitalt bibliotek og hvad det egentlig er der er brug for. Hvordan vi får en fælles national løsning til at spille sammen med den kommunale udvikling og de lokale behov.

Idag sætter vi det til debat sammen med alle medarbejderne på Næstved Bibliotekerne. Vi skal bl.a. drøfte

Danskernes Digitale Bibliotek
Hvad DDB betyder for brugerne og bibliotekerne?
Hvilke krav det stiller til organisationen?
Samarbejdsformer, om generelle og målrettede indsatser?
Hvordan er billede af fremtidens digitale bibliotek?

Der udspandt sig en spændende debat om hvordan bibliotekerne ruster sig til at spille en vigtig rolle i videnssamfundet. At man lokalt skal være bevidste om grænserne om hvilke fælles nationale tiltag man laver og hvordan man så lokalt tilpasser det og får det fysiske bibliotek til at spille sammen med alt det digitale.

At man laver fælles nationale løsninger på digital infrastruktur, fælles licenser og adgang til de digitale materialer. Mens man lokal møder borgerne i det fysiske rum (hvad enten det er i biblioteket eller alle de andre steder hvor biblioteket er som f.eks. indkøbscentret, sportsarenaen, stationen eller på gaden). Hjælper og lærer borgerne med at bruge alle de digitale løsninger uanset om det er den digitale bog, musik, film eller alt den digitale borgerservice. Empowerment kan man kalde det. Bibliotekerne møder borgerne og borgerne møder biblioteket, derfor er det en naturlig indgang til samfundet.

Men medarbejderne havde mange flere spændende konkrete forslag og måske spiller de ind med dem her på bloggen

Næstved og Det Digitale Danmarks Bibliotek

View more presentations from Michel Steen-Hansen.

E for endelig

2011-10-05T11:32:00.000+02:00

Det trykte bogmedie har som teknologi eksisteret i snart 600 år. Om lidt vil trykketeknologien som massedistributionsform vige for de digitale formater, og bøger vil i e-bogsform cirkulere frit, som musikfiler, filmbidder og tweets i forvejen gør det. Det kan sagtens betyde et endeligt for den masseproducerede bog, på samme måde som CD’en og DVD’en synger på sidste vers. Men det behøver ikke betyde et endeligt for forfattere. Tværtimod.

Det er pointen i en kronik af Mads Thimmers fra Innovationlab han skriver ud fra at vi skal se muligheden i digitaliseringen, frem for begrænsningen.

Da trykkekunsten blev udbredt i Europa, var den genstand for opstandelse ikke ulig den, man ser e-bogen blive modtaget med. Et monopol bliver brudt. En spredning sker. En demokratisering af tilgang.

Måske er det frygt for at miste, der er grobunden for den danske e-bogsskepsis. Tænk hvis det var omvendt. Hvis vi kastede os efter at udforske alle de nye, digitale muligheder for at demokratisere viden, opdyrke nye læsenicher, fremædle nye værksformer og fremfor alt udvide markedet for at læse......
Læs selv Mads Thimmers kronik

Regeringens kulturpolitik

2011-10-04T08:13:00.004+02:00

Spændende hvad den nye regering har at byde på kulturelt og hvordan den nye kulturminister vil udleve regere. I valgkampen spillede Uffe Elbæk ud med en kulturel Mashallplan som har mange interessante elementer. Meeeeen en ting er at være politiker, noget andet er at være kulturminister som han konkluderer i Politiken i dag. Så nu venter vi spændt på hvordan den nye sprælske kulturminister vil præcisere sine visioner for hele Danmark.

Den nye regering har lavet et regeringsgrundlag, her har de skrevet et par sider direkte rettet mod kulturpolitikken, det bliver så interessant at se hvordan det bliver udmøntet. Jeg har hurtigt løbet det igennem og finder en del interessante ting, også på de tværgående politikområder, hvilket kan være svært at gennemskue konsekvenserne af, men det vender jeg tilbage til. Politiken har så været rigtig hurtig til at tale hele regeringsgrundlaget på kulturområdet ned. I dag skriver de Ny kulturministers regeringsgrundlag er dybt ukonkret. Vel det er jo ikke ligefrem de konkretevisioner der vælter frem, men vi kan jo håbe at ministeren inddrager alle de kulturelle kræfter i landet som vil være med til at få 1000 blomstre til at blomstre.

Men bedøm selv regeringsgrundlagets kulturafsnit:

Citat:

KULTURPOLTIK: KULTUR, KUNST OG IDRÆT

Kultur er oplevelse, oplysning, indsigt, udsyn og kreativitet. Et rigt kunst- og kultur- og

idrætsliv er en væsentlig forudsætning for den menneskelige og samfundsmæssige

udvikling i Danmark. Det er blandt andet gennem medierne, teatret, filmen, billedkunsten,

idrætten og musikken, at vi skaber vores identitet som mennesker, som samfund og som

nation. Derfor skal vi have gode rammer for idræt samt kulturel og kunstnerisk udvikling i

hele landet.

Regeringen vil føre en kulturpolitik, som har særligt fokus på at fremme internationalisering, økonomisk vækst og demokrati.

Internationalisering fordi dansk kunst, kultur og idræt har vigtige perspektiver at byde på,

og fordi al vores udvikling sker i samspil med verden omkring os. De kreative industrier er

en økonomisk vækstfaktor. Demokratiet fremmes og udvikles, fordi kulturpolitikken er

med til at bane vejen for en friere menneskelighed. Både i kunstens kritiske blik og i

samværet om idræt udbygges demokratiet.

Med disse tre fokusområder ønsker regeringen at sikre, at kulturpolitikken stimulerer

skabelsen af stor kunst og åndelig udvikling, skaber forbindelseslinjer mellem Danmark og

omverdenen, og tilskynder til økonomisk vækst baseret på det danske samfunds værdier,

vores sociale forståelse og kulturelle horisont.

SAMARBEJDE FOR KULTUREN

Regeringen lægger op til et bredt samarbejde med kommuner, regioner, institutioner og

foreninger i bredeste forstand samt kunstnere og kulturinstitutioner om kulturpolitikken.

Ligeledes ønsker vi at samarbejde med blandt andet organisationer og arbejdsmarkedets

parter om at udbrede kulturtilbuddene til flere og skabe gode rammebetingelser for

kulturerhvervene i oplevelsesøkonomien, herunder med fokus på kulturtilbuddene i

yderområder.

Regeringen vil sætte fokus på vilkårene for kunstens vækstlag. Armslængdeprincippet skal

respekteres ved tildeling af midler til kunstnere, så vi sikrer, at der ikke sker politisk styring

af kunsten. Vi skal også undgå unødig detailstyring af kulturinstitutionerne. Regeringen vil

indkalde til forhandlinger om en ny 4-års-aftale for Det Kongelige Teater og udmøntning af

teateraftalen fra foråret 2011.

Danmark har et rigt og mangfoldigt musikliv. På alle niveauer bidrager musikken til dansk

kultur. Regeringen vil formulere en ny musikhandlingsplan, herunder styrkelse af den

rytmiske musik.

KULTUR TIL ALLE – OGSÅ BØRN OG UNGE

Alle danskere skal have mulighed for at deltage i kulturlivet. Særligt børn og unges møde

med kunsten og kulturen skal prioriteres. Det er her, vi skaber fundamentet for kunstens

udbredelse og et kreativt og innovativt Danmark. Børn og unge skal både gennem

uddannelsesinstitutioner og i deres fritid møde kulturelle tilbud af høj kvalitet, både som 70

aktive deltagere og som kritiske kulturforbrugere – det gælder ikke mindst den kultur, som

børn og unge møder i medierne.

Samtidig er det et mål for regeringen, at endnu flere borgere kommer i kontakt med

kulturelle institutioner. Regeringen vil i samspil med de kulturelle institutioner udarbejde

en fokuseret strategi herfor.

MEDIERNE

Uafhængige medier udgør en uundværlig del af det demokratiske samfund. Ytringsfrihed og

informationsfrihed er fundamentet for folkestyret. Mediebilledet er under hastig forandring

– teknologisk, socialt og markedsmæssigt.

Regeringen ønsker på baggrund af blandt andet Mediestøtteudvalgets arbejde at

modernisere den danske mediestøtte. Mediestøtten skal medvirke til at løfte den

demokratiske debat og fremme mangfoldigheden i medierne ved at understøtte nye former

for journalistik, nye medier og de trykte mediers omlægning til digital distribution samt

internetmedier i øvrigt. Mediestøtten skal fremme pluralisme, alsidighed, oplysning, kritisk

journalistik og kvalitet i bredeste forstand. Regeringen vil fastholde og udvikle Danmarks

public-service-medier DR, TV 2 og TV 2-regionerne. Dette indebærer, at der fortsat er

offentligt ejerskab af TV 2.

Regeringen vil indkalde til forhandlinger om ændringer af mediestøtten og til forhandlinger

om et nyt bredt medieforlig med fokus på bedre Public Service forpligtelser for DR, TV 2 og

TV 2-regionerne.

SPORT OG IDRÆT FOR ELITE OG BREDDE

Sport og idræt er en integreret del af dansk samfundsliv og kulturliv. Regeringen ønsker et

stærkt og dopingfrit sportsliv for både elite og bredde i Danmark. Breddeidrætten bidrager

til vores samfunds sammenhængskraft og folkesundheden. Regeringen lægger stor vægt på

at inddrage sport og idræt aktivt - herunder også den voksende selvorganiserede idræt og

motion - når vi skal tackle problemer som manglende integration, dårlig folkesundhed og

ungdomskriminalitet.

Børn og unge bør være mere fysisk aktive end i dag – gerne mindst én time om dagen.

Fysisk aktivitet kan fremme sundhed, indlæring, reducere frafald, og bidrage til sjovt.

Regeringen vil sammen med kommuner, skoler, institutioner, foreninger og frivillige

udarbejde en strategi for mere fysisk aktivitet.

Eliteidrætten bidrager med forbilleder for de unge og fælles oplevelser for hele

befolkningen. Regeringen vil arbejde for, at Danmark fortsat udklækker eliteidrætsudøvere.

Det er vigtigt at fortsætte indsatsen for at tiltrække internationale idrætsbegivenheder til

Danmark. De vækker begejstring, skaber interesse for idræt og kan inspirere til fællesskab,

sundhed, beskæftigelse, integration og den nationale stolthed. Og så styrker de Danmarks

internationale synlighed, øger kendskabet til Danmark og kan bidrage med øgede indtægter

til samfundet.

FORENINGSLIV OG FOLKEOPLYSNING

Det danske foreningsliv og det frivillige Danmark som sådan er en del af fundamentet for

vores demokrati. Regeringen vil give det frivillige foreningsliv og folkeoplysningen frie

udfoldelsesmuligheder og vil revitalisere chartret for samarbejde mellem det frivillige

Danmark og det offentlige.

DIGITALE KULTURTILBUD

Regeringen vil rette øget fokus på digitalt kulturforbrug. De digitale platforme giver helt nye

muligheder for deltagelse inden for såvel brugergenererede aktiviteter som mere

traditionelle kulturaktiviteter. Endvidere vil regeringen fremme digitalisering af den danske

kulturarv.

LICENSER TIL MASSERNE

2011-09-30T09:35:00.000+02:00

BIBLIOTEKERNE har en særdeles stor udfordring i på en effektiv og slagkraftig facon at formidle services
og viden digitalt, herunder kendskab til de store mængder af digitale medier, man køber sig adgang
til med licenser. Det viser aktuelle undersøgelser af borgernes kendskab til bibliotekets moderne
service, som omtalt i sidste nummer af Danmarks Biblioteker.

I det nye nummer af Danmarks Biblioteker kan du læse mere om to projekter, der hver især har taget
handsken op:

Licenser til masserne og
Digital formidling

Så glæd dig til det er i din postkasse http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=1211

Biblioteket hjælper borgerne i fremtidens papirløse Danmark

2011-09-29T08:20:00.000+02:00

Jeg faldt over dette gode eksempel på samarbejde mellem borgerservice, biblioteker og ældresagen i Favrskov om at hjælpe borgerne i fremtidens papirløse Danmark

I Midtjyllands Avis skriver de de 19. september 2011 "Kommunikationen mellem borgerne og det offentlige Danmark skal være papirløst i 2015. Det er indholdet i en aftale, som regeringen sidst i august har indgået med kommunernes forening, KL og Danske Regioner. KL-formand Jan Trøjborg kalder besltunignen for udfordrende. -For der er en del borgere, som ikke lige går ombord i en computer. De skal vejledes og presses til at bruge den kanal og i de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre, skal de kunne få hjælp enten på biblioteket eller i borgerservice, siger Jan Trøjborg til Jyllands Posten. -Den udfordring er borgerservice og biblioteker i Favrskov i fuld gang med at tage op, siger borgerservicechef Tonny Olsen. Borgerservicecentret i Hinnerup samt de fire biblioteker i henholdvsi Hinnerup, Hammel, Hadsten og Ulstrup, der også løser borgerserviceopgaver, hjælper meget gerne borgere, der skal have hjælp-tilselvhjælp til it. Det kan for eksempel være i form af hjælp til en flyttemeddelelse, udstedelse af NemID eller nyt sundhedskort. Flere kurser Ældresagens direktør, Bjarne Hastrup er positiv overfor den papirløse fremtid. -Men der skal meget mere fart på computerkurser for de ældre, for mange vil gerne, siger han. Favrskov Bibliotekerne har i en del år afholdt gratis ITkurser for alle interesserede. Der er nu ekstra fokus på disse og paletten er udvidet . I efteråret 2011 afholdes der således hele 24 kurser i biblioteksregi fordelt på Hinnerup, Hammel, Hadsten og Ulstrup. Emnerne er: " » ntroduktion til internettet for absolutte begyndere « , » Mere internet for begyndere « og » Kom i gang med e-mail « , som alle er kurser, der har været afholdt gennem flere år. Nye er kurserne » Bliv bedre til Google « , » Kom i gang med e-handel « samt » Vejviser ibibliotekets tilbud « . Favrskov Bibliotekerne samarbejder desuden med Ældresagen om længere og mere uddybende kursusforløb om it. Helt aktuelt indgår Ældresagen og Favrskov Bibliotekerne sammen med Ældremobiliseringen og Videnskabsministeriet i et samarbejde om » Seniorsurfdag « den 7. oktober. Her inviteres ældre, der ikke bruger computer og internet til at prøve det -og få lyst til mere. -Favrskov Kommune har via bibliotekerne fokus på itkurser, så borgerne kan agere i fremtidens samfund. Det er glædeligt, at det også kan foregå som et samarbejde mellem forskellige institutioner og organisationer, i dette tilfælde i forhold til de ældre, s gier kultur-og fritidsformand i Favrskov, Anders Nørgaard ( S). "

Hvordan skal vi udvikle Danmarks Biblioteksforening?

2011-09-27T14:56:00.000+02:00

Vi vil gerne lægge nye spor!
Danmarks Biblioteksforening har fokus på foreningens udvikling, især angående indhold og struktur for organisationen i de kommende år. Nu skyder vi for alvor debatten om fremtidens struktur i gang, og vi håber du vil deltage sammen med foreningens øvrige medlemmer og regionsforeninger.

Målet er, at vi både får strømlinet beslutningsstrukturen og bliver mere slagkraftige, samtidig med at vi stadig har en bred politisk og faglig repræsentation.

På bloggen http://strukturdebat2011.blogspot.com/ kan du se debatoplægget, og det er også på denne blog at vi opfordrer alle medlemmer og regionsforeninger til at debattere oplægget, komme med nye ideer og spille ind med debatindlæg.

Vi ser frem til en god og konstruktiv debat, så læg dine ideer, tanker og overvejelser på bloggen - http://strukturdebat2011.blogspot.com/

Vi vil gerne sætte spor!

Der er brug for en stærk stemme i kulturpolitiken

2011-09-23T09:03:00.001+02:00

I en tid med store økonomiske nedskæringer i kommunerne, sætter man naturligt nok spørgsmål ved, hvad man skal betale til. Herunder også om man skal være med i interesseorganisationer som f.eks. Danmarks Biblioteksforening. Men netop i økonomiske krisetider er det nødvendigt at stå sammen for at kunne vise, at der er brug for bibliotekerne som aldrig før.

Den stærke bibliotekspolitiske stemme

9 ud af 10 kommuner er medlem af Danmarks Biblioteksforening

Her kæmper politikere og biblioteksfaglige sammen for bibliotekerne og brugerne

Alle har ret til at læse, låne og lære om livet – hele livet

Det har Danmarks Biblioteksforening kæmpet for i mere end 100 år

I dag gælder kampen også borgernes fri adgang til den digitale verden

Danmarks Biblioteksforening er med i forreste række

Derfor Danmarks Biblioteksforening!

Danmarks Biblioteksforening er stedet, hvor biblioteksledere og politikeremødes og taler bibliotek, læring, digitalisering og kultur

F.eks. på årsmødet, som er det største kulturpolitiske møde for politikere og fagfolk. I 2011 var der 460 deltagere (mange flere end til KL’s Kultur og Fritidskonference) samt en del mindre konferencer omFolkeoplysning, Kultur og identitet og Det digitale Danmarks Bibliotek.

Danmarks Biblioteksforening er talerøret for fri og lige adgang til viden og kultur efter eget valg lokalt – via folkebiblioteket – over for regering, folketing, KL og den brede offentlighed

F.eks. kom DB med oplæg til de to eksperthøringer som folketingets kulturudvalg afholdt i 2010, samt kom med et utal af pressemeddelelser og høringssvar til KL, EU og ministerier – samt komme med oplæg til nye forretningsmodeller for digitale services til bibliotekerne ex. e-bøger

Danmarks Biblioteksforening er frontløberen og pusher nødvendige, tidssvarende tiltag for at sikre kvalitetsorienterede biblioteker og innovativ biblioteksudvikling med borgerne i centrum

F.eks. var DB først med ideen om ”længere åbningstid, differentieret betjening” som blev til Åbne Biblioteker.
Har det seneste år lavet projekter om:
”Biblioteker og borgerservice”http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=5905
”Folkebiblioteker og Folkeoplysning”http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6521
”Folkebiblioteker og skolebiblioteker”http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=5534

Danmarks Biblioteksforening er repræsentanten for bibliotekerne i de centrale udvalg, møder, netværk og høringer og er dialog med Folketinget, KL, EU og andre interessenter.

F.eks. var DB foreningen bag biblioteksloven og var aktive deltager i de ministerielle udvalg om ”Fremtidens biblioteksbetjening af børn” og ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet” endvidere laver DB’s udvalg løbende oplæg til nye tiltag i den aktuelle kultur-, lærings- og digitaliseringspolitik

Danmarks Biblioteksforening udgiver løbende bøger og publikationer om disse emner som udsendes til alle medlemskommuner.

Danmarks Biblioteksforening er konsulenten i biblioteksspørgsmål over for medlemskommuner og deltager hvert år i kommunale møder med faglige og politiske oplæg over for politikere og medarbejdere – gratis for medlemmerne.

Hvorfor Danmarks Biblioteksforening?

• Fordi bibliotekerne behøver én samlet, stærk stemme i det politiske arbejde for at holde fokus på bibliotekernes vigtige rolle i vidensamfundet

• Fordi dialogen mellem fagligheden og det politiske niveau er vigtigere end nogensinde for at udvikle det lokale bibliotek

• Danmarks Biblioteksforening er i kraft af sin strukturuundværlig for dialogen mellem bibliotekerne og politikerne

• Fordi Danmarks Biblioteksforenings store internationale netværk giver de danske biblioteker adgang til samarbejdspartnere over hele verden

Folkebiblioteket skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet 87 af landets 98 kommuner, dækkende 95 % af befolkningen, bakker i dag - som medlemmer af Danmarks Biblioteksforening - op om kampen for borgernes ret til fri og lige adgang til information gennem stærke folkebiblioteker. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er der brug for Danmarks Biblioteksforening, som kommunernes og deres bibliotekers stærke interesseorganisation, og for at få sat den bibliotekspolitiske dagsorden!

DB tilbyder alle sine medlemmer:
Et unikt politisk forum for national biblioteksudvikling, landets største årlige møde for kulturpolitikere og biblioteker, aktuelle konferencer, publikationer om ny biblioteksudvikling.

Løbende information og indsigt gennem magasinet Danmarks Biblioteker, Aviserne Skriver, DB på Facebook, nyhedsmails,dbf.dk – og lokal sparring.

Hent pjece om Danmarks Biblioteksforening

Would you ban the internet just to save the library?

2011-09-15T10:02:00.000+02:00

I dag holder forskningsbiblioteksforeningen årsmøde (se mine PowerPoint)

Temaet er ”Tumult i informationsland” eller det er i hvert fald overskriften på formandens beretning.

De har i den forbindelse bedt mig om at komme med oplæg under overskriften ”Udfordring til FFU-bibliotekerne”

Jeg tager udgangspunkt i et citat fra en forsker som jeg var til konference med for nylig. Han sagde:

”Mine studerende bruger ikke bøger, men tidsskrifter og artikler, og det går de ikke på biblioteket efter, men henter på internettet” (1)

Det har han helt ret i, han ved bare ikke at det faktisk er biblioteket, der sørger for at de studerende kan få adgang til de digitale artikler og tidsskrifter. Det kan godt være de henter det over internettet og at de kan få adgang hjemmefra.

Jeg måtte så fortælle ham, at de stadig skal ind over biblioteketssystem, for at få gratis adgang. Det vil sige, at det er biblioteket der sørger for både den digitale infrastruktur og betaler for adgangen.

Bibliotekets rolle er jo også netop at sørge for fri og lige adgang til al information, og at sørge for det er så nemt som muligt for brugerne, at få fat i det rigtige. Rollen er også hele tiden at udvikle nye services, der giver bedre adgang og mulighed for brugerne.

Så forskningsbibliotekerne er bare en succes og har udviklet fantastiske redskaber i DEFF (Det Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. I den forbindelse er det jo ligegyldigt om forskerne og de studerende ved at det er biblioteket, der drifter, udvikler og ikke mindst betaler for licenserne til alle materialerne. Her kunne vi så sætte et punktum, men…..

De der bestemmer skal vide at uden biblioteker, ingen adgang
Når brugerne ikke ved de bruger biblioteket til at få deres materialer, fordi biblioteket har udviklet servicen til det yderste og gjort det nemt, hvordan skal vi så få midler til fortsat at udvikle bibliotekerne eller bare få budget til den daglige drift?

Jeg tror det er vigtigt at brande bibliotekerne og deres services i en politisk kontekst. Altså ikke kun over for politikere, men over for alle beslutningstagere uanset om det er folketing, bestyrelser eller ledere. At vi hele tiden over for de bevilgende myndigheder får fortalt, at bibliotekernes rolle fortsat er at skabe fri og lige adgang til materialerne og formidle forskningsresultaterne. At vi får fortalt, at uden bibliotekerne vil adgangen og servicen ikke være det.

Det er måske ikke så vigtigt om brugerne i situationen ved at det er biblioteket der sørger for adgangen via internettet, men det er vigtigt at de der bestemmer ved det, fordi ellers så kan man jo bare spare biblioteket væk og konsekvensen vil så være at der ikke er adgang til alle forskningsressourcerne.

Hvis ikke vi i fællesskab fra bibliotekerne råber op og fortæller om deres rolle som vidensformidlere i informationssamfundet, så ender vi med at Will Smiths dystopiske opfattelse af bibliotekerne ”I, Robot” fra 2004 bliver den gængse. I den siger han ”Man forbyder jo ikke Internettet for at rede bibliotekerne”, det kan godt være ”vi” biblioteksfolk ved bedre, at vi ved at det er bibliotekerne som sørger for, at der er fri og lige adgang til mange af materialerne, men hvis ikke de der bestemmer ved det, så kan jeg da godt blive bange for fremtiden. Jag kan frygte at opfattelse af, at det er internettet og ikke bibliotekerne der skaber adgang vinder. Så lad os råbe det ud så vi kan sikre adgang til viden også i den digitale verden.

Would you ban the internet just to save the library?

View more presentations from Michel Steen-Hansen.

(1) Jørgen Møller, Lektor ved Aalborg Universitet, institut for planlægning, i sit oplæg ” Kulturpolitik og udkanter, oplæg og debat ” på konferencen Biblioteksudvikling i udkantsområder 30. august 2011

Opsamling på konferencen "Kultur og Identitet"

2011-09-13T08:15:00.002+02:00

I dag sætter DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING fokus på nogle af de store kulturelle spørgsmål. Det sker på konferencen Kultur og Identitet som afholdes på Carlsberg Museet i Valby.

Jeg har samlet nogle af de mange bud på Kultur og Identitet her:

Kultur og Identitet

View more presentations from Michel Steen-Hansen.

Mit eget udgangspunkt er, at kultur er det der sker mellem mennesker. Det er det vi bliver dannet af og derfor spiller det en så stor del i vores liv.

Spørgsmålet er så hvordan vi dyrker det i fællesskab?

I dag handler det om nogle af de helt store spørgsmål som:

Hvilke værdier handler det om? Hvad kan vi spille ind med? Hvad gør kultur ved dig? Hvorfor er kunst og kultur vigtig? Hvordan skaber vi levende fortællinger om kultur & identitet? Hvilken rolle har biblioteket?

Med konferencen vil Danmarks Biblioteksforening gå nye veje og sætte fokus på betydningen af kultur og identitet i det enkelte menneskes liv og i samfundet – med udgangspunkt i fælles og almene værdier. I en tid hvor “intet er sandt og alt er tilladt” mener forfatteren Henrik Jensen, konferencens åbningstaler, at der er brug for et comeback af de normer, vi gennem århundreder har lært skal gælde, når vi omgås hinanden som “ordentlige mennesker”.

Mennesket har altid benyttet historiefortællingen, dansen og sangen som et spejl til forståelse af sig selv, sin omverden og sine normer. På samme måde som integration af normer fra generation til generation er lært gennem netop fortællinger, musik og sange.

En genvej til ny lokal udvikling. På konferencen præsenteres lokale aktører – politikere, kommunale forvaltninger, biblioteker, kulturhuse, børn- og ungekonsulenter, kunstnere, foreninger og netværk – for nye udviklingsinitiativer og vigtig indsigt som basis for det lokale arbejde med kulturelle tilbud.

Biblioteket! - Hvad snakker du om?

2011-09-12T08:20:00.000+02:00

I dag skal jeg til fælles konference arrangeret af HK/Kommunals Biblioteksudvalg og HK/Stats TR-Kollegiet for De Statslige Biblioteker og Arkiver

De har valgt at kalde deres konference Biblioteket! - Hvad snakker du om? Selvfølgelig en smart henvisning til Anders Matthesen, men jo også et essentielt spørgsmål for hvad er det vi snakker om når vi siger bibliotek og hvilke billeder rejser der sig i vore hoveder og er de forskellige fra brugernes billeder, for slet ikke at tale om de der ikke bruger biblioteket. Hvad tror de egentlig et bibliotek er når vi snakker om det?

I HK’s oplæg skriver de;

”Det moderne bibliotek bliver undertiden i en ny definering kaldt for ”det tredje rum”.

Stedet, hvor leg, drøm, kreativitet, vurdering, fordybelse og forandring skal finde sted. Livslang læring og oplevelse går hånd i hånd. Det klassiske bibliotek er nu stedet, hvor alt kan sættes sammen på forskellige måder. Men hvilke vilkår og betingelser gives der for bibliotekerne og ikke mindst deres medarbejdere for at løse disse opgaver?

Medarbejderne er stadig den vigtigste ressource. Og medarbejderne vil blive endnu vigtigere i en fremtid, hvor flere og flere opgaver må forventes placeret i centrale service enheder, og hvor besparelser stadig er et af nøgleordene på dagsordenen.

Rapporten fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet peger, i lighed med mange af tankerne bag Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, på en række forskellige veje til at løse disse meget komplekse samfundsopgaver: åbne biblioteker, digitalisering og partnerskaber på tværs af hele den offentlige sektor og erhvervslivet, samt ikke mindst professionel udvikling. Ledelse og selvledelse får mere og mere fokus. Det har stor betydning for den enkelte medarbejder, hvordan der organiseres og ikke mindst ledes.”

Jeg har fået en lille opgave på konferencen, hvor jeg skal være moderator på en Paneldiskussion under følgende overskrift:

Hvordan tackles fremtidsudsigterne på vores biblioteker i dag?

Spørgsmål til paneldeltagerne:

· Hvordan ser bibliotekscheferne deres rolle, og hvilke tanker gør de sig om rekruttering, efteruddannelse, kompetenceudvikling og organisationsform?

· Hvor er HK-personalet henne?

De har inviteret en række paneldeltagere til at svare på ovenstående spørgsmål som vil komme med deres bud og dem sætter vi så til diskussion.

Fremtiden på dagsordenen
En vigtig forudsætning for, at vi som mennesker skaber forandring er, at det enten er noget, vi har lyst til at beskæftige os med – eller at vi kan se formålet og nødvendigheden af at skabe forandringen. For at skabe den nødvendige motivation, er det vigtigt at sætte fremtiden på dagsordenen, så vi sammen får et billede af, hvordan fremtiden kunne se ud hos os – får aftalt fælles mål og lavet forventningsafstemning. En vigtig forudsætning for at arbejde målrettet med udvikling og skabe de nødvendige resultater er, at medarbejderne er rustet til at arbejde procesorienteret og er forandringsparate – med andre ord, er det vigtigt at arbejde med de sociale kompetencer – og gennem systematisk kompetenceudvikling at skabe de nødvendige forudsætninger for at få en organisation, der formår at udvikle sig i takt med omgivelserne og de ændrede behov.
v/Benthe Hansen, bibliotekschef, Hjørring Bibliotekerne

Når man arbejder på et bibliotek - er man så ikke bibliotekar?
Når bibliotekernes rolle er under forandring, skal vi så gøre det samme som vi plejer? Kan vi ophæve faggrænserne og i stedet begynde at tale om det, der har betydning for brugerne? Hvilken type af service er der behov for fremover og hvad skal der til for at vi kan tilbyde det?
Et oplæg der ikke nødvendigvis giver svarene, men gerne vil invitere til dialog om hvad der er vigtigt – ikke kun for dig og dit bibliotek, men også for brugerne.
v/Tine Vind, bibliotekschef, Ballerup Bibliotekerne

Hvor er HK'erne henne i det digitale forskningsbibliotek?
I forsknings- og fagbibliotekerne er vi på fuld fart ind i den digitale bibliotekstidsalder, hvor service langt overvejende vil blive leveret på grundlag af digitale ressourcer. Traditionelle arbejdsopgaver i bibliotekerne vil blive neddroslet eller afskaffet, og nye vil komme til. Hvilke funktioner, vil vi have i det digitale bibliotek, hvilke kompetencer har vi brug for, og hvilken rolle har HK’erne deri?
v/Michael Cotta-Schönberg, formand, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og chef, Københavns Universitetsbibliotek

Folkebiblioteket i vidensamfundet ændrer karakter
Opgaven ændres. Der er stadigvæk mange, kendte træk, men nye kommer til. Det påvirker behovet for de kompetencer, biblioteket skal rumme for at kunne løse sine opgaver. Nogle traditionelle færdigheder overtages af maskiner eller af nettet. Nogle færdigheder er ikke længere relavante, og nye er kommet til. Kendte faggrænser forsvinder og andre dukker op. Den grundlæggende tankegang ændres fra transaktion til relation. Eksperten bliver til konsulenten. Vejlederen bliver til coach.
v/Mogens Vestergaard, bibliotekschef, Roskilde Bibliotekerne, formand, Bibliotekschefforeningen

Spørgsmål til salen:

· Hvordan ser vi som HK’ere egentlig vores egen rolle og placering?

· Hvad vil og kan vi – med os selv og vores biblioteker?

Jeg er spændt på at høre deres bud og håber de bliver visionære og vi får samlet op på dem, så vi kan dele deres bud med alle de der ikke deltager i konferencen.

I dag er der så også en række andre spændende oplæg som f.eks. den folketingskandidataktueller Thyra Frank der skal fortælle om forandringsledelse og om hvordan man skaber en god arbejdsplads
"Livsglæde og stjernestunder" Nu er det heldigvis i egenskab af foredragsholder og plejehjemsleder på plejehjemmet Lotte på Frederiksberg hun skal tale.
Det drejer sig bl.a. om at skabe nogle rammer for de ansatte, der gør arbejdspladsen til et interessant og inspirerende sted at være. En arbejdsplads, som folk står i kø for at blive en del af. "Hvordan skaber vi i fællesskab en dagligdag, hvor alle på tværs af organisationen føler et medansvar for at nå målet – hver dag?". Det giver Thyra Frank sit bud på.

Hvis din hest er død så stå af lyder oplægget fra Torben Wiese, vanebryder, fiskebøjer, foredragsholder og forfatter som skal tale om at, hvis det du gør ikke virker, så gør noget andet. Dette er de fleste enige i, men den sværeste vane at ændre, er den man ikke kender. Lær at få øje på vanerne i dit liv, ændre dem og indføre nye og værdifulde vaner. Foredraget giver energi, motivation, værktøjer og nye tanker og viden om, hvordan man skaber en vanebrydende organisation.

Alt i alt tror jeg det bliver en spændende konference og jeg håber vi får et rigtig godt udbytte ud af det. HK’s bibliotekskonferencer plejer at være rigtig gode til at blande forskellige fagligheder og få spændende fremtidsbud ud af den synergi.

Der ér kommuner som vil udvikle vidensvelfærd

2011-09-10T12:04:00.003+02:00

I denne tid er det ikke kun folketingskandidaterne der har travlt, har kommunalpolitikerne har travlt med at lave budgetter. Det er en tid præget af frygt for, at politikerne vælger nemme løsninger med store ramme besparelser på kultur. Det er der desværre også tegn på i nogle kommuner hvor de ikke mener, der skal investeres i vidensinstutioner for at skabe vækst, men sådan behøver det ikke være.

I nogle kommuner vælger man at udvikle bibliotekerne og det jeg synes man kan kalde investering i vidensvelfærd.

F.eks. vedtog man i går budget i Horsens med følgende bemærkning:
"Biblioteket har påtaget sig en central opgave med at bistå de borgere, som har vanskeligt ved at kommunikere med offentlige myndigheder. Det gælder, når vanskelighederne består i at gennemskue de digitale systemer, men også når udfordringen består i at orientere sig i et stadig mere kompliceret samfund. Byrådet lægger vægt på, at der gøres en betydelig indsats for at digitalisere og effektivisere de kommunale borgerserviceområder. Byrådet ønsker i den forbindelse at få forelagt et forslag til fremadrettet organisering af borgerserviceopgaverne, hvor bibliotekets rolle som borgernes vejleder styrkes. Allerede i dag påtager biblioteket sig en stor opgave med kurser og vejledning i brug af NEM-id, digital postkasse og i det hele taget digital kommunikation med offentlige myndigheder.

I forbindelse med overvejelserne om, hvilke borgerserviceopgaver, som med fordel kan overføres til biblioteket indgår alle almene borgerserviceopgaver og ikke kun opgaver som i dag er placeret i ”borgerservice” på rådhuset."

I Kolding blev også vedtaget et budgetforlig i går, her hedder det:
"Bibliotek i Kolding Storcenter
Beskrivelse af en biblioteksafdeling i Kolding Storcenter.
I beskrivelsen skal indgå mulighederne for borgerservicefunktioner, som kan indgå."

Det kan godt være der ikke er de store økonomiske investeringer i bibliotekerne (men der er trods alt ikke besparelser) i disse eksempler, men jeg synes det er bemærkelsesværdigt, at politikerne har øje for at man skal udvikle bibliotekerne for borgernes skyld og fordi de efterspørger det. At der er fokus på den opgave som bibliotekerne løser i forhold til vejledning af borgerne og at der er fokus på alle de, der ikke er indfødte i det digitale Danmark og har behov for hjælp.

Der er endnu ikke lavet særlig mange budgetter i kommunerne, men jeg håber vi her ser begyndelsen på en tendens, hvor kommunerne igen begynder at investere i bibliotekerne og vidensvælfærd.

Et flertal af danskerne tager afstand fra digitalisering med tvang -så lær dem det!

2011-09-09T10:41:00.000+02:00

Danske Kommuner skriver til morgen, at "Et flertal af danskerne tager afstand fra digitalisering med tvang" -http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2011/september/09/Nej-til-tvungen-digitalisering/
Danmarks Biblioteksforening frygter, at der skabes et digitalt B-hold, hvis der ikke investeres massivt i IT-læring for dem der ikke kan bruge de nye digitale tilbud. Bibliotekerne er det oplagte læringssted!

Danmarks Biblioteksforening har på den baggrund udsendt en pressemeddelelse om hvorfor det er nødvendigt at investere i mere læring på bibliotekerne

Det Digitale Danmark skaber nyt B-hold

Der kan spares milliarder når man digitaliserer den offentlige service, men hvis der ikke samtidig investeres massivt i læring for dem der ikke kan bruge de nye tilbud, skabes et digitalt b-hold.

Danmarks Biblioteksforening er enig i, at det næsten 100 % digitale samfund ligger lige om hjørnet. En meget stor del af befolkningen er allerede med på vognen, og benytter sig af den stadigt stigende mængde af digitale tilbud og løsninger, som både det offentlige og private stiller til rådighed.

Ifølge en frisk meningsmåling foretaget af ÆldreSagen mener op imod 70 % af de adspurgte dog, at der også i fremtiden bør være frit valg mellem digitale og traditionelle løsninger. En løsning der ikke lægges op til fra politikerne, fordi det er alt for dyrt.

Derfor er det vigtigt, at alle får de bedste forudsætninger for at lære at bruge de digitale løsninger. I dag har folkebibliotekerne mange tusinde kurser i IT. Danmarks Biblioteksforening arbejder målrettet for at få endnu flere, da folk strømmer til og det tilsyneladende er et umætteligt marked. Derfor skal der også lyde en klar opfordring til politikerne om ikke blot at digitalisere for at spare penge, men samtidig huske at investere nogle af pengene i læring.
En stor del af læringsinvesteringen kan med fordel lægges i flere kurser på bibliotekerne, da 70 % af befolkningen alligevel kommer der, og er trygge ved at få introduktionskurser der.

Kun ved en målrettet investering i læring kan der sikres et optimalt udbytte af en digitaliseringsstrategi, som for alvor vil kunne bringe Danmark frem i allerførste række blandt digitale samfund.

Biblioteket er vigtigt at bruge til integration fordi.....

2011-09-08T12:59:00.000+02:00

EFTERKOMMERE AF INDVANDRERE BRUGER BIBLIOTEKERNE MEST!

Det skriver styrelsen for bibliotek og medier om på deres hjemmeside. Inden for et år har 83% af efterkommere af indvandrere brugt biblioteket. For indvandrere er tallet 72%, mens det for etniske danskere er 65%.

Tallene fremgår af rapporten Medborgerskab i Danmark, der er udarbejdet af regeringens tværministerielle arbejdsgruppe for bedre integration og netop udgivet af Integrationsministeriet. For øvrige kultur- og fritidstilbud er tendensen, at de bruges mindre af indvandrere end af etniske danskere.

Arbejdsgruppen anbefaler bl.a. tre principper, som den fremtidige lokale indsats kan lade sig inspirere af for at styrke medborgerskabet. Det ene af dem handler om strategisk placering af institutioner, således at biblioteker og andre relevante kultur- og fritidstilbud placeres i udsatte boligområder, hvor der er brug for en styrket indsats for medborgerskabet. Det er der især brug for, når det gælder deltagelse i foreningslivet og demokratisk deltagelse samt i forhold til oplevelsen af tillid, anerkendelse og tilhørsforhold.

Men se selv rapporten på http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Integrationsministeriet/2011/August/ny_rapport_tager_temperaturen_paa_nydanskeres_medborgerskab.htm?wbc_purpose=BasicSearchStatistics.htmSearchDecisions.htmSearchNews.htmSearch

Har du fortalt din politiker at …

2011-09-06T19:45:00.000+02:00

Vi befinder os midt i en valgkamp, hvor opløbet er lige om hjørnet. Biblioteker og kultur er traditionelt ikke det der står øverst på dagsordnen i en valgkamp, heller ikke denne, så vi har en fælles interesse i at få gjort opmærksom på, at investeringer i biblioteker betaler sig.

Selv om folkebibliotekerne er styret af kommunerne, er det landspolitikerne som sætter dagsordenen. Derfor opfordrer vi til, at vi den sidste uges tid inden valgdagen i fællesskab forsøger at påvirke dagsordenen med budskaber som nedenstående eksempler.

Danmarks Biblioteksforening er allerede i gang med at udbrede budskaberne på forskellige platforme, og vi opfordrer jer til at gøre det samme; send budskaberne til jeres lokale kandidater, slå dem op på bibliotekets eller jeres egen Facebook side, lav læserbreve og debatarrangementer eller andet om disse emner. Hvis I har gode ideer så send dem til os så vil vi også inddrage jeres ideer i det der udsendes fra Danmarks Biblioteksforening

· Fortæl din politiker at biblioteksforbrugende børn får mere uddannelse
Dem der får en uddannelse også er dem der har brugt biblioteker som børn!
Det viser undersøgelser fra Danmarks Biblioteksforening - http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6689
… del det gode budskab med din politiker!

· Fortæl din politiker at biblioteket skaber integration
Et godt biblioteksvæsen skaber bedre integration, fordi mennesker med anden etnisk herkomst end dansk bruger biblioteket som integrationsfaktor - http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6270
… del det gode budskab med din politiker!

· Fortæl din politiker at biblioteket er vigtig næring til samfundet
Bibliotekerne er en vækstfaktor. Undersøgelser viser at der skabes social kapital og sammenhængskraft gennem investeringer i biblioteker, det er en forudsætning for at skabe vækst i Danmark - http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=5361
… del det gode budskab med din politiker!

· Fortæl din politiker at kulturen kan sparke gang i økonomien
Dem der får en uddannelse også er dem der har brugt biblioteker som børn!
Det viser undersøgelser fra Danmarks Biblioteksforening - http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6689
… del det gode budskab med din politiker!

· Fortæl din politiker at biblioteket er den mest besøgte kulturinstitution
Borgerne strømmer til bibliotekerne – udnyt det! I informationsjunglen er der brug for bibliotekerne som aldrig før, ikke kun som stedet man låner bøger, men også som lokalsamfundets mødested, hvor borgerne strømmer til. Over 35 millioner mennesker besøgte de danske folkebiblioteker i 2010.
… del det gode budskab med din politiker!

· Fortæl din politiker at biblioteket er vigtigt, ikke mindst i yderområderne
Lokalsamfundet er under pres. Biblioteket er en af de institutioner, som binder folk sammen på tværs af alder, uddannelse og baggrund. Især i mindre samfund kan biblioteket derfor være med til at skabe sammenhold og fælles værdier, til gavn for alle
… del det gode budskab med din politiker!

Rigtig god valgkamp!

Kulturen kan sparke gang i økonomien

2011-09-05T08:45:00.000+02:00

De kreative brancher som film, musik, software og design står til at blive kommende års store vækstmotor. Alligevel har politikerne ignoreret området i en valgkamp, der primært handler om økonomi skrev Børsen i den forløbne uge.

Det synes jeg lige politikerne skal tænke over her i valgkampen. Hvad kan politikerne gøre for at støtte de kreative brancher og dermed skabe vækst i det lille land?

Læs hele artiklen fra Børsen på her

Den kulturpolitikske arena er en kampplads for alle

2011-09-04T13:07:00.000+02:00

Politikken har på det seneste kørt en række aktuelle artikler om kulturpolitik i Danmark eller mangel på samme!

Det startede med en artikel om at undersøgelser viser, at en række af de kulturinstitutioner, som får mest kulturstøtte af staten, primært benyttes af højtuddannede, se den her ”Den offentlige kulturstøtte går til eliten” 31. august 2011.

Den beskriver hvor meget de enkelte kulturinstitutioner får i offentlig støtte. F.eks. at den kongelige ballet får 1.309 kr. pr. besøg mod 77 kr. pr. besøg på bibliotekerne. Det er jo en forskel der er til at ta og føle på, men også en væsentlig forskellige opgave der løses.

Bibliotekerne har over 36 mio. besøgende på årsbasis og derfor vil jeg da gerne fremhæve, at bibliotekerne bestemt ikke kun er for eliten. Bibliotekernes mangfoldige tilbud handler om kultur, ligesom de handler om undervisnings- og læringstilbud. Det har Danmarks Biblioteksforening også lavet en artikel om http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6712

Så hvor besøgsfrekvensen altså ligger i top på bibliotekerne, ligger kulturstøtten til bibliotekerne målt pr. besøgende til gengæld i bund sammenlignet med støtten til andre kulturinstitutioner. Dette er ganske paradoksalt når man ser, hvordan bibliotekerne er en af de eneste kulturinstitutioner som rent faktisk har formået at henvende sig til hele befolkningen på tværs af uddannelse og andre sociale skel.

Kulturværftet i Helsingør
I Politikkens artikl fremhæver de da også bibliotekerne som en af de institutioner som har formået at tage udfordringen op. F.eks. siger Christian Have "at der skal være speciel fokus på de kulturinstitutioner, som giver mulighed for samarbejde på tværs af kunstarter, og som inddrager borgerne. For eksempel fremhæver han Kulturværftet i Helsingør, som har to multisale, et bibliotek, værftsmuseum, udstillingsrum, møde- og konferencefaciliteter, loungeområder samt værksteder."

Paladser i sten og glas
I Politikken beskriver de at eksperterne slår syv kors for sig, når man spørger dem, "om man helt bør fjerne tilskuddet til elitens dyre kulturtilbud som ballet, teater og opera og i stedet bruger pengene på biblioteker, museer og dramaserier på DR, som når ud til flere.

Dels skal kulturpolitikken netop understøtte kultur, som ikke kan klare sig på markedsvilkår. Dels er den smalle kultur vigtig, fordi den gør os rigere og giver store dybe oplevelser og bevarer kulturskatte for eftertiden. Og endelig er det dyrere at have et orkester og et ensemble og sætte en helt ny forestilling op end at hyre et rockorkester.

Men når det er sagt, så er det ekstremt vigtigt, at vi får en reel diskussion af, hvad vi bruger pengene til i kulturpolitikken, siger eksperterne. Der er nemlig en klar tendens til, at kommuner og staten bygger store flotte kulturpaladser i sten og beton som Musikhuset i Aarhus, ARoS og Det Kongelige Teaters nye skuespilhus og Operaen."

Det er således de helt store kulturpolitiske spørgsmål som Politikken beskæftiger sig med. De har også skrevet om at

Kulturstøtten er populær i alle samfundets lag

Politikken skriver også om at "selv de dårligst uddannede, som sjældent går til opera, vil bevare den offentlige kunststøtte."

Interessant at der er så bred opbakning til offentlig kulturstøtte. Det kunne man ønske sig afspejlet når politikerne er i valgkamp, men der er ikke mange der kæmper en kulturpolitisk kamp.

I nedenstående figur fra samme artikel kan man se at bibliotekerne er den kulturinstitution som danskerne besøger langt mest sammen med biograferne og så det at sidde hjemme i sofaen og se TV.

I dag samler Politikken så op i på LEDER plads under overskriften ”En ny kulturminister har folkets opbakning”. Her skriver de "Forhåbentligt kommer der efter valget en ny kulturminister, som kan tænke globalt og multikulturelt."Afslutningsvis skriver de ”En undersøgelse her i avisen i denne uge har vist, at der er markant folkelig opbakning til det nuværende niveau for kunst- og kulturstøtten. Så sæt pinden lidt højere, og få folket med. Det er opgaven."

Men du kan jo selv læse det http://politiken.dk/debat/ledere/ECE1380833/en-ny-kulturminister-har-folkets-opbakning/

Biblioteksudvikling i forkantsdanmark

2011-09-01T18:17:00.000+02:00

I morgen skal jeg lave oplæg og debat i Hanstholm på konferencen:

Biblioteksudvikling i yderområder

De stiller en række spørgsmål som:

Hvad sker der med bibliotekerne i yderområderne?

Lever de?
Overlever de?
Dør de?
Udvikler de sig?

Det er en fælles nordisk konference om de udfordringer og muligheder, som bibliotekerne i de skandinaviske yderområder står over for. Konferencens udgangspunkt er

Biblioteker for alle, også uden for storbyen
IT kan supplere og støtte, ikke erstatte biblioteker
Vi stoler på egne kræfter også på biblioteksområdet
Vi baserer vor udvikling på fakta og forskning, ikke på myter og fordomme
Vi samarbejder med hinanden og med centralbibliotekerne

Konferencen sætter fokus på, hvordan de ikke bare overlever som biblioteker i yderområderne, men udvikler bibliotekerne, så man til stadighed er på forkant og lever op til målsætninger om at give alle befolkningsgrupper et tidssvarende bibliotekstilbud.

Du kan se mit indlæg her:

Biblioteksudvikling i yderområder

View more presentations from Michel Steen-Hansen.

På konferencen prøver vi at få overblik over, hvad forskningen viser om udviklingen i yderområderne generelt og på biblioteksområdet.

Det er et spændende program og jeg er spændt på hvordan vi får debatten til at udvikle sig og om vi får svar på alle spørgsmålene.

Kulturstøtten er populær i alle samfundslag

2011-08-31T07:55:00.000+02:00

I dag har Politiken en fantastisk artikel, om at folk i alle samfundslag synes det er vigtigt at støtte kulturen. Og de er tilsyneladende overrasket over at "Selv de dårligst uddannede, som sjældent går til opera, vil bevare den offentlige kunststøtte." Det er jeg nu ikke, for jeg mærker også en stor støtte til kulturstøtte hos de almindelige borgere, desværre kniber det ofte lidt mere når de etablerede politikere skal udmønte kulturbudgetterne.

Men jeg synes det er en interessant artikel, så jeg tillader mig lige at citere fra http://politiken.dk/kultur/article1376517.

"Trods økonomisk krise ønsker danskerne ikke at spare på de offentlige udgifter til kunst og kultur.

Tværtimod ønsker 67 procent at fastholde eller øge støtten, der årlig udgør 12 milliarder kroner. Det viser en undersøgelse, Megafon har lavet for Politiken.

19 procent ønsker at nedsætte kulturstøtten, mens blot 9 procent vil afskaffe den.

»Det er overraskende, at opbakningen er så stor«, siger professor Jørn Langsted, leder af Kulturpolitisk Forskningscenter på Aarhus Universitet: »Der er ikke basis for at sætte støtten ned eller fjerne den«.

Oppositionen har i årevis kritiseret regeringen for at udhule støtten til kulturlivet, mens Venstre og Konservative mener, at de har fastholdt den. Socialdemokraterne og SF har bebudet, at de vil bruge 100 millioner mere på kultur årlig.

Den massive opbakning blandt vælgerne er stort set uafhængig af indkomst og uddannelse. Selv om danskere uden uddannelse bruger kulturtilbuddene langt mindre, mener næsten 60 procent, at kulturstøtten skal være på samme niveau som i dag eller højere.

»Det er en fuldstændig generøs holdning. Selv om de ikke selv bruger tilbuddene, synes de, at det er o.k., at samfundet bruger penge på det«, siger Jørn Langsted.
Operaen fik 1.068 kr., Vega fik 25 kr.
Størst opbakning til kulturstøtten er der blandt folk med en universitetsuddannelse. Her mener 78 procent, at den skal sættes i vejret eller fastholdes.

Megafonundersøgelsen viser også, at det lige præcis er denne gruppe, der suverænt bruger de kulturelle tilbud mest. Mens stort set alle uddannelsesgrupper kan samles om film og dramaserier i tv, er der meget stor forskel på højt- og lavtuddannede, når det gælder klassisk musik, opera, ballet og teater."

Det håber jeg så politikerne lægger vægt på i valgkampen og specielt bagefter når kulturpolitiken skal lægges og finansieres!

Trekantet biblioteksudvikling

2011-08-31T07:51:00.000+02:00

I dag skal jeg lavet et lille oplæg til Kulturregion Trekantområdet. Deres styregruppen er blevet enige om at inddrage bibliotekerne mere aktivt i kulturregionsarbejdet. Det synes jeg lyder fedt. Derfor har de inviteret bibliotekscheferne for at drøfte et samarbejde om fremtidens bibliotek under indsatsområdet "Flere kulturbrugere".

De har bedt mig om at deltager og giver et kort oplæg til inspiration. Jeg vil snakke om gulfisk, champagne og hajer, men alt sammen handler det om at række ud og være der, hvor samfundet har behov for bibliotekerne og jeg gør det under overskrifter "co- er det nye sort"

Du kan se lidt mere her:

Trekant oplæg oplæg

View more presentations from Michel Steen-Hansen

"Beautiful Mistakes" at Next 2011 in Aarhus

2011-08-30T14:10:00.002+02:00

Igen i år har jeg fået lov at deltage i NEXT konferencen i Aarhus, arrangeret af Innovation Lab. Temaet i år har de delt med Aarhus festuge som også finder sted i disse dage "Beautiful Mistakes"

Sidste år var jeg lidt skuffet over deres program og specielt deres udstilling, men i år er det et utrolig spændende program, der kommer vidt omkring og som jeg tror man uanset hvilken branche man er i, kan få meget ud af. En af deres hovedpointer for konferencen er også netop at det nye sort er "co-" hvilket bl.a. Alfons Cornella fra Infonomia gjorde rede for. Se hans blog her

Du kan se hele programmet og flere af de spændende oplæg her.

Der er live tv herfra, men det koster :-( selvom de snakker meget om værdien i at dele. Men der er da lagt lidt klip ud på deres site og der kommer flere. NEXT Exhibition - video | Next 2011

En væsentlig del af konferencen er en udstilling med nogle af de innovative landvindinger fra de sidste år. Den har jeg ikke fået kigget så meget på, men forventer at nå at få optaget lidt video som vi kan dele ;-) og måske blive inspireret af. Du kan se lidt om den her

MISTAKES YOU MIGHT KNOW

Silly putty was original a rubber substitute created for use in the Second World War but, luckily, failed.

Cellophane was intended as a water proofer for tablecloths.

Penicillin was an accident caused by insufficient disinfection by Dr. Fleming before going on vacation.

Viagra failed as a chemical remedy for angina. However, male test persons would not give up excess pills from clinical tests.

The microwave oven was incidentally invented by Percy Spencer while testing a magnetron for radar sets – the candy bar in his pocket melted.

Teflon was discovered by Roy J. Plunkett in his attempt to develop a new gas for refrigeration. He ended up with a slick substance instead.