torsdag den 23. marts 2017

Behovet for at vi kan gennemskue #FakeNews vokser sammen med nye medier


Sådan sagde Journalist Jeppe Juhl rent faktisk til Information.
Han stiftede i 2017 internetmediet 24nyt.dk
og er også kandidat for Nye Borgerlige.
I 1989 vandt han dansk journalistiks fornemste pris,
Cavlingprisen, sammen med Ander Peter Mathiasen.
Nye danske medie som 24nyt, der har de højreorienterede amerikanske medier Fox News og Breitbart som forbilleder skaber et stadig øget behov at det enkelte menneske kan gennemskue hvad falske nyheder er. Vi deler informationer i en hastighed, så den 4 statsmagt som pressen ynder at kalde sig, ikke er i stand, at lave fakatjekt på alt inden det havner på den offentlige dagsorden.

Her kan biblioteket spille en afgørende rolle. Det vil også være et af temaerne på Det Bibliotekspolitiske Topmøde i næste uge.

Udfordringen er nemlig at nyhedsstrømmen går stadig stærkere, og også i medieverdenen er der en tendens til at det væsentligste nyhedskriterium er at udkomme først. Ud fra devisen ”del eller dø” er det ikke altid kildekritik og tjek af fakta der kommer først.

Derfor skal den deltagende demokratiske medborger have viden og redskaber til selv at kunne gennemskue de falske nyheder. Her spiller bibliotekerne en væsentlig rolle, som dem der har redskaberne til at tjekke Fake News og klæde borgerne på til selv at kunne gøre det.

Men den del vil vi åbenbare mere om på Det Bibliotekspolitiske Topmøde

Det nye internetmedie 24nyt.dk er efter få uger blevet kritiseret for at fordreje historier, men ifølge manden bag har de altså ikke tid til at dokumentere historierne. I sidste uge sagde mediekommentator og tidligere chefredaktør for Ugebrevet A4 Jan Birkemose til TV 2, at 24nyt »både er dårlig journalistik og fake news«.

Det er jo fint, at vi i den kreativeklasse og de pæne gamle medier kan blive enige om at 24nyt.dk ikke er et troværdigt medie, udfordringen kommer bare når de sidestilles med alle de andre nyhedskilder, når vi tjekker nyhederne ud på vores facebook som over halvdelen af danskerne gør.

Men måske haster det mere end vi egentlig er opmærksomme på. At fokus skal være på at det dybest set handler om at det enkelte menneske selv at gennemskue Fake News og være i stand til at tjekke kilden. For uanset hvor mange detektor progammer der udvikles i de troværdige medier, så kan man i en stadig mere digital tid ikke undgå at en de falske nyheder spredes med lynets hast


Som Bo Lidegaard skrev forleden i Politikken under overskriften "Løgn og latin fylder stadigt mere i medierne" "Løgn er ikke en ny opfindelse. Hvordan kan det så være, at fakta har det svært? Det er der folk, der har undersøgt, for at finde nøglen til løgnens univers." 
Du kan læse hele hans artikel her 
(hvis du altså har abonnement, 
ellers må du nøjes med overskriften, 
som alle de andre deler)

Han slutter med at skriver at "facts har det problem, at de tit er kedelige – modsat løgne, grusomheder og det, som bare er langt ude. Det betyder meget for deres udbredelse, allermest på de sociale medier, men i voksende omgang også i mainstreammedier, der i stigende grad redigeres efter hypen på de sociale medier."

Her spiller biblioteket en væsentlig rolle, som stedet der i den livslange læring klæder borgerne på til at være de aktive deltagende medborgere, som ikke kun har adgang til information, men også har evnen til at bruge og gennemskue dem. Den rolle dyrker bibliotekerne også på nettet og helt specificeret i biblioteksvagten.dk




onsdag den 22. marts 2017

Uddannelse, alder og køn afgør, hvor meget vi læser - ny undersøgelse

Uddannelse, alder og køn har indflydelse på, hvor meget vi læser. Det viser en ny rapport, som kulturministerens Bog- og Litteraturpanel udgiver i dag.

Hovedpunkter i rapporten

  • Kvinder læser oftere end mænd.
    I Danmark læser 47 procent af kvinderne skønlitteratur ugentligt eller hyppigere, mens tallet er 29 procent for mændenes vedkommende. 
  • De ældre læser mest.
    25 procent af den danske befolkning på 70 år eller derover læser skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt. Det samme gælder kun for 12 procent af de 15-19 årige.
  • Uddannelse spiller en rolle i forhold til læsning.
    49 procent af danskere med en lang eller mellemlang uddannelse læser skønlitteratur ugentligt eller hyppigere. Det samme gør sig gældende for 33 procent af befolkningen, der har folkeskolen som højeste uddannelse.

Læs hele rapporten her


Bog- og Litteraturpanelets hjemmeside 


Det skal tilføjes, at på grund af metodiske forskelle er det ikke muligt at sammenligne landene direkte, men man kan dog udlede nogle overordnede tendenser omkring læsning i de fem udvalgte europæiske lande, og de samme tendenser gør sig også gældende i Danmark. 

Fakta om Bog- og Litteraturpanelet Bog- og Litteraturpanelet blev nedsat i 2014. Panelet har udgivet en årsrapport i 2015 og endnu en i september 2016

Panelet har gennemført to eksterne undersøgelser: "Alternative publikationsformer i Danmark" i september 2015, og "Forfattere og oversætteres økonomiske levevilkår" i november 2016. 

søndag den 19. marts 2017

S og SF formænd vil bruge biblioteker til at få Danmarks til at hænge sammen

"Kørekortet skal fornyes, arbejdsløsheden skal udskiftes med et nyt job, din datter skal vaccineres, og du skal også aflevere en bog.

Hvor går du så hen? BIBLIOTEKET

I fremtiden skal svaret være "på det lokale servicecenter," foreslår Mette Frederiksen Socialdemokraterne og Pia Olsen Dyhr SF i en fælles kronik i Jyllands-Posten


De vil have flere kommuner til at oprette lokale servicecentre, som samler byens jobcenter, sundhedsklinikker, bibliotek, borgerservice, udlevering af medicin og måske også flere lokalbetjente.

Ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr skal der rettes op på, at alt for mange funktioner er rykket ud af byerne" skriver Danmarks Radio
- Og så bliver byerne jo tomme, siger Pia Olsen Dyhr.

I den østjyske by Galten uden for Aarhus lukkede rådhuset efter kommunalreformen i 2007. Her har man nu samlet en række funktioner på byens bibliotek.

Det eksempel kan I se mere om her, hvor biblioteket skaber liv og borgernær service i områder som ellers er udsat for fraflytning og andre negativ vækst.



Af artiklen fremgår også

God kontakt med borgerne

Biblioteks- og borgercenterchef i Skanderborg Kommune Jørgen Bartholdy fortæller, at der er et godt naboskab på biblioteket, og at personalet er glade for opgaverne, da det bringer dem tættere på borgerne.
- Det giver også ind imellem en god kontakt til nogle borgere, som måske normalt ikke ville komme på biblioteket, siger han.

Han kan også godt se fordelen i, hvis der kom en sundhedsklinik på biblioteket.

- Det er sådan set også en biblioteksopgave at sørge for, at folk kan manøvrere rundt i verden, og sundhed fylder mere og mere på dagsordenen, siger han og påpeger, at der i forvejen er blevet målt blodtryk på biblioteket i forbindelse med kampagner.

- Og det kan jeg sagtens se udvidet, siger han.

Borgmester: Det glæder os at glæde borgerne

Borgmester i Skanderborg Kommune Jørgen Gaarde (S) fortæller, at udviklingen med at samle flere funktioner ét sted blev sat i gang i forbindelse med kommunesammenlægningen.

- Mange borgere synes, det er helt naturligt, at de kan få svar på forskelligartede spørgsmål - om de så handler om litteratur eller pas og kørekort - på biblioteket, siger han.
Borgmesteren siger, at man i Galten fortsat holder et vågent øje med, om der er andre funktioner, der kan placeres lokalt til glæde for borgerne.

Hans parti foreslår i kronikken med SF, at der øremærkes på finansloven til at sikre, at flere kommuner opretter lokale servicecentre for at "genskabe trygheden, udviklingen og sammenhængskraften i hele landet".

I Galten vil borgmesteren afvente, om der er flertal for forslaget blandt folketingspolitikerne på Christiansborg.

- Hvis der er penge, som kan tilflyde os som kommune, så glæder vi os over det. Og hvis vi kan gøre det bedre for borgerne, så vil vi glæde os endnu mere som han siger til DR

Det har han ret i, men man skal også balancere funktionerne. I mange lokalområder er biblioteket det sidste ikke kommercielle mødested, hvor man bare kan komme og samtidig tage del i fællesskabet. Det skal vi udvikle, men også værne om, så det ikke i fremtiden opleves som en myndighed eller den lokale politistation.

Derfor er det også så centralt hele tiden at debatterer, hvordan vi skaber og indretter fremtidens biblioteker. Kun på den måde kan vi skabe den balance som skal være mellem de myndighedsopgaver som naturligt kan løses på biblioteket, og samtidig sikre biblioteket som borgernes kulturelle frirum.

torsdag den 16. marts 2017

Kulturens betydning for den kommunale udvikling - #KLtop17

Ofte kaldes KL Topmødet, lidt hånligt, den store kommunale fætter-kusinefest er KL, men det er faktisk her, de politikere som i den virkelige verden sætter kursen for velfærdssamfundet samles. Det er nemlig de lokale politikere fra de kommuner, som administrerer over 3/4 af de danske velfærdssamfund opgaver. Det kan godt være folketingspolitikerne fylder mest i vore medier, men når det kommer til den velfærd vi møder i hverdagen, så er det altså de kommunale politikere der har nøglen.

I flere år  har jeg gennemgået KL's beretning og konstateret, at man ikke ofre mange ord på kultur, hvis det overhoved nævnes. Jeg har også tidligere forgæves søgt efter hvordan kommunerne bruger den best besøgte kulturinstitution biblioteket aktivt og strategisk i en kommunaludvikling. På den anden side, så er det trods alt vigtigere, at man forholder sig til kulturen og bibliotekerne politiske ude i kommunerne. Og det gør man heldigvis.

Den interesserede læser kan selv læse KL's elektroniske beretning

På nationalt plan supplerer Danmarks Biblioteksforening jo også KL og det er vel også en medvirkende årsag til, at det ikke så nødvendigt for KL aktivt at forholde sig til kultur, når de lokale toppolitikere mødes til topmøde. En række af de samme politikere mødes jo på Det Bibliotekspolitiske topmøde, hvor fokus netop er på kulturens betydning for menneskers og samfundets udvikling. Derfor priser jeg også det stadig tættere samarbejde mellem KL og Danmarks Biblioteksforening.

Se mere db.dk/2017

Særligt i år, hvor der venter et kommunalvalg i november, havde jeg måske regnet med at kultur spillede en større rolle for de kommunale toppolitikere i KL, da det jo er ude i kommunene kulturen skabes og her politikere og borgere mødes i virkeligheden. Måske endda på biblioteket, som er det fremmeste udtryk for hverdagskultur.

Man kunne måske også forvente at de kommunale politilere havde meget stor fokus på kultur i valgkamps året, når undersøgelser viser at Kulturpolitikken har stor betydning for hvad tvivlerne stemmer men det må vi jo fortælle politikerne op til valget, så vi kan få det på dagsordenen.

fredag den 3. marts 2017

Let’s Rethink - come to the EBLIDA-NAPLE conference

If you haven’t register for the EBLIDA-NAPLE conference Let’s Rethink in Aarhus on 4 May 2017 it is time to do so.

With Aarhus' being Cultural Capital this year, there are many conferences and tourists in town so do it now http://conferencemanager.events/eblida2017/accommodation.html.


Invitation to the 25th EBLIDA Annual Council Meeting & EBLIDA-NAPLE Conference, 3-4 May 2017
Theme: Let’s rethink

Let’s rethink is the actual theme of Aarhus, European Capital for Culture 2017, and it seemed fitting to adopt this motivating theme and make it ours after 25 years of existence, to rethink our work, our mission and our impact through a one-day conference on 4 May 2017.

Design thinking, 24/7 information accessible everywhere, from all devices, hyper-connected citizens, the Internet of things, big data, smarts cities, information overload, artificial intelligence, androids, mass-digitisation, books, music, movies, literacy, trans-literacy, e-books etc.  Those are some of the key words that are used in our daily environment and are having an impact upon the ways in which librarians work.

Besides these usual suspects, the global shift towards digitisation disrupts traditional ways of working. It offers new opportunities for us to better serve our patrons but it also presents new challenges, as new business models compete with the services that libraries offer.

Ultimately, European society (and more broadly, society as a whole) is facing new challenges in the form of unemployment, illiteracy, migration and terrorism to name but a few, while communication from one end of the earth to the other has never been easier.

In this ever evolving environment where human attention is now a scarce commodity, librarians need to rethink their role and how their missions can benefit citizens.

A rich mix of three main sessions  - that will allow the audience to actively contribute to the debate – are offered: 
  • A round table that will address the issue of Rethinking in a competing environment;
  • A world café on Rethinking Library Advocacy.
  • A session in the form of a retroactive look throughout the years to Rethink our achievements and the way forward.
The agenda and further details for the EBLIDA Council on 3rd May, including dinner on the 3rd, have been sent to EBLIDA members by post.


We hope you will join us in Aarhus to rethink together.