torsdag den 25. august 2016

Biblioteket som ramme om børns skaberglæde – M/S Bibiana





På kulturmødet på Mors er der fokus på bibliotekets rolle i at danne kreative børn, vi har sat en samtale op 26.august kl. 14:30 – 16 på skibet M/S Bibiana. Kom og vær med!

Bibliotekerne er optaget af design thinking, maker spaces og at danne ramme om borgernes selvproduktion.

Lysten til at skabe og opleve sig selv som en del af historien er fremmende for børns læring, læselyst og skaberglæde, så opgaven er med til at udvikle bibliotekernes tilbud.
Men skal bibliotekerne påtage sig denne opgave? Eller burde skolen, klubberne og kulturskolerne gøre det, medens bibliotekerne holder sig til at være fristed?

Michel Steen Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening er moderator på samtalen med det væsentlige spørgsmål hvad det moderne biblioteks rolle er og hvilke opgave det skal løse?

Jyllandsposten kulturmødetillæg 
havde også biblioteket i fokus
Samtalen er fredag den 26. kl. 14:30 – 16 på skibet M/S Bibiana som ligger i Nykøbing Havn. I kan læse mere om skibet her http://msbibiana.dk/ . Under hele Kulturmødet vil M/S Bibiana danne ramme om workshops og debatter om børnekultur.

I samtalen deltager:

Elsebeth Gerner Nielsen, Rektor Designskolen Kolding; Mogens Vestergaard, Formand for Bibliotekschefforeningen, Biblioteks- og borgerservicechef Roskilde Kommune; 
Gitte Willumsen (V), Formand for Kultur-, fritids- og idrætsudvalget, Silkeborg Kommune;
Inge Dines Jensen (S) medlem af Børne- og Undervisningsudvalget, Ikast Brande Kommune
Louise Krogsgaard Eltved, Koordinator Brønderslev Forfatterskole; 
Stine Liv Johansen, Lektor, ph.d. Aarhus Universitet; 
Mette Højborg, CEO Capital of Chieldren;

Vi vil kredse om
- den kommunal politiske udfordring, skal der være et hus specielt til børns kreative udfoldelse eller kan det også være sammen med andre aktiviteter?

– hvad siger forskningen om betydningen af børns egenproduktion i frie rammer?

– design også for børn, men hvad kræver det af de rammer, der stilles til rådighed?

– når legen og glæden ved at skabe nye udtryk skal i centrum, hvad kræves der så af rammerne?

– forfatterskoler findes i mange former for organisering, hvad er det der gør at biblioteket er særligt godt til at danne rammen?

– tidligere kom børnene på biblioteket for at låne bøger, er nye aktiviteter ikke bare bibliotekernes forsøg på at få børnene til stadig at komme??

Vi tager pulsen på biblioteket #Kulturmødet #KMDK





På kulturmødet på Mors sætter vi spot på litteraturen og alt det andet på biblioteket. Alt det der får mennesker til at mødes og blive klogere og rigere. 

 Kampen står mellem de klassiske biblioteksdyder og de nye forsøg på at finde en plads i en stadig mere omskiftelig højtempo omverden med digitalisering, nye brugermønstre, besparelser og nye typer services som borgerservice. Vi starter med alt det litteraturen bliver brugt til. Og så diskuterer vi, om bibliotekerne svigter litteraturen i kampen for at tilpasse sig omverdenen.



Tidspunkt:
Fredag d. 26.8. kl. 17.30 – 18.45

Sted:
Musikværket, 1. sal
Gasværksvej 60, 7900 Nykøbing Mors

Tidsplan:
Jyllandsposten kulturmødetillæg
havde også biblioteket i fokus

17.30                  Intro - Michel Steen-Hansen
17.32                  Martin Lundsgaard-Leth
17.39                  Ove Hesselbjerg
17.46                  Mads Nygaard
18.06                  Debat
18.40                  Afrunding – Michel Steen-Hansen


 Som perspektiv vil der være en række oplæg: 

  1. Eksempler på litteraturens nytteværdi Martin Lundsgaard-Leth/Trivsel gennem fælleslæsning og Ove Hesselbjerg/Kulturen rykker ud og Litteratur på farten

  1. Den nordjyske forfatter Mads Nygaard – provokerende tanker om bibliotekets eksistensberettigelse og funktion 

  1. Debat: Svigter bibliotekerne litteraturen?

·        Johannes Riis, forlægger ved Gyldendal
·        Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokratiet og medlem af Kulturudvalget
·        Tine Jørgensen, formand for Bibliotekarforbundet
·        Peter Nielsen, Litteraturredaktør Dagbladet Information
·        Pernille Schaltz, bibliotekschef ved Herning Bibliotekerne












Folketingets Kulturudvalg skal diskutere biblioteker og effektmåling #Kulturmødet #KMDK



Folketingets Kulturudvalg (eller dele af udvalget, tror jeg, for de plejer ikke at være så massivt tilstede på Kulturmødet) holder et åbent udvalgsmøde på Kulturmødet på Mors fredag d. 26. august kl. 9-11 i sal 2 i Musikværket.
  Her har man mulighed for at sætte emner til debat. Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen har fået lov at sætte den ene debat op, der skal vi diskutere:

Kan man måle kulturens effekt – og skal man?

Bibliotekssektoren har i de seneste år arbejdet med at skabe nye målemetoder for dens effekt.

Særligt Tænketanken Fremtidens Biblioteker har arbejdet med dette. Eksempelvis har Tænketanken gennemført en analyse af folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi. Resultaterne blev lanceret og debatteret på en konference arrangeret af Tænketanken Fremtidens biblioteker i Industriens Hus den 20. jan. Undersøgelsen vurderer folkebibliotekets værdi på tre parametre.:

1) Det kulturelle og sociale bidrag der måles gn. hvor stor en værdi bibliotekerne har for borgerne gn. betalingsvillighed – ca.  4 mia. kr.
2) Værdi gennem digital omstilling der giver en besparelse på op til 200 mio. kroner.
3) Værdi gennem læsning – bibliotekerne er stor bidragsyder til fritidslæsningen, fritidslæsning forbedrer læsefærdigheder og dermed den øgede sandsynlighed for højere uddannelsesniveau med højere lønninger og produktivitet til følge svarende til et bidrag på 2 mia. kr.

Det kan altså betale sig at investere i Biblioteker set i et samfundsmæssigt perspektiv.

Danmarks Biblioteksforening har også lavet nye effektmålinger, f.eks. viste en undersøgelse fra juni 2015, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen.
Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune.
Særligt blandt de 30-49-årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget.

Det fik formanden for Danmarks Biblioteksforening og formand for Kulturudvalget i Aarhus til at konkludere: ”Dette er simpelthen en pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen: vil I tiltrække de gode skatteborgere, så sørg for at jeres kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende”

Begge undersøgelser viser altså at kultur og biblioteker har en økonomisk effekt og der arbejdes til stadighed med at udvikle nye målemetoder.

Disse undersøgelser bliver dog også mødt af modstand med argumenter om kulturens og kunstens iboende værdi. At den har værdi i sig selv, som man skal værne om og at det derfor ikke giver mening at snakke om kulturens værdi i en bredere kontekst.

Med den baggrund stilles følgende spørgsmål til Folketingets Kulturudvalg
Kan man måle kulturens effekt – og skal man?


Som baggrunds kan endvidere henvises til det treårige forskningsprojekt The AHRC Cultural Value Project under overskriften ”Understanding the value of arts & culture” , som netop er afsluttet. Her er der en samlet og stringent tilgang til hvordan man måler værdi af kunst og kultur.



onsdag den 24. august 2016

IFLA is the global voice of the library and information profession - Trend Report 2016 #WLIC2016

The world continues to experience a rapid pace of change since the launch of the IFLA Trend Report in 2013 who identified 5 high-level trends which have been discussed across the international library community over the past three years.

How will new trends affect us when designing services? 
What should we be prioritising when developing new policies to support access to information in our libraries? 
And what should we be ready to push back against, to defend the ideal of freedom of expression?

IFLA is the global voice of the library and information profession.
The International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) is the leading international body representing the interests of library and information services and their users. IFLA is an independent, non-governmental, not-for-profit organization with over 1300 members in nearly 140 countries.We work to improve access to information and cultural heritage resources for the global community in this rapidly changing digital and print environment. Our key initiatives include access to digital content, international leadership, outreach, cultural heritage, and multilingualism.
In our professional programmes we build the capacity of our members, and set the professional agenda through development of guidelines, standards, publications and events around the world.

IFLA’s status as the global organisation for library and information services ensures that our voice is represented through formal relations with the UN and other organisations. 

"In Denmark, librarians felt that a rapidly changing information environment did not absolve librarians of the responsibility to firmly link future decisions with long established moral, ethical and philosophical principles of librarianship. Despite the pace of digital change, and the need for librarians to remain ahead of  the curve, increasingly digital societies can still benefit from longstanding core values and principles. It was suggested that modern digital societies present an opportunity to strengthen the role of the public library as the primary institution for the promotion of democracy, dialogue and enlightenment.

Whether this dialogue and communication takes place in virtual or analogue spaces, libraries still have a critical role in informing those discussions with data, facts, information and knowledge. However, in a context where the role of public libraries is to guarantee free access to information and freedom of expression, they should always remain neutral and agenda agnostic in relation to what patrons should or shouldn’t know or see.

CASE STUDY – DENMARK
In Denmark, the IFLA Trend Report was seen as a valuable opportunity to stimulate discussions around how libraries should work in the future.
 
According to the Danish Library Association (DLA) the five identified trends served both as a catalyst for debate and an incentive to focus the attention of librarians, politicians, other decision-makers and members of the DLA on emerging challenges and areas which had not received sufficient
consideration in the past. 

Soon after its publication, the IFLA Trend Report was discussed by the DLA’s Executive Committee in October 2013. In November Aalborg Public Libraries organised a conference on the Trend Report which was open representatives from all Central Libraries in Denmark. 

That same month, the Danish Agency for Culture and the Danish Broadcasting Corporation organised a “Masterclass on key digital challenges for the cultural sector” which included a discussion of the Trend Report.

After translating the Trend Report into Danish in January 2014, it was discussed at the DLA’s annual meeting in March 2014 under the banner “current trends, citizens’ expectations and the cultural institutions of the future”. This discussions triggered a range of follow up meetings and events including Trend Report themed debates at the annual Danish Book Fair (Bogforum) in 2014 and 2015, and discussions on “Freedom of speech in a digital era” in November 2014 and “Digital footprints and privacy” in November 2015. 

According to the DLA a key theme in these discussions was the role of public libraries in a complex digital environment. Key elements of the Trend Report which generated the most interest among librarians were opportunities for digital enablement and empowerment, alongside the evolving boundaries around privacy and data protection. Debates around the latter were particularly topical for libraries as they took place against a landscape of unfolding current events including Wikileaks publications, and revelations about US state-sponsored surveillance programmes triggered by Edward Snowden. 

In May 2014, privacy and data protection became the focus of even greater public and national debate as the result of a scandal involving Danish card-payment company Nets and Copenhagen-based weekly tabloid Se og Hor. Nets was alleged to have intentionally leaked confidential credit card transaction data to the newspaper in order to monitor and track a series of well-known national figures, including a former Prime Minister, members of the Danish Royal family and other celebrities. The extent of the scandal even prompted Edward Snowden himself to write a letter to Danish newspaper Berlingske in which he argued that “anybody who writes and email in Aarhus, uses a credit card in Odense, or calls their mother in Copenhagen will have their private records analysed, and stored not just by unaccountable State Security Bureaus, but even private companies and newspapers.”

These debates highlighted that while surveillance and monitoring were not necessarily new concepts which were unique to the Internet era – new technologies have certainly redefined the abilities of governments and companies to construct detailed profiles of specific individuals and sections of society. Discussion noted that such data collection could often be justified on the grounds of safeguarding national security or enabling new online business models which benefit citizens. At the same time, the newfound ability to aggregate data from different sources to compile an intrusively accurate picture of individual preferences, behaviours and attitudes represents a severe threat to traditional notions of privacy. It also offers public and private institutions opportunities to misuse and exploit data in ways which were previously impossible in the pre-digital age. 

However, the DLA also agreed that this trend was not universally negative in its characteristics. The expanding availability of digital information also hands citizens a powerful mechanism to observe political and commercial elites and hold them to account. It was concluded that such developments have the capacity to draw back the curtains of secrecy and silence which have traditionally protected the highest echelons of society, and usher in a new era of transparency, openness and democratic accountability. A key potential work stream that emerged from these discussions is the need for public libraries and library organisations to investigate in the future whether....." Note summary from the report

ARE THE FIVE IFLA TRENDS STILL RELEVANT?

YES - see the update here

fredag den 12. august 2016

At arbejde for en SAG internationalt #WLIC2016

I den offentlige debat får man ikke indtryk af at det giver credit at arbejde internationalt. Ofte bliver den hjemlige politiske debat præget af at vi er os selv nok, og for at passe på os selv og vores velfærd skal vi lukke os om os selv. I den mest skingre udgave udgave af debatten fører det også til at vi helt skal lukke døren, grænsen, stoppe dialogen med de der tænker anderledes og heller ikke indgå i forpligtende internationale samarbejder. En debat som spejler sig i det store og i det små. Så det påvirker både snakken hen over hækken, når noget anderledes rykker tæt på eller i skoledistriktet, hvis maden bliver for krydret eller hen over landegrænserne, hvis for mange flygter fra krig eller i EU hvis samarbejdet om at løse de fælles problemer bliver for snerrende.

Men hvad nu, hvis det faktisk kræver dialog og samarbejde hen over både indre og ydre grænser at løse problemer eller skabe en positiv udvikling?

Det er en debat som altid har været og som altid skal være der, fordi det handler om hvordan vi lever som mennesker. Hvordan vi lever som mennesker og lever sammen. Hvordan vi bevarer vores egen egenart og samtidig forstår andres.

Det er for mig også det, som det handler om når jeg og en hel masse andre kultur- og biblioteksfolk arbejder sammen med politikere i vores verdensorganisations IFLA.

I den kommende dage holder vi verdenskongres i Columbus, Ohio, USA. Når 3.000-4.000 engagerede fagfolk og politikere fra heleverden samles i sådanne sammenhænge, kan man nogle gange få den der fornemmelse af WOW og gåsehud, hvor det hele går op i en højere enhed og man dybt inde i sjælen fornemmer; Det er derfor vi gør det her, derfor vi bruger tid på at mødes og samarbejde, selvom det går langsomt og til tider er så trættende.

Som da en sort mand rejste sig og fortalte at han havde været politibetjent i New York, men var kommet til at tænke over, at dėt fælles for alle de han havde anholdt var ,at de ikke kunne læse. Derfor havde han læst til bibliotekar og arbejde nu med udsatte grupper. Eller da den den mellemøstlige mand fortale om de studerendes menneskekæde rundt om biblioteket under det eygyptiske forår. En kæde hvor de holdt hinanden i hpnden og beskyttede deres bibliotek for at forhindre det blev smadret. Det var nemlig her de fik de havde deres fællesskab og hentede deres information både til studierne, men også om den revolution de selv var en del af.

Men de øjeblikke skal vi nok forsøge at samle op og fortælle om i Danmarks Biblioteksforening -du kan følge os her db.dk/IFLA2016  når først vi går i gang.



Sidste år skrev jeg bla. om at FN har i deres udviklingsmål 2030 slået fast at adgangen til information er en forudsætning for en bæredygtig udvikling.

Bibliotekernes fælles indsats for at få sat betydningen af adgang til viden, information og even til at anvende den gennem uddannelse har dermed opnået en bred opbakning fra verdenssamfundet. Bibliotekerne rolle for et land udvikling er essentiel, for borgernes muligheder for at uddanne sig, samt at kunne deltage i samfundet og demokratiet, men i modsætning til hvad mange tror, handler det ikke kun om udvikling i den tredie verden. Informationsadgangen har også stor betydning for udvikling og vækst i den industrialiserede verden. Det handler også om at sikre en forsat udvikling for både det enkelte menneske og for samfundet.

Det er noget af det vi følger op på i de kommende dage