torsdag den 31. marts 2016

CEPOS ser også udviklingspotentiale i offentlig finansierede biblioteker

Det er sjældent at opleve opbakning fra CEPOS når man fremhæver de offentlig finansierede folkebibliotekers rolle for at skabe udvikling via adgang til information. Men det oplevede jeg på en høring i folketinget i går.

Anledningen var at folketingets Udenrigsudvalg og Kulturudvalg i dag har valgt at offentligt høring om kultur og udvikling. Høringen består af en række oplæg om kultur og udvikling med det formål at belyse emnet fra flere forskellige vinkler.

Se International udvikling er afhængig af kultur - høring om udvikling og kultur -

Der var to emner som var totalt fraværende i hele den debat. Der blev talt meget om kulturelt demokrati og ytringsfrihed, mens der ikke var noget der talte om borgernes adgang til kultur og information. Det som biblioteket kan sikre, så det ikke kun bliver retten til at ytre sig, men også retten til at få adgang og deltage for den enkelte.


Jeg var den sidste der fik ordet, og jeg tog udgangspunkt i hvordan man kan bruge bibliotekerne til udvikling, der faciliterer mødet mellem mennesker os skaber kultur - også i en stadig mere digital verden. Netop digitaliseringen og dens forandringskraft for hele vores kultur, blev nemlig heller ikke blevet nævnt. Faktisk kan digitaliseringen være en mulighed for at skabe adgang for borgerne og skabe nye kommunikationsformer mellem mennesker - det som kultur også handler om. Men det kræver vi udnytter og udbygger etablerede strukturer og institutioner som f.eks. biblioteker.

Mit indlæg resulterede i ros fra CEPOS, men det kan du selv se her (det tar' kun 5 minutter).



Du kan se optagelse af hele høringen her høring om udvikling og kultur

onsdag den 30. marts 2016

International udvikling er afhængig af kultur - en politisk erkendelse?

I en tid med terror, krig, radikalisering og store flygtningestrømme til følge, er det  et paradoks at skiftende regeringer konstant har skåret ned på det mellemkulturelle samarbejde, mens globaliseringen og alle dens konsekvenser bare buldre derudad.

Den positive nyhed er at folketingets kulturudvalg og Udenrigtudvalgt i dag har valgt at afholde offentligt høring om kultur og udvikling, selvom det ikke umiddelbart ser ud til at der lægges op til ændringer i den førte politik. Men det kan være en start at vi begynder at snakke om betydningen af det internationale kulturelle samarbejde.

Nedskæringerne rammer ikke kun det vi traditionelt opfattes som ulandshjælp, men på mange andre planer af det internationale samarbejde. For år tilbage var det f.eks. mulig for kulturelle foreninger som Danmarks Biblioteksforening  at søge tipsmidler til internationale aktiviteter i vores arbejdet med at styrke samarbejde og forståelse. Den mulighed afskaffede den forrige regering.

Mest tydeligt ses det på at skiftende danske regeringer har valgt at skære drastisk ned på Danmarks UNESCO arbejde, hvis hele formål jo netop er at formål er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

Se også FN's kulturbevarende styrker #UNESCO
Desværre er nedprioriteringen af det internationale samarbejde en tendens der rækker ud over det politiske, hvor vi i biblioteksregi i samme periode har oplevet at flere andre organisationer og fagforeninger stort set dropper at biddrage og deltage i det internationale arbejde. På trods af det har . En trist tendens set i lyset af de store udfordringer står over for med flygtningen og en stadig stigende kløft mellem rige og fattige.

Det er også set i dette lys Danmarks Biblioteksforening fortsat vælger at prioriterer det internationale samarbejde, på trods af vi også har været udsat for at skulle gennemfører store besparelser, men vi hører trods alt stadig til den rige del af verden. Danmarks Bibloteksforening har nemlig valgt at opretholde støtten til de internationale aktiviteter, og til de mennesker som vælger at lægge et frivilligt stykke arbejde i at indgå i internationale samarbejde og skabe mellemkulturel forståelse. Men desværre går tendensens i den modsatte retning.


På den baggrund er det glædeligt at folketingets Udenrigsudvalg og Kulturudvalg i dag har valgt at offentligt høring om kultur og udvikling i Landstingssalen på Christiansborg, selvom der ingen tegn er i sol og måne er på at der politiske vil blive ofret mere på det internationale mellemkulturelle arbejde.


Formålet med høringen er at gøre status på de opnåede resultater inden for kultur og udvikling med udgangspunkt i rammen for indsatsen, ”Danmarks strategiske ramme for Kultur og Udvikling – Retten til Kunst og kultur”, fra juni 2013 samt at se fremad i forhold til arbejdet med kultur og udvikling på baggrund af en bredere debat om sammenhængen mellem kultur og udvikling, herunder en drøftelse af om der er behov for en ny strategi og nye initiativer samt udviklingen på området i EU.

Høringen består af en række oplæg om kultur og udvikling med det formål at belyse emnet fra flere forskellige vinkler. Jeg håber så det kan være startskuddet til at man vælger også at opprioriterer det mellemkulturelle samarbejde

Programmet for høringen kan læses her.

mandag den 21. marts 2016

eReolen er et godt offentligt tilbud som borgerne bakker op om

I den forløbne uge kunne man i Altinget læse at Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen B Andersen, var forundret over DF-trussel om at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen, "hvor over 250 forlag deltager, mens kun en håndfuld forlag holder sig udenfor".
Det var på baggrund af at DFs kulturordfører i et debatindlæg den 15 marts skrev, at bibliotekernes ”eReolen, er blevet en konkurrent til forlagsbranchen, og hvis branchen ikke finder en fælles løsning, er det måske på tide at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen”.
Du kan her under se hele indlægget af Steen B. Andersen Formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand, Aarhus Kommune (S). I Altinget skriver han:

DF-ordfører mistolker eReolen


Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, truer i Altinget med at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen, hvis branchen ikke finder en fælles løsning.
Jeg er dybt forundret over denne mistolkning af kommunernes eReol hvor alle kommuner og over 250 forlag deltager, mens kun en håndfuld forlag holder sig udenfor.
Bibliotekernes vigtigste rolle er at få mennesker til at læse og blive deltagende, oplyste borgere. Sådan har det altid været og sådan skulle det også gerne være fremover i en digital verden.
Bibliotekernes opgave ændrer sig ikke
Det gør bibliotekerne bl.a. ved at udvælge, indkøbe og udlåne bøger til de mange borgere, der kommer på bibliotekerne. Bibliotekernes opgave og formål ændrer sig ikke af, at verden bliver stadig mere digital, og opgaven er stadig at udlåne bøger, også til de borgere, som foretrækker e-bøger. Bibliotekerne er en del af hele den folkeoplysende idé, der understøtter borgenes deltagelse i folkestyret, og derfor skal bibliotekerne sikre adgang til information og bøger.

Folk står i kø til digitale bøger
Bibliotekernes opgave er fortsat at bidrage til at gøre Danmark klogere, også i en digital verden. Derfor har bibliotekerne også i en årrække investeret i at udvikle nye platforme, bl.a. til at udlåne e-bøger via eReolen. Det sker gennem udvalg og indkøb af e-bøger helt i tråd med de fysiske bøger, her blot digitalt og som én fælles tjeneste.
eReolen er i øvrigt resultatet af samarbejde med en masse forlag, og der er mange forskellige aftaler bag. Over 250 forlag er i dag med i eReolen, som således har været en væsentlig spiller i at udvikle e-bogsmarkedet og skabe flere digitale læsere i landet. Men det koster at købe ind i overensstemmelse med de mange aftaler, og det koster at drive servicen, hvorfor langt de fleste kommuners biblioteker begrænser udlånet af e-bøger til f.eks. tre pr. måned, og borgerne må mange steder stå i kø til de digitale bøger. Det sker selvfølgelig også for at stimulere markedet.

eReolen har i sin startfase fungeret som isbryder for det danske e-bogsmarked, og eReolen blev den faktor, der for alvor satte gang i e-bogslæsning i landet og stimulerede forlagene til at tænke i de nødvendige nye baner for dette særlige markeds muligheder.
Positiv udvikling i Danmark 
E-bogsmarkedet ser da også stadig ud til at være i en positiv udvikling i Danmark, i modsætning til USA, hvor det er stagneret. Der har bibliotekerne heller ikke fået lov at være med til at udvikle markedet på samme vis som i Danmark. I Danmark så vi f.eks. i fredags, at det andetstørste forlag Lindhardt & Ringhof kunne præsentere det bedste årsresultat nogensinde. Det sker efter et år 2015, hvor forlaget har investeret et tocifret millionbeløb i sit ambitiøse digitaliseringsprojekt og indgået en flerårig kontrakt med eReolen.
I Biblioteksforeningen arbejder vi stadig på at udbrede danskernes lyst til at læse, og derfor mener vi, at det er nødvendigt, at bibliotekerne har lov til at indkøbe og udlåne bøger til de borgere, som betaler til dem over skatten. Det skal ske i samarbejde og med det mål at gøre borgerne og Danmark klogere.

At privatisere eReolen løser ikke den udfordring, som digitaliseringen skaber for os alle, og man kan spørge om, hvorvidt Alex Ahrendtsen overhovedet ønsker, at biblioteker skal udlåne digitale titler?




Samtidig påpeger bestyrelsesformanden for foreningen eReolen, Jacob Heide Petersen, faktuelle fejl i Alex Ahrendtsens debatindlæg. Bl.a er ikke korrekt, at e-bøgerne på eReolen stilles gratis til rådighed. Bibliotekerne betaler for hvert eneste digitale udlån og gennemsnitsbetalingen for e-bøger lå i 2015 på 15 kroner per udlån svarende til i alt 17 millioner kroner i 2015. Se indlæg her

I forlængelse af Alex Ahrendtsens debatinlæg anklages han nu af Mogens Jensen (S) for at ville ødelægge ”den danske bibliotekstradition.” Se indlæg her 
Striden om eReolen er udløst af nogle få forlags udtræden af samarbejdet. Som jeg også har gjort opmærksom på tidligere i Altinget, så er der masser af forlag som bakker op om eReolen. Se Masser af forlag bakker op om eReolen

onsdag den 16. marts 2016

Digital Dannelse er forudsætning for digitaliseringen i d-land #offdig

Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt i nyere tid, hvis vi som samfund, griber det rigtigt an. Digitaliseringen åbner helt nye muligheder for deltagelse og adgang til information, debat, kultur og viden. Aldrig har verden været så åben og mulighederne for kommunikation så store. Men der er mange faldgruber og en af de helt store, er hvis vi som borgere ikke er i stand til at mestre eller forstå de teknologiske muligheder. Derfor skal vi have digital dannelse på dagsordenen.

Hvad skal der til for at kunne deltage i det digitale samfund eller for at være det nogen kalder digitalt dannet. Det var et af temaerne i Berlingskes tillæg "Busness Digital". Avisen har taget udgangspunkt i DANSK IT’ udvalg for Digitale kompetencer oplæg om Digital Dannelse og er kommer frem til:

Man bør som borger besidde basale kompetencer inden for tre nøgleområder, nemlig digitale brugerkompetencer, digitale skaberkompetencer og refleksive kompetencer. De handler henholdsvis om evnen til at kunne bruge teknologi, evnen til at skabe gennem teknologi samt ikke mindst evnen til at reflekterer over og sætte teknologigen ind i en samfundsmæssig sammenhæng. 
Se de tre bud Digital Dannelse er en samfundsopgave  

Jeg har været med til at udarbejde oplægget og mit udgangspunkt er at dannelse netop handler om at give det enkelte menneske evnen til at kunne deltage i fællesskabet og blive kusk for egen tilværelse. Nu er redskabet blot digitalt og skaber nogle andre udfordringer. Men digitaliseringen skaber også helt nye muligheder for deltagelse, hvis man udnytter mulighederne. Dannelsen nemlig handler stadig om menneskets evne til at være en del af samfundet.

Oplægget vil blive præsenteret på konferencen ”Offentlig digitalisering 2016 - på vej mod d-land” og danner udgangspunkt for en debat, hvor jeg er en af debatørerne. Hvis vi griber det rigtigt an er DIGITALISERINGEN det største dannelsesprojekt i nyere tid.

Når man i Dansk IT som brancheorganisation taler om Offentlig digitalisering - på vej mod d-land så er jeg glad for at man i stadig højere grad ikke kun oversætter d-land som DIGITALT-land men også et DANNET-land. Hele digitaliseringen kan nemlig have fatale konsekvenser for hele vores samfund, demokrati og den enkeltes muligheder for at kunne deltage, hvis ikke vi er kompetente til at indgå i det digitale.

Jeg er også glad for at skulle deltage i debat om netop det emne på
Klaus Kvorning Hansen formand for
 
DANSK IT’ udvalg for Digitale kompetencer


Debat kl. 10.55 Musikhuset Aarhus:
Dannelsesfundamenter i en digital verden
DANSK IT's udvalg for digitale kompetencer arbejder for at skabe debat om hvad digital dannelse er – og for at sikre at elever, borgere og brugere har den viden og de færdigheder, der skal til for at klare sig i et digitalt samfund. Udvalget vil gennem en diskussion mellem udvalget, en ansvarlig politiker og en repræsentant for skoleområdet sætte fokus på, hvad digitale kompetencer er – og på hvordan vi sikrer en digital dannelse af os alle sammen. Udvalget inviterer alle interesserede til at deltage i debatten om hvordan vi skaber fundamentet for dannelse i det digitale samfund.

Debatdeltagere:
Peter Nellemann, skoleleder, Østervangskolen, Randers - Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening – René Gade, it-ordfører, Alternativet







fredag den 11. marts 2016

Digital Dannelse er en samfundsopgave – der kræver kompetencer fra vugge til grav


Digital Dannelse er et ofte debatteret emne i en stadig mere digitaliseret verden. Specielt bibliotekernes rolle i forhold til dette dannelsesaspekt. Den 16. - 17. marts afholdes konferencen ”Offentlig digitalisering 2016 - på vej mod d-land

Det er DANSK IT,der indbyder til spændende konferencedage med højt fagligt indhold, networking og erfaringsudveksling.

Jeg har på vegne af Danmarks Biblioteksforening været involveret i udarbejdelsen af DANSK IT’s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer, lige som Danmarks Biblioteksforenings udvalg ”Biblioteket indgangen til det digitale samfund” på sidste års topmøde lavede temadebat om netop den digitale dannelse og borgernes kompetencebehov.

Det er nu blevet til et samlet oplæg med titlen ”Digital Dannelse er en samfundsopgave – der kræver kompetencer fra vugge til grav” der er en første udgave af et kompetencekatalog og hvad der skal til for at være digitalt dannet.

Oplægget vil blive præsenteret på konferencen ”Offentlig digitalisering 2016” og danner udgangspunkt for en debat og vil efterfølgende blive bearbejdet i flere udgaver.

Hvis I ikke deltager i konferencen, vil vi gerne allerede nu dele det med jer (se vedhæftede), da det forhåbentligt også kan bruges i jeres lokale arbejde. Men kom gerne og deltage i debatten på ” Offentlig digitalisering 2016 - på vej mod d-land” 16. marts i Musikhuset Aarhus kl. 10.55 – se mere her

Se hele oplægget om Digital Dannelse er en samfundsopgave – der kræver kompetencer fra vugge til grav
I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige udvikling indflydelse på alle borgeres liv.
Vi kommer hele tiden i berøring med ny teknologi, og den kan ikke fravælges.
Vi må i stigende grad kommunikere digitalt med skole, kommune, på arbejdspladsen, og når vi
handler.

Når vi kommunikerer med venner og familie foregår det i vid udstrækning på sociale medier.
Og når vi søger viden er 12 binds leksikonet lagt i graven og erstattet af google-søgninger og
Wikipedia opslag.

Evnen til at forstå og forholde os kritisk og konstruktivt til de digitale teknologier og medier
er hermed blevet centralt i vores liv som samfundsborgere.

Et liv, hvor vi både skal forstå og beherske teknologierne. Vi skal være digitalt dannede i en
tilværelse, hvor vi skal udfolde os som velinformerede og indlevende deltagere i det digitalt
formidlede, hvor der er forhold på spil, der har at gøre med vores værdier, kultur og rettigheder.

Men digital dannelse handler ikke kun om hvem man tagger på Facebook eller hvordan
man opfører sig på de sociale netværk, men som også om at forstå teknologien og få det digitale liv så meget ind under huden, at man kan deltage som aktive og oplyste demokratiske
medborgere.

Men digital dannelse handler ikke kun om hvem man tagger på Facebook eller hvordan man opfører sig på de sociale netværk, men som også om at forstå teknologien og få det digitale liv så meget ind under huden, at man kan deltage som aktive og oplyste demokratiske medborgere.

Det betyder, at folk, der ikke behersker den digitale teknologi i dag er stillet stort set som dem, der for 60 år siden var analfabeter. De har et umådeligt handikap både i relation til at fungere i et arbejdsliv og et hverdagsliv. Omvendt har de, der mestrer teknologien fået nye muligheder. Det er derfor i samfundets interesse, at alle danskerne har mulighed for at udvikle deres digitale forståelse og kompetencer gennem hele livet.

Men, hvordan griber man en sådan opgave an, hvis omfang kandiderer til at kunne blive den største dannelsesopgave siden oplysningstiden? Hvilket grundlag og kompetencer skal man have? Hvad skal man kunne i folkeskolen, på de videregående uddannelser, på arbejdspladsen og i livet som pensionist?

 Digital Dannelse er en samfundsopgave – der kræver kompetencer fra vugge til grav” angiver en ramme for, hvilke digitale nøglekompetencer, der er behov for udvikle og gøre sig bedre på gennem hele livet. Kompetencerne er udviklet af DANSK IT’ udvalg for Digitale kompetencer.

Tre hurtige bud på hvad der skal til for at være digitalt dannet:






Se også

Tidligere Obama-rådgiver taler om offentlig digitalisering på DANSK IT-konference

En af præsident Barack Obamas tidligere rådgivere Greg Godbout taler på DANSK IT’s store årlige konference Offentlig Digitalisering.

torsdag den 10. marts 2016

Masser af forlag bakker op om eReolen

I dag har Altinget et indlæg om at der stadig er masser af forlag, der bakker op om eReolen. Indlæget er foranlediget af mig, da jeg har reageret på overskrifter som Forlagene flygter – men flere læser e-bøger da man kunne få den opfattelse at eReolen.dk nu var nået sit endeligt, men der er altså stadig 250 forlag der deltager med e-bøger til bibliotekernes eReol.

De forlag, der startede debatten og trak sig, var Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk. Antallet af titler hos eReolen faldt af den grund fra godt 12.500 e-bøger til ca. 9.200 e-bøger og fra ca. 5.100 lydbøger til ca. 4.300 lydbøger. Der er stadig over 250 andre forlag, der deltager i eReolen så det går ikke helt så ringe endda, selvom der er udfordringer.


Du kan læse hele indlægger på Altinget






Min hovedpointe er at man i de fremtidige forretningsmodeller skal tage bestik af at økonomiens logik forandres af digitaliseringen og derfor skal man finde nye løsninger. Det er den forudsætning der ligger til grund for den udvikling som præger eReolen og de mange forskellige forsøg og modeller der arbejdes med.

Altinget skriver jeg:

Er det eReolens skyld?
Spørgsmålet er så, om det er eReolens skyld? Eller om hele den digitale udvikling påvirker alle sider af samfundet, så fremtidens forretningsmodeller skal forandres, også for bøgerne.

Bibliotekerne vil meget gerne være med til at udvikle hele bogmarkedet så der kan blive skabt endnu flere bøger til gavn for hele samfundet også de digitale. Bibliotekernes vigtigste formål er at få folk til at læse, og det gør vi ikke uden litteratur, uanset hvilken form det så end måtte have.
På trods af bibliotekernes vigtighed er det jo ikke bibliotekstilbuddet, men hele den digitale udvikling som sådan, der grundlæggende forandrer forretningsmodeller og betalingsstrømme. Vi har set masser af eksempler på tendensen fra film og musik.
Mindre betalingsvillighed
Al erfaring viser mindre betalingsvillighed, når vi som forbrugere handler digitalt ind. Vi vil hellere have streaming end styksalg jf. f.eks. Netflix og Spotify. En udvikling som også forlagene rammes af. Her skal man, hvis man ikke er i gang, nu for alvor omstille sin traditionelle forretningsmodel fra at sælge papirbøger med en fast pris til at sælge e-bøger på et marked, hvor forbrugsmønstret er forandret.
Derfor er det også ekstra interessant, at Danmarks andet største forlag, Lindhardt & Ringhof, mener, det er muligt at få en fin forretning i samarbejde med eReolen.
En god allieret
Lars Boesgaard, adm. direktør i Lindhardt & Ringhof, appellerede midt i debatten til sine kolleger om at vende tilbage, da de store internationale spillere som Google, Amazon og Apple vil ændre det danske bogmarked grundlæggende, og at eReolen derfor er en god allieret at have. Lindhardt & Ringhof er selv i gang med at omlægge dets forretningsmodel og har iværksat en digitaliseringskampagne. Her digitaliseres tusindvis af bøger inden for de kommende to år.
På bibliotekssiden, med en begrænset offentlig økonomi, men trods alt en stor bogindkøber, er vi naturligvis stærkt interesserede i, at der er et sundt bogmarked, hvor forlag og forfattere kan tjene penge, så der bliver skrevet og udgivet bøger. Også når de er digitale.
Håber på snarlig løsning
Overordnet handler det både om kulturelt udsyn, (ud)dannelse og mulighed for at kunne deltage i et demokratisk samfund som oplyst borger. Og borgernes og samfundets mediebehov forandrer sig. Derfor har bibliotekerne også i overensstemmelse med biblioteksloven fra 2000 været villige til at tilpasse servicen og bidrage til at udvikle det digitale marked, og de har over en årrække investeret særdeles store summer i eReolen. Simpelthen for at styrke læselysten, som et biblioteksformål, også når den bliver digital.
I Danmarks Biblioteksforening håber vi på en snarlig, langtidsholdbar løsning, hvor bibliotekerne udgør en naturlig del af e-bogens økosystem, som vi i så mange år har kendt det med papirbøgerne.
Kilde: Altinget 

Biblioteker styrker udsatte børns læsefærdigheder og kan bryde social arv

Biblioteker kan spille en vigtig rolle over for udsatte familier, hvor børns sproglige udvikling kan styrkes gennem højtlæsning. Det viser kampagnen ’Bogstart’, hvor der over de seneste tre år er uddelt næsten 15.000 bogpakker til familier i udsatte boligområder skriver Slots- og Kulturstyrelsen i dag i en pressemeddelelse.

”Den personlige kontakt er afgørende for, at man skal nå ind til udsatte familier, som sjældent kommer på bibliotekerne. Disse familier har heller ikke altid tradition for højtlæsning for deres børn, og derfor kan mødet med Bogstart styrke børnenes sproglige udvikling. Ved at opsøge familierne aktivt opnås dialog og der skabes personlige relationer” fortæller projektleder i KORA, Helle Hygum Espersen. 

Det er KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, der har gennemført evalueringen af ’Bogstart’ for at give viden om de metoder, der kan biddrage til bibliotekernes indsats på området

Læs hele evalueringen

Det er en utrolig vigtig evaluering, da den viser hvad bibliotekerne formår ved at række ud efter mennesker i udsatte områder. Mennesker som i mange tilfælde føler sig ekskluderet og derfor ikke opsøger eller deltager i det fællesskab som biblioteket repræsentere. 

Evalueringen viser også at det at læse eller få læst højt kan skabe en afgørende forskel i det enkelte barns liv - kan starte en anden livsbane og være med til at bryde en negativ social arv. 



Fakta om kampagnen
- Bogstart er en landsdækkende indsats, der har fundet sted siden 2009 og er finansieret af SATS-puljemidler over to omgange hhv. i 2008 og 2012. Rammen har været på 4,5 mio. kr. årligt for den seneste periode.

- Bogstart skal inspirere familier i udsatte boligområder til at læse med deres små børn med henblik på at styrke børnenes sproglige udvikling.

- Evalueringen fra KORA skal skaffe viden om metoder til etablering af samarbejder, der kan anvendes i fremtidige forebyggende indsatser.

- Erfaringerne fra Bogstart kan således indgå i kommunernes fremadrettede indsats på området.

- Der er over en treårig periode uddelt knap 5.000 bogpakker årligt

fredag den 4. marts 2016

Når de forreste vil bruge kulturpolitik til at komme foran

Når jeg kommer rundt og holder oplæg om kulturpolitik og tendenser i tiden, så bruger jeg meget ofte Herning Kommune og det visionære idegrundlaget for det bibliotek de har skabt midt i hovedgaden.

MEN det det holder bare ikke i dag, da jeg skal lave oplæg for netop Herning Kommune. De skal igang med en ny samlet kulturpolitik, og de kender jo deres egen vision, men vil gerne videre. De er netop bevidste om den synergi og opbakning fra erhvervslivet der opstod ved at lade biblioteket rykke ind midt i den skrantende del af gågaden. At flytte det ellers velfungerende hovedbibliotek fra industriområdet til bymidten, den langt mest besøgte kulturinstitution med 300.000 årlige besøg og den begejstring, der opstod da det nye bibliotek midi i byen og øgede omsætningen, så de nu har ½ mio besøg om året. Noget om det omkringliggende handelsliv nyder god af og stadig flere borgere bruger.
Se mere New York i Herning

Den lokale begejstring skyldes selvfølgelig ikke kun at der er kommet øget omsætning, men at hele huset gennemgribende vision. Dét ene greb, som virkeliggør og understøtter kommunens idé om ‘et kæmpestort, moderne forsamlingshus, men hvor byens studerende også tilegner sig pensum’, er: Bygningens åbenhed og adgangen fra to sider. Med indgang både fra gågaden og til det bagvedliggende kvarter. Man spadserer uden videre lige gennem huset og følger simpelthen en gammel trædesti, der i øvrigt bringer en ud i gågaden lige skråt over for Tinghuset og leder en videre mod byens gymnasium og uddannelsestilbud. Vælger man at gå til venstre, mødes man af Mediehuset Herning Folkeblad og til højre passeres Torvet og rådhuset. Et bibliotek kan ikke placeres mere centralt. Og så er der masser af bøger, som er systematisk placeret i den underste etage også kaldet (for)dybet.

I mine oplæg bruger jeg ofte denne film, som viser det moderne biblioteks mangefacetteret roller


Men hvilken rolle skal biblioteket og kulturen spille i samfundet på den lange bane, hvordan skal man udfolde og bruge kulturen i den lokale politiske kontekst. Jeg vil tage udgangspunkt i hele den folkeoplysende tanke. Og med udgangspunkt i spørgsmålet "Hvordan sikrer vi det folkelige fællesskab som er forudsætningen for Folkestyret?" forsøge at vise FOLKEbiblioteket betydning. 

Fremtidens kulturpolitik skal danne høn her
Biblioteket som hverdagskultur. Det der bare er.............og vi bruger uden at tænke over det i hverdagen. Det der danner mennesker.

Hvordan kultur er det som kan sikre mennesker tager del i fællesskabet og ikke kun i de netværk man er en del af (og jeg tænker ikke kun på facebook og andre sociale netværk, men på skolen, foreningen og der hvor vi møder de andre der er lige som os selv)

Hvordan man kan bruge biblioteket til at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og gøre mennesket i stand til at være kusk for egen tilværelse så de kan deltage i fællesskabet. Hvad enten det er i samarbejde med folkeskolen eller folkekirken. I parterneskab med det lokale erhvervsliv eller med tekniske forvaltning. Med lokale foreninger eller de der bare vil være et sted. Alt sammen for at skabe deltagende medborgere på plejehjem, uddannelsesinstitutioner eller i flygtningecentre. 

Kulturen er det der sker mellem mennesker og kan skabe den forståelse der skal til for at enkelt individet deltager i fællesskabet.

De særligt interesserede kan se mine PoverPoint her:


 

onsdag den 2. marts 2016

Chartertur til det eksotiske lokale demokrati med Mandag Morgen - Temafest: Flere om bord i lokalpolitik

Jeg er blevet inviteret på bustur med Mandag Morgen om hvordan man udvikler det lokale demokrati. Helt lavpraktisk fylder de en bus med folk og drager rundt i landet for at diskutere og blive klogere på, hvordan lokaldemokratiet er i udvikling lige nu. Et spændende koncept, for der er behov for at få flere til at tage aktivt del i politikudviklingen. Jeg er også spændt på hvor mange andre charterturister, der skal med på denne eksotiske rejse, for jeg tror også vores udbytte afhænger af hvem og hvor mange der deltager, da en demokratisk samtale ofte kræver en vis volumen.

At jeg er inviteret med om bord er fordi bibliotekerne spiller en vigtig rolle i fremtidens lokale demokratiudvikling og debatkultur.


Politikudvikling har altid været en folkesport i Danmark. Det er andelsbevægelsen, foreningslivet og 2.520 byrødder bevis på. Lokal politikudvikling handler om at sætte retning for de fællesskaber, der er, dér hvor man bor. Den opgave er vi – heldigvis – mange om. Men hvad betyder det egentlig? Og hvordan gør man?

I disse år ser vi flere og flere eksempler på, at borgere, civilsamfundsorganisationer, foreninger, offentlig og privat sektor går sammen om den lokale politikudvikling på nye måder. Når budgetternes poster prioriteres af borgere og foreninger uden for rådhuset. Og når byrådet inviterer borgerne med ind i § 17 stk. 4udvalg, til fælles udvikling og i politiske laboratorier.

Men vi ved ikke ret meget om erfaringerne med de nye måder at udvikle politik på. Hvordan kommer man i gang? Hvad kan borgere, politikere og civilsamfund hver især bidrage med, når der skal udvikles nye løsninger lokalt? Og måske vigtigst af alt, hvad betyder det for vores forståelse af politik, når det ikke længere (kun) er en kommunal opgave?

Det er en to dages tur, hvor vi skal besøge udvalgte steder på tværs af Danmark, som arbejder med lokal politikudvikling i praksis. Vi skal lade os inspirere af de idéer og den begejstring, der pipler frem mange steder. Vi skal se på, hvilke initiativer der virker og hvorfor. Og vi skal undersøge, hvordan kan vi styrke den lokale politikudvikling yderligere.




Undervejs skal vi besøge, snakke med og måske endda diskuterer med mange forskellige f.eks.:

· I Skanderborg hvor vi møder borgmester Jørgen Gaarde og formand for et af kommunens §17.4- udvalg Maria Baagøe Bove. Temaet her er, hvordan vi bedst skaber det gode samspil mellem borgere og kommunalpolitikere. Derfor møder vi også kommunaldirektør Lisbeth Binderup.

· I Aarhus hvor vi møder Jon Skjerning-Rasmussen, der er ansvarlig for implementeringen af det digitale demokrativærktøj Appgree i partiet Alternativet. Jon skal inspirere diskussionen om,
hvordan nye digitale metoder kan bane vej for politikudvikling lokalt.

· I Holbæk hvor vi sammen med udvalgsformand Michael Suhr og chef for Uddannelse til alle unge Julie Becher stifter bekendtskab med politiske laboratorier og borgermøder i praksis. Det samarbejder de blandt andet med Holbæk Teater om, der også danner rammen for vores besøg.

· I Bolbro sydvest for Odense hvor vi besøger det første af Ungdommens Røde Kors’ aktivitetshuse, der er etableret og drevet af lokale frivillige. Her skal vi sammen med direktør i Ungdommens Røde Kors Anders Folmer Buholt blive klogere på og diskutere, hvordan vi kan mobilisere og uddanne flere (unge) til at blive aktive medborgere i deres lokalsamfund.

Bussen standser både Øst og Vest for Storebælt – og inviterer flere interessante mennesker med, der kan give en inspirerende opsang og sætte gang i fælles refleksioner. Blandt andet tager professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet temperaturen på, kommunal politikudvikling anno 2016 og giver sit bud på, hvor vi skal hen i fremtiden.

tirsdag den 1. marts 2016

Bibliotekerne i offentlighedens tjeneste - et inspirationoplæg til ikkekommercielt lokal-tv

Jeg har lavet et oplæg om bibliotekerne i offentlighedens tjeneste - set i et public service lys.

Det er til Informations- og Inspirationsmøde om forsøgsordningen (ikkekommerciel lokal-tv via internettet)

For at understøtte og inspirere til samarbejder har Slots- og Kulturstyrelsen bl.a. inviteret Danmarks Biblioteksforening og Kulturhusene i Danmark til at holde oplæg om, hvad der optager dem i forhold til distribution af web-tv, deres ideer til samarbejder mv. Det er her mit oplæg kommer ind.

Derudover vil DR Ung holde et oplæg om hvordan DR griber brugen af web-tv an.

For de meget særlige interesserede kan det ses her: