mandag den 7. november 2016

Public Service handler om folkets adgang til viden som forudsætning for at tage del i folkestyret

Nu blusser debatten om fremtidens Public Service igen op. Årsagen er denne gang, at kulturministerens Public Service Udvalg i dag barsler med en række scenarier  - disse anbefalinger er der grund til at være særdeles opmærksomme på i Danmarks største Public Serviceinstitution BIBLIOTEKET (i hvert fald størst hvis man måler på antal kvadratmeter og antal fysiske besøgende i de 430 biblioteker rundt om i landet)

Dog er bibliotekerne ikke til behandling i udvalgets rapport, da anbefalingerne kun omfatter medierne, men public serviceforpligtelserne på bibliotekerne ligner medieverdenens og påvirkes også af hvordan "samfundet" definerer Public Service, samt af de samme markedsmekanismer og følger af den teknologiske udvikling som de øvrige formidlere.

Public Service handler om folkets adgang til information som medborgere i et demokratisk samfund. Om at skabe adgang til dansk produceret indhold i et stadig mere globaliseret mediemarked, hvor giganter som Google, Facebook, Netflix og de helt store mediekoncerner kæmper om et marked, som visse steder udvikler sig monopolagtigt.  Public Service ligger i skønsom forlængelse af den folkeoplysende tradition, som det danske folkestyre er opbygge på. At folket, for at kunne tage del i folkestyret, skal være oplyste og have adgang til de nødvendige informationer for at tage del i samfundslivet og demokratiet. 

Det er også den historiske begrundelse for bibliotekerne og deres forpligtelse til at give fri og lige adgang til information, og det er årsagen til at samfundet støtter de danske medier, så borgerne har adgang til nyheder, informationer og kultur. I de vesteuropæiske demokratier har man også opbygget store public service medier som vi kender det fra DR i Danmarks, NRK i Norge og den store inspirationskilde BBC i England. Mediehuse som skal sikre et pluralistisk mediebillede i et samfund hvor de store kapitalkoncentrationer spiller med musklerne. Ser man f.eks. på Australien er mediebilledet præget af én mand, som ejer stort set alle medierne og det giver ikke lige frem den mest nuancerede politiske debat - hvilket måske afspejles i de politiske beslutninger downunder.

Når man har fulgt den politiske debat herhjemme kunne man forledes til, at tro Public Service udelukkende handlede om hvordan man fordelte den offentlige milliardstøtte til medierne eller hvordan man skærer mest mulig ned på Danmarks Radio. 

Selvfølgelig handler det også om hvordan støtten fordeles, men det handler grundlæggende om hvad vi som demokratisk samfund, mener der skal være adgang til for ALLE borgerne, sådan at de kan tage del i demokratiet - det uanset om støtten er på 1 mia kroner eller 10 mia kroner og hvordan de fordeles eller hvor mange abonnementer det enkelte menneske har råd til. 

Digitaliseringen har medført et pres på alle medier og formidlere, hvor den traditionelle finansieringsform via trykte annoncer og abonnementet er under pres, og hvor distributionsformerne er under hastig forandring og de fleste nyhedder lige nu læses via facebook. 

Det er fælles for alle os formidlere, men der er faktisk ingen undersøgelser der viser at hverken Danmarks Radio eller bibliotekernes formidling af nyhedder og kultur via internettet skulle påvirke markedet og være en konkurrent for de kommercielle medier og forlag, så de af den grund sælger mindre. Truslen mod deres indtjening kommer fra den digitale udvikling, som ændre marked og forbrug, samt helt andre og større globale spillere, som professor Stig Hjarvard også understregede i  P1 morgen i morges.
Set i det lys er det særdeles interessante scenarier som Public Service udvalget i dag præsenterer, med den konservative formand Connie Hedegaard i spidsen 

Udvalget har fem forskellige scenarier som du kan læse mere om i Berlingske grundige gennemgang her



2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet